lige-ud, adv., (ubøjeligt) adj. og (i bet. 3) subst. (ofte skrevet lige ud). 1) som adv.    1.1) i egl. bet., se VIII. lige 6.5. jf. bet. 2: For Bjørnson selv var Vejen altid ligeud. PARosenb.BB.4.    1.2) om fremgangsmaade, udvikling olgn., der uden omveje, afbrydelser fører lige til maalet; direkte; ligefrem. disse fine Spirer til Forelskelse (var) blevne udviklede, ikke fordi de i sig vare stærke og kraftige, men fordi der ikke kom noget forstyrrende Indtryk til, der ligeud hindrede deres Udvikling. Tops.II.88. især om udtryksmaade, hvorved man intet skjuler, ikke bruger forbehold ell. omsvøb: rent ud. du (skal) lige ud bede hende om den Prinsesse, hun har i Gaarde. SvGrundtv.FÆ. I.56. Afhandlingen er ligeud myntet paa Rantzau og Holberg. Brandes.I.148. (hun) spurgte hende ligeud, om hun ikke var frugtsommelig. Pont.F.I.42. Naa, hun maatte vel hellere sige det, som det var, ganske lige ud. KMich.LL.253. Feilb.(u. 3. lige 6).   m. forstærkende bet.: hverken mer eller mindre; akkurat. Vognen kostede lige ud fire Rigsdaler. Schand.TF.II.383. et Ophold her (er for) brystsvage . . vistnok lige ud dræbende. Blaum.Sk.196.   (dial.) melding i spillet “Ligeud” (se bet. 3), hvormed man tilkendegiver, at man kan tage alle stik. GlSpil.43. 2) (l. br. uden for dial.) som adj.: ligefrem; ligetil (2). jf.: Møde? – Møde! – Saadan en ligeud Søgnedag, naar Folk skal passe deres Arbejde. Bregend.GP.9.   om person. Du, der er saa ens, saa lige ud, saa lys og ubekymret. ESkram.HV.79. jf. Feilb. 3) (jf. bet. 1.2 slutn.; dial.) som navn paa et spil, der spilles af 3 personer med 36 kort. GlSpil.42.   4 (mods. Omstigning; dagl.) som subst.: d.s.s. Ligeudbillet S. At køre i Sporvogn (København) koster 20 Øre for en “Lige ud”, 25 for en Omstigning. Cit.1923.(CØsten.Valkyrien.(1959).40). den .. indførte Prisforskel for Ligeud og Omstigning. Kbh.sSporveje.(1936).124. Jeg .. stod og rodede efter penge til en ligeud. Rifbjerg.KU.137.   

u-, præfiks. [⁽ˈ⁾u-] NB. ved de enkelte artikler ndf. angives udtale normalt ikke, hvis hovedtrykket hviler paa u- og efterleddets udtale er uforandret; udtale angives derimod som regel: 1. naar efterleddet (i nu brugelige ord) ikke forekommer (usammensat) i DO. 2. naar efterleddet faar stød; hvis der baade findes udtale med og uden stød (se ndf. bet. 5.1-3), angives udtalen som regel ikke. 3. naar efterleddet har hovedtryk (undt. ved adj. paa -(e)lig og -(d)ig, hvis efterled begynder med tryksvagt præfiks, adv. ell. præp.; det betragtes her som normalt, at efterleddet har hovedtryk og stød (hvis der er stødbasis) paa den efter den tryksvage forstavelse flg. stavelse, fx uafˈsættelig, uanˈstændig, ubeˈgribelig osv.). Om de mange tilfælde, hvor der er vaklen, henvises til bet. 4-5 ndf.   (undertiden (vel egl. ved sammenblanding i dial., hvor [-ð] er faldet bort) udtalt (jarg., vulg.) ell. skrevet ud-. jf. former som Udmage, Udtur for Umage, Utur (s. d.); se endvidere u. ubekendt, uforskammet, Uføre, Uførm, uførme (eksempler fra ænyd. og glda. findes bl. a. u. ubrødelig, utreven); jf. at ud- paa tilsvarende maade kan udtales og skrives u-, se ud-).   den ty. (ell. eng.) form un- findes i un-befangen (se ubefangen), -ens (se uens), -fair (s. d.), -gemen (se ugemen). (æda. u- (fx. i ubundæn, udygd, ufrith, ufræls, uvin) og o- (i oræt (Da.Sprogtekster.I.(1925).14)), run. ú- (i úhémskR, klog, úníþingR, ikke-nidding; se ogs. DRun.sp.731ff.), sv. o-, no. u-, oldn. ó-, ú-, urnord. ú- (i (?) úþarba, fordærv), un- (i ungandiR, som ikke kan rammes af hekseri (se Seip.Norsk språkhistorie.(1931).15)), eng., nht., got. un-, svarende til gr. an-, a- (se Analfabet, Anarkist, amoralsk, Ateist), sanskr. an-, a-, og lat. in- (se præfiks in- 2); besl. m. den indoeuropæiske partikel ne, se u. III. nej) A. orddannelse. 1) alm. bemærkninger om præfiksets brugelighed: u- har en meget vidtstrakt anvendelse og er det af alle præfikser, der er mest “levende”, idet det stadig er alm. brugt til dannelse af nye ord; præfiksets almindelige brug (forskellig ved de forskellige ordklasser, se bet. 3) er dog indskrænket af flg. forhold: 1. hvis sproget har særlige ord til betegnelse af den modsætning, som angives ved u-, bruges afledninger med u- enten slet ikke (gammel: ung; tyk: tynd; stor: lille; bred: smal; rig: fattig osv.) ell. bruges til at betegne en anden nuance, i reglen en mindre stærk modsætning, et mellemtrin ml. de to hovedmodsætninger (fx. skøn: uskøn: grim; klog: uklog: dum; jf. u. bet. 6.2 slutn.). 2. undertiden findes afledninger med andre præfikser af lignende betydning (mis-, van-, in-), der helt ell. delvis erstatter og overflødiggør tilsvarende afledninger m. u- (jf. fx. Misfornøjelse, Mistillid, vanhellig, Vanry, Vanrøgt, Vanvid, Vanære, illegal, insolvent uden tilsvarende (alm. brugte) dannelser med u-; jf. ogs. Afmagt, afmægtig, der egl. indeholder en nægtende forstavelse og overflødiggør tilsvarende afledninger med u-); i visse tilfælde findes dog afledninger af denne art side om side, men i reglen med større ell. mindre betydnings- ell. brugsforskel, hvorom henvises til de enkelte ord (fx. Uheld: Vanheld; Ugerning: Misgerning; ufarvet: misfarvet); i øvrigt udfylder de nævnte præfikser hinanden derved, at mis-, van- har været alm. brugt i forb. m. verber, i hvilket tilfælde u- er sjældent (se bet. 3.5), medens in- har sit særfelt ved (ufolkelige, lærde) fremmedord (undertiden findes baade ord med in- og u-, oftest saaledes at de sidste er de sjældnere; som eksempler kan nævnes inaktiv: uaktiv (Georg Christensen. Litteraturhist.II.(1916).85); inacceptabel: uacceptabel (Pol.¹³/₁1942.10.sp.1); inappellabel: uappellabel (Birckner.Tr.18); se ogs. in- sp. 185^54ff.); i modsætning til u- er de nævnte præfikser ikke ell. kun i ringe udstrækning anvendelige til nydannelser, og adskillige afledninger med dem er blevet fortrængt af afledninger med u- (fx. Mis-aar, -daad, -held, -heldig, -lykke, -orden; se ogs. u. van-); ogsaa ssgr. ell. forb. m. ikke bruges alm. i st. f. afledninger med u-, især i en bestemt bet. (se bet. 6.1), men er ofte af en temmelig tilfældig karakter (øjebliksdannelser) (se Ikke- i ssgr.). 3. visse ord har en saadan bet., at der i alm. ikke er nogen brug for afledninger m. u-; det gælder især ord, der i sig selv betegner noget negativt (fx. bar, nøgen, ond, skaldet; til ordene med u- kan der ikke dannes nye modsætninger ved tilføjelse af et yderligere u-), ell. som ikke har nogen enkelt modsætning (fx. firkantet, aflang, blaa, rød osv., nordlig, sydlig osv.). 2) bemærkninger om efterleddet: præfikset u- taaler som regel ikke andre præfikser foran sig; kun præfikset for- staar i nogle efter ty. forbillede dannede verber foran: forulejlige, forulempe (jf. ænyd. uforlempe. Da Viser.), forulykke, forurene, forurense, forurette (jf. uforrette), foruro(e), forurolige; derimod kan det forstærkende forled aller- sættes foran, fx. allerudueligst(e), allerumuligst(e); hvor efterleddet (som selvstændigt ord) er smsat. m. gen-, gennem-, mod-, faar dette ofte i afledninger med u- formerne igen-, igennem-, imod-, jf. u. gen-, gennem-, mod-; hvor efterleddet er et smsat. adj. med -dygtig som 2. led, kan man dels danne afledninger af helheden v. hj. af foransat u-, dels (sjældnere) danne sammensætninger med -udygtig som 2. led, fx. uarbejdsdygtig: arbejdsudygtig; ukampdygtig: kampudygtig; usødygtig: søudygtig; utjenstdygtig: tjenstudygtig.   undertiden findes efterleddet (nu i alm. rigsspr.) ikke som selvstændigt ord (se fx. uhumsk, Uhyre, uhyre, Utyske), hyppigst ved adj.- afledninger (se fx. uadskillelig, uafbedelig, uafladelig, uaftvættelig, uafvendelig, uantastelig, ubodelig, ubrødelig, ubændig, ubønhørlig, udadlelig, uforskammet, ufravigelig, ugidelig, umindelig, umistelig, unægtelig, uophørlig, uregerlig; sml. ogs. uformelig)   i et enkelt tilfælde er efterleddet ved lydudviklingen blevet ukendeligt og hele ordets karakter af afledning gaaet tabt, se ussel.   undertiden foreligger der mulighed for dobbelt dannelsesmaade, se fx. u. uens-; endvidere kan ved subst. paa -hed dels foreligge en afl. v. hj. af u- til et subst. paa -hed, dels en afledning v. hj. af -hed til et tilsvarende adj. med u-, fx. U-anstændighed ell. Uanstændig-hed, i de fleste tilfælde foreligger dog sikkert sidstnævnte dannelsesmaade; ligeledes er det undertiden vanskeligt at afgøre, om et adj. paa -elig er afledt af et tilsvarende adj. v. hj. af præfiks u- ell. afledt af et tilsvarende subst. m. u-, fx. u-behagelig ell. ubehag-elig, jf. u. uartig; der er ogs. mulighed for to forsk. dannelser m. to forsk. bet., fx. ˈu-ˌmenneskelig (dvs.: ikke menneskelig): uˈmenneske-lig (dvs.: skrækkelig, uhyre), men i reglen er bevidstheden om saadan forsk. orddannelsesmaade ved, hvad der tilsyneladende er eet og samme ord, ikke levende. 3) præfiksordenes fordeling paa ordklasser olgn.; præfikset u- bruges ved flg. ordklasser og ordgrupper:    3.1) ved subst.; foruden ved afledninger (især paa -hed, der ofte har større tilbøjelighed til mere konkr. anv. (og flt.-bøjning) end tilsvarende subst. uden u-) af adj. med u- findes u- brugt ved et ikke særlig stort antal abstrakte subst., for største delen alm. gængse ord (bl. a. Ufred, Uheld, Ulykke, Umage, Unode(r), Uorden, Urede, Uret, Uro, Uskyld, Utak, Utal, Utugt, Uvejr); til nye og af øjeblikket skabte dannelser af denne art er præfikset nu kun lidet brugt, og nydannelserne har et mere kunstlet præg end tilsvarende ssgr. m. Ikke-, der i reglen foretrækkes, medmindre man vil udtrykke den ndf. u. bet. 7.1-2 angivne særlige betydningsnuance; som eksempler paa tilfældige dannelser kan nævnes: skulde ikke Professoren atter her blive os et Beviis skyldig; dog vi vil forlade disse Forfatterens Ubeviser, og vende os til det alvorligere. Riegels.Svar paaCallisensSvar.(1785).11. Det kgl. Teaters Historie som en frem og tilbage bølgende Strid mellem Kunst og U-Kunst . . er ikke (skrevet). EBrand.(Pol.¹⁸/₁₁1921.7. sp.3). (remser) vænner til afliren uden tanke og . . står som en rest af den gammeldags upædagogik. Jesp.S.104. Endnu hviler jo Kritiken . . hos os paa de møre Levninger af den Rahbek-Sanderske Skoles Theorier, eller rettere U-Theorier. Molb.(Hjort.B.I.39). ved rent konkrete subst. er u- lidet brugt (se fx. Ugræs, Ukrudt, Utøj og personbetegnelser som Umenneske, Uven); som eksempler paa tilfældige nydannelser kan nævnes: Den norske Udigter Wergeland. Hauch.