Porcelæns-dukke, en. dukke af porcelæn ell. med hoved (og hænder) af porcelæn; ogs. (jf. -figur og Porcelæn 3.2) uegl., om sart, dukkeagtig person, især kvinde ell. barn. Og Porcelænsdukken lyttede til med sit evigt stillestaaende Smil. Branner.L.268.   1144,55 uegl. (skuespillerinden) Fru Hennings var den sprødeste og mest fortryllende lille Porcellænsdukke (i Drachmanns “Der var engang”) . DanmFestGlæde.V.221.