Navn, et. [nau'n] Høysg.AG.37. flt. -e ell. (nu kun dial.) -er (LTid.1730.413. Thorsen.73) ell. (i rigsspr. kun i bet. 5 slutn.) d. s. (i bet. 1: PNSkovgaard.B.227. Esp.§124. i bet. 5: Sal.2VIII.786. BerlTid.16/11926.Aft. 9.sp.1). (æda. nafn (AM.), nauæn ofl. (DGL. II.22), oldn. nafn, jf. eng. name, ty. name, got. namo, lat. nomen (se Nomen), gr. ónoma; sml. I. Navne, II. navne, navnlig samt nemlig, nævne, II. anonym) 1) (forbindelse af) ord, der bruges som betegnelse ell. kendemærke for et levende væsen, en ting, et begreb ell. forhold; ofte i forb. m. gen. ell. præp.-led m. paa ell. (især i bet. 1.1) for ell. (nu næppe br.) af (Navnene af deres Guder. JSneed. II.229) til angivelse af, hvad der er bærer af benævnelsen (jf. ogs. Høysg.S.325); endvidere ofte i forb. som bære, faa, føre (se u. II. føre 5.4), give, have (et) navn. den nærmere angivelse af selve ordet, egennavnet osv. sker paa flg. maader: 1. v. hj. af en appos., fx. til bet. 1.1: det Navn Christen. vAph.(1759). navnet hanekam bruges om flere forsk. planter ┆ til bet. 1.2: *For Den, som paa Navnet Mads maa bære, | Er Tab af Navnet et ringe Savn. Heib.Poet. X.372. *Paa Fregattens Skandsevold | Fik han Navnet Tordenskjold. GRode.FU.76. til bet. 1.4: Navnet Konge. Madv.LatSprogl. 263. til bet. 1.5: hun havde Befaling af min Herre . . at lade mig gribe, dersom jeg undvigede, under det Navn, at jeg havde bestaalet ham. Pamela.I.438. 2. (jf. AaHans.BUS.153; 
, især højtid., arkais.) v. hj. af en gen., fx. til bet. 1.1: *Moders Navn er en himmelsk Lyd, | Saa vide som Bølgen blaaner. Grundtv.PS.VI.186. *Maaskee du slige Ting vil kalde smaa? | Nuvel! det Stores Navn jeg ei dem giver. PalM.(1909).II.56. *Enhver, der kun til egen nytte stræber, | enhver, der bryder ud af togets række, | har altid friheds navn på sine læber. NMøll.E.3. til bet. 1.2 (nu ofte opfattet som og vanskelig at skelne fra en alm. poss. gen.): *Dit (dvs.: Dannebrogs) lyse Kors har hævet | Til Himlen Danmarks Navn. Ing.RSE.II.188. Tolkningen af Roskildes Navn er ikke let. Johs Steenstr.DS.66. jf. jøsses navn u. jøsses. til bet. 1.4: *Lad dem, som fik Forældres Navn, | O Gud, dig aldrig glemme. Salm Hus.329. til bet. 1.5: *O søde Jesu! lær mig, at | Jeg Troen ret kand kiende, | Den Troe, som har dig selv i Favn, | Fra den, som har vel Troens Navn, | Men er dog død og intet. Brors.124. 3. v. hj. af et præp.- led m. af, fx. til bet. 1.1: Alt hvad man giør formeget af, taber Navn af Dyd. Holb.Vgs. (1731).I.3. der gives Meninger, som fortiene Navn af Vildfarelser. Mynst.Ref.55. de smukke Dage i det sildige Efteraar, der faae Navn af den indianske Sommer. Hauch.VI.134. til bet. 1.2: det Navn af Cosmoligoreus. Holb.Philos.II.1. nu kun i forb. som bære, føre navn af (og under navn af, se ndf. l. 58ff.): det store faste Land, som fører Navn af den nye Verden eller America. Holb.Ep.V.55. den store Plads i Kjøbenhavn, som bærer Navn af Kongens Nytorv. HCAnd.III.157. til bet. 1.3: En Grusom kan aldrig fortiene Navn af tapper. Biehl.Cerv.LF.I.256. *Sky fremfor Alting Navnet af den Sære. PalM.AdamH.I.86. til bet. 1.4: han bærer navn af greve ┆ D&H. til bet. 1.5 (især i forb. som bære, have navn af): det skal have nafn af noget. Moth.N 12. har De da ingen Betiening, som De i det mindste kan have Navn af i Verden? Skuesp.V.461. Det