lue1 substantiv, fælleskønBøjning-n, -r, -rneBøjningsformerluenluerluerneUdtale[ˈluːə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]luːkule[ˈkuːlə]uːədanske[ˈdansgə]ə Oprindelsenorrønt logi beslægtet med lys og latin lux 'lys' Betydninger flamme fra noget der brænder SPROGBRUG gammeldagsOrd i nærhedenild Henter ... Henter ... Tørvestykket blussede, og hun dæmpede luen ved at begrave den i den varme aske AMBjerg85Bjerg, Anne Marie: Friste livet. Gyldendal, 1985. Orddannelser Afledningerluevb.Sammensætningerluerød Vis mere +Faste udtryk (1)bryde/slå ud i lys lue1. begynde at brænde med kraftige flammerOrd i nærhedenslå gnistergå i brandbryde i brandselvantændeder går ild i Henter ... Henter ... varierer i form I løbet af få sekunder stod hele møblementet i lys lue BjReut85Bjarne Reuter: Tronns sorte engle; Shamran. Gyldendal, 1985.1.aoverført komme voldsomt til udtryk om følelse, strid el.lign.Ord i nærhedengribe énblusse opflamme op Henter ... Henter ... Antisemitismen slog ud i lys lue under Stalin og hans kampagne mod jøderne talesp1984Danmarks Radio (fjernsynsudsendelse), 1984.