(Hjort.B.I. 237). Kæmpen har været kuperet, saadan at forstaa at man har gjort ham til Umand men ladet ham beholde Kirtlerne. JVJens. AS.271. *selv denne store Løgndæmon | Var mig kun til, som Uperson, | Som Selvmodsigelsen i Tankens Rige. Ing.RSE.X.64. *Jeg Upoet Apollos Søn? Bagges.DV.VI.233. Rytteren blev utaalmodig, og jeg blev alene tilbage: en Urider eller Søndagsrytter, hvem Alle ride fra. Kierk.VI.451. Romanen “Vor Frue af Danmark” (1900) er ingen Roman . . Om den nævnte U-Roman “Vor Frue af Danmark” dømte Stuckenberg med Rette, at (osv.). VilhAnd.Litt.IV.570.    3.2) ved (egentlige) adj.; m. ikke-afledt adj. som efterled findes u- (med de u. bet. 1 givne indskrænkninger) i et ikke ringe antal tilfælde (fx. ublid, ublu, udrøj, ueffen, uens osv.), som regel alm. brugte ord, sjældnere tilfældige dannelser; som eksempler paa udeladte dannelser nævnes: u-akkurat, -aktiv, -aktuel, -antik.   m. afledt adj. som efterled er u- brugt i meget vid udstrækning, saavel i gængse ord som til mere ell. helt tilfældige dannelser; paa alfabetisk plads ndf. er der kun medtaget herhenhørende ord i begrænset omfang, saaledes at kun de mest gængse ord og ord, der fordrede en forklaring, er medtaget; i stor udstrækning er afledninger paa -sk af folkenavne, geografiske navne og (især) personnavne udeladt, fx.: en Opfattelse, der har al Chance for at være ugræsk. StSprO.Nr.183. 15. Hjarlske Hædersdrømme i Strid med u-Hjarlsk Selvstændighedstrang. EChristians. Hj.126. (Baggesens) u-holbergske Afsky for Katte. VilhAnd.Litt.II.728. de mange Ordsprog og den lige saa u-islandske Bredmundethed (i Grundtvigs oversættelser). sa. (IslSagaer.III.19). Jeg er kommen hid for at studere typiske svenske Træk, og saa vælger jeg den mest usvenske af de unge Piger, den, der i ungdommelig Uforskammethed minder mest om mit eget Lands Døtre. FrPoulsen.F.42. særlig alm. er u- i forb. med et af et verbum v. hj. af -elig (hvor verbets stamme ender paa -r (og i visse tilfælde -n) i reglen -lig) afledt adj.; ved afl. af trans. verber er bet. alm. passivisk: som ikke kan gøres, behandles osv., ikke lader sig gøre osv. (paa den ved det tilgrundliggende verbum nærmere angivne maade; fx. uadskillelig, uberegnelig, udadlelig, uforsonlig, ugørlig, ulæselig), undertiden aktivisk: som ikke kan gøre det ved verbet angivne (se fx. ubedragelig 2, ubegribelig 1); ved afl. af intr. verber er bet.: som ikke udfører, undergaar (kan udføre osv.) den ved verbet angivne handling, udvikling osv. (fx. ugidelig, uophørlig, uvisnelig); som eksempler paa udeladte ord kan fra afsnittets første del nævnes: u-afbetalelig, -afbødelig, -afgrænselig, -afkastelig, -afskyllelig, -afsluttelig, -afstaaelig, -aftagelig, -aftvistelig, -aftrædelig, -afvæltelig, -anskuelig, -anslaaelig, -ansættelig, -antændelig, -bearbejdelig, -begrundelig, -beklikkelig.   (spøg.) i dannelser til ordforbindelser: se uladsiggørlig.    3.3) ved part. og part. adj.   ved part. adj., fx. ubeslægtet, uerfaren; undertiden er efterleddet sjældent ell. forekommer (nu i rigsspr.) overhovedet ikke, saaledes fx. (u)forskammet ,(u)fortrøden   m. perf. part. som efterled; dels (kun i et mindretal af tilfælde) med bevarelse af den verbale egenskab at kunne tilknytte et (forangaaende ell. efterfølgende) led v. hj. af (den ved verbet brugte) præp. (fx. ubeboet af mennesker, ubekymret om noget) ell. som obj. (fx.: *Naar med slibrige Flugt stiæler sig uformærkt | Bort de deilige Aar, varer bestandig ved | Venskab grundet paa Dyden, | Uberøvet sin Yndighed. Steners.Poes.9); part. staar i dette tilfælde paa lign. maade som en præp. (ell. postposition) ell., naar obj. er en bisætn. uden at, som en konj. (tidligere rettede part. sig undertiden i tal efter det tilknyttede foranstaaende led), se fx. u. u-adspurgt, -advaret, -agtet, -anset, -fornærmet, -fortalt, -fortænkt, -skadt; dels i adjektivisk anv.; i dette tilfælde er anvendelsen af u-, dog kun ved trans. verber, saare meget anvendt, baade hvor efterleddet er alm. brugt i adjektivisk anv., og hvor dette ikke er tilfældet; af disse ord er kun medtaget de almindeligst brugte, de, der bruges i særlige forb. og udtr., samt ord, hvor særlige forhold gør sig gældende; som eksempler paa udeladte ord kan fra afsnittets første del nævnes: u-aabenbaret, -accentueret, -adskilt, -afbladet, -afbrændt, -afdelt, -afficeret, -affyret, -afgrænset, -afgæret, -afhjemlet, -afholden, -afholdt, -afklaret, -afklædt, -afkræftet, -afkølet, -aflaaset, -afpudset, -afraget, -afsat, -afsluttet, -afsløret, -afsprængt, -afstumpet, -aftalt, -aftvungen, -afvejet, -anerkendt, -angreben, -angret, -ansat, -anskuet, -anstrengt, -ansøgt, -anvendt, -anvist, -approberet, -armeret, -assorteret, -attraaet, -autoriseret, -bagt, -bagtalt, -balanceret, -ballastet, -bearbejdet, -bebudet, -bedaaret, -bedret, -bedugget, -bedærvet, -befalet, -befilet, -befolket, -befordret, -befragtet, -befriet, -befrugtet, -behandlet, -behugget, -beklaffet, -beklaget, -beklappet, -beklikket, -beklippet, -bekranset.   m. præs. part. som efterled; dels m. (delvis) bevarelse af verbale egenskaber (kun i faa tilfælde), tilknyttende et led v. hj. af præp. ell. som obj. (dvs.: som styret af en slags præp.) ell. knyttet til et umiddelbart foregaaende ord, der er logisk subj. for participiet (i forb. som mig uafvidende, mig uvidende); dels i adjektivisk anv., men næsten kun i tilfælde, hvor efterleddet er alm. i selvstændig anv. som adj. (fx. udeltagende, uformuende, uforstaaende, ufyldestgørende, upassende, usammenhængende, utiltalende, uvedkommende, uventende, uvidende), kun i ganske enkelte tilfælde, hvor efterleddet ikke (alm.) bruges som adj. (fx. umælende) ell. slet ikke findes som selvstændigt ord (fx. uforvarende); som eksempler paa sjældne (ndf. udeladte) dannelser kan nævnes: Hvor kan man . . kræve en uantastende Ærbødighed for en Smule Vise. Hjort.KritLit.II.333. *(piben) glider udampende ned. FGuldb.II.294. De talte, men en underlig, ulevende Stumhed bestemte Samværet. Bønnelycke.MM.20.    3.4) ved (egentlige) adv.; kun i faa tilfælde, se ugerne, uvel; (sj., jarg., spøg.) i tilfældige dannelser: I sidste Akt har jeg tilladt mig at sætte ud over alle dramatiske Krav for at lade Poesien alene bære. – Her forstaar jeg altsaa, at Skuespillerne har slaaet util. KMunk. (Drewsen Christensen.KajMunk paa Tomandshaand.(1947).98).    3.5) ved verber; kun i enkelte dannelser (især til adj. og subst. med u- ell. til tilsvarende verber uden u-), se uførme, ulejlige, umage, uro, urolige; jf. umuliggøre; (sj.) i tilfældige dannelser, fx.: at føre Kornet i Straaet bort fra Bonden der skulde bruge samme, for at Præsten kan sælge Kornet og uafbenytte Foret. PNSkovgaard. B.147. *Lad os dog ei, i en saa vigtig Stund | Uenes om et Ord. Meisling.(Rahb.Sandsig. 753). uforliges. vAph.(1764). (en) Pine at gaa her og unytte det (dvs.: livet). KMunk. (Nøjgaard.Ordets Dyst og Daad.(1946).198). B. forhold m. h. t. tryk og stød. 4) trykforhold (jf. DGrammat.II.73. Kort.136. Bertels.H.254 samt CFBruun.Om Akcenten.(1885).23f. AaHans.S.128); præfikset u- har sædvanligvis hovedtryk, i en del tilfælde dog svagtryk; om alle disse sidste tilfælde gælder, at det tryksvage u- kan faa stærktryk, hvor der i en given situation lægges vægt paa modsætningen til efterleddet brugt som selvstændigt ord (modsætningstryk); i øvrigt gælder flg. hovedregler for de forsk. ordtyper:    4.1) hvor efterleddet er et alm. (ikkesammensat ell. ikke-afledt) ord (ell. har form som et saadant), har u- hovedtryk (og hele ordet behandles trykmæssigt som ssg.), fx. ˈUˌaar, ˈUˌfred, ˈUˌlempe, ˈUˌmage, ˈUˌmenneske; ˈuˌblu, ˈuˌens, ˈuˌmage, ˈuˌren, ˈuˌædel, ˈuˌægte; ˈuˌgerne; ogs. hvor efterleddet nu ikke bruges som selvstændigt ord: ˈUˌhyre, ˈUˌtyske, ˈuˌvorn.    4.2) hvor efterleddet er en ssg. (ell. afledning hertil) ell. er (har form som) et part., har u- i reglen hovedtryk (og hele ordet behandles trykmæssigt som en ssg.), fx. ˈu(ˌ)arbejdsˌdygtig, ˈu(ˌ)fyldestˌgørende, ˈu(ˌ)gæstˌfri, ˈu(ˌ)kampˌdygtig, ˈu(ˌ)maade- ˌholden, ˈu(ˌ)navnˌgiven; ˈuˌaabnet, ˈuˌsagt, ˈuˌsolgt; ˈuaffekˌteret, ˈubeˌstemt, ˈuerˌfaren, ˈuforˌmodet, ˈuforˌvarende; i disse tilfælde sker dog undertiden (ved visse ord temmelig alm.), især naar efterleddet er paa 3 ell. flere stavelser (ell. ved tilføjelse af suffikset -hed), en trykændring, hvorved bitrykket (det første bitryk) bliver til hovedtryk og u- faar svagtryk: uˈmaadeˌholden osv.   hvor efterleddet er et part. (en participialdannelse) til et med trykstærkt adv., præp. ell. adj. smsat. verbum, sker i reglen en undertrykkelse af det tryk, som efterleddets første stavelse normalt har, fx. ˈuafˌbrudt (men ˈafˌbrudt), ˈuanˌset, ˈuind- ˌskrænket, ˈupaaˌagtet, ˈusammenˌhængende, ˈutilˌsløret, ˈuudˌgiven, ˈuvedˌkommende.   hvor efterleddet er (har form som) et part., der ikke (alm.) bruges som selvstændigt adj. i tilsvarende (modsat) bet., er u- alm. tryksvagt, se fx. uˈagtet, uˈvidende; undertiden findes baade udtale med tryksvagt og trykstærkt u-, fx. ˈuafˌvidende: uafˈvidende, ligeledes: uforskammet, umælende.    4.3) hvor efterleddet er et adj. afl. paa -(e)lig, -(d)ig, gælder flg. hovedregler.   i ord med u-, der er mindre brugte end efterleddene anvendt som selvstændige ord, ell. (og) som danner tydelige modsætninger til disse, har u- i reglen stærktryk, fx. ˈuˌaandelig, ˈuˌadelig, ˈuˌbroderlig, ˈuˌfolkelig, ˈuˌkvindelig, ˈuˌmagelig, ˈuperˌsonlig; ˈuˌbillig, ˈuˌkyndig, ˈuˌkærlig, ˈuˌnaadig, ˈuˌstadig, ˈuˌtidig; en trykændring, hvorved bitrykket bliver til hovedtryk og u- faar svagtryk, finder dog undertiden sted, især hvor et herhenhørende ord er meget brugt i en særlig anv. ell. forbindelse, fx. ved ord som umyndig, unødvendig (se fx. Mohr.L. u. disse og flere ord)   hvor afledningerne paa -(e)lig, -(d)ig er mer ell. mindre uafhængige (m. h. t. brug, betydning) af tilsvarende adj. uden u-, ell. hvor efterleddet ikke er (alm.) brugt som selvstændigt ord, er u- normalt tryksvagt, fx. uˈbrydelig, uˈdødelig, uˈhjælpelig, uˈrimelig, uˈsigelig, uˈsædelig, uˈsømmelig, uˈtydelig; ubønˈhørlig, uˈendelig, uforˈbederlig, uˈgørlig, uˈhyrlig, uˈlovlig, uˈmulig, uˈordentlig, uˈrolig, uˈsaarlig, uˈsalig, uˈstyrlig, uˈsynlig, uˈtallig, uˈterlig, uˈtrolig, uˈvægerlig; uˈartig, ubarmˈhjertig, ubeˈsindig, uˈbændig, uˈenig, uˈgyldig, uˈheldig, uˈlydig, uˈskyldig; hvor efterleddet begynder med en tryksvag stavelse, kan u- faa et bitryk, der undertiden nærmer sig til stærktryk, fx. (ˌ)uanˈtagelig (ell. ˈuan- ˈtagelig); paa lignende maade bl. a. ubeboelig, ufordøjelig, uforenelig, uopholdelig, uudgrundelig (jf. fx. Mohr.L. u. disse og flere ord); ved mange ord forekommer baade en udtale med tryksvagt u- og (især hvor der lægges vægt paa modsætningen til efterleddet som selvstændigt ord) trykstærkt u-, fx. uafˈhængig: ˈuafˌhængig; paa lignende maade bl. a. ubelejlig, ufornuftig, uforsætlig, ufrivillig, ufuldstændig; ved tilføjelse af suffikset -hed er der ofte tilbøjelighed til at foretrække udtalen med tryksvagt u-   undertiden kan sa. ord have to forsk. slags trykfordeling svarende til to forsk. betydninger, fx. ˈuˌkristelig som direkte modsætn. til kristelig, men uˈkristelig i videre anv.; paa lignende maade umenneskelig (se sp. 150^46f.); ved trykket (og stødet) kan ogs. adskilles to ellers enslydende afledninger af henh. et subst. og et verb., fx. ˈuˌlægelig (dvs.: ikke hørende til, passende for en læge olgn.): uˈlæ'gelig (dvs.: som ikke kan læges).    