skal have Navn af en Høiskole, men er det ikke. MO. ofte i forb. under navn af, fx. til bet. 1.1: de egentlig graphiske Værker, man besidder under Navn af Reiser. Bagges.L.I.IV. til bet. 1.2: Foreningen af Zahlkassen og Statsgieldskassen til een samlet Kasse under Navn af “Finants - Hovedkassen”. Bek.21/9 1849. til bet. 1.4: det unge, muntre, levende Paaskeæg, som under Navn af Kudsk kiørte for os. Bagges.L.I.101. han gaar under navn af onkel. AaHans.BUS.153. til bet. 1.5: Under Navn af Venskab skiulte han sine Hensigter. VSO. D&H. 4. (poet.) v. hj. af attrib. adj. Overdaadighed tog Overhaand, Tarvelighed blev forjaget, og det danske Navn (dvs.: navnet dansk(er)), som saa nylig havde været en Skræk for Naboer, begyndte nu at blive til Spot. Mall.SgH.477. (han) gienreiste . . atter det danske Navns Hæder baade til Lands og Vands. Molb.DH.II.147. 5. v. hj. af 1. led i en ssg., fx. til bet. 1.1: nældenavnet (dvs.: navnet nælde). MKrist.(Festskr.Feilb.49). til bet. 1.3-4 ssgr. som Dronninge-, Konge- (2), Kunstner-, Niddingsnavn. 1.1) om ord (næsten kun substantiv, “navneord”) m. henblik paa dets betydningsmæssige (leksikalske) indhold; især (navnlig sprogv.) om saadan betegnelse, der hører hjemme i en vis art, gruppe, klasse osv. Saa gav Adam alt Kvæget og Himmelens Fugle og alle vilde Dyr paa Marken Navne. 1Mos.2.20. *Hvad vil I da i Kiøbenhavn | De brave Jyder laste | Og ad saa ypperligt et Navn (dvs.: navnet jyde) | Med Eders Nakke kaste. Wadsk.51. jeg (skød) en stor Fugl, som var godt Vildbrad, men jeg veed ikke at give den Navn (dvs.: hvad den hedder). Robinson.I.115. Navne paa Konster, Videnskaber og Folkes (dvs.: personers) Alder. Høysg.S.12. ingen Udgivt anføres under et andet end dens egentlige Navn. MR. 1797.825. “Fortabt” er et Navn, der betegner den grændseløseste Jammer. Mynst. Betr.I.110. vi kunne . . ikke handle om (dvs.: behandle, omtale) Navne, uden at handle om de Forestillinger, som blive betegnede ved disse Navne. HNClaus.(Da.Folkeblad. I.(1835).33.sp.2). hun er min Huusjomfru . . Jeg veed ikke noget andet Navn til det; hun har jo bestyret mit Huus, siden hun var . . 26 Aar. Hostr.GE.59. Som jeg flere Gange har bemærket, lægger jeg ikke stor Vægt paa Navnet Religion. Det Farlige ved at bruge Ordet Religion i mere omfattende Betydning kunde være, at uærlig Akkomodation derved begunstigedes. Høffd.Rel.2233. Navne paa Bogstaver og Sproglyd. Mikkels.Sprogl.154. Blåmand synes . . at være navn for slangehoved (Echium). MKrist.(Festskr.Feilb.46). give noget (ell. en) et navn og lade det (ham) løbe ell. rende, (dagl.; delvis til bet. 1.2) kalde noget et ell. andet tilfældigt, fordi man ikke husker den virkelige benævnelse. Mau. II.68. Krist.Ordspr.224. Feilb.II.506.675. OrdbS.(Fyn). (kun) kende noget af navn ell. (nu næppe br.) af navnet, (jf. u. bet. 1.2) (kun) vide, at der eksisterer noget, der kaldes saaledes (men ellers ikke kende noget dertil). Kjerlighed kjender jeg kuns af Navnet. PAHeib.Sk.II.67. *Jeg kjender kun af Navn det fjerne Hav. PalM.U.34. ved navn, (jf. u. bet. 1.2) som udtr. for udtrykkelig anførelse af en tings benævnelse. I skulle ved Navn tiltælle dem Redskaberne (i tabernaklet), som de skulle varetage at bære. 4Mos.4.32. især i forb. kalde en ting ved (l. br. med. Holb.LSk. I.1) dens (ell. sit. Moth.N13. MO. S&B.) rette (rigtige) navn ell. nævne en ting ved dens (sit) (rette, rigtige) navn ell. (nu l. br.) give en ting dens (sit) rette navn (Moth.1G232), bruge den virkelige betegnelse for noget; især: sige noget rent ud, ikke bruge omskrivninger, mildere udtryk olgn. Grundtv.Da.Ordsprog.