smuk, adj. [smog] jf. smùkt. Høysg.AG.99. (tidligere undertiden (især i intk.) skrevet smug. Holb.Intr.I.71. sa.Skiemt.)(8v (jf. sa. Orthogr.107). KomGrønneg.I.252.II.161). intk. og adv. -t ell. (nu kun dial.) d. s. (som adv.: Moth.S543. Holb.Jul.12sc. Gram.Breve.148. Feilb.). (ænyd. smuck og smøck (smøg), glda. smock (KvindersRosengaard.(1930). 175); ligesom hty. schmuck fra (m)nt. smuk, egl.: bøjelig, smidig (maaske med bet.-udvikling: smidig – slank – fintformet – køn), jf. eng. smug; til II. smyge ordet er l. br. i dial., se fx. Esp.243 og Feilb.) 1) som ved sine ydre, synlige ell. hørlige, egenskaber gør et (meget) behageligt, gunstigt, tiltalende indtryk paa en (ens æstetiske sans). (ordet er i denne bet. et stærkere ell. højtideligere udtr. end ord som køn (III.4), net (III.1), pæn (II.3), men et mindre stærkt og (især) mindre følelsesbetonet udtr. end ord som dejlig (2), skøn (II.2.1) og betegner derfor ofte (i modsætn. til disse ord) et mere objektivt forhold: at indtrykket er bedømt ud fra almene æstetiske forudsætninger ell. gængse skønhedsbegreber; jf. i øvrigt PEMüll.3292ff. MO.II.776). 1.1) om levende væsner, især personer ell. deres legemsdele. siunes du, jeg er smuckere, naar jeg er snøret, end naar jeg gaaer i min Adrienne. Holb.Tyb.III.2. Jeres (dvs.: en gammel mands) Ansigt duer nock at see paa endnu. Er det icke just saa smugt, saa er det dog Yndigt. KomGrønneg.I.252. *Der er i Himlen en Dreng saa smuk, | Tro du mig! | Han hører alle Smaapigers Suk. Heib.Poet. VI.18. den smukkeste Rad Tænder. CBernh. III.51. Om hende vil jeg ikke sige, at hun var smuk, thi det vilde være altfor lidt, men at hun var dejlig. WKornerup.KM.86. *(hans) smukke Hoved. JVJens.JB.40. Man maatte gerne sige, at de (dvs.: heste) var “smukke” (småkke) eller “skønne” . . men ikke, at de var “pæne” . . eller “nette”. FrGrundtv.LK. 106. Morbror Isak var . . en smuk gammel Mand. KBirkGrønb.SF.195. jf.: Hun var nydelig – uforandret nydelig – eller forandret til det Smukkere. Drachm.F.I.406. m. præp.-led til nærmere angivelse af, hvori skønheden bestaar: Hun er smuk til syne. Moth.S 542. Hun er smuk i Klæder, men ey af Skabning. Høysg.S.166. i særlige (faste) forb. ung, smuk og mager, se II. mager 1.1. det smukke køn, se II. Køn 3.2. (din skaal og min skaal og) alle smukke pigers skaal! se Skaal 4.2. for ens smukke øjnes skyld, se Øje. (jf. bet. 7; nu næppe br.) i udtr. for, at man finder en uden skønhed: der er ikke en smuk pille pâ hinde. Moth. S542. Jeg seer aldrig en smuck Plet paa denne Helene. Holb.Ul.I.7. 1.2) om ting ell. forhold. En smuk Snustobaks-Daase. Holb. Kandst.III.4. *Hist, hvor Veien slaaer en Bugt, | Ligger der et Huus saa smukt. HC And.SS.XII.49. Folket anerkjender ikke de smukke eller skjønne Mariabilleder for de rette. Goldschm.BlS.IV.211. *Se Butikken, hvor den straaler smukt! PFaber.VV.113. jf. bet. 2.2: beed dem sende min Hat til den Hattemager, der har gjort den . . at jeg kan have den smuk, naar jeg kommer hjem. HCAnd. Breve.I.83. det er øndigt med ø og smukt med langts, se I. S 2. undertiden (som gengivelse af lat. pulcher) i botaniske artsnavne, som smuk perikon, 
Hypericum pulchrum L. Viborg.Pl.(1793).154. Rostr.Flora. I.180. om forhold i naturen. de sydlige Lande ere de smukkeste og frugtbareste. Holb.Hh.I.39. det smukke Eiland Møen. Winth.IX.271. *Smukt falder Aftensolens Lysglimt | Ind paa Løvet. PalM.ND.179. Ordet “smuk” kan man ikke anvende paa Camposnaturen, men den er ejendommelig betagende for en Slettebo. BøvP.(Naturens V.1916.108). *Ak, her er smukt! Hrz.D.I. 181. smukt er her, eller rigtigere: her er skjønt. Thi det smukke er af en lavere Art, gjør sig behageligt for det daglige Liv. Goldschm.VT.13. om høreindtryk. *Jeg vil ile forud, | Og vælge Stedet, hvor det (dvs.: afsyngelsen af en sang) klinger smukkest. Heib.Poet.IV.239. en smuk, blød Tenor Stemme. Cit.1836.