I. Torsk, en. [tωr̥sg] Høysg.AG.46. dagl., især i bet. 3.2: [tωsg] jf. skrivemaaden Tosk. NMøll.VLitt.III.104. AchtonFriis. AJ.110. Brodersen.HD.92. samt Feilb. Kort. 125. flt. d. s. (især i bet. 1, fx. Moth.T145. Høysg.AG.46. Mikkels.Sprogl.163. Saaby.7 sjældnere i bet. 3.2: Drachm.(Brandes.Br. III.5). JohsMeier.Digte ogBreve.(1905).29) ell. -e (især i bet. 3.2; i rigsspr. nu sj. i bet. 1: MO. OMads.Den flyvende Hollænder.(1893).14. jf. VSO. EJessen.Gram.112 samt Feilb. Kort. 140. Esp.§122,1,a) ell. -er (Et velmeent Brev . . til alle de Østersers, Hummeres, Krabbers, Torskers . . Sielesørger.[Abildg.] bogtitel.1771. navnlig (l. br.) i bet. 3.2: Hans Povls.RF.23. Brodersen.HD.92. KNordent. JL.II.243); gen. ent. -s ell. (nu næppe i rigsspr.) -es (JBaden.Gram.94. LollGr.53). (æda. (som tilnavn) thorsk samt thørsk (jf. Brøndum-Nielsen.GG.I.186), sv., no. torsk, oldn. þorskr, eng. (laant fra nord.) torsk, ty. dorsch, jf. finsk (laant fra germ.) turska; maaske til tør og da egl. om fiskens anvendelse i tørret tilstand som klipfisk, stokfisk; jf. II. Torsk) 1) 
fisk af familien Gadidæ; navnlig den i det nordlige Atlanterhav og tilstødende omraader almindelige nyttefisk Gadus callarias (sml. Kabliau samt u. I. Fisk 1.2). torsk, langer og helleflynder. Holb.DNB.38. Adskillige slags Fisk, men særdeles Sild og Torsk, som gierne følges ad, fanges her næsten overalt. EPont.Atlas.I.632. Krøyer.II.11. trække torsk: Nord.Tidsskr.f.Fiskeri.1875. 52. tidlig hjalp de deres Fader at trække Torsk og sætte Garn ud. AndNx.S.112. i børnerim: *Roe, roe til Fiskeskjær! | Hvormange Fiske faae vi der? . . | Torsken den graa, graa, graa. Thiele.1II,1.128. Børnerim.I.9. (især koll.) om fisken som handelsvare (beregnet paa køkkenet) ell. som spiseret. stofve (dvs.: stuve) fersk Torsk. Kogeb.(1710).68. spise friske Torsk. PMøll.(1855).V.56. ISuhr.Mad.10 (1923).93f. torsk er godt, jf. god sp.11574. i leveregel, se I. R 2. 2) i talem., faste forb. olgn. 2.1) drage (Børnevennen.1921.66), hale (KLars.Soldatspr.43. D&H.), hive (PalleBister.EnJuleferie.(1888).313. LokomotivT.1934.98.sp.2) ell. (især) trække torsk i land, (maaske m. henblik paa den knurrende lyd, torsk (og ulke) siges at udstøde, naar de fanges; ell. m. henblik paa sovende menneskers aabne mund og dumme ansigtsudtryk, jf. bet. 3.2; sml. trække horker i land u. I. Horke; dagl.) sove med aaben mund og stærk vejrtrækning; snorke; ogs. (sj.): gabe ell. maabe (D&H.). Manden laa med Dynen helt op over Øjnene og trak nogle frygtelige Torsk iland. Pont. SM.20. Jeg ligger i min Køje og kan hverken finde Rast eller Ro. Elleve Matroser trækker Torsk i Land i lige saa mange Tonarter. OscJens.IN.97. fange en torsk olgn., (jf. fange en gedde u. Gedde; især dial.) faa vaade fødder ved at synke i; faa en sok. Feilb. 2.2) i lege olgn. dele torsken olgn., (jf. u. Præst 1.2 slutn.) barne- ell. selskabsleg, hvor hver deltager faar et stykke af “torsken” og skal opgive, hvad han vil gøre dermed. Krist. BRL.494. slaa torsk, (jf. slaa plæder u. Plæde 2; især dial.) slaa smut. Feilb. især: slaa torskesmut. Bredsdorff.(VSO.). 2.3) (jarg.) i forb. tage torsken, om vagabond: tigge (for kammerater og sig selv). vi (dvs.: tre vagabonder) brugte mine Penge i Italien og de tiggede for mig gennem Schweiz – “tog Torsken” som det hedder. OttoLarssen.Omstrejfer-Liv.