(1845). nr.1942. *Leilighedsdigtet, det stjæler min Tid og matter min Aand ud – | Giv det sit rigtige Navn, kald det Uleilighedsdigt. Hrz.D.IV.85. For en Dreng i Overgangsalderen med faa eller ingen Kammerater var det vederkvægende en Gang imellem at høre Tingene nævnte ved deres rigtige Navn. AndNx.DB.83. Man maatte ikke nævne (koldfeber) ved Navn, thi saa blev den bare værre, man skulde kalde den Utingen. AarbFrborg. 1918.106. gøgen, kragen, kukken raaber altid (paa) sit eget navn, se Gøg 1, I. Krage, I. Kuk. svaghed, dit navn er kvinde, se u. Kvinde sp. 93311. † (gram.) navneord (Nomen). Høysg.S.7. 1.2) om (forbindelse af) ord, der (uden hensyn til det betydningsmæssige indhold) tjener som en slags tegn, mærke for det enkelte individ, den enkelte genstand, lokalitet osv., hvortil det (ofte vilkaarlig, ved en særlig (daabs)handling) er knyttet; egennavn (2); proprium. Kong Roe, af hvilken den Klinte (dvs.: klint) Roesnæs synes . . at have faaet sit Navn, lige som den Jydske Klint Helgenæs af hans Broder Helge. Holb.DH.I.88. *De døbte dig (dvs.: kilden) og gav dig Navn. Bødt.59. *Dommeren spurgte mig først om mit Navn, | Jeg taug. Wilst.D.III.3. Mit Navn er Thomsen. FritzJürg.nr.25. Ved Firma (Firmanavn) forstaas det Navn, hvorunder en Forretning drives og Underskrift med Hensyn til samme meddeles. Hage.4192. jf. bet. 3-4: *Aarene rulle og skiftes om paa Jord, | og vore Navne glemmes som Sne, der faldt i Fjor. Lemb.D.106. eget navn, se u. egen 2 (og Egennavn). antage et (andet) navn, se antage 6.3. forandre, skifte navn, se forandre 2, skifte. lyde navnet Unkas olgn., se IV. lyde 3.2. (ens) fulde navn, se u. fuld 3.1. (et) galt navn, se u. II. gal (3 og) 4. tage guds navn forfængeligt, se forfængelig 1. deres navn er legion, se Legion 2. i forb. som give barnet navn (se Barn 2), barnet maa have et navn (Mau. 6865. D&H.), nævne barnet ved dets rette navn (se Barn 2), oftest brugt billedl. (jf. nævne en ting ved dens rette navn u. bet. 1.1). give (se ogs. I. give 15.17) ell. (nu kun) lægge navn til (noget), ved sit navn (sin underskrift) indestaa for (rigtigheden af) noget; give sikkerhed for, at noget er, som det udgives for at være; sige god for (jf. laane sit navn til noget u. laane 1.2). den gode Gud maa give sit Navn til Meget, der vistnok er ham en Afsky. Gylb.Novel. II.6. Hvor har dog (trafikministeren) kunnet lægge Navn til, at Statsbanerne for i Aar budgetteres til 5 Mill. Kr. Overskud? Pol.20/101921.2.sp.5. (højtid., arkais.:) kalde (se kalde sp. 109257ff.) ell. nævne ens navn N. N. *skjøn som det er ingen Plet paa Jorden, | Og Danmark nævner man dets favre Navn! Boye.PS.IV.151. med navns nævnelse, se Nævnelse. (kun) kende af navn, (jf. u. bet. 1.1) vide, at der eksisterer en (noget) af det navn (men ellers intet kende til ham, det); kun kende af omtale. Jeg har kun den Naade at kiende Baronen af Navn. Holb.HAmb.II.4. (jeg) ærgrede mig . . over, at han ikke engang kiendte mig af Navn. Bagges.L.II.33. *I kjender vel Berlin af Navn, | Og troer