fuldmagt substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformerfuldmagtenfuldmagterfuldmagterneUdtale Oprindelsefra middelnedertysk vulmacht, oversættelseslån af latin plenipotentia Betydninger 1. formel tilladelse givet af nogen til at handle på vedkommendes vegne i nærmere bestemte situationerSe også prokuramandatOrd i nærhedengodkendelsesamtykkeerklæringbeføjelsegeneralfuldmagtblankofuldmagtviljeserklæringinformeret samtykke Henter ... Henter ... Undertegnede giver hermed NN fuldmagt til i perioden 27.1. – 24.2.1984 at afhente anbefalede forsendelser på mine vegne privbrev84privatbrev, 1984.1.adokument hvorpå en sådan tilladelse er nedskrevetEn enkelt virksomheds konto blev tappet for 400.000 kroner på grundlag af en falsk fuldmagt JyP1992Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 1992. Orddannelser Afledningerblankofuldmagtsb.generalfuldmagtsb.Sammensætningerfuldmagtsgiverkommunalfuldmagt Vis mere +