Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

unddrage

verbum

Bøjning

Bøjningsformer
unddrager
unddrog
unddraget
  præteritum participium brugt som foranstillet adjektiv: -n eller -t, -t, unddragne
Bøjningsformer
unddragen eller unddraget
unddraget
unddragne

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ɔlunde[ˈlɔnə]ɔ̟̝
nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n
ˌbitryk
ddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]
ʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞
ɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
whav[ˈhɑw]w/u̯
ədanske[ˈdansgə]ə
 speaker icon

Oprindelse

første led er forkortet af det nordiske adverbium undan 'bort fra'

Betydninger

 
bevidst og uretmæssigt forhindre nogens adgang til eller besiddelse af noget; holde væk eller adskilt fra

Se også

grammatik
NOGEN unddrager NOGEN/NOGET NOGET
velhaverne unddrager det offentlige (stat, kommune) penge gennem forskellige skattefiduser
spørgsmål om embedsudnævnelser, forflyttelser, afskedigelser o.l. var udtrykkeligt unddraget rådets behandling

Orddannelser

Afledninger

Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005 og er senest opdateret i 2021.

Faste udtryk (1)

unddrage sig

1.
bevidst undgå eller holde sig fra noget (ubehageligt), ofte en indsats eller et bidrag som man egentlig er forpligtet til at yde
grammatik
NOGEN unddrager sig NOGET

Eksempler

  • unddrage sig forpligtelser
Rose veg rædselsslagen tilbage, unddrog sig hans greb
2.
være utilgængelig for; ikke kunne gøres til genstand for
grammatik
NOGET unddrager sig NOGET
smag er et personligt anliggende, der unddrager sig fornuftspræget argumentation

I andre ordbøger

I andre opslag