glōriaglōria -ae, f. med dim. -ŏla -ae, f. 1) hæder, berømmelse, ære (= rosende omdømme, slgn. hŏnor), g. belli, rei militaris (el. in re militari); g. fortitudinis ry for tapperhed; g. rerum gestarum, doctrinae; g. dicendi ry for veltalenhed; esse in magna g.; in summam g. venire; g. sequi, consequi, habere; per summam g. crescere på den hæderligste måde; vivum gloriolā suā perfrui sin smule berømmelse; aliquem gloriā afficere; gloriae posteritatis (hos efterslægten) servire; også i pl. = lejligheder til at vinde ære og berømmelse. 2) meton. a) (sen.) ne armentis quidem suus honos aut g. frontis (statelige pandeprydelse) est. b) (førkl. og sen., især i pl.) en berømmelig dåd, bedrift, veteres Gallorum gg. c) (digt.) = pryd, prydelse, taurus pecoris g. 3) undertiden = stræben efter berømmelse, ærgerrighed (= studium gloriae), forfængelighed, æresyge, praleri, milites pudor et g. intrat; ostentatio et g.; g. fert aliquem ad scenam ventoso curru; med obj. gen. (digt. og sen.) g. generandi mellis; quae tua g. est (dvs. forfængelig som du er), mavis a Caesare consuli quam inaurari; g. tollens vacuum plus nimio verticem; (Plaut.) homo plenus gloriarum af pralerier. Vis mere +
glōriorglōrior dep. 1. roser mig af noget, praler, er stolt af noget, abs.; hic tu me g. vetas; defendendi haec causā, non gloriandi eloquor; g. aperte, iure; gloriari apud, adversus aliquem; in victoria (dvs. når sejren er vundet) vel ignavis g. licet; g. victoriā af sejren; g. pretioso vehiculo; g. Hannibale a me victo af at osv.; (digt.) g. socero illo af hin som svigerfader; g. de aliquo, de beneficiis meis; in virtute (af dyden) recte gloriamur; se alterum fore Sullam, inter suos gloriatur, (digt.) g. meruisse tribunus sub Caesare; også (sen.) med afhængig spørgesætning; undertiden med akk. af et pron. i n., vellem idem posse gloriari, quod Cyrus; in eum haec gloriantem impetum facit; heraf i gerundiv = værd at rose sig af (være stolt af), beata vita glorianda est. Vis mere +