Skov-foged, en. (ænyd. skouffo(u)gd, skowfoged (ChrPed.Vocabularium.(1510).eVIII^r), jf. ty. waldvogt) underbetjent i skovbruget, sorterende direkte under skovrideren. *som en Høg er Skræk for mindre vinged Dyr, | Saa Bønder, Hyrder fast som Pest en Skov-fogd skyr. Holb. Metam.60. Forordn.²⁶/₁1733.§6. først slog han Skovløberen halvt fordærvet, og derpaa rev han hele Skovfogdens Uniform i lutter Pjalter. Drachm.STL.27. ForstO.   hertil Skovfoged-aspirant (dvs.: elev i skovbruget, der har taget skovfogedprøve), -bolig, -distrikt, -eksamen (d. s. s. -prøve), -elev, -hus, -lærling, -plads, -post, -prøve (dvs.: prøve, der afslutter et kursus for skovfogedelever), -skole, -sted, -tjeneste, -æble (dvs.: navn paa en dansk (opr. af en skovfoged i Lov, Hammer sogn, dyrket) æblesort. se Da.Havetidende.1865.353. CMatthies.DF. II.114) ofl. samt (sj.) Skovfoged-inde (se u. suffiks -inde 1.1).