4.4) hvor efterleddet er et adj. afl. med andre suffikser end de u. bet. 4.3 nævnte, gælder flg.: i adj. paa -som er u- i reglen tryksvagt, fx. uˈagtsom, u(be)ˈhjælpsom, ubeˈtænksom, uˈtvivlsom, uˈvejsom; undertiden vaklen: ˈuˌfølsom: uˈfølsom, paa lignende maade bl. a. unøjsom, uopmærksom, uskaansom, uskønsom, uvarsom.   i adj. paa -bar har u- normalt hovedtryk, fx. ˈuˌbrugbar, ˈuˌfarbar, ˈuˌholdbar, ˈuˌmiddelbar, ˈuˌsaarbar, ˈuˌsejlbar ell. (undertiden) ˈuholdˌbar, ˈumiddel- ˌbar osv.; her kan dog u- miste hovedtrykket: uˈbrugbar osv., og dette synes tidligere at have været alm. (SvGrundtv. angiver: uˈbrugbar, uˈfarbar, uˈholdbar, uˈsejlbar; CFBruun. OmAkcenten.(1885).24: uˈbrugbar, uˈmiddelbar, uˈsejlbar; jf. ogs. CAThortsen.Metrik.I. (1833).78).   i adj. med andre afledningsendelser har u- hovedtryk: ˈuˌdansk, ˈumo- ˌralsk, ˈuparˌtisk, ˈuˌhøvisk; i ord med tostavelses suffiks kan tryksvagt u- forekomme ved siden af det normale trykstærke: ˈufordel- ˌagtig: ufordelˈagtig; ˈubluˌfærdig: ubluˈfærdig; trykforskydning (som ovf. u. bet. 4.2) kan ogs. forekomme, fx. ˈuforholdsˌmæssig (ved siden af ˈuˌforholdsˌmæssig).    4.5) tryksvagt u- findes endvidere i verberne uˈlejlige, uˈrolige samt i adj. uˈhyre. 5) stødforhold (jf. AaHans.S.71.120.128): præfikset u- er altid kort og stødløst; efterleddet er i reglen uforandret (som naar det bruges selvstændigt) m. h. t. forekomsten af stød; i flg. tilfælde faar et stødløst efterled dog stød, naar det forbindes med u-:    5.1) hvor efterleddet er (ell. har form som) et part. (se u. bet. 4.2), der i selvstændig anv. er uden stød, faar det ofte stød ved at forbindes med u-, fx. ˈuˌaa'bnet, ˈuˌa'net, ˈuˌmæ'lende, ˈuˌskre'vet, ˈuˌæn'set ved siden af ˈuˌaabnet osv.; dette sker altid, hvor u- er tryksvagt, men i de øvrige tilfælde er der stor vaklen ml. stød og ikke-stød (fx. har CFBruun. Om Akcenten.(1885).23 uhindret, umalet uden stød, Mohr.L. angiver som stødløse fx. ufalmet, ugrundet, ukaldet, usaaret, usleben, usminket; se ogs. AaHans.S.71.128), men i kbh.-præget rigsspr. er der tilbøjelighed til stød i alle tilfælde.    5.2) hvor efterleddet er en afledning paa -(e)lig, -(d)ig (se bet. 4.3), gælder flg. hovedregler: i alle tilfælde, hvor u- er tryksvagt, faar efterleddet stød, for saa vidt der er fonetisk basis for stødet, fx. uˈbøj'elig, uˈgu'delig, uˈli'delig, uˈlæ'gelig, uˈnæv'nelig, uˈska'delig, uˈsæ'delig, uˈtæm'melig, uˈtæn'- kelig; uˈgø'rlig, uˈmu'lig, uˈsy'nlig, uˈtro'lig, uˈvæ'gerlig; uˈar'tig, uˈbæn'dig, uˈe'nig, uˈly'- dig, uˈtal'lig; i nogle ord har vi stød i adj. som i det subst. med u-, det hører sammen med, men i modsætning til forholdene ved efterleddet brugt som selvstændigt ord: uˈhel'dig (ˈUˌhel'd, ˈheldig), uˈro'lig (ˈUˌro', ˈrolig), uˈskyl'dig (ˈUˌskyl'd, ˈskyldig)   hvor u- har hovedtryk, er stødløst efterled som regel uændret i ord, der er sjældnere end ell. danner tydelige modsætninger til efterleddene som selvstændige ord, fx. ˈuˌbroderlig, ˈuˌkongelig, ˈuˌkvindelig, ˈuˌlegemlig, ˈuˌmandig; i andre tilfælde, hvor ordene har en alm. og (m. h. t. brug og bet.) mere selvstændig anv., ell. efterleddet ikke er alm. som selvstændigt ord (og hvor der event. er vekslen ml. trykstærkt og tryksvagt u-), er stødtilkomst alm., fx. i ord (af hvilke flere ogs. kan have tryksvagt u-) som ugyl'dig, ukyn'dig, umyn'dig, uti'dig, uvil'dig, uvil'lig, uvær'dig, uæ'rlig (ell. uær'lig); i mange tilfælde er der vaklen ml. stød og ikke-stød, fx. ved ublodig, ufarlig, ufredelig, ukærlig, uvenlig.    5.3) hvor efterleddet er et adj. afl. m. andre suffikser (end de u. 5.2 nævnte), sker der i reglen ingen ændring af dette m. h. t. stødforhold, kun ordene paa -som (i reglen med tryksvagt u-) faar i reglen stød paa efterleddet (naar dette ikke har stød som selvstændigt ord): uˈfø'lsom ell. ˈuˌfø'lsom (ell. ˈuˌfølsom), uˈtviv'lsom, uˈvej'som osv.; i ordene paa -bar er stød nu sj. (SvGrundtv. (Filologmødet.1876.117) har uˈhol'dbar; CF Bruun.OmAkcenten.(1885).24 angiver uˈbru'gbar, uˈsej'lbar).    5.4) verber, hvis efterled er stødløst som selvstændigt ord ell. slet ikke bruges selvstændigt, har stød: uˈlej'lige, ˈuˌma'ge, uˈro'lige; endelig findes stød i adj. uˈhy're (ell. ˈuˌhy're). C. præfiksets funktion og betydning (jf. Rosell.Prefixet o- inord.språk.I.(1942)). 6) u- angiver i reglen en negativ modsætning til det ved efterleddet betegnede begreb; denne modsætning kan være af dobbelt art, nemlig:    6.1) en kontradiktorisk modsætning, idet ordet med u- betegner, hvad der ikke hører ind under, ligger uden for det ved efterleddet betegnede begreb, og saaledes sammenfatter alt (event. flere modsætninger af anden art) inden for det paagældende omraade med undtagelse af det ved efterleddet angivne, fx. Uadel, der omfatter alle stænder minus adelen (dvs.: gejstlighed, borger-, bondestand, der hver for sig (paa en anden maade) danner modsætninger til adelen); som eksempler paa denne funktion af u- kan nævnes: u-aabenbaret, -aabnet, -adelig, -adspurgt, -advaret, -affekteret, -afgjort, -arbejdsdygtig; det er især i adj. (spec. adj., hvis efterled er et part.), at u- bruges i denne anvendelse (se ogs. u. bet. 3.3); ofte bruges et ord med u- i forb. med tilsvarende ord uden u- til at betegne alt (alle) inden for det paagældende omraade, fx. adel og uadel, fødte og ufødte, lærde og ulærde; denne art modsætning kan altid udtrykkes v. hj. af forb. ell. ssgr. med ikke, baade i de tilfælde, hvor dannelser med u- (der for størstedelens vedkommende tilhører bogsprog ell. fagl. sprog) er gængse, og (især) i de tilfælde (navnlig ved subst. og ikke-afledte adj.), hvor ord med u- ikke bruges ell. har anden anvendelse (se bet. 7), fx. ikke-accentueret (uaccentueret), (sprog og) ikke-sprog, (rødt og) ikkerødt, ligesom ikke (ej) er eneste middel til negering af et med u- præfigeret ord: ikke udækket (jf. u. bet. 6.2).    6.2) en kontrær modsætning, idet et ordpar med og uden u- betegner to bestemte modsætninger inden for et omraade, der omfatter mere end de to betegnede forhold og rummer muligheder for flere andre lignende modsætninger, fx. Ro: Uro (forsk. fra: Ikke-Ro), Skyld: Uskyld (forsk. fra: Ikke-Skyld); modsætninger af denne art har ikke den absolutte, fast afgrænsede karakter som de kontradiktoriske, de faar mere kvalificerende ell. følelsesbetonet betydningsindhold og taaler modificerende bestemmelser, fx. temmelig, meget, lidt, i nogen grad udannet, udansk, uordentlig; som eksempler paa denne funktion af u- kan nævnes: u-almindelig, -anselig, -anstændig, -appetitlig, -artig (2); forbindelsen med ikke har her anden bet., end hvor der foreligger kontradiktorisk modsætning, idet ikke her finder udstrakt anv. i (litotiske) omskrivninger, hvorved man (paa en forsigtig, diplomatisk maade) er i stand til at udtrykke en lille nuance i forhold til det tilsvarende ord uden u-, nemlig at noget nærmer sig til ell. muligvis, eventuelt er det ved efterleddet betegnede, fx. ikke ueffen, ikke utænkelig, ikke uvittig osv.; vi kan ved inddragelse af de litotiske forb. m. ikke faa flg. fire grader (fra positiv til negativ): sandsynlig – ikke usandsynlig – ikke sandsynlig – usandsynlig.   ogs. i tilfælde, hvor et ords normale kontrære modsætning udtrykkes ved et (etymologisk) forskelligt ord, findes undertiden en afledning med u-, som udtryk for en mindre stærk (outreret) modsætning end den, der betegnes ved de to forsk. ord, fx. klog – uklog – dum; Ven – Uven – Fjende; Sandhed – Usandhed – Løgn; ren – uren – snavset; skøn – uskøn – grim.    6.3) i mange tilfælde har u- i samme ord baade kontradiktorisk og kontrær funktion, svarende til to noget forskellige betydninger, der dog ofte er vanskelige at holde ude fra hinanden (som regel er den kontradiktoriske bet. den oprindelige, primære og den kontrære udviklet heraf), fx. udansk, dels (ved kontradiktorisk modsætning): ikke-dansk (dvs.: omfattende alle andre nationaliteter i modsætning til dansk), dels (ved kontrær modsætning): ikke i overensstemmelse med dansk skik og brug, tankegang osv.; ved mange ord er en opr. kontradiktorisk anvendelse ved bet.-udviklingen blevet afløst af en kontrær, fx. betegner Ufred egl. “det, at der ikke hersker fred”, men det har faaet indskrænket sit betydningsomraade til kun at omfatte “tilstand præget af krig, stridigheder, kiv, uroligheder olgn.” (danner altsaa en lignende kontrær modsætning til Fred som (mere specielt) ordet Krig). 7) mere specielle og videre anv. af bet. 6.    7.1) hvor efterleddet betegner noget paakrævet, nødvendigt ell. værdifuldt, kan u- (for en moderne sprogbevidsthed) faa den specielle funktion at betegne en uheldig, beklagelig mangel paa, et savn, en fraværelse af dette, fx. Uorden, Utak, Utugt, Uære.    7.2) i visse tilfælde, hvor efterleddet (især et subst.) er indifferent m. h. t. det positive: negative, det gode: daarlige, det rette: urette osv., kommer u- til at negere ikke tilstedeværelsen af selve det, efterleddet betegner, men dets gode, rette, fordelagtige ell. sædvanlige, normale art, side, saaledes at ordene med u- betegner en daarlig, ond, ugunstig, uheldig, ufordelagtig ell. unormal art, et daarligt osv. tilfælde af det, efterleddet betegner, fx. Uaar, Udaad, Udyr, Ugerning, Ugræs, Uraad, Uskik, Utide, Uting, Uvane, Uvejr, Uvæsen (saa at modsætningen til ordene med u- kan blive ssgr. med vel- olgn. ell. attrib. forb., fx. uopdragen: velopdragen; Uvilje: Velvilje; Uaar: godt aar osv.); heraf kan (bl. a. hvor efterleddet ikke eksisterer som selvstændigt ord) udvikle sig en nedsættende (pejorativ) anv. af u-, fx. i Uhyre, uhumsk, Utyske, og i tilfælde, hvor efterleddet ogs. har nedsæt. bet., en forstærkelse af denne bet. (jf. bet. 7.3), fx. i Ubæst.    7.3) fra tilfælde, hvor u- egl. negerer muligheden af at tælle, maale noget (jf. ty. unmasse, unmenge, unzahl ofl.), kan præfikset nærme sig til forstærkende bet., jf. Udyb (2), Umasse, Umængde, Utal (og utallig); heraf kan u- udvikle sig til et forstærkende præfiks ved adj., angivende en høj grad (jf. ty. dial. ungross, unlang, unreich, untief, meget stor, lang osv., nt. unfuul, uren, unrusig, urolig (til rusig, urolig) ofl.); denne anv. af u- er i rigsspr. sj. og kan næppe udnyttes til nydannelser, se ubeklagelig 2, unødig (i bet.: meget nødig), ustolt, jf. ustyrtelig; som eksempler paa dial. ord kan nævnes uforfærdelig (dvs.: ganske forfærdelig. Hübertz.Ærø.(1834). 253), ulæsterlig (dvs.: læsterlig. Feilb.). 8) (dagl.) præfikset bruges undertiden selvstændigt (løsrevet), især i forb. som rimelig osv. med u foran, som (især spøg.) omskrivning for tilsvarende ord med u-. (være) første Aarsag til, at (en) kan kaldes ulykkelig. Med saadant et U har den gode Mag. W– stemplet min Lykke. [Lyche.]MineHændelser. (1786).92. christelig Kirke-Tidende med u foran. Grundtv.E.53. Lykken er en Gudinde, man ikke skal stole paa; hun tilkommer ofte, at man sætter et “U” foran hendes Navn. Blich.(1920).XXVII.76. Du er rimelig med u forved. Krist.Ordspr.257. jf. bet. 7.1: Han var ugift og meget andet med u. Hjortø.SJ.47.

