Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

-man

suffiks

Bøjning

i adjektiv:
Bøjningsformer
-mant
-mane
  i substantiv fælleskøn:
Bøjningsformer
-manen
-maner
-manerne

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
-del af ordet udeladt
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
mmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]m
ækærlig[ˈkæɐ̯li]ε
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n

Oprindelse

afledt af græsk -mania 'raseri', jævnfør substantivet mani især i indlånte ord af græsk eller latinsk oprindelse

Betydninger

1.
stærkt, evt. sygeligt optaget af noget bestemt

Se også

Ord i nærheden

Henter ...
grammatik
i adjektiv, fx ludoman, monoman
1.a
betegner en person som er stærkt, evt. sygeligt optaget af noget bestemt
grammatik
i substantiv, fx ludoman, pyroman

Orddannelser

Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag