Tjeneste-mand, en. (nu næppe br. Tjen(e)st-. se u. bet. 1). (æda. thianæstæ (thianest, thianstæ ofl.) man (DGL.II.11), oldn. þjónostumaðr) 1) (især foræld.) i al alm., om mandlig person i tjeneste hos en anden; især om person, der er i tjeneste hos en fyrste, stormand, ell. (m. overgang til bet. 2) om funktionær, bestillingsmand (i offentlig ell. privat tjeneste); ogs. † om person, der maa udføre pligtarbejde som husmand, fæstebonde olgn. (VSO.; jf. u. Tjener 1.1, Tjeneste 1). Bondenavnet (faldt) fra sin Værdighed: saa søgte hver at blive Tienestmand hos en anden Mægtigere: han stoed i hans Skyts og blev hans Vorned. Rothe.NS.II.98. smst. 96. man (agtede) det ønskeligt, at kongen . . tog tjænestemænd fra alle tre riger. Barfod. DH.I.397. de (af bønderne) af hvem (Harald haarfager) kunde vente Opsætsighed gav han Valget mellem at blive hans Tjenestemænd eller forføje sig ud af Landet. JVJens. (IslSagaer.I.24). jf. Stat sp. 1006^57ff.: Kong Frederik i Preussen har sagt, at han vil være Statens ypperste Tjenstmand. Rothe.(Rahb Min.1786.I.140). 2) (især emb.) person, der er (varigt) ansat i statens ell. kommunes tjeneste (uden hensyn til grad, som embeds- ell. bestillingsmand) i en stilling, for hvilken lønningen (i lønningslov ell. anden særlig lov) er fastsat til en fast aarlig sum. vi have forsøgt at faa et godt dansk Ord i Stedet for det ækle Ord Funktionærer, og (vi) kalde alle dem, der høre under Etaterne, hvad enten de høre til højere eller lavere Grader, med ét Ord Tjenestemænd. Rigsdagst.F.1907/08. sp.63. Lov om Statens Tjenestemænd. Lov Nr.489¹²/₉1919. Det er bare os (dvs.: embedsmændene), der er bleven degraderede til Tjenestemænd. HomoS.VD.63. En kvindelig Tjenestemand gifter sig. Pol.³⁰/₆1935.Sønd.20. sp.1. jf. bet. 1: alle Tjenestemænd ved Banen skulle have dansk Indfødsret. Rigsdagst. A.1891/92.sp.3766.