(PNNyegaard.S.151). substantivisk. Alt smukt er angenem. Moth.S543. Vi have i vore Tider opdaget Grundreglerne af det Smukke, baade i Naturen og i Konsten. JSneed.I.226. Ingen vidste, hvad smukt hun havde seet, i hvilken Glands hun med gamle Mormo'er var gaaet ind til Nytaars Glæde! HCAnd.(1919).II.210. 2) (m. overgang til bet. 3-5) som (foruden eventuel paavirkning paa syns- og høresansen) ved sit (stemnings)præg, sin (harmoniske) ordning, sin form ell. udførelse gør et tiltalende indtryk paa en, tager sig godt ud, virker flot; ofte (især i bet. 2.2) som udtr. for, at et tiltalende indtryk kun grunder sig paa det rent udvortes. 2.1) om naturstemning, vejrlig. Vinden var NNV, godt labrende Vejr og smuk Luft. JensSør.II.32. Det er smukt Veyr i Dag. Høysg.S.258. *lad os gaae | At skue paa, | Hvor smukt Naturen sig beteer | Og leer. Stub.67. Dagen selv (er ikke) saa smuk, som saa smuk en Nat. Eilsch.Font.16. smukt, henholdsvis meget smukt, paaskrift paa barometers skala, som angiver lufttryk over 770 mm., henholdsvis over 780 mm, der i almindelighed giver smukt vejr. Baud. Noveletter.(1887).111. jf. u. Barometer 1.2 og 2. 2.2) om (andre) ting ell. forhold. det lader saa smukt, naar mand har en Hund med sig paa Gaden, som mand kand fløite efter. Holb.Vgs.I.1. hun dandser smukt. VSO. Teorien (er næppe) saa rigtig, som den er smuk. LJac.RH.153. festen fik et smukt forløb ┆ om sprogligt udtryk, udtryksmaade; spec. om udtalelse: som bestaar af velvalgte, til lejligheden passende ord, velformede, elegante udtryk, ell. (og) som giver et godt udtryk for ens følelser. Mester, du haver talet smukt i sandhed (1819: vel og efter Sandhed). Marc.12.32 (Chr.VI). jeg regner icke Molieres Misantrope for andet end en smuk og sindrig Samtale. Holb.JJBet.a9r. *hvis et Riim dertil (dvs.: til Bugt) jeg havde, som var smugt. sa.Skiemt.)(8v. jeg giver Eders Ord Magt i Alt hvad I der saa smukt og dybsindigt har udviklet. Hrz.JJ.II.92. et Sørgespil . . i smukke Blankvers. VilhAnd.Litt.II. 862. Dette mere ejendommelige end smukke Navn (dvs.: “Lusse Mølle”). AJeppesen.Fra det gl.Kbh.(1935).9. (kreditorerne) henter Møblerne . . jeg har faaet en Ordning, som det saa smukt hedder. LeckFischer.KM.189. ogs.: som (i saadanne ord) udtrykker elskværdigheder, smiger, artigheder, i forb. som sige smukke sager, ting, se Sag 4.6, Ting. 3) (jf. II. skøn 3) som tiltaler, indtager, bevæger en ved sine indre egenskaber (sit indre værd, sin ædelhed olgn.); som man anser for menneskeligt ell. moralsk værdifuld; som man finder ophøjet, ædel, vidnende om storsind, fin, nobel tænkemaade olgn. 3.1) i al alm. *(guds kærlighed) Gennemstrømmer Livet stille, | Gør det frugtbart, smukt og rigt. SalmHj.10.2. i Takken træder frem for vor Sjæl Vennernes gode og smukke Sider. Monrad.BV.101. der gjaldt den smukke Lov, at en rejsende . . ustraffet maatte skyde et Faar og spise dets Kød. Buchh.FDK.19. Skriftet (er) et smukt Udtryk for det sociale Sindelag. OFriis.Litt.231. i mer ell. mindre faste forb. som: Hvilket smukt Exempel er det ikke for unge Mennisker i sær for ens Barn og Huusfolk. Holb.Masc.I.6. Han var . . i hele sit Arbejde et smukt Eksempel for alle. Pol. 25/21940.7.sp.2. (de) beholde det (dvs.: guds ord) i et smukt og godt Hierte. Luc.8.15. *Dit eget smukke Hierte sig stedse bliver tro. Oehl.XXIX.280. den smukke Tanke, der ligger bag (mindesmærket for i tjenesten omkomne kammerater). VorStand.1939.313.sp. 1. Det er et smukt Træk i hans Characteer (jf. u. Karakterbog). VSO. i forb. som det var smukt gjort, det var smukt (gjort) af ham: det var ikke smukt giôrt af ham. Moth.S543. Oehl.IV.141. (han) gav de Fattige saa mange Penge, og det var smukt gjort. HCAnd.