undskylde verbumBøjning-r, undskyldte, undskyldtBøjningsformerundskylderundskyldteundskyldtUdtale[ˈɔnˌsgylˀə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesɔlunde[ˈlɔnə]ɔ̟̝nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nˌbitrykssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊ydysse[ˈdysə]yllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødədanske[ˈdansgə]ə Oprindelseefter nedertysk entschulden egentlig 'fritage for skyld', jævnfør unddrageSe ogsåundskyld Betydninger 1. ikke være vred eller krænket over at nogen udsætter eller har udsat én for noget ubehageligt, fx besvær eller ulejlighedSynonymer bære over medtilgiveOrd i nærhedenforlade nogen nogetbære over medundskyldehave nogen undskyldtikke lade solen gå ned over sin vredese igennem fingre med Henter ... Henter ... grammatikNOGEN undskylder (NOGEN) (NOGET/at+SÆTNING) ofte i imperativ med karakter af beklagende udråbEksemplerundskyld udtrykketundskyld ulejlighedenundskyld jeg forstyrrerdet må du (meget) undskyldedu må undskylde, at jeg forstyrrer dig midt om natten AaHeyde85Aase Heyde: Et sted hen. Gyldendal, 1985.Undskyld mig et jordbundet spørgsmål, men hvem betaler for alt det her? JuPrei92Juliane Preisler: Dyr. Gyldendal, 1992.2. udtrykke at man er ked af at have forvoldt skade, krænket nogen, forsømt en pligt el.lign.Synonym beklageOrd i nærhedenbeklagegive en undskyldningbeklage dybtslå beklagende ud med armene/hænderne Henter ... Henter ... grammatikNOGEN undskylder (NOGET/at+SÆTNING) almindelig i præsens participium brugt som adjektiv og som adverbiumEksemplerundskyldende smilsmile undskyldendeHan undskyldte, at han havde været så vred og ophidset FamJour1988Anna Lindberg: Ole kunne ikke klare, at jeg forsørgede; Familie-Journalen. 1988.3. begrunde eller bevirke (delvis) fritagelse for skyldOrd i nærhedentage til nådeforlade nogen nogetbære over medundskylde nogenhave nogen undskyldtikke lade solen gå ned over sin vrede Henter ... Henter ... grammatikNOGET undskylder NOGET/at+SÆTNINGet meningsløst drab, som småskænderier mellem vært og lejer hverken kan forklare eller undskylde BT1991B.T. (avis), 1991. Orddannelser Afledningerundskyldeligadj.undskyldningsb. Vis mere +Faste udtryk (3)have nogen undskyldt1. ikke være vred eller krænket over at nogen udsætter eller har udsat én for noget ubehageligtSynonym bære over medOrd i nærhedenbære over medundskyldeundskylde nogenikke lade solen gå ned over sin vredese igennem fingre medhave let ved at tilgive Henter ... Henter ... De øvrige partier må have mig undskyldt, at jeg ikke kommenterer deres mindretalsudtalelser talesp1992Aagesen, P. V: Andenbehandling af budget; Københavns Borgerrepræsentation (talesprog), 1992.1.abære over med at nogen er nødt til at gåOrd i nærhedenhvis du/De vil have mig undskyldt .. Henter ... Henter ... Nu vil jeg gerne være lidt alene, hvis De vil have mig undskyldt JeAasb88Jens Aasberg: Maskemord. Forum, 1988.lovligt undskyldt uden skyld; som ikke kan bebrejdes nogetOrd i nærhedentilgivelig Henter ... Henter ... de udeblevne var lovligt undskyldt på grund af den travle årstid www1999privat hjemmeside, 1999undskylde sig1. (forsøge at) forklare hvorfor man har været skyld i noget bestemt, for derigennem at blive fritaget for skyldOrd i nærhedenundvigefinde på undskyldningerhævdepåståholde nogen noget til godetage nogen til indtægt for noget Henter ... Henter ... grammatikNOGEN undskylder sig (med at+SÆTNING/NOGET)terrorister undskylder sig med, at de har idealer, at de kæmper i en større sags tjeneste WeekA1991Weekendavisen (avis), 1991.2. (forsøge at) forklare hvorfor man ikke kan udføre en bestemt opgave, deltage i en bestemt aktivitet el.lign. som man egentlig burde påtage sig eller være med iOrd i nærhedenikke kunne lide atgå udenom noget som katten om den varme grødstille sig afvisende overfor Henter ... Henter ... grammatikNOGEN undskylder sig (med at+SÆTNING/NOGET)de andre havde lagt de lange vinterkåber og gik i lette kjoler. Anna beholdt sin på og undskyldte sig med at hun frøs Hjemm1992Hjemmet (blad), 1992.3. sige (høfligt) at man er nødt til at gåOrd i nærhedensige farvel Henter ... Henter ... grammatikNOGEN undskylder sig (med at+SÆTNING/NOGET)Hun undskyldte sig over for kunden, og vi gik ind i dagligstuen OlJons89Ole Jonshøj: Rindende vand. Centrum, 1989.