mani substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformermanienmaniermanierneUdtale[maˈniˀ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAmmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mamalle [ˈmalə]a̝ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nimilde[ˈmilə]iˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød Oprindelsefra græsk mania 'raseri' Betydninger 1. stærk eller overdreven forkærlighed; tvangsmæssig tilbøjelighedAntonym fobiOrd i nærhedenstædighedfanatisme Henter ... Henter ... grammatikmani med/for NOGET/at+INFINITIV især i singularis[bilfabrikanten Bugattis] mani for præcision nåede helt ned til de mindste skruer BT1991B.T. (avis), 1991.2. MEDICIN (sygeligt) hektisk opstemthed der kan medføre utilregnelige handlinger, vrangforestillinger m.m.Antonym depressionSe også opstemthedOrd i nærhedengrænsepsykosehashpsykoseeuforihallucinationerotomanimånesyge Henter ... Henter ... grammatikisær i singularis[ved grænsepsykose] er selvfølelsen meget svingende, mellem depression og mani, afmagt og omnipotens læreb1992lærebog, psykologi, 1992 Orddannelser Afledningermaniskadj.Sammensætningersamlermanispillemani Vis mere +