(1919).I.12. “Det gør mig ondt for Dig.” – “Det er smukt af Dig at skænke mig Din Medlidenhed.” Esm.II.217. 3.2) (nu næppe br.) i særlige udtr. for litteratur (digtning) og kunst, svarende til de u. II. skøn 3.2 nævnte. de saa kaldede smukke Hoveder (dvs.: skønaander), som i en forførisk Veltalenhed foredrage deres Tvivl og Indvendinger imod den Guddommelige Forsyn. Eilsch.PhilBrev.141. Yppigheds gode Virkninger, høfligt og artigt Væsen, smukke Kunster. Suhm.II.176. Gustophilus: Velmeent og nødsaget Erindring til de Danske Fruentimmer, angaaende den nærværende slette Smag i den smukke Litteratur. (bogtitel.1771). vore smukke Selskaber. JSneed.IV.167. At den Danske Adel kunde oplæres udi adskillige smukke videnskaber, lod (Chr. IV) oprette et Ridderligt Academie. Holb.DNB. 322. alle mine smaae moralske Afhandlinger, samt de der slaaer ind i de smukke Videnskaber. Suhm.I.a2r. sml. VSO.VIII.269. 4) som udtr. for bedømmelse af noget m. h. t. dets kvalitet ell. kvantitet: betydelig; (ganske) god; net (III.2.3-4); antagelig; pæn (II.4). 4.1) som maa anerkendes som god, fremragende; nu især: som ved sine gode egenskaber indgyder en respekt ell. fortjener paaskønnelse, ros. Hand er smuk i sin bòg (dvs.: lægger megen lærdom for dagen). Moth. S542. Philosophia Instrumentalis, er det eeneste Solide Studium, resten kand være smukt nok, men ikke lærd. Holb.Er.V.2. Overpostmesterembedet . . stod i den smukkeste Rapport til Publikum. JacAnd.Er.II.21. Et smukt Træk (dvs.: i skak)! Skak.(1916).47. han (dvs.: en løber) kom ind som en smuk nr. 1 ┆ han klarer sig smukt i skolen ┆ (undertiden m. overgang til (ell. m. bibet. af) bet. 3.2) om litterært arbejde: godt (og velskrevet). Endskiønt jeg ikke har studeret, læser jeg dog gierne smukke Bøger for Tidsfordriv. JSneed.III.305. Denne af saa mange smukke Skrifter bekjendte . . Sorøe-Professor (dvs.: Lauremberg). NyerupRahb.III.84. “Lucidarius” er vor Middelalders smukkeste Prosabog. OFriis.Litt.159. 4.2) betydelig m. h. t. omfang, størrelse, grad; ofte (jf. bet. 7) brugt som et behersket, uhøjtideligt ell. spøg. (litotisk) udtr. (han) hafde smukke Videnskaber in humanioribus, in Jure, in Mathesi. Gram. Breve.148. Jeg skal giøre ham ganske forvirret, du skal see – hvilken en smuk Støi jeg skal giøre. Skuesp.V.59. (grossereren) følte sig overbevist om, at hans “Hus” egenlig var godt og hans Forretning “smuk”. Goldschm.VIII.40. Ved Valget (faldt han) med en smuk Minoritet. HWulff.DR.277. (dolken) naaede mig et smukt Stykke ind i Armen. KMunk.S.40. især: som udgør, beløber sig til en betydelig sum. Hand fik smukke penge med hinde. Moth.S542. en smuk Fortieneste, hvor af han med Skikkelighed og Tarvelighed, kunde legge en smuk Capital op om Aaret. OeconT.II.15. den smukke Sum af 170487 Kr. Tilsk.1903.367. hvis man idag kunde tage Entré til Folketingets Tilhørerpladser, vilde Resultatet for at tale i Teatersproget, blive en smuk Kasse. Pol.21/101907.1. et Konsortium (havde) været der med et smukt Tilbud om Køb af Aktierne. FrPoulsen.MD.171. (nu næppe br.) som adv. Hand har smukt sovedt i nat. Moth.S544. Hand kommer sig smukt. smst.543. Manden (var) smuk studeret. Gram.Breve.148. 5) god, agtværdig, respektabel m. h. t. moral, dannelse, takt og tone ell. position, stand, familie; pæn (II.1.2). 5.1) om levevis, optræden, handling. Hand holder et smukt hûß (dvs.: lever et agtværdigt liv). Moth.S543. Smukke Manerer. VSO. (især bibl.) som præd.: sømmelig; passende; tilbørlig. hellighed er smuk for (1871: sømmer sig for) dit huus. Ps.93.5 (Chr.VI). Lovpriisning er ikke smuk i en Synders Mund. Sir.15.9. jf. bet. 3.1: det er ikke smukt at tage Børnenes Brød, og kaste det for smaa Hunde. Matth.15.26. 