traktere, v. [tr̥ɐgˈte^?rə] -ede ell. (nu sj. i rigsspr.) -te (LTid.1728.57. Clitau.PT. 46. jf. Esp.494. LollO.), tidligere ogs. skrevet -de (Grundtv.Udv.II.675). vbs. -ing (s. d.) ell. (dial.) -else (Feilb.), jf. Traktement. (glda. (i bet. 1) tractere (Mariagerleg.394. Suso.146), trættere (smst.161), oldn. traktera (i bet. 3 og 4), ty. traktieren, jf. fr. traiter; fra lat. tractare, til trahere, drage (se I. Trakt); jf. II. tragte, Traktat osv.) 1) m. h. t. ting ell. forhold: gøre til genstand for behandling, bearbejdelse, vurdering, betragtning olgn.    1.1) (nu især spøg.) m. h. t. redskab, instrument: haandtere; især m. h. t. musikinstrument: spille paa. Samme Officier skal for nyelig hos en vis stor Herre sit Instrument (dvs.: en lut) med . . fortreffelig Omvexling have tracteret. LTid.1734.78. Blich.(1920).XX.37. *alt som Fløjten han (dvs.: Holberg) trakterer, | han i Lærdom avancerer. Rich.III.54. (hun) trakterede et langskaftet Lugejærn med . . Virtuositet. ThBarfod. Drømmen om den blaa Sommerfugl.(1923). 104. billedl.: (han) forstod at traktere den folkelige Stortromme. HWulff.DR.291. traktere glastrompeten, se Glastrompet.    1.2) (nu næppe br.) m. h. t. materiale, stof: underkaste en vis behandling. Man renser Sølvet fra de andre forstyrrelige Metallers Blanding ved at tragtere det med Salpetret eller med Blyet . . Denne Sølvets Rensning kaldes Raffinering. vAph.Chym.III.358.    1.3) (nu næppe br.) om behandling af sygdom. samme Sygdom skal tracteris paa samme Foed som Pesten. LTid.1726.31.    1.4) (nu kun arkais. ell. spøg.) behandle (et emne) i skrift ell. tale; drøfte; gennemgaa; fremstille. Holb.Pern.III.4. eftersom udi samme Skole nu intet andet trakteres . . end hvad der hører til at blive en Præst eller Degn. Cit. 1736.(VorUngdom.1944/45.52). som Fantasi kan det være kjønt nok. Trakter det i Breve, det hører til de Spørgsmaal, som interessere Mange. Goldschm.IV.330. En Anmelder pleier dog i Regelen at læse den første og den sidste Side af den Bog, han skal tractere. Brøchner. (Brandes.Br.I.77). jf. bet. 2: En Opvakt . . har kun travlt med at tractere den øvrige Verden i og med Tractater. Kierk.VII.395.    1.5) (nu næppe br.) behandle en sag, i hvilken der skal træffes en afgørelse, ell. (jf. bet. 2) indtage en vis holdning over for noget, anlægge et vist syn paa noget. jeg vil tractere det med Foragt. Holb.HP.II.4. Denne Sag tracterede . . de Svenske meget løseligen, og lagde den saare lidet paa Hiertet. Slange.ChrIV.949. slige Sager (kan) bedst og bekvemmeligst tracteres ved Stokhuus-Inqvisitionen. MR.1755.147. jf.: betjene og tractere Retten. MR.1706.130.   i forb. m. obj.-præd. (undertiden indledet med som ell. for): regne for; betragte som. paa det at visse Folk kand betages ald Aarsag at tractere vore Comoedier som Børnespill og Tidsspilde. Holb.JJBet.a6^v. (efter fr. traiter en bagatelle) i forb. som: Vel er det sant, at de gode Acteurs ved deres Satires har besværget mange Folk, men jeg for min Person har tracteret det en Bagatelle. sa.Hex.IV.4. Alt dette (dvs.: ødelæggelserne ved den russiske indkvartering) med mere har Renteskriver P. B. trakteret Bagateller. Cit.1716.(HistMKbh.IV.70). 2) (jf. maltraktere) m. h. t. levende væsner, især personer: vise en vis adfærd ell. holdning over for; behandle (2).    2.1) i forb. m. adv., præp.-led, der angiver behandlingsmaaden. *Du skal i Fængsel da tracteres paa det beste; | Thi skiønt du Fiende est, saa est du dog min Næste. Holb.Mel.III.1. “Saaledes skulde jeg tractere dem.” trækker Studenstrup efter Haaret, og slaaer ham ned imod Gulvet. sa.11J.II.1. (konstablerne) alene tracteres paa gevorben Fod. Thurah.B.121. i forb. m. sammenlignings-bisætn.: hun tracterede og embraserede mig, som vi havde været kiendt i hundrede Aar. Holb.Vgs. (1731).II.3. han trakterede ham som en Skolelærer behandler en Dreng, der skal dukkes. EHenrichs.MF.I.266.   