præparere, v. [pr̥æpaˈre^?rə] -ede ell. (nu sj.) -te (LTid.1730.589). vbs. -ing ell. (især fagl.) Præparation (LTid.1738.424. Tode.ST.II.72. Meyer.). (ænyd. d. s.; fra lat. præparare, af præ, for(ud) (se Præ), og parare, berede (se parat); jf. Præparand, Præparatorier; sml. forberede) 1) (jf. forberede 1) ved (mekanisk, fysisk, kemisk) paavirkning bringe noget i en vis tjenlig (færdig, brugelig) tilstand.    1.1) (nu sj. i alm. spr.) i al alm.: gøre i stand (til brug); tilberede. (han) indqvarterede dem udi et Huus, som han til den Ende havde præpareret. Holb.JH.I.628. hvorledes . . allehaande gode Viine skulle præpareris og tillaves.LTid.1726.514. Heib. Poet.VII.261. EhrencrM.F.XI.43.     1.2) (jf. Præparat; især fagl.) bringe noget i passende stand som objekt for videnskabelig iagttagelse, demonstration olgn., ogs. (m. overgang til bet. 1.3; m. h. t. museumsgenstande olgn.) m. forestilling om konservering. Chir.(1845).I.590. Vandkalve og Oliebiller stod spiddet paa Naale, fint præpareret . . med Følehorn og Ben udspilet. Nathans.MP.277. (jf. udpræparere) i forb. m. adv. ud: Bløde Gjenstande . . præparerer man bedst ud, naar man . . skærer tynde Skiver (af dem). OpfB.¹III.312.    1.3) (jf. bet. 1.2 og Præparat; især fagl.) behandle noget paa særlig maade med visse kemiske midler, spec. som udtr. for behandling, der skal give modstandsevne over for sygdomsangreb ell. (nu især) angreb af fugtighed, forraadnelse olgn. (jf. imprægnere). (N. N.) kand saaledes præparere sundt Qvæg, at det ei kand faae Sygdommen. Luxd.Dagb.I.209. Imprægnering og Præparering . . skulle modvirke Træets to værste Fjender Forraadnelse og Orm. Opf B.¹VIII.495.   hertil Præparer-salt (fagl. betegnelse for en ved tøjtrykning som bejdse anvendt tinforbindelse (natriumstannat). Christ. Kemi.145. VareL.³699). 2) m. h. t. et levende væsens (især en persons) forhold: tilvejebringe forudsætninger for (mulighed for, skikkethed til) en vis virksomhed, adfærd olgn.; forberede. (især m. person-obj. og præp. til).    2.1) (jf. Præparatorier; nu sj.) om forberedende foranstaltninger: forberede (2); refl.: man (har) mange Exempler paa, at Folk med største Andagt have præpareret sig til Dueller. Holb.MTkr.71. HHans.PD.5.    2.2) (især   ell. spøg.) m. h. t. en persons sindsstemning, tilbøjelighed, forventning: paavirke tilskyndende (i en vis retning); forberede (3-4). Gram.(KSelskSkr.III.11). (præsterne havde) præpareret Stemningen hos Bisp og Kanniker. Aakj.HS.303. Først kommer Missionærerne, saa følger Købmanden. Naar de Indfødte da er tilstrækkelig præparerede, har den fremmede Magt erhvervet en “Interessesfære” dér. Tilsk.1922.II.151.    2.3) (jf. Præparand; nu især  ell. spøg.) som udtr. for dygtiggørelse olgn.: forberede (5). nogle unge Personer (blev i et kloster) oplærdte og præparerede til det Hellige Embede. LTid.1741.115. Biskop Harboe skal præparere Cron-Printzen til Confirmation. Luxd.Dagb.I.222.   (sport.) m. h. t. væddeløbshest. Træner (N. N.s) Force er . . at præparere en Hest til et bestemt Løb. Trav-TidendesJulenummer.1930.34.sp.1.1.2 i ssgr. (jf. u. bet. 1.3). Præparer-bakke ((jeg fyldte) mit Bord med Præparerbakke, Pincetter, Saxe (osv.) . Jørg.Liv.I.141. Hvad hedder det?(1947).232), -kniv (OpfB.1 III.312), -lup (UnivA.1898-1901.738), -naal (OpfB.1 III.312. Hvad hedder det?(1947).232).