(1909).33. 3) i sammenligning ell. billedl., navnlig med tanke paa torskens formentlige dumhed, døde, stirrende blik olgn. 3.1) i sammenligninger. Jeg gloede som en Torsk, jeg snappede efter Luft som en Torsk. AHenningsen.LG.164. ofte (jf. u. Kabliau) i forb. m. gabe: Han gaber ligesom en torsk, vandet er rendt fra. Krist.Ordspr.80. i forb. m. adj. dum (Fr Grundtv.LK.192) ell. stum som en torsk, se stum 1.1. 3.2) (jf. Dynd- (1), Klap-, Kvabtorsk samt Flynder 2; sml. ogs. PEMüll.3391; dagl.) dum ell. taabelig person; fjols; fæ; ofte som skældsord. Fyld Din Kande og skrup af, Din Torsk – glo ikke paa mig. Goldschm.VII.284. Du er dog en rigtig Torsk. Jeg har kaldt dig en Dumrian, og du tror, jeg siger dig Artigheder. – Hvilken Æsel. Brandes.X.455. Har jeg kaldt Jer forbryderiske Faarehoveder, – har jeg? Har jeg brugt mod Jer Ordet dundrende Torske? SvLa.M.77. Jeg er vist selv en rædsom Torsk paa det Omraade. Ekstrabl.3/71920.3. sp.2. Saa meget kan Torsken (dvs.: tjenestepigen) ikke forstaa. Thuborg.KV.59. saadan nogen rige, fornærige, bøvede Bønderto'ske. MaglPet.F.II.20. (l. br.) om dyr. lugte kan han jo, Tosken (dvs.: en hund)! AchtonFriis.AJ.110. 3.3) (sml. Dyndtorsk 2) om ting ell. forhold; dels (jf. Tanketorsk 1; sj.) om dumhed, taabelig ytring, forsnakkelse olgn. “det gaar dog ikke an at sætte Punktum efter en Forsætning” . . “Haa! det er nok i Hastværket, at den Torsk er løben ind.” HEFlindt.Glimt.(1903).177. jf.: De følgende Tanke-, Føle-, Tale- og Skrivetorsk . . er hentet fra forskellige Omraader. BerlTid. 20/121942.Sønd.7.sp.1. dels i forb. død torsk, navnlig (polit.) i best. f., brugt af Hørup om forsvarssagen. Fæstningerne . . Folketinget har anvendt to lange Dage paa den mest fortabte af alle Ministeriets faldne Sager . . man kunde have pilket denne for sex Aar siden døde Torsk med noget mindre Omsvøb. Morgenbladet.15/121882.2.sp.2. jf. EHenrichs.VH.49 samt: Alliancen er ingen død Torsk, den er skam spillevende. JJIpsen. Bogen omSocialdemokratiet.(1929).42.2 fange en torsk olgn. + 2. (jf. fange en ugle / I. Ugle 2.2 ) ved roning sætte åren forkert i vandet. NatTid.8/7 1951.2.sp.7.
fisk af familien Gadidæ; navnlig den i det nordlige Atlanterhav og tilstødende omraader almindelige nyttefisk Gadus callarias (sml. Kabliau samt u. I. Fisk 1.2). torsk, langer og helleflynder. Holb.DNB.38. Adskillige slags Fisk, men særdeles Sild og Torsk, som gierne følges ad, fanges her næsten overalt. EPont.Atlas.I.632. Krøyer.II.11. trække torsk: Nord.Tidsskr.f.Fiskeri.1875. 52. tidlig hjalp de deres Fader at trække Torsk og sætte Garn ud. AndNx.S.112. i børnerim: *Roe, roe til Fiskeskjær! | Hvormange Fiske faae vi der? . . | Torsken den graa, graa, graa. Thiele.1II,1.128. Børnerim.I.9. (især koll.) om fisken som handelsvare (beregnet paa køkkenet) ell. som spiseret. stofve (dvs.: stuve) fersk Torsk. Kogeb.(1710).68. spise friske Torsk. PMøll.(1855).V.56. ISuhr.Mad.10 (1923).93f. torsk er godt, jf. god sp.11574. i leveregel, se I. R 2. 2) i talem., faste forb. olgn. 2.1) drage (Børnevennen.1921.66), hale (KLars.Soldatspr.43. D&H.), hive (PalleBister.EnJuleferie.