ud-, i ssgr. af ud, især i bet. 1-2 og 5-6.   i alm. udtalt [ˈuð-] m. bitryk paa 2. led og i verber (og afl. heraf) stød, hvor dette lydligt er muligt (jf. AaHans.S.86; om Høysg.'s sprogbrug se Bertels.H.229); i tilfælde, hvor der kun foreligger sammenrykning ell. sammenskrivning af ud og en præp. ell. et adv., udtales ud- som det selvstændige ord, se ud-ad, -efter, -omkring, -over, -til   ud- er dialektisk sammenfaldet med u-, hvorfor ud- undertiden (især tidligere) findes skrevet u- (fx. *hans u-tæred (dvs.: udtærede) Krop. PoulPed.DP.54. unevnelse. Cit.1717.(Vider. I.437; fynsk). en Lærge Unge, som vaar uliget (dvs.: udligget) dette foraaer og allerede flyefærdig. FarumEr.9. jf. u. udbøde, Udstand samt Udmark), ligesom omvendt ud- kan forekomme for u- (se u-, præfiks).   af ssgr. er de fleste verber ell. subst. og adj. afl. af verber (jf. ogs. Ud-art, -arv, -avl, -bo, -ejer); i en del tilfælde er andet led et subst., der ikke er afl. af verber (fx. Ud-ve, -vej), ogs. et subst. m. konkr. bet. (som Udegn, -ørken; se ndf. u. bet. 3); ssgr. m. adj. som 2. led findes især til ud 6 (se ndf. u. bet. 2.2); jf. ogs. II. udvortes   i enkelte tilfælde vekslende m. ude-, jf. udlade: udelade (2) samt Ud-arbejde, -pige u. Ude-arbejde, -pige.   de verbale ssgr. bruges ofte i overf. bet. ell. tilhører især skriftspr. (og anvendes ofte kun som vbs. ell. i part.), medens usammensat forb. mere tilhører talespr.   flg. anv. fremhæves: 1) til ud 1 og 2, især til ud 2.1, i ssgr., som egl. betegner, at noget bevæger sig ud af, bort fra, fjernes fra noget andet; af mere tilfældige ssgr. kan anføres: (kaptajnen) blef udbefalet med 3. Galeyer og 2 Pramme at legge sig i Lister-Dyb. Slange.ChrIV.1231. Papirerne (var) bragt i Orden, og Skibet udbuxeret. Rawert & Garlieb. Bornholm.(1819).1. Af Mangel paa Dybde i Havnen udbaades Lasten. JHSmidth.(VSO.). faae Sandheden udlirket af En. VSO.VII.365. en lys, mild Eftermiddag . . med udtittende Syrener paa Havens Buske. Schand.SB.268. en gammel (fra ildebranden) udbjerget Skærekiste. JP Jac.I.254. endvidere: udliste (sig: vAph. (1764)), -vrimle (om orme: LTid.1734.335).   til ud 2.5 fx.: ud-blamere (Strange.(Aarb LollF.1946.38)), -bombaste (Brandes.VIII. 24), -deklamere (Tode.IX.362), -dundre (LTid.1733.575), -hykle (*(han) udhykled' søde, vel veiede Ord. Haste.BD.52), -klynke (Bagger.I.182), -kurre (Weyer.40), -lispe (TBruun.VII.184), -sværge (*Han udsvor i sit Raserie | En mægtig Eed. Bagges.DV. I.63). 2) til ud 5-6.    2.1) om bearbejdelse, færdiggørelse, tilendebringelse ell. forsvinden, ophør; fx.: *Indtil hans Lykke tilsidst fik udblundet. Wadsk.FrV.26. Fortvivlelsen havde udstormet. Oehl.XXV.62. Præsten har ikke udmesset (afmesset). Collecten blev ikke udmesset. VSO.VII.368. Naar (fotografipladen) er udfikséret, skal den skylles c. 1 Time. Haandv.38. i ssgr., der angiver ublid, affejende, haanlig ell. ødelæggende behandling; fx.: Den Maade at udstøie (sit venia verbo) et Stykke, er noget af det vildeste og uædelste man kan tænke sig. Tode.Mus.170. B. vandt (ved) at udbokse M. L. BerlTid.¹⁷/₆ 1933.M.2.sp.6. endvidere: ud-aagre (Amberg.), -ballotere (Larsen.), -votere (smst.).    2.2) til ud 6, m. (rent) forstærkende bet., jf. fx. ud-arme, -ase, -bombe; navnlig (jf. lign. anv. i sv. og no.) i adj. (part. adj.), se fx. ud-aldret, -arm, -blottet, -fattig, -gammel, -langende, -mager, -ældet. 3) (jf. ude-) til ud 10 (2. led er oftest et subst., jf. dog II. udvortes); dels i (sj.) ssgr., der angiver, at noget findes udvendig, hører til det ydre, vender udad, ligger uden paa noget andet, fx. Ud-bark, -bo, jf. Udlyd; sml. ogs.: et af de Udbjerge, der vende brattest ud imod Havet. Hauch.V.352. dels i ssgr., der betegner, at noget ligger yderst i ell. uden for et omraade, ligger fjernt, langt borte; fx. Ud-by, -bygd, -egn, -land, I. -næs, -sted, -ørken, jf. Ud-arv, -arving, -bygger, -ejer; i stednavne om bebyggelse i en yderkant, nærmere havet (sml. Udbølling. Stedn.V.7. Ud-Lejre. Trap.⁴II.351), jf.: det barske Ud-Salling. VilhAnd.(Pol.¹⁶/₆1941.10.sp.1).

ud, adv. [u^?ð] (Høysg.AG.25.72) ell. (dagl.) [uð'] (især ⚔ og , i kommandoer: ut [ud] Rejs ut! Cit.1864.(CFWandel.Livserindringer.(1923).16) (jf. u. II. rejse 1.2). Tørn ut! Dania.III.110. (soldaterne) bad for sig, men ut maatte di. Wied.Silh.231. *Ut af mit Hus. Bergstedt.III.77. jf. herut (u. herud) samt: soldaterne med deres lige-ut øjne. Grønb.SV.225). (glda. udh, ut ofl., æda. ut (AM. Harp. Kr.11.16.23. Fragm.2.26. DGL.I.109.II.44.49.53), sv., no. ut, oldn. út, eng. out (jf. Lockout), ty. aus, got. ut, jf. sanskr. (præfiks) ud-; besl. m. gr. (h)ýsteros, senere; sml. ude, uden og ydre, yderst   formen ut stammer maaske til dels fra ældre (tysk-, holstenskpræget) kommando-spr., jf. ogs. APhS.IX.231   om udi se II. i sp. 7^5ff., om forb. som ind og ud se ind 7) 1) om bevægelse fra nuværende ell. hidtidige plads ell. opholdssted ell. fra det sted, hvor den talende ell. den, det omtalte befinder sig (for øjeblikket), hvorfra omverdenen betragtes, til et sted, der ligger hinsides, uden for det første steds grænser; navnlig (jf. bet. 2) m. særlig tanke paa det sted, hvorimod bevægelsen er rettet (ofte angivet ved præp.-led m. i, paa, til ell. adv. som der, her, hvor, jf. bet. 1.3).    1.1) i al alm.; uden nærmere angivelse ofte om bevægelse indefra (fra et hus) til en anden (ydre) stue, et andet hus, et sted uden for huset (jf. følge, kalde ud, se III. følge 1.7, kalde 4.12). Maa jeg springe ud i Kiøkkenet selv, og kalde paa Kielder-Svenden? Holb. DR.III.6. (han) kom . . ud i Døren. Riber. (Egeria.I,1.(1804).217). *Jeg er vadet ud i Fjorden | Til Bæltestedet. Oehl.VI.191. vi gik ombord paa et (skib) og vi fore ud (1907: sejlede af Sted). ApG.27.2. Jeg kunde ikke finde ud i Haven. VSO. Om Sommeren havde (skole-) Drengene det bedst. Man slap dem da holdvis ud i Gaarden . . et Par Gange om Dagen. Markman.PB.23. (vejskærven) fik et spark, saa den raslede ud i rabatten. Gersov.KL.7.   (teat.) i sceneangivelser (ofte ellipt., se bet. 8.3), der angiver, at en person forlader scenen. Officeren skriger og løber ud. Holb.Didr.21 sc. Hun iler ud tilhøire. Regisse følger . . efter hende. Hrz.VI.75. S. gaar ud til venstre. Hostr.KG.III.3. De gaar langsomt ud. Drachm.1001N.69. (jf. sp. 252⁵²; spøg.:) Han var gaaet ud til højre (dvs.: var forsvundet, død) og havde ikke efterladt os noget som helst at gaa efter. Cheyney.Mørkets Gerninger.(overs. 1946). 32.     1.2) i udtr., der betegner, at en person for kortere ell. længere tid forlader sit hjem, sit faste opholdssted (ofte i forb. m. paa i udtr., der (jf. paa 2.8) betegner hensigt, formaal); som udtr. for at gaa en tur, foretage en kortere udflugt, udføre et udendørs arbejde olgn.: *Til vor lille Gjerning ud | Gik vi Smaa fuldglade. Ing. RSE.VII.244. *Du, som har Sorg i Sinde, | Gak ud i Mark og Lund. Winth.HF.210. jeg trænger til at komme lidt ud i det fri (dvs.: i frisk luft, i naturen; jf. II. fri 7.2 slutn.) ┆  ud i ell. paa landet, se Land 6.2. jf. ud i det blaa, ud i luften (u. III. blaa 3.3, Luft 6.1).   som udtr. for besøg hos andre, deltagelse i selskabelighed, besøg paa forlystelsessteder olgn. Han rider ud paa Frieri. VSO. Hans Onkel skulde mod Sædvane ud til Aften . . Han skulde været med ud, men undskyldte sig. EJuelHans.TK.312. først Kl. 9–10 slukker vi paa Kontoret henne i Kompagnistræde, og saa driver jeg gærne lidt ud sammen med P. SvLa.FruG.38. love sig ud (til middag olgn.), se III. love 1.4. ud paa livet, paa sjov, se Liv 5, I. Sjov 4.1.    i udtr. for bortrejse; dels om udenlandsrejse, dels om rejse til et sted, der opfattes som afsidesliggende (sprogbrugen er ofte vaklende, jf. Hjortø.(BerlTid.¹³/₁₂1915.Aft.5.sp.1) samt Feilb.). de fleeste her i Landet reise ud (dvs.: til udlandet) i den Alder. Holb.Jean.I.1. (Christian IV) paatog . . sig en Rejse ud til Tydskland. Slange.ChrIV.121. I frygtede for at jeg ikke skulde skrive naar jeg kom ud. Oehl.Br.I.157. Da sendte Kongen Tangbrand ud (dvs.: fra Norge til Island). Grundtv. PS.I.548. De seilede ud paa Vikingetog. VSO. Paany begiver han sig ud paa Studierejse. OFriis.Litt.209. Iøvrigt hed det (i Vejby): ud til Helsingør, hen til Frederiksborg, hen til Fredensborg, ind til København, ned til Esrom og ud til Frederikssund. AarbFrborg.1918.9. jf.: Min Familie hjemme i Danmark, som havde Penge i Farmen, skrev ud (dvs.: til Afrika), at jeg maatte sælge den. KBlixen.AF.318. ud i verden, se Verden.   uegl., i udtr., der angiver forandring af tilværelsesform; ofte i udtr. for, at man kommer ind i noget farligt ell. uheldigt. Børnene ere komne ud, igaar gik En af dem til Søes. HCAnd.Breve.I.90. hvorfor gik dou Niels yd i Krigen? PNJørg.ER.4. Man træder ud i Livet . . men man gaar ind i Døden. Hjortø.(BerlTid.¹³/₁₂1925.Aft.5.sp.3). Hun vilde jo nok vide, hvad de havde for, men selv var hun sky for at komme ud i noget. ThEw.FD.I.82. komme ud i den kolde sne, se I. Sne 1.3. styrte, vove sig ud i noget, se II. styrte 5.2 osv.    1.3) i stilling umiddelbart efter et steds-adv. (jf. agter ud (u. agter 2.4), bag ud (u. III. bag 5.16), der-, didud, for ud (u. IV. for 19), hen-, her-, hid-, neden-, nord(en)-, oven-, syd-, sønderud) ell. (især ) en farvandsbetegnelse (jf. Mikkels.Ordf. 101): den hele Flaade, som havde benyttet den længe ønskede gode Leilighed til at komme Sundet ud. StBille.Gal.I.66. Flaaden sejlede fra Kronborg den 1ste September; men næppe var den kommen Kattegattet ud, førend den fik uafbrudt Modvind. TroelsL.VI.25. 