den er som Kjøbenhavn. Wilst.D.III.10. jf.: Verdens ældste, nu kun af Navn bekiendte Stammer og Folkefærd. Molb.DH.I.19. ⚚ i forb. som lydende, noteret paa navn, om værdipapirer: som lyder paa, er forsynet med ejerens navn (og ikke (blot) lyder paa ihændehaveren). JurFormularbog.5118. kalde paa ens navn, se kalde 1.2. † have N. N. til navn, have navnet N. N.; hedde N. N. Jeg er blefven spurt om, hvad det hafver været for Cammerherrer, og hvad de hafde til Nafn, som vare ved Kong Frederici IVti Croning og Salving Ao. 1700. Gram.Breve.294. svare (godt) til sit navn (til dels ogs. til de øvrige underbet.), se svare. under navn. under et fremmed Navn. vAph.(1759). rejse under et . . paataget Navn. D&H. (jf. bet. 2:) fortsætte en Forretning under sit eget Navn. Ludv. ved navn, (jf. u. bet. 1.1) som udtr. for, at et egennavn udtrykkelig angives. kalde (se kalde 2.5) ell. nævne ved navn. vAph.(1759). † (bibl.) ved angivelse af fleres navne: med navns nævnelse; særskilt. Hils vennerne ved navn (1819: Hver især!). 3Joh.15(Chr.VI). knyttet til en personbetegnelse: ved ell. † af navn N. N. ell. (nu l. br.) N. N. ved ell. af navn (jf. AaHans.BUS. 157), som hedder N. N. Har hand ikke fornummet, om en Person, ved Navn Niels Studenstrup er paa Vejen hid. Holb.11J. I.5. en riig, formuende Mand af Navn Nearchus. Suhm.II.189. hans Tjener, ved Navn Mikkel. Heib.Poet.VII.223. Der var en Mand ved Navn Ise. VilhAnd.(IslSagaer. III.221). talem. (op)slaa ens navn paa galgen, se Galge 1. slaa, skrive ens navn paa det sorte bræt, se sort. indskrive sit navn i historiens bog, se indskrive 2.1. det navn kan man skrive paa en sten og slaa en (død) hund, en tyr ihjel med olgn., se Sten. i forb. skam der gør (osv.), om mit navn det er, se Skam. 1.3) (uden for den sp. 101610 nævnte talem. især ) om nedsæt., haanende ell. hædrende, kælende benævnelse for en person; tilnavn, øgenavn, hædersnavn, kælenavn olgn. *Viis, Naadig og Retfærdig, | Dig og Din Throne værdig! – | Tag disse Navne med | I Graven. Ew.(1914).I.102. benævne, kalde (se kalde 2.5), nævne med (l. br. ved) et navn. *Lammet hviler ved Hyrdens Fod, | Nævnes med kjærlige Navne. Ing.RSE.VII.162. *Med onde Navne skal man nævne Svend | For denne Daad.Hauch. SGr.203. *aldrig nævnes vi med Navnet Kvindetræl! Dorph.Sofokles.192. talem. kært barn gives ell. (især) har mange navne, egl.: kært barn faar mange kælenavne; især overf.: der er mange forsk. ord for noget, der interesserer, ligger folk paa sinde. Mau.6866. Jeg (dvs.: Harlekin) har intet Navn, men det staaer til dig at give mig saa mange som du vil, thi du veed nok, at kjært Barn har mange Navne. Heib. Poet.I.253. 1.4) (jf. bet. 1.5) om betegnelse for en persons stand, rang, værdighed, stilling olgn.; titel; nu kun i tilfælde, der føles som hørende til bet. 1.1. alle Betiente, Høye og Lave, være sig hvad Navn og Titel de have kunde. DL.1–1–1. Lodde.NT.176. han forstaaer ved Ære ikke Navne, Baand, Ordener. Disse ere kun Ærens Tegn, ikke Ærenselv.NordBrun.(Rahb.LB.I.399). Herser hedd mine Fædre, og høiere Navn vil jeg ikke bære. Grundtv.Snorre.I.261. *Jeg være vil din Sanger, | O, skjenk mig dette Navn. Winth.HF.280. nu betragtes dette Navn (dvs.: “kelner”) som simpelt og fortrænges af . . Tjener. KNyrop.OL.I.4. jf. bet. 3: jo høiere een vil være paa Straa, og jo større Navn han vil have, jo skarpere bør han settes til rette, naar han begaaer de Feil, som han gierne kunde undgaae. Langebek.SA.35. 