I. Skid, en. [sgið'] ell. (nu især dial.) [sgi^?ð] (Moth.S291. Feilb.). (dial. Ski. Fr Grundtv.LK.208. Feilb. KBecker.S.II.62). flt. -(d)er (OrdbS.,kbh.) ell. -e (jf. Feilb. Loll Gr.46). (no. dial. skīt, oldn. skítr, ekskrementer, jf. mht. scheiz, fjært, nht. scheiss (sml. I. Skejs); sideformer (m. opr. kort vokal): sv. dial. sket, no. skit, nt. schett, ty. schiss; til III. skide; jf. I. Skide, I. Skidt) 1) (jf. Tyndskid; nu især dial.) ekskrement(er); lort (1). VSO. MO. Feilb. 2) (vulg. og dial.; jf. Helskid u. Helfjært) fjært; “vind”; oftest i forb. slaa en skid, lade en vind gaa. Moth.S291. Han var . . Husets Hersker, den eneste, der turde slaa en Skid i Laget. Aakj.BT.51. jf.: *i Arabien mand regner fra den Tid, | Da een mod Landets Lov lod ... Holb.Paars.157.   i talem. (se videre Krist.Ordspr.283.605 og Feilb.). Naar man betaler, hvad man faar, kan man slaa en Skid, naar man gaar! Buchh.Su.I.169. Feilb. Nu kommer a igjen. – Så er du nok bedre end en skid, for den kommer aldrig igjen. Krist.Ordspr.540. FrGrundtv.LK.208. Sjæll Bond.165. fare om(kring) som en skid i et par læder- ell. skindbukser, se Læderbukser, Skindbukser. saa er den skid slaaet, saa er det fra haanden, klaret, afgjort; saa er det forbi med det; saa er den potte ude. Krist. Ordspr.nr.7533. Feilb. UfF.(Sjæll.,Falster). OrdbS.(kbh.). 3) (jf. u. Fjært; vulg. ell. dial.) som udtr. for noget meget ringe ell. slet intet; især i forb. ikke en skid, ikke spor. Teglværket har lukket! Ikke en Skid at tjene ved Havnen. HuldaLütk.L.II.221. Jeg frygter dig ikke . . Derfor regner jeg dig ikke for en Skid. ErlKrist.BT.75. 4) (vulg.) rus; kæfert; især i forb. som faa, have en skid paa. saa ka' vi faa en ordentlig Skid paa i Morgen. JesperEw.PF.105. 5) (vulg. ell. dial.) brugt som skældsord (jf. Lort 2). Den fedtglinsende Aal til Seidenzopf er en Røver, og den gungrende Skid til Marcetus, han er ti Gange værre. Fallada.B.116.   især som sidste led af ssgr. (jf. Pibeskid samt Feilb.). Nør med ham! . . Saanen en stor fed rund Bondeskid! Saanen en Højremand! Gravl.Herredet.(1919).209. Din Flæbeskid, spottede han. Søiberg.KK.II.58. Vripskid (dvs.: gnaven person). Moth.V267.

III. skide, v. [ˈsgi·ðə; ogs. ˈsgiðə] (dial. ski. KNordent.JL.I.57. Brodersen.HavekolonienDanevang.(1931).8. jf. Feilb.). præs. -er [ˈsgi^?ðər, ˈsgið'ər] præt. sked [sge^?ð, ogs. sgeð'] part. skidt [sgid] ell. (dial.) skedt (Lade.Phrases.B1^r. Feilb.) vbs. (sj.) -ning (jf.: en gue Sk . . . . . . er den halv Trivning paa et Minnesk. FrPoulsen.(Pol.¹⁰/₁₀1937.14.sp.4)), jf. Skideri. (glda. skidhæ, oldn. skíta, eng. shit, ty. scheissen (oht. scizan), mnt. schiten (jf. Skidter); besl. m. gr. schízein, kløve, lat. scindere (perf. scidi); grundbet. af skide synes at være “udskille”, sml. Ekskrement, I. Skarn; jf. I. Skid; vulg.) udskille tarmindhold gennem endetarmen; forrette sin nødtørft; have af føring; ogs. (dial.): fjærte, fise (Esp.473). Moth. S291. VSO. (“Udtrykket indskrænker sig til den laveste Sprogbrug”). disse talløse Batallioner af aandløse Dyre-Skabninger . . finde det herligt, at æde, drikke, skide, forplante sig. Kierk.P.XI,1.165. Feilb. (“ordet kan ikke betragtes som usømmeligt”). “Skal du skide, skal du lade dit Vand?” “Nej.” KnudRasm.MS.I.190. Den Hund skal ud; den s . . . . . paa Dækket. JacAnd.Er.II.37. (man) begyndte at give Kalvene Centrifugemælk. Men det viste sig, at de slet ikke kunde taale den i Maven. Staklerne stod og sked af Sult. AarbHolbæk.1935.82.   