5.2) (nu kun dial.) især om børn: velopdragen; artig. vær et smukt barn, en smuk dreng, pige. Moth.S543. Lad mig nu see, at I ere smukke Børn. VSO. nu skal du være smuk! UfF. ogs.: som vidner om, hører til velopdragenhed; i forb. som den smukke haand, den pæne haand (se u. II. pæn 1.2). UfF. jf. EHHagerup.82. 5.3) (nu vist kun arkais.) om (voksen) person: beleven; dannet; honnet; brav; ogs.: af god position, stand ell. familie; respektabel; agtværdig; anset. en hob smukke Borger-Koener. Holb. Bars.III.2. “En meget smuk Ubekjendt” skjenkede 1775 et med Guld broderet rundt Dække af rødt Fløiel til at lægge over Oblatfadet. Exner. Det kgl. Vaisenhuus.(1881). 86. især i forb. som smukke folk, en smuk mand. nu kand jeg see, du er en smuk Mand, som under mit Huus en Skilling. Holb.Jep.I.6. *der boer jo under Jorden | En Hoben smukke Folk. Wess.11. *Jeg er en fremmed Kiøbmand, | Kun lidt kiendt i det store Ispahan, | Og søger derfor smukke Folks Bekiendtskab. Oehl.I.87. “det er . . en grundskikkelig Mand, i hvis Hus jeg har nydt stor Artighed.” – “Ja bevares, det seer man strax, at det er en smuk Mand.” Hrz. I.164. (jesuiterne) lærer smukke Folks Børn at skrive latinske Vers og at bære Devotion til Skue. VVed.B.327. jf. EHHagerup.82. smuk ven, ogs. m. afsvækket bet.: god ven. *Det er ey nyt, at jeg besværger dig med dette, | Som tit har talet før med dig, min smukke Ven. Falst.Ovid.94. Cit.1758.(Exner. Det kgl.Vaisenhuus.(1881).86). jf.: (Lefolii til Thorsen:) Det kan være godt nok, min smukke! for hvem der har Deres hoved. Thorsen.Afh.II.23. den smukke verden, (sj.) som gengivelse af Beaumonde. I Tuilerierne . . strømmer sammen Alt hvad der af den smukke Verden . . kan taale Kulden. Molb.Reise.I.372. 5.4) som adv.: paa en passende, sømmelig, korrekt, artig maade; belevent; artigt; som sig hør og bør; som det nu en gang er skik og brug; i videre anv.: uden omsvøb, omstændeligheder; uden videre; simpelthen; fluks; ogs. som udtr. for bedyrelse: min sandten; pænt (se u. II. pæn 1.2). Jeg skal lære hende at holde sig smuckt hiemme en anden gang Holb.Kandst. II.3. ingen Snack, forføy jer kun smuckt paa min Dør, god Knægt. KomGrønneg.II. 271. *Hold dig smukt til Facta, Kjære! Heib.Poet.IX.419. *Læg nu smukt Din Haand i min, | Ikke rør ved den Rosin. PFaber.VV.116. man venter smukt, til Ens Tur kommer. Drachm.VD.136. *(du) Fader ingen Sorg forvolder, | Moder smukt ved Haanden holder | Naar med hende ud Du gaaer. Bastian.Indl. (nu næppe br.) knyttet til flg. adj. (adv.): *Hand gaaer smukt langsom frem, en gandske Klokke-stund. Helt.Poet.27 (jf. ogs. langsom sp. 38231). Gaar nu kun ind i Amme-Stuen, og værer smuk skikkelig. Holb.Jul.12sc. Hauch.DV.I.78. Du maa være smukt (smuk) artig. VSO. Hunden skal holde sig smukt stille ved Siden af, enten der skydes eller ei. Bogan.I.49. i forb. som sidde smuk(t); dels (nu næppe br.): sidde paa en god, hædersfuld plads, paa hæderspladsen. I see paa den, som bær det skinnende klædebon, og sige til ham: du, set du dig her smukt (1819: hæderligen). Jac. 2.3(Chr.VI). jf.: *Held den Kæmpe, der døer ung! | Han sidder smuk paa Odins Giestebænk. Oehl.VI.157. dels om hunde, i udtr. for at sidde i positur, se II. sidde 6.2. 6) i forb. en smuk dag (sjældnere aften, morgen osv.) (om lignende udtr. i andre sprog se u. II. skøn 5; nu fortrængt af udtr. en skønne dag) d. s. s. en skønne dag (se II. skøn 5). (saa) gjorde han sig en smuk Morgenstund usynlig. Rahb.Fort.I.427. saa pakkede han ind og smurte Haser en smuk Nat med hele Sparekassen og Byens Fattigkasse. Ing.EF.VII.185. jeg (tog) en smuk Dag min Hat og Stok . . og vandrede ud ad Landet til. Heib.Poet.I.296. En smuk Dag løb han bort fra Skolen. Brandes.III.184. 