1.5) de foregaaende bet. (især bet. 1.1 og 1.4) anv. m. særligt henblik paa betegnelsen, benævnelsen, titlen osv. som noget ydre, uvæsentligt, tomt i modsætn. til det, der derved betegnes, den virkelighed, de realiteter, der ligger bag, ell. det, der skjuler sig derunder. er det en Strid om Lære, og Navne, og om den Lov, som I have, da seer selv til; thi jeg (dvs.: Paulus) vil ikke være Dommer over disse Ting. ApG.18.15. at Synd . . og Brøde kun ere tomme Navne. Mynst. Betr.I.73. Blot Navn uden Virkelighed. VSO. Glæde og Sorg: det er Navne; lad ham lære os, hvad Glæde og Sorg vil sige. Brandes.I.529. navnet gør intet til sagen, se Sag. ofte i forb. af ell. (nu næppe br.) i navn ell. (nu næppe br.) i navnet. der gives en Ven, som alene er Ven af Navn. Sir.37.1. *en Hytte lav, | Hus af Navn, men lig en Grav. Grundtv. SS.IV.212. (Theodorik) drog . . i Spidsen for en Hær . . til Italien, i Navnet som Hærfører for den østromerske Kejser. Bille. Italien.I.135. være Konge af Navn. D&H. i direkte modsætn. til af, i gavn (se ogs. u. Gavn 2) ell. i gerning(en) (jf. Gerning 1.1 og 3): I øvrigt vare de mere Krigere i Navn og til Anseende end i Gavn. Engelst.Forsv.301. (han) var saaledes paa den nordlige Deel af Øen saa godt som Konge, om ikke i Navn saa dog i Gjerning. Ing.EF.I.6. Saadan en Constitution havde Frankrig – i Navnet! – medens – i Gjerningen! et Oligarchie af Commiteer og Klubber traadte paa eengang de Vælgende og de Valgte under Fødder. Blich.(1920).XVI.13. i ordspr. som gavnet er bedre end navnet (se Gavn 2 slutn.), vi er mange til navn, men faa til gavn (Moth.N13. VSO. Feilb.), den ene har navnet, den anden (gør) gavnet (Moth.N13. VSO.). 2) forb. i, paa ell. ved ens navn († i navn af en. Heib.Poet.X.381. Hauch.DV.III. 63), brugt som udtr. for, at man nævner ell. beraaber sig paa et navn (1) som retfærdiggørelse for sine handlinger ell. for derved at opnaa en myndighed, magt olgn. 2.1) i udtr. for at nævne, paaberaabe sig, paakalde et højere væsen. hvor To eller Tre ere forsamlede i mit Navn, der er jeg midt iblandt dem. Matth.18.20. i frelserens, guds, herrens, himlens, Jesu navn olgn., egl.: under guddommelig velsignelse og bistand olgn.; paa guds (osv.) befaling ell. foranledning; ogs.: paa guds (osv.) vegne; for guds (osv.) skyld. velsignet være den, som kommer i Herrens Navn! Matth.21.9. *Saa vil vi glemme Sorg og Savn | Og holde Jul i Jesu Navn. SalmHj.125.10. gîf mig noget i guds nafn. Moth.N11. *I Navn | Af alle Helgene . . Du er i Kirkens Ban. Hauch.DV.III.63. *Rask rev han sig af Pigens | Blødt svulmende Favn, | Han sprang ud af Sengen | I Frelserens Navn. Winth.HF.49. (dagl.) i videre anv. (m. afsvækket bet.) som (mildt) edeligt udtr. ell. som udtr. for resignation, indrømmelse, tilladelse olgn. (“naar det endelig skal være, saa –”). *Hvis du dit Bryst, som er i Fare, | Trods min Advarsel ei vil spare, | I Himlens Navn! saa pib, saa hvæs! Bagges.V.249. vil I endelig slaas, saa i Guds Navn: frem paa Gaden, og ud for Haanden af hinanden! Drachm.DG.61. Den Lille maatte da i Guds Navn tage sin Bule. AndNx.DM.28. Feilb.I.510. om paakaldelse af onde aander. Fanden stiller løbske Bædster. Staae i Djævelens Navn! FOhrt.Danmarks Trylleformler.I.