synkron adjektivBøjning-t, -eBøjningsformersynkrontsynkroneUdtale[synˈkʁoˀn]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sydysse[ˈdysə]ynnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betoneskkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞ofoto[ˈfoto]o̝ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n Oprindelseaf græsk syn- og -kron, af græsk chronos 'tid' Betydninger 1. som foregår på samme tid; som følges ad tidsmæssigtSynonym samtidigOrd i nærhedenparallel2sideløbendesimultansynkronisksynkronistisksammenkørt Henter ... Henter ... Lyd og billede skal helst være synkrone – dvs. følges helt nøjagtigt ad, så de rigtige lyde kommer på de rigtige tidspunkter i forhold til billederne skoleb1989skolebog, film, 19892. vedrørende en bestemt, kortere tidsperiode som ikke sættes i forhold til forudgående eller efterfølgende perioderSynonymer synkroniskikkehistoriskAntonym diakronOrd i nærhedensprogligdiakronsproghistorisk Henter ... Henter ... det er en synkron ordbog, altså .. en ordbog, som dækker en forholdsvis kort tidsperiode talesp1992talesprog, int, 1992 Orddannelser Afledningerasynkronadj.synkroniserevb.synkronismesb.Sammensætningersynkronmotorsynkronsvømning Vis mere +