ulejlige verbumBøjning-r, -de, -tBøjningsformerulejligerulejligedeulejligetUdtale[uˈlɑjˀˌliˀə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAukulde[ˈkulə]uˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈jmaj[ˈmɑjˀ]j/i̯ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødˌbitrykllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]limilde[ˈmilə]iˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødədanske[ˈdansgə]ə Oprindelsetilbagedannelse fra ulejlighed Betydninger 1. forstyrre eller besvære nogen ved at lægge beslag på vedkommendes tid, opmærksomhed eller indsatsOrd i nærhedenforstyrrevære til ulejlighedbesværevolde kvalerbelemrebebyrdevære en klods om benet Henter ... Henter ... grammatikNOGEN ulejliger NOGEN/sig (med NOGET/at+INFINITIV)Så må jeg måske også ulejlige Dem med et par personlige spørgsmål? DaTurè92Turèll, Dan: Dét døgn, da.... Borgen, 1992.1.apåføre dét besvær det kan være at begive sig et sted henOrd i nærhedenfærdes Henter ... Henter ... grammatikNOGEN ulejliger sig/NOGEN +RETNINGJeg tager ud og giver hende det afslag, der er ingen grund til at ulejlige hende herind, hun har svært ved at få passet sine børn HeMøll83Herdis Møllehave: Helene. Lindhardt og Ringhof, 1983. Vis mere +