Trest, en. (Trist. Moth.T155. Grundtv. PS.IV.153.155. † Tres. Skuesp.V.218. Spillebog.(1786).208. – dial. Drest. Bornh.Ordbog.(1873).69. Esp.51). flt. -er. (no. trest, isl. þristur, jf. sv. tres(s), träss; fra nt. drist (dris), ty. tres; til grund vel oldfr. treis, treer (fr. trois), ell. sp. og port. tres, lat. tres, se II. tre; nu ikke i alm. rigsspr.) ♠ tre(er), spec. i trumf (i spillet styrvolt). *Da du i spæde Aar først blev Cavallerist, | Da holdt mand dig, som i Styrvolt een liden Trist. Rostgaard.(GkS799.29). Treerne kaldes Trester. SAJørgensen.Spillebog.²(1802).276. har du da aldrig andet end Duser og Trester paa din Haand? JPJac.I.288.

I. Tre, en ell. (i bet. 1 og 3) et. [tr̥e^?] flt. -er (Spillebog.(1786).110). (jf. sv. trea; substantivisk anv. af II. tre; jf. Treer(t), Trest) 1) (l. br.) tegn (ciffer), der angiver talværdien tre; tretal. VSO. 2) (især talespr.) om hvad der karakteriseres ved tallet 3, har værdien 3 olgn.; især (♠): spillekort (ogs. terningside ell. terningkast; jf. II. Trøje) med værdien 3. Moth.T214. Spadillje, Manillje, Knegt, Treen og en Konge. Spillebog. (1786).26. stikke Toen med Treen. VSO. Vort Hj.IV,1.55. sige spartre til, se Spar slutn. 3) (skol.) betegnelse for karakter (der gælder tre points). jf.: Han fik tre i Latin hvor han havde et ufortjent fem i Aarskarakter. KNordent.JL.II.198.

II. tres, num. [tr̥es] (især tidligere alm. skrevet treds). (forkortelse af tresindstyve; uden for aarstalsangivelser (jf. bet. 2.1) især (tidligere (næsten) kun) talespr., jf. SBloch. Sprogl.152. Levin.) (den talværdi, der svarer til) tallet 60. 1) i al alm., tidligere spec. anv. ved tælling uden tilføjet subst. VSO.VII.254. SvGrundtv. tres kroner om måneden. Hjortø.SJ.93. Tres Talenter (dvs.: forfattere og skuespillere). Leop.(bogtitel.1918). han var treds Aar. Elkjær.MH.48.   jf.: De sammensatte Cardinaltal blive i Mundsproget naar man tæller, uden at føie Gjenstandens Navn til, forkortede ved Udeladelse af Endelsen. f. Ex. halvtreds, treds. SBloch.Sprogl.152. vi (kender) ikke mere . . Brugen af vore egne Tal . . i danske Bøger staar Former som treds Aar, firs Aar! Brandes.XV.79. (forfatteren) føler øjensynligt ikke, hvor meget bedre det lyder at sige tresindstyve Mennesker end tres Mennesker, ganske fraset, at det hedder det første. smst.92. sml. Jesp.(Vid SelskMedd.HF.XXVII,4.28). 2) med særlig anvendelse (uden tilføjet subst.).    2.1) om tidsrum: (et ell. flere af) aarene 60–69 i et ell. andet aarhundrede. Fire og treds (dvs.: (krigs)aaret 1864) amputerede os for Land ved Hofterne. Bang.S.205. En Rekrut fra fire og treds. Rist.(bogtitel.1889).   især (jf. bet. 2.2) i best. f. flt.: tresserne. (Boulle) er født i Paris omkring 1642, og de ældste Møbler fra hans Haand er fra Begyndelsen af Treserne (dvs.: 1660'erne). FrPoulsen. MH.II.6. 1750-erne bringer . . ingen Oversættelser af borgerlige Romaner, Tresserne (dvs.: 1760'erne) har . . kun een. Stangerup.R. 229. især om tiden 1860-1869: den saakaldte “Skolelærerlitteratur” (har sit) Udspring i Treserne. VilhAnd.Litt.IV.104. “Idealismen” i Tresernes Litteratur. smst.109.    2.2) som aldersangivelse.   (de) tres, 60 aar; ogs. (jf. flg. bet.-gruppe) om alderen (aarene) 60–69. Da han døde, var han Treds. JPJac.(1924).II.89. Jeg er jo snart de treds nu. Rode.EM.33. en lille, gammel Kone oppe i de Tres. SorøAmtstid.¹⁰/₁₂1944.Sønd.5.sp.4. jf.: den dengang (dvs.: i 1830) over tresaarige Thorvaldsen (f. 1768 ell. 1770). Kulturminder.1944.126.   (jf. bet. 2.1) i best. f. flt.: tresserne, alderen (aarene) 60–69. da han var højt i Treserne, kunde det (dvs.: en lungebetændelse) nemt blive alvorligt. Søiberg.HK. 10. en graanet Mand paa Tærskelen til Tres'erne. Friis-Møll.SB.137.    2.3) (jf. tresindstyve sp. 454³⁵ og halvfemsindstyve sp. 777^14ff.) ♠ ved tælling af points (efter kortværdi; jf. Seksogtres), spec. i piquet om (afsluttende) højt pointsantal, som en spiller (forhaanden) under visse forhold naar ved et spring i tællingen fra 29 til 60: En Treds eller Pic. CHøegh-Guldberg.NyesteSpillebog.(1868).94. ogs. om en melding i idiotseksogtres.

I. Tres, en. se Trest.

III. tresse, v. [ˈtr̥ɐ̤sə, ogs. ˈtr̥esə] -ede. vbs. -ning (Larsen.). (fr. tresser (se tressere); til I. Tresse; fagl.) flette, sno (til en tresse). vAph.(1759). især (jf. I. tressere og I. Trense 1) ved haararbejde: at tresse Haarene, anbringe dem enkeltvis paa Blondestrimler (til parykker). Sal.V.450.