nu næsten kun (i rigsspr. især spøg.; undertiden vistnok som billedl. anv. af bet. 3) i forb. m. præp.-led m. med. Kongens Resident Peder Vibe blef . . med sædvanlig Venlighed tracteret. Slange. ChrIV.1323. han trakterede sin Frue med den udsøgteste Høflighed. Wied.Fæd.47. især i udtr. for streng behandling, afstraffelse, revselse, kritik olgn.: (jeg) har derfor allene for at tiene jer Huus, bragt ham i den Tilstand (dvs.: gjort ham til soldat), og tractered ham med saadan Haardhed (dvs.: ladet ham gennemgaa streng eksercits). Holb.Er.V.5. Trakteer dem (dvs.: oprørerne) med Kolberne. CBernh.II.172. hendes Mand var endt med at traktere hende med Slag. Wied.Fæd.22. den udsøgte Foragt, hvormed han overalt i sine satiriske Skrifter trakterer Dommerstanden. ArthChrist.(StSprO.Nr.131.15).    2.2) (nu næppe br.) i forb. m. præd., indledet med som ell. for. (jeg) blir . . tractered som et umælende Creatuur. Holb.HP.III. 10. tractere een for vankundig. vAph.(1759). lade sig tractere som en Tienestepige. Luxd. FS.21. 3) berede (en) en glæde, nydelse.    3.1) (nu sj.) i al alm.: forlyste; divertere. Brudgommen har sat sig for at spadsere med sin Kiereste ved Vandet, og der at tractere hende. Lodde.(Skuesp.IV.274). Assessoren tracterede ham . . i (dvs.: gav billet til) anden Etage. EChristians.Hj.42.   i forb. m. med til angivelse af nydelsen, fornøjelsen. Den gamle Fisker tracterede . . med Kæmpeviser, af dem han kunde en heel Hob udenad. Blich.(1920).XXVIII.49. *med udsøgt Spil en Tid lang | Han sin unge Ven tractered. PalM.VI.224. anden Gang var det Tante Sophie, der trakterede min Broder Peter og mig med “Røverborgen”. LuisBramsen.O.7.    3.2) give en (især: en gæst) mad og (ell.) drikke ell. andre nydelsesmidler; beværte; ofte i forb. m. med til angivelse af traktementet.   uden obj. Andre Officerer her i Byen holde gode Miner med ham, og titulere ham nu Hr. Captain, nu Hr. Major, nu Hr. Oberst, ligesom hand tracterer meer eller mindre til. Holb.Tyb.I.1. *Moder er i Kjøkkenet, | Nu skal hun traktere. PFaber. VV.118. Trods alle Forbud . . trakterede dog vistnok enhver, der havde Raad dertil, med Vin ved Bryllup. TroelsL.XI.96. hvem trakterer med en Cigaret? Bl&T. i forb. m. paa, dels til angivelse af den person, der beværtes: spendere, give ud paa en til mad og (ell.) drikke, især paa restauration. Bergstrøm.M. 120. (han) trakterede på ham og lånte ham penge. Hjortø.GU.192. Betjentene havde . . ladet sig traktere paa af en Arrestant. Pol. ⁶/₄1944.7.sp.1. dels (sj.) til angivelse af traktementet: byde paa. Hun havde trakteret paa Kaffe. KAabye.KA.55.   m. person-obj. faaer de (besøgende) fat paa mig, saa gaaer de aldrig igien, og saa skal de tracteres. Holb. Bars.II.1. alle Rigens Raad bleve ved Kongens Taffel herligen tracterede. Slange.ChrIV. 264. *Just for han gierrig er, han os traktere maae. Wess.200. nu især i forb. m. med: Det er jo uforskammed . . at tractere Folk med Øll. Holb.Bars.IV.5. de bleve trakterede med Mad og Drik. Winth.VIII.263. hvad skulde han trakteres med? . . Atter maatte Pigen afsted til Vinhandleren, og lidt efter kom hun tilbage med en Flaske Champagne. Tops.II.444. 4) † forhandle; underhandle; ogs.: slutte overenskomst; gøre forbund. (tatarerne havde) ey vundet, hafde ikke en Chinesiske Øverste med Fienden forrædelig tracterit. Pflug.DP.513. Gram.(KSelskSkr.IV. 123). den ene Part . . skulde (ikke) tractere om Fred, foruden den anden. Slange.ChrIV. 903. Leth.(1800).