denne pronomenBøjningdette, disseBøjningsformerdettedisseUdtale[ˈdεnə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥εmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]ennoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nədanske[ˈdansgə]ə dette: [ˈdεdə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥εmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]eddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥ədanske[ˈdansgə]ə eller [ˈdedə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥eminde[ˈmenə]e̝ddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥ədanske[ˈdansgə]ə disse: [ˈdisə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥imilde[ˈmilə]issynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sədanske[ˈdansgə]ə Oprindelsenorrønt þenna (akkusativ mask.), oldengelsk thes egentlig afledt af roden i den med suffikserne -a og -si Betydninger 1. bruges for at udpege en størrelse som befinder sig tæt ved eller netop er blevet nævntSynonym den her"Hvad tror du dette her er?" sagde far. Han viste hende en stak papirer ClJoha91Claes Johansen: Violinens historie. Gyldendal, 1991.Sort kaviar kan ikke bruges til cremen, da denne vil misfarves UdeHjem1986Ude og Hjemme (blad), 1986.1.aden indeværende, aktuelle eller nuværende om tid, sted eller periodisk fænomenNetop i disse minutter holder partiets ledende repræsentanter møde fagb1990fagbog, tv, 1990hun føler sig hjemme her, her i denne by, på dette gadehjørne JeBrix90bJeppe Brixvold: Ja, Daniel. Borgen, 1990. Vis mere +Faste udtryk (5)denne og/eller hinellerdette og/eller hint1. den ene eller den anden ting eller person (som ikke nærmere bestemmes)det betyder så uendelig lidt, hvad hver især måtte mene eller gøre i denne eller hin situation KosmInf1989Boganmeldelser:; Kosmologisk Information (tidsskrift), 1989.2. forskellige ting eller personerDet blev til ustandselig snak om dette og hint BerlT1990Berlingske Tidende (avis), 1990.dette være sagt bruges for at udtrykke en forudsætning for noget som man lige har sagtJeg synes det hollandske sprog har nogle pudsigt lydende vendinger – dette være ikke sagt i nedsættende betydning PeHove91Peder Hove: Himmelspor. Gyldendal, 1991.i denne omgang denne gang af flere tilfælde hvor noget kan finde stedOrd i nærhedenpå en og samme tidpå en og samme gangi en og samme ombæring Henter ... Henter ... det smukke efterårsvejr er slut i denne omgang BT1991B.T. (avis), 1991.på den anden (denne, ..) side (af) noget på den nævnte side af nogetOrd i nærhedenhenne ved/i Henter ... Henter ... grammatikkonstruktionen uden af er nu sj.Han stod på den modsatte side af vejen og så sig omkring DaZima90Daniel Zimakoff: Tvillingesjæle. Gyldendal, 1990.vi havde jo altså den mest vidunderlige lille brugs herovre lige på den anden side gården her talesp1987Talesprog, 1987.på vore/disse breddegrader i (nærheden af) Danmark bruges ofte for at udtrykke en modsætning til mere fjerne lande eller egneSynonym herhjemmeOrd i nærhedenpå højde med Henter ... Henter ... Eskimoernes gamle behandles med en respekt, som ikke kendes på vore breddegrader BT1991B.T. (avis), 1991.
disse1 substantiv, fælleskønUdtale[ˈdisə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥imilde[ˈmilə]issynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sədanske[ˈdansgə]ə Oprindelsemåske fra ældre tysk Dittchen 'en lille mønt', oprindelig om mønt el.lign. man brugte til at spille klink medOptræder kun i faste udtryk Vis mere +Faste udtryk (1)ikke en disse ikke en smule; ikke noget som helstSynonym ikke en døjtOrd i nærhedennul3 Henter ... Henter ... For tiden går hun til undervisning i edb og regnskabsføring. Den slags forstår jeg mig ikke en disse på BilledBl1989Benny Pedersen: Jeg har Nordeuropas bedste kone; Billed Bladet. 1989.
disse2 verbumBøjning-r, -de, -tBøjningsformerdisserdissededissetUdtale[ˈdisə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥imilde[ˈmilə]issynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sədanske[ˈdansgə]ə Oprindelsekendt fra 1995 afkortning af disrespekt vel efter engelsk dis(s) med samme betydning; jævnfør svensk dissa Betydninger omtale eller behandle uden respekt; vise disrespekt for SPROGBRUG især unge og yngreSynonymer nedgørefornærmeOrd i nærhedensladrepille glorien afgå efter manden (i stedet for bolden)personliggøre Henter ... Henter ... grammatikNOGEN disser (NOGEN/NOGET)Jeg gik og dissede og begyndte at skrive små smædesange til mine kammerater allerede i ottende klasse NojySt2007Nordjyske Stiftstidende (avis), 2007.»Vi disser jer, men I disser sgu da os lige så meget. Sådan er det. Konkurrence«, siger han Pol2000Politiken (avis), 2000.Han blev kendt for at 'disse', dvs. sværte alle andre til i sine raps, men han blev respekteret for sin arrogance og vandt danmarksmesterskabet i rap sidste år Akt97Aktuelt (avis), 1997.I starten var vi lidt bange for Blachman, for vi havde jo set, hvordan han 'dissede' og kritiserede de andre deltagere sidste år Pol2009Politiken (avis), 2009.Cypress Hill er for vildt. Det er fedt. Men jeg disser altså Ice Cube, forklarer 16-årige Daniel og begynder at lave mærkelige fagter med arme og fingre EksBl95Ekstra Bladet (avis), 1995. Vis mere +
