Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

svind

substantiv, intetkøn

Bøjning

Bøjningsformer
svindet
svind
svindene

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]s
vvende, Eva[ˈvεnə] [ˈeːva]v
eminde[ˈmenə]
nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
 speaker icon

Oprindelse

dannet af svinde

Betydninger

1.
det at noget reduceres eller nedbrydes og gradvis forsvinder
grammatik
især i singularis
Der sker med tiden et vist svind i kæbeknoglen, så gummerne bliver mindre
1.a
mængde der forsvinder eller mistes

Ord i nærheden

Henter ...
grammatik
især i singularis
kriminalpolitiet har været forbløffet over, hvor stort et svind Irma har accepteret som "normalt" på sit kødlager

Orddannelser

Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag