men-sværge, v. (glda. menswæriæ; jf. I. Men 3, Mened samt oldn. meinsvari, menedersk, meinsœri, mened; sml. -svoren; arkais., sj.) aflægge falsk ed; sværge mened. Moth.M117. VSO. MO. jf.: Han var niding, lige så fuldt som en der mensvor sig selv. Grønb. LN.124.   (sj.) part. mensværgende som adj. JohsSteenstr.N.IV.233.