2) (jf. bet. 1) m. særlig tanke paa, at man fjerner sig fra, ell. at noget fjernes fra et sted; især m. tanke paa, at noget bevæger sig ell. bringes fra et mindre, snævrere omraade (undertiden: hvor det hører til. har været skjult) til et større, videre, mindre afgrænset omraade (undertiden: hvor det forsvinder, ell. hvorfra det ikke kommer tilbage); ofte i forb. m. bestemmelse, navnlig  fra, der angiver udgangspunktet.    2.1) om bortfjernelse; ofte m. tanke paa, at en forbindelse, et forhold ophæves. Derfor gaaer ud fra dem, og afsondrer Eder. 2Cor.6.17. *Ud stormer Vinden fra Himmelens Porte. Oehl.Digte.(1803).16. hunden blev jaget ud ┆ flytte (en gaard) ud, se II. flytte 1. lukke ud, se IV. lukke 17. kaste, smide, støde ud, se II. kaste 33 osv. (især ) i udtr., der angiver, at man staar (tvinges til) at staa op (af køjen, sengen): purre, rejse ud, se III. purre 3, II. rejse 1.2 og 4.2. (jf. bet. 3.2) i udtr. for afklædning som klæde, trække ud, se II. klæde 2.9, trække 55.1. (jf. bet. 6.2) m. bibet. af tab, ødelæggelse: bide en tand ud, se I. bide 1.2. bære julen ud, se Jul 1.   i udtr., der angiver, at noget løsnes fra et sted, hvor det har været fastgjort; ofte om befrielse fra baand, fængsel. Øversten . . befoel Krigsfolkene at . . rive ham (dvs.: Paulus) ud fra dem. ApG.23.10. binde (kvæg) ud, se binde 2.2. koble (maskine, maskindel olgn.) ud, se I. koble 1.3. løse ud, se løse 5.8. støde døren, (dør)fyldingen, ruden ud, se II. støde 3.1.   (jf. sp. 253⁵³) om ophævelse af deltagelse i foreningsliv, leg, spil; i videre anv. (især sport.) om (midlertidigt) ophør af, udgang af spil. ved den endelige afstemning om nye medlemmer af bestyrelsen gled N. N. ud ┆ fodboldspilleren blev sparket over benet og maatte gaa ud (dvs.: uden for banen ell. ud af spillet) ┆ gribe ud (i kricket), se gribe 7.10. melde (sig) ud, se II. melde 5.7. træde ud, se III. træde 31.2. om bold i forsk. spil: bolden gik ud til indkast ┆ tennisspilleren slog bolden ud ┆ sparke (bolden) ud, se sparke 1.    2.2) i udtr. for, at noget fjernes fra et rum (en beholder olgn.) (gennem en aabning) ved en vis anstrengelse, ved at et lukke, en spærring fjernes. hælde (vand), klemme, kryste, presse, slaa, tappe (øl) ud, se II. hælde 3 osv. luften, vandet slipper ud, se II. slippe 18.1.   i udtr. for udaanding ell. spytning, udspyning. Hunnerne (hos hestelungeormen) lægger de embryonerede Æg i Bronkierne, hvorfra de ophostes og . . kommer ud i det fri. MdsskrDyrl.LIX.151. aande, hoste, puste, spy, spytte ud, se II. aande 5 osv. (jf. bet. 2.5; nu sj.) om frembringelse af sproglyd, tale: en hidsig og vreed Mand toner og aander sine Ord anderledes ud, end en koldsindig og sagtmodig. Høysg. Anh.13. endda er Vocal og Tone ikke et; thi en Vocal kan hviskes ud, og da være Tonen foruden. smst.11. jf. sige, tale noget ud u. II. sige 28.1, II. tale 26.2.    2.3) i udtr. for, at noget kommer ell. bringes frem fra et skjul, dukker op, viser sig; ofte om vandløbs frembrud. Amerikansk U-baad dykker ud (dvs.: op; jf. uddykke). Tilsk.1934.II.183. naar man har Sidesejlet borte, saa man kan faa Hovedet ud. LokomotivT.1943.61.sp.2. grave (en skat) ud, se grave 4. springe, sprude, vælde ud, se springe 5 osv.   om udfoldelse, tilsynekomst ved udvikling, vækst. gro ud, se II. gro 3.1. træerne springer ud, se springe 4. sygdommen bryder ud, se Sygdom 1.3.    2.4) i udtr. for deling ell. (og) udlevering; dels om inddeling ell. (og) uddeling, udstykning i smaapartier: dele ud, se III. dele 5.4. skive, skære ud, se II. skive 1 osv. sælge ud, se sælge 2.4.   dels i udtr. for at give, skille sig af med noget. efterat han (dvs.: en røver) har klappet ham paa Buxelommen, siger han: Kammerat, jeg troer, Du har Guld, kom ud med det! FrSneed.I.499. betale (penge) ud, se betale 1.1. forpagte, laane, leje ud, se forpagte 1 osv. rykke ud med, se I. rykke 3.4.   dels i udtr. for ombytning, udveksling. bytte, skifte ud, se III. bytte 5.5, III. skifte 6.6.   i udtr. for, at man udvælger (og fjerner) noget af en større helhed. det er det Almindelige, han abstraherer ud. ClPet.Dramaturgisk Kritik.(1860).166. jf. bet. 5.3: Lad os nu analysere ud, hvad der er i Vejen. BørgeMadsen.Komponisten.(1945).122. lede, pege ud, se V. lede 3.1, II. pege 1.1. vise skov ud, se vise. i videre anv.: skrive ud, se skrive 1.3 og 3.6.    2.5) som udtr. for, at noget indre (følelser, tanker) skaffer sig afløb, kommer til udtryk, ell. som udtr. for, at noget bliver (gjort) kendt, tilgængeligt for publikum. *Skam da faa den Tærne, | hun gav ud det Raad: | “I faar ikke Havbor bunden i Dag | uden med stolt Signilds Haar.” DFU.nr.1.44. love en Belønning ud. VSO. 1779 tog (Crabbe) til London med nogle Digte, han forgæves søgte at faa ud. NMøll.VLitt.III.342. briste, bryde ud (i latter, graad), sprutte ud i latter u. briste 2.4, III. bryde 7.13 slutn., II. sprutte 3.2. buse ud med, se II. buse 3.2. kaste ud (dvs.: gøre udkast), se II. kaste 33.7. raabe ud, se raabe 5.5. tale (frit, rent) ud, sml. II. tale 26.1.   i udtr. for at tildele en noget, navnlig et slag, en straf. knalde (en lussing) ud, lange, stikke ud, se knalde 3 osv.    2.6) i udtr. m. obj.-skifte, der angiver, at noget fjernes fra et sted; dels (jf. bet. 5.1) i forb., hvor obj. betegner sted, genstand, hvorfra noget fjernes; ofte i udtr. for rensning, tømning: Børste Kiolen ud. VSO. banke (sin pibe, en kedel) ud, bore (et rør) ud, drikke (et glas) ud, muge, stene ud, se II. banke 1.1 osv.   dels i udtr. for, at der ved udhuling, -klipning olgn. dannes en figur, et billede olgn. grave (bogstaver, linier) ud, klippe, skære, snitte, stanse ud, se grave 2 osv. 3) om afvigelse fra tidligere fulgt retning, om forandring af stilling ell. omfang.    3.1) om ændring af retning ell. stilling; ofte som udtr. for tilfældig ell. vilkaarlig afvigelse. glide, skride, svinge, vige ud, se II. glide 2.1 osv.   i billedl. udtr.; dels som betegnelse for, at man kommer paa afveje, udvikler sig, opfører sig uheldigt. arte, skeje ud, se arte 1, skeje 2.3 og 3.1. dels i udtr. for uenighed: lægge sig ud med en, se II. lægge 46.4. rage, skeje ud med (en), se III. rage 2.2, skeje 3.1. rive ud (med en), se IV. rive 7.1.    3.2) i udtr. for, at noget (sammenfoldet, -presset, -snøret) løsnes ell. (og) strækkes, saaledes at det tilsyneladende udvides, bliver lige, jævnt, glat. brede, folde, glatte, krænge, pakke, rette, spile, sprede, spænde ud, se II. brede 5 osv.   m. h. t. (dele af) legemet. strække armene, lemmerne, alle fire ud fra sig, se II. strække 4.1. jf. bet. 4: Hun har altid foretrukket at ligge fladt ud. KAabye.KA.7. spec. om bevægelse, hvorved (et af) benene føres stærkt frem ell. til siden; ofte i udtr. for rask gang. skrabe, skridte, skræve, slaa, spjætte, sparke ud, se IV. skrabe 5.3 osv.    3.3) i udtr. for, at noget antager ell. bringes til at antage større omfang, strækker sig, svulmer op. banke (guld) ud, bulne, puste, røre ud, vide (sig) ud, se II. banke 1.1 osv. koge ud (dvs.: koge til mos olgn.), se I. koge 1.3 og 2.2. som udtr. for, at en aabning, revne i tøj bliver større, at en (del af) en klædedragt gøres rigeligere. Hans Skjorte . . har et lille Hul, der blir flaaet ud til en Flænge. CHans.BK.43. ringe, sy ud, se IV. ringe 2.3, sy 5.10.   i udtr. for tiltagende fedme. lægge, æde sig ud, se II. lægge 46.5, æde.   i udtr. for, at et rum, en hulhed fyldes. *den (dvs.: maanen) fylder | Sin hele Runddeel ud. Heib. Poet.IX.61. fylde en Sø, en Dam ud. D&H. overf.: han fylder sin Plads godt ud (dvs.: gør god fyldest i sin plads). smst. spække, stoppe ud, se spække 2.3, I. stoppe 2.2. 4) til bet. 1-2, uden (udtrykkelig) forestilling om bevægelse, angivende retning ell. stilling.    4.1) om retning for (en egentlig ell. tænkt) bevægelse. Der gik i gamle Dage et Vandløb inde fra Landet og ud til Isefjord. Grundtv.Udv.II.628. (der) lød . . Latter ud paa Gangen. PHans.KK.171. (læreren) spør . . ud i Klassen. CHans.BK.109. *Ud under Taget hvirvler | Røgen af deres Tobak. KaiHolb.ZH.28.   i særlige forb. m. præp. ud fra, (jf. bet. 2.1) til angivelse af udgangspunkt. Ud fra alle Vinduer skinnede Lysene. HCAnd.(1919).II.207. det er forfærdeligt, som der lugter ud fra (værelset). ErlKrist. DH.144. Der er Is et Stykke ud fra Stranden. JacPaludan.(Pol.²/₄1944.10.sp.6). jf. bet. 4.2: Festsalen, hvor Dannebrog hang ud fra Væggene. smst.¹⁴/₁1942.3.sp.4. overf., om udgangspunkt for virksomhed, tanke, ell. om ophav, hvorfra noget stammer: (tyskerne) gjorde ikke ringe skade i hele Nordslesvig fra dette faste punkt (dvs.: Aabenraa) ud. ADJørg.IV.278. Grønland . . var blevet koloniseret ud fra Norge. OFriis.Litt.517. høre efter, hvad vi læger siger ud fra mange aars erfaringer. HNorlev.L.182. stamme ud fra, se II. stamme 1.2 og 3.  ud (i)mod, i forb. som gaa ud (i)mod, række ud (i)mod, se VI. mod 2.1. ud paa, (jf. u. bet. 1.2) om virksomhed, stræben, der er rettet mod et vist maal. gaa, løbe ud paa, se gaa 37.9, II. løbe 41.3. sætte ud paa, se II. sætte 55.1 og 12.   (jf. bet. 4.3 og 5.1) om udstrækning i retning bort fra noget. en Udbygning fra den store Bro løber langt ud i Søen. Hauch.VZ.54. en dyb Rødme (skød) sig op over hendes Hals og Ansigt – helt ud i det lille . . Øre. Pont.GA. 52. det dirrer helt ud i Fingerspidserne af elektrisk Spænding. JohsWulff.T.46. *det var det samme | ud til den allermindste Enkelthed.[KMunk.] Pilatus.(1937).55. i forb. som fra . . og ud, fra et punkt til yderspidsen, yderpunktet af noget: fra Albuen og ud havde han ingen Følelse mere. MartinAHans.NO. 190. jf. u. bet. 7.2: fra linie 20 og (stykket) ud ┆ m. særlig forestilling om afslutningen paa, resultatet af noget. falde ud (dvs.: faa et vist udfald), se II. falde 9.22. løbe ud i sandet, se II. Sand 1.3. munde ud (i), se II. munde.   om retning for synet. med glad Forhaabning skue vi ud i de kommende Aar. Mynst.BlS.III.60. *Ud fra mit lille Huus | Har jeg . . seet det. Winth.II.241. stirre ud i natten, se Nat 4.1.   (jf. bet. 1.3) efterstillet en retningsangivelse. Der (dvs.: paa taarnet) kan man vist se vidt ud. Gjel.HS.17. man kommer til (stedet), naar man følger Strandstien en 3 Kilometer videre ud. ChrNBrodersen. ThøgerLarsen.I.(1942).20.  lige ud, se VIII. lige 6.5 (og ligeud 1.2). styrbord ud, se Styrbord 2. (paa) vejen ud, der er ingen vej ud olgn., se Vej.    4.2) om stilling; dels i udtr. for, at noget rager, springer frem fra noget andet. (han) sad skrævs i det aabne Vindue, saaledes at det ene Been hang ud i den frie Luft, det andet i Stuen. PMøll. (1855).II.80. krage ud, se IV. krage. pose, strutte ud, se II. pose 2.1, II. strutte 2.   