(1917).343. jf. smst. 522. jf. (eufem.): Hvor i Bødelens Navn er det mueligt at I paa saa kort en Tiid er bleven saa fuldkommen en Hov-Mand? KomGrønneg.V.117. (æda. i fathærs nauæn oc suns oc thæn hællægh and (DGL. II.22f.); efter Matth.28.19; kirk.) i daabsformularen: døbe i faderens, sønnens og den helligaands navn. Alterbog.438. i forb. ved ens navn, (især bibl.) under paaberaabelse af en. I skulle ikke falskeligen sværge ved mit Navn, saa du vanhelliger din Guds Navn. 3Mos.19.12. Herre! have vi ikke propheteret ved dit Navn? og have vi ikke uddrevet Dievle ved dit Navn? og have vi ikke giort mange kraftige Gierninger ved dit Navn? Matth.7.22. 2.2) i udtr. for at paaberaabe sig, henvise til en sag, idé, især for derved at begrunde og retfærdiggøre sine handlinger. Den paatænkte danske Massetilkendegivelse i Eftermiddags maa i Sandhedens Navn fastslaas som delvis mislykket. Berl Tid.1/31920.M.1.sp.3. det er ikke lutter gode ting, der udføres i frihedens navn ┆ 2.3) i udtr. for at paaberaabe sig en myndighed, hvis udøver man er, ell. i udtr. for at optræde som stedfortræder for en, paa ens vegne. (gud sagde:) Men den Prophet, som formaster sig til at tale et Ord i mit Navn, som jeg ikke haver befalet ham at tale, eller den, som taler i andre Guders Navn, den Prophet skal døe. 5Mos.18.20. Vil ikke Monfrere svare i mit Navn. Holb. 11J.IV.2. *ei i mit eget Navn og ei som Krigsraad Hans, | Men i Navn af alle Disse . . | Forebringer jeg en Klage. Heib. Poet.X.381. falsk Udfyldelse af et i en Andens Navn udstedt . . Dokument. Goos. II.75. spec. i forb. i kongens navn (VSO. D&H.), i kongens og lovens navn, (emb.) ifølge kongens befaling og i overensstemmelse med de herskende love. Hr. Drost Peder Hessel! Stadens Foged tager Eder i Kongens Navn til Fange. Ing.EM. I.92. Grundl.(1849).§94. I Kongens og Lovens Navn byder jeg Dig at holde Mund. AchtonFriis.JL.I.165. i forb. m. paa, især i udtr. som gøre gæld, købe (noget) paa ens navn, gøre gæld osv. paa ens regning. Alting maae kiøbes paa Dit Navn. Skuesp. VII.310. MO. D&H. 3) med tanke paa de til et navn (1), især en persons navn, knyttede forestillinger om tingens (personens) værd olgn. 3.1) det (gode ell. daarlige) omdømme, den værdsættelse, vurdering (og omtale), som noget (især: en person) er genstand for; ogs. (m. h. t. afdød person): eftermæle. (næsten kun i forb. m. kvalificerende adj. som daarlig, god, stor, ærlig). Derfor var hand leyet, at jeg skulde frygtet, og giort saa, og syndet; at det kunde have været dem til et ont navn (1871: Rygte) om mig, at de kunde have forhaanet mig. Neh.6.13(Chr.VI). Bedre er et godt Navn end en god Salve. Præd.7.1. Giøre sit Navn udødeligt. vAph.(1764). han naaede et stort Navn, uden at søge det. Sporon. Mod.241. (Peder Paars's) Følelse for Ære er Hensynet til “et ærligt Navn”. Vilh And.L.II.4. Oberst N. N. . . har et smukt Navn som Væddeløbsrytter. BerlTid.27/3 1926.M.7.sp.2. jf.: du haver Navn som levende (Chr.VI: du haver det navn, at du lever; 1907: du har Ord for at leve), enddog du er død. Aab.3.1. have et vist navn paa sig, anses for, have ord, ry for noget; især i forb. have et ondt (Moth. N12) (ell. intet godt. smst.) ell. (nu navnlig) ikke have det bedste navn paa sig. VSO. D&H. OrdbS.