Sove-kammer, et. (Sov-. Oehl.ØS.(1841).159 (jf. Oehl.XXXII.236). HCAnd.D.111). (ænyd. d. s. (og -kammers); jf. Kammer 1 og Sengekammer; (i bet. 1) nu (til dels mods. -værelse) følt som et forholdsvis jævnt, dagligdags ord, anv. (i talespr.) m. h. t. alm. borgerlige, private boligforhold) 1) værelse (i privat bolig, lejlighed), der er indrettet til at sove i (for en ell. flere af beboerne); til dels (mods. -værelse) spec. om et mindre, tarveligere soveværelse (-rum). Jud.16.23. hun har skiult unge fremmede Karle hos sig i Sovekammeret. Holb.Bars.V.4. *Et Sovekammer er Badet nær, | En Løibænk bredes derinde. Oehl.Helge.(1814).48. Med qvindelig Opfindsomhed vidste de at indrette ham et hyggeligt Sovekammer for den kommende Nat. Gylb.TT.163. saa begyndte hun at blive syndsbevidst og vilde leve rent og denslags. Hun vilde ikke mere dele Sovekammer med mig. Scherfig.FF.27. uegl.: Viben skreg ude fra Mørket . . en Sjæl i det store vilde Sovekammer under Maanen. JVJens.CT.75.   hertil ssgr. som Sovekammer-dør, -gulv, -møbel (Krak.1929.II.1325. KAbell.M.51. ogs. (jf. Møbel 1) om natpotte (toiletmøbel): Pont.LP. II.5), -møblement (jf. Sovekammer 3), -tyv (Pol.²⁰/₈1936.1.sp.5), -vindue ofl. 2) (nu bibl., højtid., l. br.) svarende til sove 4.2, om dødes hvilested, graven. De gaae ind til Fred, de hvile i deres Sovekamre (1931: paa Gravlejet). Es.57.2. *Han (dvs.: Jesus) lagdes ned med Jammer | I Dødens Sovekammer (Kingo.SS.IV.503: i dødsens dvale). SalmHus. 226.1. Cit.1758.(JySaml.V.327). *Vor Død er uden Brodd, | Vor Grav et Sove-Kammer. Grundtv.SS.I.80. 3) (jf. -værelse 2; l. br.) møblement til et sovekammer (1). Korch.LL.99. Herdal.Løg.(1935).424.