7) i iron. anv. (svarende til II. skøn 6), om hvad man i virkeligheden finder uheldigt, daarligt, lavt. 7.1) i al alm. (især til bet. 3 og 5). Det er en smuck Tienner, som raader sin Herre at styrte sig i Ulycke. Holb.Vgs. V.2. *“Han er en flygtig Taage, | Som svæver for et Pust i Aftenluften.” | . . “Det kalder jeg et smukt Begreb om Kongen.” Heib.Poet. III.479. *Smukt du lærer hos Fru Plane; | Du, som var saa rar en Glut! PMøll.(1855). I.55. du sidder smukt i det, det ser smukt ud for dig. S&B. Du tror maaske, at vi vil snyde Far. Det er smukt af Dig at tro saadan om os. LeckFischer.KM.173. Det skulde smukt nytte, at Madam Knudsen vilde vide, hvor han havde været. CHans.S.3. 7.2) (nu næppe br.) en smuk brugt som præd. i forb. være (ret) en smuk, være slem; være en køn en (se III. køn 6.1). Han igientager Repricen dansende; Figaro efteraber bag ved ham hans Bevægelser . . ((han) bliver det vaer.) “Kom kuns nærmere, Hr. Barbeer! Kom kuns nærmere; Jo, I er ret en Smuk!” Skuesp.III,1.90. i forb. ligge, staa der en smuk, d. s. s. staa (der) en køn, net, skøn (se III. køn 6.2, III. net 3.1, II. skøn 6.2). *den (dvs.: grenen) knager alt – et Hug! | Saa dumper den, og du vil ligge der en smuk! Bagges.I.62. Der staar nu Hr. B. en Smuck med sine Vittige opfindelser, Ja som Mads –. Cit.1789.(AarbVends.1924.180). *nu til Fiskeren! Hvis han var borte, | Saa stod jeg der en Smuk (Oehl.II.243: en Kiøn) med hele Planen. Oehl.F.(1816).330.
Hypericum pulchrum L. Viborg.Pl.(1793).154. Rostr.Flora. I.180. om forhold i naturen. de sydlige Lande ere de smukkeste og frugtbareste. Holb.Hh.I.39. det smukke Eiland Møen. Winth.IX.271. *Smukt falder Aftensolens Lysglimt | Ind paa Løvet. PalM.ND.179. Ordet “smuk” kan man ikke anvende paa Camposnaturen, men den er ejendommelig betagende for en Slettebo. BøvP.(Naturens V.1916.108). *Ak, her er smukt! Hrz.D.I. 181. smukt er her, eller rigtigere: her er skjønt. Thi det smukke er af en lavere Art, gjør sig behageligt for det daglige Liv. Goldschm.VT.13. om høreindtryk. *Jeg vil ile forud, | Og vælge Stedet, hvor det (dvs.: afsyngelsen af en sang) klinger smukkest. Heib.Poet.IV.239. en smuk, blød Tenor Stemme. Cit.1836.(PNNyegaard.S.151). substantivisk. Alt smukt er angenem. Moth.S543. Vi have i vore Tider opdaget Grundreglerne af det Smukke, baade i Naturen og i Konsten. JSneed.I.226. Ingen vidste, hvad smukt hun havde seet, i hvilken Glands hun med gamle Mormo'er var gaaet ind til Nytaars Glæde! HCAnd.(1919).II.210. 2) (m. overgang til bet. 3-5) som (foruden eventuel paavirkning paa syns- og høresansen) ved sit (stemnings)præg, sin (harmoniske) ordning, sin form ell. udførelse gør et tiltalende indtryk paa en, tager sig godt ud, virker flot; ofte (især i bet. 2.2) som udtr. for, at et tiltalende indtryk kun grunder sig paa det rent udvortes. 2.1) om naturstemning, vejrlig. Vinden var NNV, godt labrende Vejr og smuk Luft. JensSør.II.32. Det er smukt Veyr i Dag. Høysg.S.258. *lad os gaae | At skue paa, | Hvor smukt Naturen sig beteer | Og leer. Stub.67. Dagen selv (er ikke) saa smuk, som saa smuk en Nat. Eilsch.Font.16. smukt, henholdsvis meget smukt, paaskrift paa barometers skala, som angiver lufttryk over 770 mm., henholdsvis over 780 mm, der i almindelighed giver smukt vejr. Baud. Noveletter.(1887).111. jf. u. Barometer 1.2 og 2. 