(1888).313. LokomotivT.1934.98.sp.2) ell. (især) trække torsk i land, (maaske m. henblik paa den knurrende lyd, torsk (og ulke) siges at udstøde, naar de fanges; ell. m. henblik paa sovende menneskers aabne mund og dumme ansigtsudtryk, jf. bet. 3.2; sml. trække horker i land u. I. Horke; dagl.) sove med aaben mund og stærk vejrtrækning; snorke; ogs. (sj.): gabe ell. maabe (D&H.). Manden laa med Dynen helt op over Øjnene og trak nogle frygtelige Torsk iland. Pont. SM.20. Jeg ligger i min Køje og kan hverken finde Rast eller Ro. Elleve Matroser trækker Torsk i Land i lige saa mange Tonarter. OscJens.IN.97. fange en torsk olgn., (jf. fange en gedde u. Gedde; især dial.) faa vaade fødder ved at synke i; faa en sok. Feilb. 2.2) i lege olgn. dele torsken olgn., (jf. u. Præst 1.2 slutn.) barne- ell. selskabsleg, hvor hver deltager faar et stykke af “torsken” og skal opgive, hvad han vil gøre dermed. Krist. BRL.494. slaa torsk, (jf. slaa plæder u. Plæde 2; især dial.) slaa smut. Feilb. især: slaa torskesmut. Bredsdorff.(VSO.). 2.3) (jarg.) i forb. tage torsken, om vagabond: tigge (for kammerater og sig selv). vi (dvs.: tre vagabonder) brugte mine Penge i Italien og de tiggede for mig gennem Schweiz – “tog Torsken” som det hedder. OttoLarssen.Omstrejfer-Liv.(1909).33. 3) i sammenligning ell. billedl., navnlig med tanke paa torskens formentlige dumhed, døde, stirrende blik olgn. 3.1) i sammenligninger. Jeg gloede som en Torsk, jeg snappede efter Luft som en Torsk. AHenningsen.LG.164. ofte (jf. u. Kabliau) i forb. m. gabe: Han gaber ligesom en torsk, vandet er rendt fra. Krist.Ordspr.80. i forb. m. adj. dum (Fr Grundtv.LK.192) ell. stum som en torsk, se stum 1.1. 3.2) (jf. Dynd- (1), Klap-, Kvabtorsk samt Flynder 2; sml. ogs. PEMüll.3391; dagl.) dum ell. taabelig person; fjols; fæ; ofte som skældsord. Fyld Din Kande og skrup af, Din Torsk – glo ikke paa mig. Goldschm.VII.284. Du er dog en rigtig Torsk. Jeg har kaldt dig en Dumrian, og du tror, jeg siger dig Artigheder. – Hvilken Æsel. Brandes.X.455. Har jeg kaldt Jer forbryderiske Faarehoveder, – har jeg? Har jeg brugt mod Jer Ordet dundrende Torske? SvLa.M.77. Jeg er vist selv en rædsom Torsk paa det Omraade. Ekstrabl.3/71920.3. sp.2. Saa meget kan Torsken (dvs.: tjenestepigen) ikke forstaa. Thuborg.KV.59. saadan nogen rige, fornærige, bøvede Bønderto'ske. MaglPet.F.II.20. (l. br.) om dyr. lugte kan han jo, Tosken (dvs.: en hund)! AchtonFriis.AJ.110. 3.3) (sml. Dyndtorsk 2) om ting ell. forhold; dels (jf. Tanketorsk 1; sj.) om dumhed, taabelig ytring, forsnakkelse olgn. “det gaar dog ikke an at sætte Punktum efter en Forsætning” . . “Haa! det er nok i Hastværket, at den Torsk er løben ind.” HEFlindt.Glimt.(1903).177. jf.: De følgende Tanke-, Føle-, Tale- og Skrivetorsk . . er hentet fra forskellige Omraader. BerlTid. 20/121942.Sønd.7.sp.1. dels i forb. død torsk, navnlig (polit.) i best. f., brugt af Hørup om forsvarssagen. Fæstningerne . . Folketinget har anvendt to lange Dage paa den mest fortabte af alle Ministeriets faldne Sager . . man kunde have pilket denne for sex Aar siden døde Torsk med noget mindre Omsvøb. Morgenbladet.15/121882.2.sp.2. jf. EHenrichs.VH.49 samt: Alliancen er ingen død Torsk, den er skam spillevende. JJIpsen. Bogen omSocialdemokratiet.(1929).42.2 fange en torsk olgn. + 2. (jf. fange en ugle / I. Ugle 2.2 ) ved roning sætte åren forkert i vandet. NatTid.8/7 1951.2.sp.7. 
