narkoman substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformernarkomanennarkomanernarkomanerneUdtale[nɑkoˈmæˀn]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈kkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰofoto[ˈfoto]o̝ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesmmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mækærlig[ˈkæɐ̯li]εˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n Oprindelseaf narko- og -man Betydninger stofmisbruger som er fysisk og psykisk afhængig af (hård) narkotikaSe også junkiejunkerOrd i nærhedenpatient-maneufoman1 Henter ... Henter ... De seneste tre år er et stadigt stigende antal unge blevet narkomaner JyP1989Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 1989. Orddannelser Sammensætningerstiknarkoman Vis mere +