dels (især ) i udtr. for, at noget bringes paa plads (inden anvendelsen). lægge Aarerne ud. Scheller.MarO.179. føre (anker), hale (sejl), hænge (flag), stikke (reb) ud, se II. føre 6.14 osv.   om stilling, hvorved noget ligger (er anbragt, beliggende) saaledes, at det er synligt udefra ell. støder op (med façaden, bredsiden vendt) mod noget. (især i forb. m. vende). den gamle Æske, her ligger, kan være Bagtæppe; vi vende Bunden ud. HC And.(1919).IV.345. PalM.(1909).II.121 (se u. ind 1.2). En Paryk af Faareskind, hvorpaa Ulden vender ud. VSO.VI.361. vende det hvide ud af øjnene, det laadne ud, se hvid sp. 850^5ff., laadden 1.1. ud (i)mod: I en aaben Dør ud imod Veien sad en Tienestepige. Molb.Reise.III.53. (villaen) laa paa et Højdedrag ud mod Kattegat. AaDons.MV.30. de Steenporte, der staae ved Sidealleen og Alleegaden ud til den saakaldte Ridebane. Oehl.Er.I.13. (han) tog ganske flot . . hele tre (værelser), alle ud til Søen. HCAnd.BC. IV.234. Døren ud til Bryggerset stod paa Klem. Elkjær.NT.20. støde ud til, se II. støde 9.1. den prægtigste Have, som jeg boer lige ud til. PHans.KK.169. gaa ud til bens, se Ben sp. 296⁵⁵. – i videre anv., om udseende. se ud, se se 12. tage sig (godt, daarligt) ud, se II. tage 46.10.    4.3) (jf. bet. 7.2) om tilstand (gennem en vis tid). ligge, lægge ud til græsning olgn., se I. ligge 36.3, II. lægge 46.6. især om varighed gennem længere tid og ofte i udtr. for, at noget forsinkes, forhales: fylde Tiden ud (dvs.: faa has paa, fordrive tiden). D&H. holde ud, se II. holde 46.2-4. hale (arbejdet, tiden) ud, se II. hale 5. drage, strække, trække ud, se u. III. drage 14.13, II. strække 14.4, trække 55.4.   m. flg. præp., i udtr., der betegner varig tilstand ell. beskaffenhed. (lige) ud i eet, se II. en 4.1. ud i een ell. eet køre, eet stræk, eet træk, se I. Køre 2 osv. komme ud paa eet († paa eet ud), paa det samme, se II. en 3.2, I. samme 1.3. † ud paa rad (dvs.: i træk). Moth.U29. 5) (jf. bet. 2.3 og 6) i udtr. for, at man (under overvindelse af visse vanskeligheder) udfører et vist arbejde med et ønsket resultat for øje; især i udtr. for, at noget underkastes en vis bearbejdelse ell. behandling, hvorved det bringes i behørig stand ell. færdiggøres.    5.1) i al alm. Dette Brød er ikke bagt rigtig ud. VSO. Maroquin . . taaler at arbejdes tyndt ud. VortHj.IV,2.143. ferske, gløde, lufte, mure, rense, skolde ud, se ferske 2 osv. rede (et skib) ud, se VI. rede 1.1. ruge (æg) ud, se II. ruge 1.1. sætte ud paa noder (dvs.: sættə i musik), se Node 1.   i udtr. for iklædning, udpyntning, udstaffering. fly (et lig) ud, klæde ud, maje ud, pynte ud, sy ud, se II. fly 1.1 osv.    5.2) om behandling af person; dels om udspørgning, forhør: fritte, spørge (en) ud, se III. fritte, II. spørge 3.4.   dels i udtr. for irettesættelse, haan, latterliggørelse (især ved intr. verber, der ved denne forb. m. ud bliver trans.). grine, hysse, le, skamme, skælde (en) ud, se grine 1.3 osv.    5.3) m. særlig tanke paa resultatet. arbejde et Skrift ud. VSO. bringe ud, se II. bringe 5.14. føre, rette (noget) ud (dvs.: udføre, udrette), se føre sp. 453^3ff., V. rette 10.7. ruge (unger) ud, se II. ruge 1.1. jf. bet. 6: pine ud, se II. pine 4. (nu næppe br.) i udtr. m. nedsæt. bet., om sjusket arbejde: jakke, jaske ud, se II. jakke 1, jaske 2.2.   om resultat af udspørgen, tankearbejde olgn. faa ud, finde (noget) ud (nu alm.: finde ud af noget). *Livets Navn – hvor har jeg søgt det, | men jeg fandt det aldrig ud. KMunk.Tempelvers.(1939).7), grunde ud, regne ud, spekulere ud, se faa sp. 595^38ff. osv. 6) (jf. bet. 5) om ophør, tilendebringelse af en vis virksomhed ell. et vist forhold.    6.1) i udtr. for, at en virksomhed tilendebringes, at noget gøres helt færdigt. jeg har smøget Piben ud. Holb.Ul.IV.2. I Aften fortæller du os dog Eventyret ud? Ing.EF.II.57. Omsider have de fegtet Striden ud. VSO. (kaffe)- Møllen malede ud (dvs.: malede de sidste bønner). Pol.¹²/₁₂1941.9.sp.3. jf. bet. 6.2: Som Digter havde han paa dette Tidspunkt næsten skrevet sig ud. NatTid.¹²/₈1948.4.sp.3.   betale ud, (jf. udbetale) betale en gæld helt, fuldt ud, navnlig m. h. t. prioriteter. CFMortens.RW.129. han har betalt prioriteterne i sin ejendom ud ┆ høre (nogen ell. noget) ud, se høre 2.5. læse (en bog olgn.) ud, blive færdig med læsningen af. VSO. han maatte hellere læse sin Bog ud i Dag. Isak Din.FF.493. (hun) tigger og ber ham om at blie og læse ud. CHans.BK.143. skrive en bog ud, se skrive 1.3. strikke ud, se V. strikke 1.1. jf. bet. 6.2: have stridt ud (dvs.: være død), se stride 4.   m. forstærkende bet.; dels i forb. m. verber, især til angivelse af, at der efter en anspændelse, anstrengelse kommer en lettelse, hvile: Men skulde Angeren frem, saa maatte der først fortvivles tilgavns, fortvivles ud. Kierk.XI.171. Man ligesom aandede friere, nu Jordefærden var overstaaet, man sukkede ud. JørgenNiels. KB.122. (hun) hulkede ud ved Tantens Bryst. HSeverinsen.D.32. (vinderen i kapsvømningen) svømmede sig ikke engang ud (dvs.: anstrengte sig ikke til det yderste). Socialdem.²⁷/₅1948.4.sp.4. græde (sig), hvile (sig), le, puste, rase, sove, spille (sig), tale (faa talt) ud, se græde 1.1 osv. dels i forb. m. adv., der angiver fuldendelse af handling, spec. (jf. bet. 2.5) at man siger sin mening ligefrem: bart, fuldt, glat, helt, plat, rent, rundt ud, se III. bar 3.1 osv.    6.2) i udtr., der angiver, at noget bringes til at forsvinde, ophøre, ell. at noget udslettes, ødelægges; dels i betegnelser for, at ild, lys slukkes: brænde, gaa ud; blæse, slukke ud; se II. brænde 26.3 osv. dels i udtr. for, at virksomhed ell. tilstand (liv) ophører: dø, ebbe, klinge, tone ud, se dø 3.4 osv. jf.: naar de enkelte (kognac-)Mærker efterhaanden gaar ud (dvs.: bliver udsolgt), saa kommer der ingen ny Forsyning hjem. Pol. ²⁶/₅1934.7.sp.2. sove noget ud, se sove 3.2.   i udtr. for ødelæggelse, udslettelse. kradse, radere, slette, strege, vaske, viske ud, se II. kradse 1.1 osv.   m. forstærkende bet.; dels i udtr., der angiver, at man piner, plager en: hungre, magre, marve, plyndre, sulte en ud, se hungre 1.2 osv. dels (jf. u. bet. 2.1) i udtr. for at fortrænge en: konkurrere, købe, stemme en ud, se konkurrere 3.2 osv. 7) om tidsforhold.    7.1) (jf. bet. 4.3) angivende et fremrykket tidspunkt inden for et længere ell. kortere tidsrum: efter at nogen, en betydelig del af tidsrummet er forløbet; især i forb. m. paa, i udtr. som ud paa aaret, dagen, natten. Lugten er sterkere om Morgenen end ud paa Dagen. LTid.1725.253. Slaget vedvarede indtil ud paa Natten. Schousbølle.Saxo.321. De Andre kom først noget ud paa Eftermiddagen. Molb.Dagb.225. Isflager møre af Tøen udpaa Foraaret. Rosenb.III.535. Ud paa Vinteren blev det . . galt med at faa Smør. ErlKrist.NS.100. langt (længere), midt, sent, silde, sildig ud paa dagen, natten osv., se lang 4.1 osv.   foran andre præp., navnlig i, især i udtr., der angiver vedvaren, bestaaen (et stykke) ind i fremtiden, fremover. Ætlingerne (af storkøbmanden skulde) naadigt skænke de Husarme deres Sjælegaver ud gennem Aarhundreder. ORung.SM.21. han vilde have Lov til ogsaa ud i al Fremtid at være hendes Beskytter. Steenberg.H.II.95. Det var ud (alm.: hen) i September og smældhedt. MLorentzen.(Pol.⁸/₁₁1942.Sønd.2. sp.1). hans værk vil blive staaende langt ud i fremtiden ┆    7.2) (jf. bet. 6) efterstillet en betegnelse for et tidsrum, i tilfælde, hvor der særlig tænkes paa et tidsrums afslutning, om varighed gennem et vist tidsrum til dets ophør; dels i mer ell. mindre faste forb. m. verbet (og tidsbetegnelsen): jeg vil gierne holde den Tid ud. Holb.Jean.IV.6. Vi havde ikke Ro til at være Tiden ud i det lille Fiskerleje (i vor sommerferie). AnnaLarssenBjørner. Teater ogTempel.(1935).104. Nærmer de sig den Alder, da de kan faa Kørekort, kan de tit ikke vente Tiden ud. Duelund.N.149. gaa, ligge, sidde sin tid ud, se gaa 1.4 osv. staa sine læreaar ud, se Læreaar. tjene (tiden, tjenesten) ud, se tjene 10.5.   dels knyttet til en absolut brugt tidsbestemmelse. *Slottet Fridriksberg . . | Hvor denne Maaned ud, Han agtet at forblive! ChrFlensb. DM.I.4. Aftenen og Natten ud bliver de hos Vennerne. Jørg.YD.48. saa blev der danset Natten ud. Bregend.BirgitteBorg.(1941).184. aar (dag) ud, aar (dag) ind, se I. Aar 5, Dag 7.11 (og ind 7.4). ved uegl. tidsbestemmelser: Afhandlingen ud eksemplificeres Tanken om Smagens Forskellighed. BilleskovJ.H.II. 150. hele festmiddagen ud kedede jeg mig ┆    (især foræld.) i udtr., der angiver højtidelig ell. festlig afslutning paa begivenhed. drikke, skyde (det gamle aar) ud, se II. drikke 4.9, skyde 33.2. 8) bet. 1-2 i særlig syntaktisk anv.    8.1) i tilfælde, hvor et bevægelsesverbum kan tænkes udeladt, især efter maadesverberne maatte, skulle, ville (jf. Mikkels.Ordf.722f. samt Dania.III.176f.256f.)   til bet. 1.1 og (navnlig) til bet. 1.2, i udtr. for foretagelse af udflugt: Den lystige Siæl faar overhaand, saa skal jeg ud i Byen . . for at skaffe hende Compagnie. Holb.Vgs.(1731).I.5. *Ud maa han, ud i Frihed, ud af Staden! PalM.U.283. talem.: den maa du længere ud paa landet (l. br. Amager. Majkatten.1945-46.47) med, se Land 6 slutn.   (dagl.) i udtr. for, at man maa forlade stuen for at forrette sin nødtørft. Ud paa Natten vaagnede jeg . . badet i Sved . . I næste Nu maatte jeg op og ud. Jeg fik et Anfald af voldsomme Brækninger. Bjarnhof.LE.134. Naar en Mand ser fraværende ud, kniber Øjnene sammen og mimrer med Munden, skal han altid enten “ud” eller ogsaa holde Tale. Pol.²⁸/₁1945. Sønd.4.sp.4.   angivende, at man skal paa besøg, paa restauration, forlystelsesetablissement, paa rejse olgn. en Vogn (holdt) uden for. Jeg bildte mig derfor ind, at der enten maatte være Fremmede, eller Jomfruen vilde ud. Prahl.AH.I.22. Vi skal ud i Tivoli. Gylb.TT.205. det vilde være rart med et enkelt Stykke Smørrebrød bagefter. Hun vilde med andre Ord “ud”, men i al Beskedenhed. JacPaludan.KK.417.   (jf. bet. 1.2 slutn.) om ændring af levevilkaar, forhold. De to første Døtre maatte en Tid ud i almindelige Tjenestepigepladser. KMKofoed. Bornholmske Særlinge.(1934).36. Vi vil ikke ud i noget, vi ikke kender. SvClaus.ER.9.   til bet. 2.1. Du (dvs.: en vagt ved porten) skal ingen Modstand giøre, men alleene vare mig ad, naar du fornemmer, at nogen vil ud. Holb.Masc.I.8. Da hun ikke har . . nogen Nydelse af Selskabet (dvs.: Musikforeningen) . . vil hun ud (dvs.: melde sig ud). HCAnd.BC. I.270. Huset nedrives. Vi skal ud. Cykler og Cykledele til Spotpriser. Pol.³⁰/₃1933.22. sp.3. *Ud vil jeg! ud! (dvs.: om udlængsel fra snævre, trykkende forhold), brugt som bevinget ord, efter Bjørnson.Arne.(1858).132.   (jf. bet. 2.5) om hemmelighed ell. skjult følelse. Just derfor, fordi det er Magt paaliggende at tie . . just derfor maa det ud. Holb.Mel.I.6. Det skulde ud, nu er det sagt. Grønb.H.I.25. Det er Vitaliteten i Trolle og mig, der presser paa og vil ud. JohsWulff.T.49. det skal frem, om det saa skal ud (i)gennem ell. af ens side(r), sideben, se I. Side 1.1, Sideben.   (jf. bet. 2.4-5) i forb. m. med, i udtr., der angiver, at man fremkommer med en meddelelse ell. udleverer noget. *visse Folk har store Koren-Banker, | Og vil ey ud dermed. ChrFlensb.DM.II.47. om mit Liv beroede paa Bekiendelsen, saa maatte jeg ud med Sandheden. Biehl.Cerv.LF.I.36. Jeg skal skrive mit Navn i (hotelværtens) Bog, jeg skal ud med mit Pas. Hrz.VII.302. (han) bød ham Mad, men Brændevin vilde han ikke ud med. AndNx.PE.II.235. hun kan se paa ham at der er noget han vil ud med, men hun maa sætte ham igang. HilmarWulff.VL. 80. maatte, ikke turde, ikke ville ud med sproget, se I. Sprog 2.    8.2) i forb. m. et verbum (sideordnet ell. underordnet, indledet m. at eller og [ω]), som angiver hensigten med bevægelsen (jf. II. at 10.1, II. og 11.3). en Sædemand gik ud at saae. Matth.13.3. Nu gaar jeg ud og hjælper Tante. Wied.TK. 87. Det saae ud, som om Haver og Hegn og Huse og Træer, altsammen, var kommet ud og flyve. Rørd.Va.79. komme ud at rejse, se III. rejse 1.1. gaa (køre, ride) ud at spadsere, se spadsere 1.1-2.   i tilfælde svarende til bet. 8.1, hun maatte ud og tage Luft. Holb.Masc.III.3. Jeg skal i Gallop ud til C. og spise tilaften. Hrz.V.317. Jeg tror jeg vil ud og røre Lufferne lidt. AndNx.DL. 70.   i tilfælde svarende til bet. 8.3. ud og fej gaden! ┆ i reklame-slagord som: *Ud og se | med D. S. B., se Vogel-Jørg.BO.99.    8.3) uden verbum (ellipt.). Drengen ud, og han paa Hesten og afsted. Blich.(1920).XXVI.12. Saa ringer det paa Hoveddøren . . Manden ud. Det var et Par Naboer. MLorentzen.AL.43.   især i kommandoer, trusler. *I Polske Mærre ud! Herud Vestphalske Sviin. Holb.Paars. 209. *Hver Snekke ud! | Hver Mand ombord! Boye.PS.II.109. Politiassistenten pegede paa Døren og raabte: “Ud!” Pol.²³/₁ 1940.4.sp.3. Aarerne ud! Scheller. MarO. 169. ud paa Ræerne! smst.321. reb ud! se II. Reb. ruder ud! sagde glarmesteren, se I. Rude 2. sabel ud! se I. Sabel 1.   (jf. u. bet. 1.1; teat.) i sceneanvisninger. Frem, Ibn Aja! (ud). Drachm.VIII.448. “Til Kongen!” De tre hurtig ud. smst.XII.12. Det ringer. Pigen ud for at lukke op. Bergstrøm. PD.48. ud til højre ell. venstre: Drachm. 1001N.52. jf. (jarg.): Ud til højre (dvs.: gaa)! Majkatten.1945-46.85.   i forb. m. med; dels i opfordring til, befaling om forsvinden: Ud med sig! “HørupsValgkreds”1902.(1892). 62. Ud – med – ham – ud – med – ham. Hebo.MD.15. dels i opfordringer til at fremkomme med, udlevere noget: *Ingen af os her sig skamme, | Hvis hans Siæl er Dydens Ven, | Ved en reen og ædel Flamme, | Og den Møe, som tændte den. | Ud med Navnet! ingen svige! Bagges.IV.41. ud med tre Mark. Schand.TF.I.89. ud med sproget, se I. Sprog 2. 9) i særlige, faste forb. m. præp. og adv., jf. ud-ad, -efter, -omkring, -over, -til.    9.1) ud ad. 1. (nu sj.) til bet. 1 og 4 samt ad A.1, om (egl. ell. forestillet) bevægelse hen imod. Fra Dom-Kirke-Risten ud ad Marken strækker sig en Gade. Holb.Berg.40. mod Østen ud ad Haugen er en Stue . . paa 3 Fag. LHøyer.G.81. især (jf. udadtil) m. flg. adv. til: Indtil 1753 . . har den vestre Længde været Stuelængde, som vendte ud ad Gaden til. SMBeyer.E.30. (borgen) kunde derfra sees mange Mile ud ad Havet til. smst.139. Han gik ud ad Marken til. VSO. 2. til bet. 2 og ad A.4, om vej, der følges under bevægelse (i tilfælde, hvor der særlig tænkes paa bortfjernelse, er der stærk vaklen ml. ud ad og ud af). kaste Penge ud ad Vinduet. VSO. Saa sætter (hunden) af i Spring ud ad Døren. SvGrundtv.FÆ.I.102. (vi tager) en Vogn og kører lidt ud . . Ud ad Strandvejen. PLevin.Hjem.(1919).135. lige ud ad landevejen, se Landevej 2.4. gaa ind ad det ene øre og ud ad (af) det andet, se Øre. (jf. ad A.5; nu dial.) om tidsforhold; (alm.:) ud paa (se u. bet. 7.1). Det var imidlertid blevet noget ud ad Eftermiddagen. NPWiwel. JL.79. Ud ad Natten blev han mat. smst. 200. Statsradiofonien.Dansk.IV.27 (nordsjæll.). 3. (sj.) ved sammenblanding med ud af (1): bort fra. Det var noget ud ad vores Vej (dvs.: en omvej). AHenningsen.LGJ.216. 4. som adv., se udad.     9.2) ud af; navnlig i anv. svarende til af A. 1.2 og ud 2: 1. om bevægelse fra et sted, som noget har været i ell. paa; ofte om bortfjernelse (med magt), løsrivelse. de grebe Paulus, og droge ham ud af Templet (1907: uden for Helligdommen). ApG.21.30. Dronningen (gjorde) sig færdig til at reise udaf Sverrig. Holb.DH.III.164. *Fuglene flagre af Rederne ud. Ing.RSE.VII.236. jeg har faaet hende paa et godt Sted og vel ud af Huset. Heib.Poet.VI.46. i faste forb. (ofte m. overf. bet.), fx. hjælpe ud af (forlegenhed), komme ud af (en knibe, ud af det), redde ud af (en knibe, en brand), rive ud af (haanden paa), rømme ud af (landet), se hjælpe 2.4 osv. (sætte) ud af indgreb, ud af kraft, ud af mode(n), (falde) ud af rollen, ud af sengen, ud af stedet, se Indgreb 1 osv.   i udtr. for at tabe noget af syne. sejle et skib ud af sigte, se II. sejle 2.1. komme (en) ud af syne, se Syn 2.2.   om ophævelse af deltagelse i virksomhed, foreningsliv, leg, spil. Han var med at agitere os to ud af Sogneraadet. HKaarsb. DT.37. Han vil ud af sit Ægteskab. Leck Fischer.EnKvinde paa fyrre.(1940).180. skrive ud af skolen, se skrive 3.6. ud af spillet, se I. Spil 6.4. jf. gaa ud af sagaen u. Saga 3.2. 2. (jf. bet. 2.2) som udtr. for, at noget kommer, bringes frem fra et mindre rum, fra et sted, hvor det hører til, har været fastgjort, at noget viser sig, kommer til syne. *Erling! bløder du? | . . Der triller Purpurdraaber | Ud af dit Bryst imellem Roserne. Oehl.III.152. (han) tog en lille Brændevinsflaske ud af sin Lomme. Ing.LB.I.41. *gjennem Døren ind med Protocollen | Saa let han sprang, som ud af Flasken Tollen. PalM.V.257. Han . . halede en Vinflaske ud af et Støvleskaft. ErlKrist.BT.74. i faste forb. (ofte m. overf. bet.): være grebet ud af luften, som snydt ud af hans næse, se Luft 6.1, I. Næse 4.3. stirre øjnene ud af hovedet paa sig, se II. stirre 1.3. slaa noget ud af hovedet, faa noget ud af tankerne, se Hoved 5.1, I. Tanke 2.4.   (jf. bet. 2.5) i udtr. for meddelelse, navnlig af aabenhjertig, frimodig art; ofte i opfordringer til at tale tydeligt, uden omsvøb. Tal ud af Munden (dvs.: hørlig for Andre, tydelig, forstaaelig). VSO. (som) talt ud af mit hjerte, min sjæl, se I. Hjerte 3.1, Sjæl 2.2. ryge ud af en, ryge en ud af munden, se ryge 4.2. tale lige ell. rent ud af posen, af skægget, se I. Pose 3.1, I. Skæg 1.3. 3. til bet. 3, om afvigelse fra tidligere fulgt retning, forandring af stilling ell. tilstand. (ofte i forb. m. komme, jf. II. komme 53.4 og 11). *Hjælp nu, Gud-Fader i Himmerig! | Jeg er udaf min Led (dvs.: faret vild). DFU.nr.28.58. *Det og paa samme Tiid begynte sterck at blæse, | Saa Skibet i en hast kom udaf rette Laab. Holb.Paars.261. Vi tjene dog Kongen saa godt vi kan, hvorvel vi kom lidt ud af Veien, han sendte os. Ing.KE.II.149. jf.: Det vilde ikke være ud af hendes Vej at gaa hjem ad Stien. Roberts.PilgrimsHytten.(overs. 1940).74. ud af balance, kurs, slag, spor, stil, takt, se Balance 2 osv.    i udtr. for at tabe sindsligevægt. Et lille Ord . . vil, naar jeg hører det fra Deres Excellences Læber, bringe mig ud af mig selv, af lutter Glæde. Heib.Poet.VII.339. Nøjgaard.Kaj Munk.(1945).32. ud af koncepterne, sit gode skind, se Koncept 3.1, Skind 2.3. 4. (jf. bet. 4) uden tydelig forestilling om bevægelse; om retning: Vinden blæser ofte meget haardt ud af Hval-Fiorden, saa man ikke kan seile den ind. IslKyst.33. Der er kun en eneste Vej ud af dette. OlfRicard.K.129.   om sted, hvorfra et sanseindtryk modtages, hvorfra en kraft, virkning udgaar. (hun) læste mine Ønsker ud af mit Blik. Schand.O.II.369. Ud af de nu følgende Linier i Grundtvigs Svar taler en . . alvorlig Harme. PHans.H.88. lyse ud af (ens øjne), se lyse 3.4-5. jf. regne ud af hovedet u. Hoved 5.1.   om retning for synet. *Tidt ligevel til en Smule Trøst | Jeg ud af Fængselet titter. Blich.(1920).XX.222. (hun) albuede . . sig ud mod Garderoben, mens hun ud af Øjenkrogene holdt Øje med ham. ErlKrist.DH.8. jf.: Han lægger an og skyder ud af Scenen. Oehl.III.60.   om stilling. hand stak ham ind i halsen, at karden (dvs.: kaarden) sad ud af nakken. Moth. S165. tâen sidder ud af skoen. smst. jf. u. II. sidde 28.1, II. stikke 38.10. 5. (jf. bet. 6.1) m. tanke paa resultat. faa (ell. have) noget ud af noget olgn., se II. faa 7.2, IV. have 9.5. hitte ud af noget, se hitte 4.2. komme ud af noget, se II. komme 53.6. 6. (jf. af A. 18.2) ved sammenblanding m. ud ad (2). ind ad den ene Side og udaf den anden. Høysg.S. 133. Han springer op paa Reelingen af Baaden, og seer ud af (rettet fra: ud ad. Ew.(1914).VI.249) Havet. Ew.(1914).III. 190. Blich.(1846).V.129 (se u. ad A.4). Bogen faldt ud af Vinduet. VSO. Drengene piler ud af Broen . . og forsvinder i Taagen. BerlTid. ⁸/₁1926.M.7.sp.4. 7. (forb. ud af udtales i denne anv. ofte tryksvagt; især foræld., poet. ell. dial.) i tilfælde, hvor ud nu i alm. spr. føles forstærkende (jf. bet. 6) ell. overflødigt (pleonastisk); fx. svarende til af A. 3.1: *Barken sprak udaf Egetræ. DFU.nr.8.22. udrydde Troldom udaf Staden. Holb.Hex.V.1.   til af A. 4.2, om det, hvorfra noget hidrører, spec. om kilde til viden olgn. *Det svared Dronning Soffi udaf ret Harm: | “Det var og nok for et Bondebarn!” DFU.nr.18.15. man kand icke dømme om nogens Skiønhed udaf Ansigtighed alleene. Holb.Ul.Prol. *Han lærer dem ej alene | Udaf den prentede Bog. Blich.(1920).XIV.152. see den hele Begivenhed forklaret udaf naturlige Aarsager. Recke. ST.75.   til af A. 5, om sted ell. (især) slægt, samfund, hvorfra man stammer, ell. hvortil man hører; ogs. om oprindelse i al alm. *Jesus udaff Nazareth. Kingo.SS.IV.470. *Jeg er en Skærslibermand . . | kommen udaf fremmed Land. Børnerim.III.10. *Jeg synger mine Sange | Udaf mit fulde Bryst. Drachm.D.128. han var udaf ringe Slægt. Gravl.AB.54. Faderen Johan Grundtvig . . var ud af en gammel Præsteslægt. HalKoch.(Grundtv.(1940).I. VIII).   til af A. 6, om stof ell. materiale. *I tage denne Ring udaf Guld hiin rød. Oehl.XXIV.52. *min vælske Rok udaf Filsben smaa. Gjel.HS.214. Sin Fløjte havde han selv lavet udaf en Hyldepind. Gravl.EB.47. om forb. gøre ud af, se gøre 6.   til af 7, om grund, aarsag, anledning. *(de var) stive udaf Frost. Holb.Paars.21. jeg elsker dig udaf min inderste Sjæl. JPJac.