2.2) om (andre) ting ell. forhold. det lader saa smukt, naar mand har en Hund med sig paa Gaden, som mand kand fløite efter. Holb.Vgs.I.1. hun dandser smukt. VSO. Teorien (er næppe) saa rigtig, som den er smuk. LJac.RH.153. festen fik et smukt forløb ┆ om sprogligt udtryk, udtryksmaade; spec. om udtalelse: som bestaar af velvalgte, til lejligheden passende ord, velformede, elegante udtryk, ell. (og) som giver et godt udtryk for ens følelser. Mester, du haver talet smukt i sandhed (1819: vel og efter Sandhed). Marc.12.32 (Chr.VI). jeg regner icke Molieres Misantrope for andet end en smuk og sindrig Samtale. Holb.JJBet.a9r. *hvis et Riim dertil (dvs.: til Bugt) jeg havde, som var smugt. sa.Skiemt.)(8v. jeg giver Eders Ord Magt i Alt hvad I der saa smukt og dybsindigt har udviklet. Hrz.JJ.II.92. et Sørgespil . . i smukke Blankvers. VilhAnd.Litt.II. 862. Dette mere ejendommelige end smukke Navn (dvs.: “Lusse Mølle”). AJeppesen.Fra det gl.Kbh.(1935).9. (kreditorerne) henter Møblerne . . jeg har faaet en Ordning, som det saa smukt hedder. LeckFischer.KM.189. ogs.: som (i saadanne ord) udtrykker elskværdigheder, smiger, artigheder, i forb. som sige smukke sager, ting, se Sag 4.6, Ting. 3) (jf. II. skøn 3) som tiltaler, indtager, bevæger en ved sine indre egenskaber (sit indre værd, sin ædelhed olgn.); som man anser for menneskeligt ell. moralsk værdifuld; som man finder ophøjet, ædel, vidnende om storsind, fin, nobel tænkemaade olgn. 3.1) i al alm. *(guds kærlighed) Gennemstrømmer Livet stille, | Gør det frugtbart, smukt og rigt. SalmHj.10.2. i Takken træder frem for vor Sjæl Vennernes gode og smukke Sider. Monrad.BV.101. der gjaldt den smukke Lov, at en rejsende . . ustraffet maatte skyde et Faar og spise dets Kød. Buchh.FDK.19. Skriftet (er) et smukt Udtryk for det sociale Sindelag. OFriis.Litt.231. i mer ell. mindre faste forb. som: Hvilket smukt Exempel er det ikke for unge Mennisker i sær for ens Barn og Huusfolk. Holb.Masc.I.6. Han var . . i hele sit Arbejde et smukt Eksempel for alle. Pol. 25/21940.7.sp.2. (de) beholde det (dvs.: guds ord) i et smukt og godt Hierte. Luc.8.15. *Dit eget smukke Hierte sig stedse bliver tro. Oehl.XXIX.280. den smukke Tanke, der ligger bag (mindesmærket for i tjenesten omkomne kammerater). VorStand.1939.313.sp. 1. Det er et smukt Træk i hans Characteer (jf. u. Karakterbog). VSO. i forb. som det var smukt gjort, det var smukt (gjort) af ham: det var ikke smukt giôrt af ham. Moth.S543. Oehl.IV.141. (han) gav de Fattige saa mange Penge, og det var smukt gjort. HCAnd.(1919).I.12. “Det gør mig ondt for Dig.” – “Det er smukt af Dig at skænke mig Din Medlidenhed.” Esm.II.217. 3.2) (nu næppe br.) i særlige udtr. for litteratur (digtning) og kunst, svarende til de u. II. skøn 3.2 nævnte. de saa kaldede smukke Hoveder (dvs.: skønaander), som i en forførisk Veltalenhed foredrage deres Tvivl og Indvendinger imod den Guddommelige Forsyn. Eilsch.PhilBrev.141. Yppigheds gode Virkninger, høfligt og artigt Væsen, smukke Kunster. Suhm.II.176. Gustophilus: Velmeent og nødsaget Erindring til de Danske Fruentimmer, angaaende den nærværende slette Smag i den smukke Litteratur. (bogtitel.1771). vore smukke Selskaber. JSneed.IV.167. At den Danske Adel kunde oplæres udi adskillige smukke videnskaber, lod (Chr. IV) oprette et Ridderligt Academie. Holb.DNB. 322. alle mine smaae moralske Afhandlinger, samt de der slaaer ind i de smukke Videnskaber. Suhm.I.a2r. sml. VSO.VIII.269. 4) som udtr. for bedømmelse af noget m. h. t. dets kvalitet ell. kvantitet: betydelig; (ganske) god; net (III.2.3-4); antagelig; pæn (II.4). 4.1) som maa anerkendes som god, fremragende; nu især: som ved sine gode egenskaber indgyder en respekt ell. fortjener paaskønnelse, ros. Hand er smuk i sin bòg (dvs.: lægger megen lærdom for dagen). Moth. S542. Philosophia Instrumentalis, er det eeneste Solide Studium, resten kand være smukt nok, men ikke lærd. Holb.Er.V.2. Overpostmesterembedet . . stod i den smukkeste Rapport til Publikum. JacAnd.Er.II.21. Et smukt Træk (dvs.: i skak)! Skak.