kommunalfuldmagt substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformerkommunalfuldmagtenkommunalfuldmagterkommunalfuldmagterneUdtale Betydninger samling retningslinjer for hvordan kommunerne kan bruge deres økonomiske midler, især i forbindelse med deres mulighed for at drive erhvervsmæssig virksomhedOrd i nærhedenbestemmelsekompetencepåtaleret Henter ... Henter ... grammatikisær i bestemt form singularisKommunalfuldmagten udstikker retningslinierne for kommunernes ret til at drive handel, håndværk og industri BerlT1991Berlingske Tidende (avis), 1991. Vis mere +