(Fyn). have et højt navn (hos en), (nu l. br.) være højt anskrevet, have en høj stjerne (hos en). (han fik tilladelse) til at udnævne sin Eftermand; en hidtil saa stor Sieldenhed . . at den meer end noget andet viiste, hvor høit et Navn Eskild havde hos Kirkens Overhoved.Molb.DH.II.392. Larsen. mit navn staar vel ell. højt (an)skrevet, (nu l. br.) jeg er godt anskrevet. Moth.N12. VSO. D&H. (jf. bet. 1) i forb. (delvis ogs. til bet. 3.2) som (bære, erhverve sig, fortjene olgn.) navn af noget, (nu l. br.) (have, erhverve sig osv.) ry for, anseelse for noget. de kiender mig ikke ræt, som bilder sig ind, at jeg er saadan en Mester i at dølge mig, som jeg bær Navn af hos nogle. Overs.afHolbLevned.126. erhværve sig et Navn af Befriere. vAph.(1759). *den, der vil fortiene Navn af viis. Rahb.PoetF.II. 124. det Navn man har erhvervet sig af at være god og elskværdig. Heib.TR.nr. 34.1. have, faa navn for, (nu l. br.) have, faa ord for; (komme til at) anses for, gælde for; spec.: anses for at være mester for, ophavsmand til noget (især: noget godt). (han) har Navn for at være venlig mod alle. Holb.Kandst.V.2. Han har Navn for, at han har skrevet Pasquillen. Høysg.S. 239. (han) fik . . Navn for et ærligt . . Menneske, hvilket han ogsaa var. Goldschm. VII.536. Herrer, der udtrykkelig vælge sig Borddamer, som have faaet Navn for at spise Meget, for at de selv kunne have Madro. RWatt.Kjøbenhavn-Melbourne-Paris. (1867).52. i forb. (et godt, ærligt olgn.) navn og rygte (sj. rygte og navn. MR. 1706.146). hun kom for Retten bevæbnet med 16 Attester om sin ærlige Navn og Rygte. Holb.Bars.V.7. du mister intet . . og vinder derimod et evigt Navn og Rygte, thi min Aand spaaer mig forud, at du er beskikket til noget stort. Suhm.(SkVid.XI. 133). vi bede Gud at beskierme . . vort Navn og Rygte imod Bagtalerens Tunge. Mynst.Betr.I.201. Fortællingen (kunde ikke) komme Nogen til Skade paa gode Navn eller Rygte. Chievitz.FG.11. værne (om) ens gode Navn og Rygte. D&H. (sjældnere:) Denne Gierning bragte Tempel-Herrerne i stor U-gunst og i et slemt Navn og Rygte hos alle Christne. Pflug. DP.933. 3.2) m. prægnant bet.: det at være alm. kendt og omtalt for noget godt, stort osv.; godt omdømme; berømmelse; (godt) ry; anseelse. (ofte i forb. som have (et) navn, skabe sig (nu næppe br. gøre, skaffe sig. Leth.(1800)) et navn). allene herved har (han) hiemlet sig Navn blant sande Digtere. Jacobi.Luxd.17. *Ret aldrig hans (dvs.: Hans Tavsens) Navn skal i danske Hjerter døe. Ing.RSE.VIII.294. Jeg (dvs.: en kunstner) har ikke skabt mig “et Navn”, som det hedder. Tops.III.430. denne Mand, hvis Navn siden da er fløjet Jorden rundt. Brandes.VII.644. alt, hvad der har Navn og vil regnes med til Selskabet . . har sikret sig Plads. AWinding.Vag.119. et europæisk navn, se u. europæisk 1. person af navn, en anset, bekendt person. VSO. Mau.II.69. D&H. person uden navn, ubetydelig ell. ukendt (ell. af almenheden kun lidet kendt) person. et Menniske uden Navn, uden Fortjenester og uden Grund-Sætninger. Ew.(1914).IV.114. Mau. II.69. ligesom Topsøe i levende Live var en anonym Forfatter, er han vedblevet at være uden Navn, men dog nærværende efter Døden. VilhAnd.VT.198. 4) om ell. med tanke paa den (person), der er bærer af et navn (1). 