(1916).47. han (dvs.: en løber) kom ind som en smuk nr. 1 ┆ han klarer sig smukt i skolen ┆ (undertiden m. overgang til (ell. m. bibet. af) bet. 3.2) om litterært arbejde: godt (og velskrevet). Endskiønt jeg ikke har studeret, læser jeg dog gierne smukke Bøger for Tidsfordriv. JSneed.III.305. Denne af saa mange smukke Skrifter bekjendte . . Sorøe-Professor (dvs.: Lauremberg). NyerupRahb.III.84. “Lucidarius” er vor Middelalders smukkeste Prosabog. OFriis.Litt.159. 4.2) betydelig m. h. t. omfang, størrelse, grad; ofte (jf. bet. 7) brugt som et behersket, uhøjtideligt ell. spøg. (litotisk) udtr. (han) hafde smukke Videnskaber in humanioribus, in Jure, in Mathesi. Gram. Breve.148. Jeg skal giøre ham ganske forvirret, du skal see – hvilken en smuk Støi jeg skal giøre. Skuesp.V.59. (grossereren) følte sig overbevist om, at hans “Hus” egenlig var godt og hans Forretning “smuk”. Goldschm.VIII.40. Ved Valget (faldt han) med en smuk Minoritet. HWulff.DR.277. (dolken) naaede mig et smukt Stykke ind i Armen. KMunk.S.40. især: som udgør, beløber sig til en betydelig sum. Hand fik smukke penge med hinde. Moth.S542. en smuk Fortieneste, hvor af han med Skikkelighed og Tarvelighed, kunde legge en smuk Capital op om Aaret. OeconT.II.15. den smukke Sum af 170487 Kr. Tilsk.1903.367. hvis man idag kunde tage Entré til Folketingets Tilhørerpladser, vilde Resultatet for at tale i Teatersproget, blive en smuk Kasse. Pol.21/101907.1. et Konsortium (havde) været der med et smukt Tilbud om Køb af Aktierne. FrPoulsen.MD.171. (nu næppe br.) som adv. Hand har smukt sovedt i nat. Moth.S544. Hand kommer sig smukt. smst.543. Manden (var) smuk studeret. Gram.Breve.148. 5) god, agtværdig, respektabel m. h. t. moral, dannelse, takt og tone ell. position, stand, familie; pæn (II.1.2). 5.1) om levevis, optræden, handling. Hand holder et smukt hûß (dvs.: lever et agtværdigt liv). Moth.S543. Smukke Manerer. VSO. (især bibl.) som præd.: sømmelig; passende; tilbørlig. hellighed er smuk for (1871: sømmer sig for) dit huus. Ps.93.5 (Chr.VI). Lovpriisning er ikke smuk i en Synders Mund. Sir.15.9. jf. bet. 3.1: det er ikke smukt at tage Børnenes Brød, og kaste det for smaa Hunde. Matth.15.26. 5.2) (nu kun dial.) især om børn: velopdragen; artig. vær et smukt barn, en smuk dreng, pige. Moth.S543. Lad mig nu see, at I ere smukke Børn. VSO. nu skal du være smuk! UfF. ogs.: som vidner om, hører til velopdragenhed; i forb. som den smukke haand, den pæne haand (se u. II. pæn 1.2). UfF. jf. EHHagerup.82. 5.3) (nu vist kun arkais.) om (voksen) person: beleven; dannet; honnet; brav; ogs.: af god position, stand ell. familie; respektabel; agtværdig; anset. en hob smukke Borger-Koener. Holb. Bars.III.2. “En meget smuk Ubekjendt” skjenkede 1775 et med Guld broderet rundt Dække af rødt Fløiel til at lægge over Oblatfadet. Exner. Det kgl. Vaisenhuus.(1881). 86. især i forb. som smukke folk, en smuk mand. nu kand jeg see, du er en smuk Mand, som under mit Huus en Skilling. Holb.Jep.I.6. *der boer jo under Jorden | En Hoben smukke Folk. Wess.11. *Jeg er en fremmed Kiøbmand, | Kun lidt kiendt i det store Ispahan, | Og søger derfor smukke Folks Bekiendtskab. Oehl.I.87. “det er . . en grundskikkelig Mand, i hvis Hus jeg har nydt stor Artighed.” – “Ja bevares, det seer man strax, at det er en smuk Mand.” Hrz. I.164. (jesuiterne) lærer smukke Folks Børn at skrive latinske Vers og at bære Devotion til Skue. VVed.B.327. jf. EHHagerup.82. smuk ven, ogs. m. afsvækket bet.: god ven. *Det er ey nyt, at jeg besværger dig med dette, | Som tit har talet før med dig, min smukke Ven. Falst.Ovid.94. Cit.1758.(Exner. Det kgl.Vaisenhuus.