klang substantiv, fælleskønBøjning-en, -e, -eneBøjningsformerklangenklangeklangeneUdtale[ˈklɑŋˀ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betoneskkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈ŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød Oprindelsefra tysk Klang Betydninger 1. lyd der er karakteristisk for en given lydkilde, fx et musikinstrument eller en stemmeOrd i nærhedentone1lydindtryklydeffektlydsignallydkulisselydtapet Henter ... Henter ... Orkestrets bastante klang er ude af balance med klaverets yndige toner Pol1988Politiken (avis), 1988.Bag hende lød klangen af sværd mod sværd og skrig fra mænd og heste UrWest87Ursula Westenholz: Slangens tempel. Gyldendal, 1987.1.a(farve)nuance SPROGBRUG sjældentSynonym farveklang2. MUSIK to eller flere toner der klinger samtidigSynonymer akkordharmoniOrd i nærhedentone1toneklangklangfarveklangbilledeklangfyldetonesystem Henter ... Henter ... en kraftig formindsket septim-akkord – den romantiske klang som Carl Nielsen brugte på bestemte dramatiske steder biogr1991biografi, musik, 19913. betydnings- eller stilmæssig nuance der ligger uden for et ords eller et udtryks leksikalske betydningSynonymer bibetydningkonnotationOrd i nærhedenvalørbibetydningbiklangbitonekonnotationmedbetydning Henter ... Henter ... Eksemplernedsættende/negativ klangodiøs klangOrdet flygtning har på dansk en klang af noget pauvert, en stakkel LokAFredHumKarl1984Lokalavisen for Fredensborg-Humlebæk og Karlebo kommuner (lokalavis), 1984. Orddannelser Afledningerbiklangsb.klangligadj.samklangsb.Sammensætningerklangfuldklangløsbjældeklangbægerklangefterklangfirklanghornklangklokkeklangrumklangstemmeklangsølvklangtoneklangtreklangvelklang Vis mere +