(1924).I.291. “Naa!” sagde Thomas ud af sin store Velopdragenhed. JørgenNiels.D.43.   til af A. 8, om person, hvorfra en virkning udgaar. (især ved verber i pass.). alle klæder forarbeydes udaf qvindfolk. Holb.DNB.31. Han kand komme i Fattigdom og Sygdom . . blive forladt ud af andre Mennesker. Mossin.Term. 557. Blich.(1920).VI.297.   til af A. 9, om middel ell. redskab. Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal klare det altsammen ud af min Løn. BechNygaard.T.136. jf. ud af den karske bælg u. Bælg 5.2.    til af A. 10-11, om mængde ell. antal, hvoraf noget udgør en del, ell. om art, hvortil noget hører. *Strømme ud af Blood. Holb.Paars.103. *Den tredie William af Cumberland – | Den bedste udaf dem Alle. Blich.(1920).X.15. Ud af alle de Lande, jeg har været i, synes jeg absolut bedst om Forholdene i U.S.A. Strange.NS.39.   jf. af A. 12 og 14, som udtr. for henseende. en Ven og Patron udaf studerende Folk. Gram.Breve.2. (Chr.I) var udaf Vext en stærk, høi . . Herre. Grundtv.Udv.II.646.    9.3) ud efter. 1. (jf. efter 1.3 og 2; l. br.) til bet. 1.1, om retning for bevægelse: ud imod. Veien løber derfra ud efter Nord. VSO. L. sagde farvel og gav sig til at traske udefter Sundby. MKlitgaard.MS.174. 2. som adv., se udefter.    9.4) ud for. 1. om bevægelse til stilling ved forsiden af ell. i nærheden af: ud foran. *Sankt Oluf lader en Snekke bygge, | han skød den ud for Strand. DFU.nr.9.2. *De slæbte som en Køter | Ham ud for Borgeled. Winth.HF.9. jf. †: (jeg) faldt . . need ud for (dvs.: ned ad) Brincken. Æreboe.12. smst. 144. især (jf. bet. 3-4) om uegentlig bevægelse: stirre ud for sig, se II. stirre 1.1. strække benene ud for sig, se II. strække 4.1. ofte i udtr. for, at man udsættes for noget ubehageligt, kommer i vanskeligheder: komme, rage ud for, se II. komme 53.13, III. rage 2.2. gaa ud for fuglestangen, ud for haanden, se Fuglestang 2, Haand 12.3. jf. bet. 8.1: Uldtøjet (maatte ikke) krympe eller blive haardt . . det vilde . . dermed være som ødelagt, og det gav . . et føleligt Tab, man ikke gerne vilde ud for. Strange.MS.85. 2. (jf. bet. 4 og IV. for 1.2) om stilling; dels (dial.): foran; uden for. Der var . . et bredt brolagt Fortov udfor Husene. BornhHaandvEr.102. dels (og især): tværs over for: lige for; paa højde, linie med. Moth.U29. Københavnerdamperen . . stoppede op udfor Helsingør. Pont.D.121. Pladsen ud for (1871: over for) Davids Grave. Neh.3.16(1931). Jeg boer i Neapel ved Havet ligeud for Vesuv. HCAnd.BCÆ. I.305. Buchh.UH.14. 3. (jf. bet. 4.3 slutn. og 7.1; l. br.) om uforandret tilstand, varighed; i forb. ud for eet, uafladelig; ud i eet; i eet væk. TroelsL.III.30 (se u. IV. for 3.5). D&H. Det var som Kæmpehagl jomede mod Glasset. Det smækkede og knaldede og trommede, ud for eet. AnnaBloch.Fra en anden Tid. (1930).30. 4. (jf. bet. 4.3 og IV. for 15.2) i forb. give (sig) ud for, se I. give 14.2 og 15.19.    9.5) ud med, (nu dial.) om bevægelse ell. beliggenhed langs med. *Det var Jomfru Sølverlad, hun fløj ud med den Strand. DFU.nr.6.33. Moth.U29. Cit.1715.(Vider. I.4). Esp.367. jf. lige ud med u. VIII. lige 6.5.    9.6) ud over; ofte omtr. m. sa. bet. som III. over A og nærmest forstærkende dette; fx. i flg. anv.: 1. (jf. III. over 1.2-3) om bevægelse op over ell. (især) stilling oppe over noget andet. *Dog hænger Fjeldet mørkt udover Livets Vei. Thaar.ES.457. *Stundom skal vi Jordens Tant forglemme, | Froe os hæve over Støvet ud. Rein.123. Processionsskjorterne (blev) trukket af ud over Hodet. Galsch.SR.22. hælde, lude ud over noget, se II. hælde 6.1, III. lude 1.3. 2. (jf. III. over 2) som udtr. for, at noget dækker, breder sig over en flade. Skummet for op (af flasken) og ud over ham. Hjort.KritLit. II.XII. Et Stykke tæt Lærred, afpasset til Saaret saaledes at det gaaer 1 . . Tomme ud over dets Rand. PWBalle.R.91. brede et tæppe ud over hele sengen ┆ 3. (jf. III. over 3) betegnende bevægelse, hvorved noget gennemkrydses ell. passeres. *Ud over Havets Mark, den øde, | Svæver en Fugl i vildsom Flugt. Winth.III.21. *En Virak Sommervinden | Ud over Dalen bar. smst.V.56. om uegl. ell. tænkt bevægelse: *Nu runged festligt vidt ud over Bjerg og Skov | . . Kirkeklokkens Høitidsklang. Boye.PS.I.161. Fra Bierget skuer man ud over Dalen. VSO. i det 11.-12. Aarh. byggedes over 2000 (kirker) ud over Landet. Brøndum-Nielsen.DD.49. 4. (jf. III. over 3.4-5) m. særlig forestilling om, at et vist punkt, en vis grænse passeres. (indførelse af første vognklasse) vil ske i . . Kystbanetogene udover Rungsted. JernbaneT.¹/₂1934.10.sp.4. se ogs. III. over 3.4. (jf. gruppe 7 ndf.) i billedl. anv.: *Saa vist som Kirkens Arm med Vælde strækker | Ud over Kongernes. Oehl.IV.181. en høvdingeslægt med magt, indflydelse, anseelse ud over herredet. Grønb. Hellas.I.(1942).13. ikke kunne se  ud over sin egen næse, se Næse 2.3. komme ud over (et standpunkt), sætte sig ud over (noget), se II. komme 53.10, II. sætte 55.13; være ud over, (jf. bet. 10) være naaet over. Han var for længe siden ud over slige Anfægtelser. HFEw.JF.II.174. Fraser af den Slags, som Fagfolk forlængst er ud over. PDrachm.K.212. sml. bet. 8.1: Selv i Aandens . . Verden følger ham den aandelige Blødagtighed . . som han maa udover. Men han forfeiler ikke Veien. Ing.EF.VI.162. 5. (jf. III. over 9) som udtr. for, at noget ubehageligt rammer ell. truer en, at man udsættes for angreb olgn. gaa ud over en, se gaa 37.10. (jf. bet. 8.1) i forb. som skulle, ville ud over en, altid (søge at) angribe, kritisere. Johanne . .: “Svigerpapa er nok arriveret.” – Fruen: “Ja.” – Johanne (snøfter): “Jeg kan mærke det, Luften er fyldt med Bankaktier og Pengeposer.” – Fruen: “Snak, Johanne, du vil altid ud over Grosserer Roban.” PRMøll.ES.41. Ligner det noget for en rask Dreng at ville ud over En, der er kommen i Ulykke? Korch.NielsDros. (1924).88. 6. (jf. III. over 12.2 og ud 7) om overskridelse af grænse i tid. en fjærn Tid, der går ud over Historien. Cit.1853.(JyLov. Fort.1). man kan kun elske én, og evig, udover Døden. NMøll.VLitt.II.304. han var blevet borte langt ud over sin Orlov. OFriis. Litt.448. 7. (jf. III. over 12.3-4) om overskridelse af en størrelse, en norm, et maal; ofte betegnende noget som overflødigt, unaturligt, upassende. Vandet i en Thekjedel (har) sit Kogepunkt, ud over hvilket Varmegraden ikke kan komme, hvor meget Ilden end forøges. Goldschm.II.21. (denne digter) besidder andre Herligheder, som han vel vilde tabe, om han stræbte at gå ud over sig selv i denne Retning. Hjort.KritLit.III.215. Min Fader gav mig en lille Sum til at kjøbe Bøger for ud over de af Skolen fordrede. Schand.O.I.65. (hun) var henrivende ud over enhver Beskrivelse. ESkram.HV.35. eders Tale skal være ja, ja, nej, nej; hvad der er ud over (1819: over) dette, er af det onde. Matth.5.37(1907). m. flg. inf. ell. bisætn.: der . . blev drukket 4880 Potter Rhinskvin udover, hvad den kongelige Forsyning selv var beregnet paa. TroelsL.X.42. han synes at have været en Mand, som havde Interesser udover at fange Hval. EMikkels.ØE.28. hvad Gavn har Ejeren da deraf (dvs.: af sit gods), ud over at (1871: uden det, at) hans Øjne ser det? Præd.5.10(1931). (l. br.) m. flg. præp.-led: Kongen talte aldrig mere med ham udover i rent tjenstlige Anliggender. DanmKonger.454. i faste forb.  ud over evne olgn.: de Opvoxendes Kundskabskreds skal udvides ud over deres Alder og Evne. Mynst.Tale.(1843).7. talem. (efter lat. ultra posse nemo obligatur): ingen er forpligtet ell. pligtig ud over evne. Meyer.⁵925. Vogel-Jørg.BO.583. ud over maal og maade, se I. Maade 3.3. være (lidt) ud over det sædvanlige, se sædvanlig 2. jf.: Da hun . . havde gjort blot et Par Trin og udsendt en lille Række Toner, forstod C., at dette var meget udover det hverdags. SophClauss.R. 141. man var noget ud over det ordinære, naar ens Uhr var stillet efter Raadhusuhret i Aalborg. JørgenNiels.KB.14.    9.7) ud ved, (nu næppe br.) d. s. s. bet. 9.5. Moth.U29. jf. bet. 10: *det Huus det laae . . tæt ud ved Flodens Bred. Helt.Poet.131. (kvæget) gik og aad ud ved Strand-Siden. Schousbølle.Saxo.245. 10) i enkelte tilfælde, hvor alm. spr. nu foretrækker ude. (hos Holb. vist norskhed, jf. FalkT.Synt.109f. Mikkels.Ordf.466; om for ud (i bet. for ude) se IV. for 19).    10.1) til bet. 1, om ophold ell. stilling paa et forholdsvis fjernt liggende sted, under aaben himmel, borte fra huset. *Ørnen han bygger i Fjældet ud. DFU.nr.31.1. stâe ud med sine vare. Moth.S728. Ulysses med sine Staldbrødre ere alt flygtede . . jeg har selv seet Skibet langt ud i Søen. Holb.Ul.IV.14 (jf. u. lang sp. 341^{10 og 17}). *Der de mødtes paa Heden ud | det gjaldt som Tordenens Gny. Gjel.HS. 66. Esp.368.    10.2) til bet. 2, i udtr. for udelukkelse. lukke ud, se IV. lukke 17. smække sig ud, se III. smække 4.1.    10.3) til bet. 4, om stilling ell. udstrækning i retning bort fra noget. der laae nu ud foran os det store Vand (dvs.: Storebælt). HCAnd.(1919).IV.16. man topper en Bakke (dvs.: paa en biltur), og ud til Højre aabner Landet sig op. JVJens.Møllen. (1944).89. Han hae en rød Næse med en stor Knast ud i Spidsen. Korch.LL.49.    10.4) til bet. 9.2. det, som er fraværende og ud af Aasyn. Holb.Ep.I.278.   billedl. (hun var) ganske udaf sin Fatning. Tode.IX.308. Halv udaf mig selv, greb jeg fat paa N. smst.88. være ud af stand til, se Stand 4.4.    10.5) til bet. 9.4. Jacob har . . allerede været ud for en Del i sit unge Liv. CChristensen-Ordrup. Trækfugle.(1905).27. smst.102.1.2 ud på flisen, Karoline, se I. Flise 2 S.    ud og se | med D.S.B., reklameslogan lanceret af De Danske Statsbaner. Vogel-Jørg.BO.99. jf. *Ud at se | med D.S.B. KMunk.III.71(år 1938 ).   243,64ff. hold dig fra den vanhellige, tomme Snak; thi de vil komme længere og længere ud (1907: ville stedse gaa videre) i Ugudelighed. 2Tim.2.16(1948).   4.1 247,18ff. handle ud fra een og samme Tanke (1907: af eet Sind) . Aab.17.17(1948).   247,45ff. Markus 7,31 ud. KMunk.VII.155(år 1941 ).   9.2 ud af. 1. i forb. (sælge mad olgn.) ud af huset, se Hus 9.1 S. 3.    (fodboldspilleren Knud) Lundberg (kom) løbende, sagde “Jeg har” og tog Kuglen med sig i to lynhurtige Træk lige mod Maal. Det bragte K.B.s Forsvar helt ud af det. Pol.10/5 1941.6.sp.4.   7. Kommunisterne og Socialdemokraterne havde tilsammen 153 Mandater i Rigsdagen ud af samtlige 300. EdwClaus.Saadan gik det til.(1948).196. Forbindelsen ud af som i nioghalvfems ud af hundrede ændringsforslag .. er en ny brug dannet over engelsk out of. KnudSørensen.Eng.lån i da.(1973).89.   9.6 257,13ff. ud over landet, se ogs. Land 4.3 S.   258,23ff. ud over evne. se ogs. I. Evne 4 S.