i mange faste forb., talem. olgn. (se videre Krist.Ordspr.283. 413.421.429.605 og Feilb. samt u. Fugl 5.2, Kasserolle, Skjorte, Sværte). du kan ønske i den ene haand og skide (alm.: spytte) i den anden og se, hvilken du faar mest i, brugt som drillende, skeptisk svar til en, der fremsætter sine ønsker. Esp.473. Gadeordb.² hvor ell. naar fanden skider, skider han tykt (Levin.) ell. to gange (UfF.; Sjæll.) olgn., (iron. ell. foragt.) om hvad der kommer, tilflyder en i rigt maal, flere gange osv. Når Fanden skider, gjør han store Dynger. Krist.Ordspr.nr.7561. Ja ja, det ka saamænd godt ligne dem at indføre Tandbørster og Madlavning – naar Fanden skider, skider han store Stakke! AndNx.DM. V.184. Tyrkerne ere færdige at skide i Buxerne, naar de see nogle store Skibe komme. RudBay.EP.II.44. her lyver man bare, fordi man skider i Bukserne af Angst for Sandheden. Howalt.DB.124. i udtr. for at efterabe andre: Han har været der, hvor en Tysk har skedt . . Der skider en god Tysker i ham. Lade.Phrases.B1^r. Du har nok været, hvor de store har skidt, men glemt at slikke rent med dig. Krist.Ordspr.nr.7557.   i udtr. for at blæse paa noget, give noget en god dag, bryde sig fejl om noget; i forb. som skide i ell. (især) paa noget (sml. gøre sp. 502^59ff.). *Jeg derfor paa Luther studser, | Skider i hver Jesuit. Cit.1707.(NkS4°820.87). Jeg skider paa den Ungdom, der la'r sig byde saadan noget Bavl! Pont.A.84. “Jeg skal føre Bøgerne – det er jo derfor, jeg har taget Eksamen.” – “I Dit Sted vilde jeg skide i Bøgerne,” sagde Hjalmar inderligt. Buchh. Su.I.18. Jeg er ligeglad med Folks Mening! Jeg vil skide paa Folks Mening! MartinA Hans.NO.183. Feilb. skid en hund i det, se Hund sp. 661^14ff. skid hul i det, blæse være med det; skidt med det. i forb. som skide en et stykke ell. (sj.) en lang march (Fallada.B.35), blæse en et stykke, en lang march (se u. blæse 2.5). VSO. om han har Kolerine eller ej, ved jeg ikke, men at han vil s . . . . mig et Stykke, det ved jeg i al Fald. CGottschalksen.En gladMusikantsDagbog.(1920).22. (at) skide al pligtfølelse et stykke. Anker Lars.VS.276. Krist.Ordspr.nr.7543f. Feilb. om udtr. som skide være med det se u. I. Skide.   i udtr. for at være i knibe, “paa spanden”. Sagen (gik) lige til Politiet, og saa var vi rigtig ude og skide i det. Lindskov Hans.NH.177. jf. Feilb.   trans.; dels m. indholds-obj.: I det skeed Ugelspegel en stor Lort mit i Badstuen. Cit.ca.1700.(Da.Folkebøger.XI.(1930).191). Du ka' da'nne skidde Penge, ved jeg! Wied.LO.107. det er spået, at en Jyde engang skulde skide en Fynbo, derfor ser han sig om, om han ikke skulde være kommen. Feilb. jf. Krist.Ordspr.487. dels (ikke i rigsspr.): tilsnavse med ekskrementer; beskide; overskide. skide over. Moth.S291. *Kragen sad, som hand var skidt paa begge Øren | Thi hand nys krøben var af Skallen uden Døren. Cit.ca.1700. (Thott4°1525.286) (jf. Feilb.III. 247a²⁸). Husbond var heller ikke ræd. Jeg skal takke jer, saa I skal skide jer! brølede han, og saa slog han til Lampen, saa det blev mørkt, og gav sig til at verfe dem op af Kælderen hver og en. AndNx.FD.55. dels (dial.) i forb. m. adv. som hen: ødsle bort; give ud til ingen nytte. Thorsen.120. Feilb.