(1881).86). jf.: (Lefolii til Thorsen:) Det kan være godt nok, min smukke! for hvem der har Deres hoved. Thorsen.Afh.II.23. den smukke verden, (sj.) som gengivelse af Beaumonde. I Tuilerierne . . strømmer sammen Alt hvad der af den smukke Verden . . kan taale Kulden. Molb.Reise.I.372. 5.4) som adv.: paa en passende, sømmelig, korrekt, artig maade; belevent; artigt; som sig hør og bør; som det nu en gang er skik og brug; i videre anv.: uden omsvøb, omstændeligheder; uden videre; simpelthen; fluks; ogs. som udtr. for bedyrelse: min sandten; pænt (se u. II. pæn 1.2). Jeg skal lære hende at holde sig smuckt hiemme en anden gang Holb.Kandst. II.3. ingen Snack, forføy jer kun smuckt paa min Dør, god Knægt. KomGrønneg.II. 271. *Hold dig smukt til Facta, Kjære! Heib.Poet.IX.419. *Læg nu smukt Din Haand i min, | Ikke rør ved den Rosin. PFaber.VV.116. man venter smukt, til Ens Tur kommer. Drachm.VD.136. *(du) Fader ingen Sorg forvolder, | Moder smukt ved Haanden holder | Naar med hende ud Du gaaer. Bastian.Indl. (nu næppe br.) knyttet til flg. adj. (adv.): *Hand gaaer smukt langsom frem, en gandske Klokke-stund. Helt.Poet.27 (jf. ogs. langsom sp. 38231). Gaar nu kun ind i Amme-Stuen, og værer smuk skikkelig. Holb.Jul.12sc. Hauch.DV.I.78. Du maa være smukt (smuk) artig. VSO. Hunden skal holde sig smukt stille ved Siden af, enten der skydes eller ei. Bogan.I.49. i forb. som sidde smuk(t); dels (nu næppe br.): sidde paa en god, hædersfuld plads, paa hæderspladsen. I see paa den, som bær det skinnende klædebon, og sige til ham: du, set du dig her smukt (1819: hæderligen). Jac. 2.3(Chr.VI). jf.: *Held den Kæmpe, der døer ung! | Han sidder smuk paa Odins Giestebænk. Oehl.VI.157. dels om hunde, i udtr. for at sidde i positur, se II. sidde 6.2. 6) i forb. en smuk dag (sjældnere aften, morgen osv.) (om lignende udtr. i andre sprog se u. II. skøn 5; nu fortrængt af udtr. en skønne dag) d. s. s. en skønne dag (se II. skøn 5). (saa) gjorde han sig en smuk Morgenstund usynlig. Rahb.Fort.I.427. saa pakkede han ind og smurte Haser en smuk Nat med hele Sparekassen og Byens Fattigkasse. Ing.EF.VII.185. jeg (tog) en smuk Dag min Hat og Stok . . og vandrede ud ad Landet til. Heib.Poet.I.296. En smuk Dag løb han bort fra Skolen. Brandes.III.184. 7) i iron. anv. (svarende til II. skøn 6), om hvad man i virkeligheden finder uheldigt, daarligt, lavt. 7.1) i al alm. (især til bet. 3 og 5). Det er en smuck Tienner, som raader sin Herre at styrte sig i Ulycke. Holb.Vgs. V.2. *“Han er en flygtig Taage, | Som svæver for et Pust i Aftenluften.” | . . “Det kalder jeg et smukt Begreb om Kongen.” Heib.Poet. III.479. *Smukt du lærer hos Fru Plane; | Du, som var saa rar en Glut! PMøll.(1855). I.55. du sidder smukt i det, det ser smukt ud for dig. S&B. Du tror maaske, at vi vil snyde Far. Det er smukt af Dig at tro saadan om os. LeckFischer.KM.173. Det skulde smukt nytte, at Madam Knudsen vilde vide, hvor han havde været. CHans.S.3. 7.2) (nu næppe br.) en smuk brugt som præd. i forb. være (ret) en smuk, være slem; være en køn en (se III. køn 6.1). Han igientager Repricen dansende; Figaro efteraber bag ved ham hans Bevægelser . . ((han) bliver det vaer.) “Kom kuns nærmere, Hr. Barbeer! Kom kuns nærmere; Jo, I er ret en Smuk!” Skuesp.III,1.90. i forb. ligge, staa der en smuk, d. s. s. staa (der) en køn, net, skøn (se III. køn 6.2, III. net 3.1, II. skøn 6.2). *den (dvs.: grenen) knager alt – et Hug! | Saa dumper den, og du vil ligge der en smuk! Bagges.I.62. Der staar nu Hr. B. en Smuck med sine Vittige opfindelser, Ja som Mads –. Cit.1789.(AarbVends.1924.180). *nu til Fiskeren! Hvis han var borte, | Saa stod jeg der en Smuk (Oehl.II.243: en Kiøn) med hele Planen. Oehl.F.(1816).330.
