efterklang substantiv, fælleskønBøjning-en, -e, -eneBøjningsformerefterklangenefterklangeefterklangeneUdtale[ˈεfdʌˌklɑŋˀ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesεmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]effalde, kaffe[ˈfalə] [ˈkɑfə]fddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥ʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ˌbitrykkkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈ŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød Betydninger 1. gradvis aftagende klang der bliver tilbage efter at en lydkilde er blevet afbrudtOrd i nærhedenekkogenklangrumklangresonanswow2flutter Henter ... Henter ... grammatikisær i singularis[i koncertsalens] knastørre akustik .. måtte musikerne efter bedste evne kompensere for den manglende efterklang NyDag1987Ny Dag (avis), 1987.1.aoverført udtryksmåde der i form eller indhold røber påvirkning fra et (ældre) forbilledeSynonymer genklangreminiscensOrd i nærhedenlevn fra fortidenekkoekko af fortidensporarv (fra fortiden)oldtimer Henter ... Henter ... også hos Platon kan [man] spore visse efterklange af en mytisk-poetisk tænkning fagb1990fagbog, filosofi, 1990 Vis mere +