ulejlighed substantiv, fælleskønBøjning-enBøjningsformerulejlighedenUdtale[uˈlɑjˀliˌheðˀ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAukulde[ˈkulə]uˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈jmaj[ˈmɑjˀ]j/i̯ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]limilde[ˈmilə]iˌbitrykhhøne[ˈhœːnə]heminde[ˈmenə]e̝ðnoder, gud[ˈnoːðʌ] [ˈguð]ð̠ˠ̞ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød Oprindelsedannet til ældre nydansk ulejlig 'ubelejlig, vanskelig' efter tysk ungelegen, ungelegenheit, af liegen 'ligge' Betydninger besvær eller forstyrrelse som man kan påføre nogen ved at lægge beslag på vedkommendes tid, opmærksomhed eller indsatsOrd i nærhedenbesværlighedbestillingpligtarbejdekæmpeopgavemanddomsprøveværre arbejde Henter ... Henter ... Eksemplervære ulejligheden værdundskyld ulejlighedenvære/komme til ulejlighedHan tog den ene elskerinde efter den anden, og han gjorde sig ikke den ulejlighed at skjule det FamJour1985Familie Journalen (blad), 1985. Vis mere +