I. Ø, et ell. (no. ell. dial.) en. [ø?] Høysg. AG.3. (Ö. [ö?] som tegn for de mere aabne kvaliteter af ø-lyden (se u. bet. 1); bruges ikke i officiel ortografi, men af en række sprogmænd: Rask, NMPet., Lyngby, Vilh Thoms., Wim., Jesp., Holg Ped., Feilb. ofl. og i Sv Grundtv.'s retskrivningsordbøger). flt. -'er ell. (nu kun dial.) d. s. (ACHøjberg Christensen.Lybæks Kancellisprog.(1918).135. BornhOS.). 1) navn paa sproglyd, der har en række forsk. kvaliteter: [ø, ö, o̤], hvoraf de to sidste undertiden skrives ö (se ovf. l. 2). nogle bruge ø i Ord, som andre udtale med ö. Rask.Retskr.172. Det aabne ø og det lukkede ø ere to grundforskjellige Selvlyd. Levin.Gr.I.6. kvinder (holder) mere end mænd på langt ø og e i ord som spøg, nøgen, leg i modsætning til tvelyden. Jesp.SprU.171. Han sagde nu ikke Enden men et andet Ord med ø. ORung. PS.72. yndig (øndig) med ø, se yndig 2 og I. S 2. 2) navn paa bogstav. *Hand ivred sig i sær, | da han blev var et Ø | Med E i enden (dvs.: i ord som døe). Holb.Paars.311. Hvor nöje end Fædrene holdt over dette danske ø, så har man dog i senere Tider i gotisk Skrift og latinsk Tryk begyndt at antage det tyske ö. Rask.Retskr.173. Sal.2 XXV.795. *Hørespil! | Ja, nogle syns, | man bare gir os | Høet. | Andre syns, | der mangler lisom | Stregen over | Øet. Pol.17/101941.13. sp.3. brugt (ligesom andre bogstaver) ved rubricering: *Før ham i Mesaninen, Litra Ø (dvs.: paa en galeanstalt). Aarestr.SS.II.20. tysk ø, se u. III. tysk 1.1. (være) a og ø, se I. A 2. fra a til ø, (l. br.) hele alfabetet igennem ell. i al alm. fra først til sidst; fra a til z (se u. Z). Pol.4/101913.9.sp.5. Balles Lærebog . . tærskede vi igennem fra A til Ø. Skjoldb.MM.I.22. Jeg fik hele det svenske Synderegister (over for Norge) lige fra A til Ø. Larsen-Ledet.LK.III.147. 3) som forkortelse for ord begyndende med Ø, fx. Øst, Østbanegaard, Østerbro. (de) fo'er fra Kjøbenhavn V. til Kjøbenhavn Ø. CMøll.M.I. 74. Havet Ø. for Samsø. Stedn.I.2. stationsforstander N. N., Aarhus Ø. Pol.1/21935.5.sp.2.3 + (forkortet af ty. (ge)öffnet, åbnet, åben; telegr.-jarg.) klar. “ø til København” (: klar, åben ledning til Kbh.) , modsat “ej ø til København.” Spectator.1943/44.119. jf. (når faren) er overstaaet meldes “ø igen” (: klar bane, dvs. chefen er gået igen) . smst.
|
|
|