Skide-, i ssgr. [ˈsgi(·)ðə-] (ogs. Skid-. se Skidager samt u. Skide-hus, -knægt, -skøn, -trængt. Ski-. se u. skidefuld). (vulg. ell. dial.) af I. Skid og III. skide    (jf. II. skide samt møg- 2.2; vulg.) ofte brugt som et forled m. forstærkende bet. (som regel udtalt m. lige stærkt tryk paa begge led); foruden de ndf. medtagne kan nævnes som eks.: Talent! Hvad er Talent . . Et økonomisk Aktiv, der ved et Skideheld er dumpet ned i Skødet paa nogle temmelig tilfældige Luseknækkere. Bergstedt.A.175. (jeg) satte mig til at skrive et Brev til den gamle Skidehund Jentofte (spøg., om vennen Schønheyder). RudBay.EP. I.183. Ja, det er godt gjort, her ligger jeg og skal dø, og saa skal saadan en Skide-Kæltring som du have Lov til at leve! Pol.¹⁹/₁₁1934.10.sp.2. Det er din Skyld, at hun har jaget mig fra Gaarden, den Fugleskræmme, den Skidemær! Rørd.S.130. en Skidetøs – der hverken har hvit eller hvat og knap nok Særken paa Kroppen. Pont.FH.108. i ssgr. brugt som forled m. forstærkende bet. (øget brug i 20.årh.).   

I. Skide, en. [ˈsgi(·)ðə] (ænyd. d. s. (i ssg. Rendeskide), glda. skydhe (se ndf.), no. dial. skita, diarrhé, isl. skita, d. s., ogs. brugt som skældsord (afskum, uartig tøs m. m.), jf. mnt. schite, diarrhé, mht. schize (nht. scheisse), samt glholl. schitte, d. s., oeng. scitte; sml. I. Skidt; vulg. ell. dial.) om ekskrementer ell. diarrhé. Esp.290. jf. Rendeskide.   (jf. glda. ptroo skydhe! (Dyrerim.55) samt I. Skidt 4; nu opfattet som (inf. af) III. skide) især i udtr. for haanlig afvisning af noget ell. som udtr. for, at man ikke ænser noget, ikke bryder sig om det, ikke regner det for noget, giver pokker i det; i forb. som (aa) skide! (Esp.291. Feilb. III.246a^31ff.), skide med det! (smst.246a⁴³) ell. (i rigsspr. især) skide være med det! pyt! det blæser jeg paa! skidt med det! han (dvs.: en kunde) vilde ikke gi mere end 5 Kroner . . jeg sa til ham: Ikke under 10 Kroner . . Naa, saa gav han 7. Skidde (KLars.Ci.91: Skidt) være med det! Det var altid en Forretning! KLars.Udv.Skrifter.I.(1921).53. Esp. 473. Naa ja, nu gik det jo godt – og saa skide være mæ'et! AchtonFriis.DØ.I.68. UfF. (Sjæll.). m. ordspil paa den egl. bet. ell. paa III. skide: Skide være med dig, så dør du ej af forstoppelse. Krist.Ordspr.606.

II. skide, (ubøjeligt) adj. [ˈsgi(·)ðə] (vist af Skide- i ssgr.; vulg.) brugt (kun attrib.) m. haanlig, nedsæt. bet.: meget ringe; sølle; skidt; især som udtr. for, at man ikke regner med noget, giver pokker i det, ell. at noget (ubetydeligt) irriterer, ærgrer en: forbandet; elendig; sølle; ussel. han har hørt Indstævnte om Citantens Hustru bruge Udtrykkene “Skide Kjelling, sortkjævet Kjelling”. Cit. 1843.(Refsbøll.Erindringer.(1856).39). At det er en skide Verden, det veed i Grunden Enhver, der har lidt Erfaring. Kierk.P.XI,1. 198. En Søn, der forlader . . en skrantende Fader paa Fattigdommens Rand for skide 400 Rd. Bergstrøm.DetgyldneSkind.(1908).35. Pressens Daarskab, der er uden Ansvar overfor nogetsomhelst andet end en skide Presselov. Nathans.MP.402. en skide knægt, d. s. s. Skideknægt. Feilb. (u. skideknægt). e. alm.