4.1) (især højtid.) bet. 1.2 brugt i forb. m. gen. (ell. poss. pron.) som omskrivning for den ved gen. (poss. pron.) betegnede bærer af navnet. (gud) skal give deres Konger i din Haand, og du skal udslette deres Navn fra at være under Himmelen. 5Mos. 7.25. Hvo som troer paa ham, dømmes ikke; men hvo som ikke troer, er allerede dømt; fordi han haver ikke troet paa Guds eenbaarne Søns Navn. Joh.3.18. helliget vorde dit navn, se u. hellige 1.1. i forb. som love (se IV. love 1.2), paakalde, prise guds ell. Jesu navn. hver den, som paakalder Herrens Navn, skal frelses. ApG.2.21. *Pris hans (dvs.: guds) Navn, hver Barnetunge! Ing.RSE.VII.32. i det han paakaldte Frelserens Navn, opgav (han) Aanden. Molb.DH.II.123. der staar gny om ens navn, se u. I. Gny. 4.2) (jf. Navnkundighed 2; især ) om person, som har (erhvervet sig) et godt (kendt, berømt) navn, som har et navn (3.2); kendt, omtalt ell. berømt personlighed. *Jorden om hans Navn er kiendt og æret. Bagges. NblD.43. *Hr. Luus, Hr. Usseldom, | Hr. Galdeguul, med fleer af disse Ravne, | Der leve af Nationens bedste Navne. PalM. V.147. At kende Historiens store Navne, at være i Forbindelse med Tidens Aand og Udviklingens Kæde. Skjoldb.KH.141. (“Strøget”) vrimlede . . den Dag af lutter kendte Navne. Leop.B.140. med den sidste Roman . . har (denne forfatter) ranket sig. Med den er han blevet et Navn. TomKrist. (Pol.16/51927.12.sp.3). 5) om et navn (1.2) i skreven, tegnet form osv. (enten fuldt udskrevet ell. (jf. Navnebogstav) forkortet til forbogstav(erne)); spec. (jf. Hulnavn, II. navne 2 samt Navnegarn ofl.) om saadanne bogstaver, broderede ell. tegnede paa linned olgn. (ofte i form af et monogram). nàunet stâer under brevet. Moth.N12. adskillige gemene Folk, som tildeels ikke kunde skrive deres Navn. Stampe.II.237. (de) kunne sye Navne, Bredsøm og Kjædesting. Blich. (1920).IX.66. I det tynde Græssvær over Høiene ere Navne udskaarne. HCAnd.SS. VI.9. Husk paa, at ingen Kugle kan ramme Dig, uden Vorherre først har skrevet dit Navn paa den. PalM.IL.III.442. brodere Navn paa Lommetørklæder.KLars.GV.132. VortHj.III1.105. sætte sit Navn under noget. Ludv.1.1 + de eksotiske Noveller jeg har skrevet, et Navn de fik at rende med som de faar beholde. JVJens.ÆU.143. 2.3 + (han) gav ham .. Lov til at gaa ind i Restaurationen og tage sig lidt paa hans Navn. Pont.D.59.
, især højtid., arkais.) v. hj. af en gen., fx. til bet. 1.1: *Moders Navn er en himmelsk Lyd, | Saa vide som Bølgen blaaner. Grundtv.PS.VI.186. *Maaskee du slige Ting vil kalde smaa? | Nuvel! det Stores Navn jeg ei dem giver. PalM.(1909).II.56. *Enhver, der kun til egen nytte stræber, | enhver, der bryder ud af togets række, | har altid friheds navn på sine læber. NMøll.E.3. til bet. 1.2 (nu ofte opfattet som og vanskelig at skelne fra en alm. poss. gen.): *Dit (dvs.: Dannebrogs) lyse Kors har hævet | Til Himlen Danmarks Navn. Ing.RSE.II.188. Tolkningen af Roskildes Navn er ikke let. Johs Steenstr.DS.66. jf. jøsses navn u. jøsses. til bet. 1.4: *Lad dem, som fik Forældres Navn, | O Gud, dig aldrig glemme. Salm Hus.329. til bet. 1.5: *O søde Jesu! lær mig, at | Jeg Troen ret kand kiende, | Den Troe, som har dig selv i Favn, | Fra den, som har vel Troens Navn, | Men er dog død og intet. Brors.124. 3. v. hj. af et præp.- led m. af, fx. til bet. 1.1: Alt hvad man giør formeget af, taber Navn af Dyd. Holb.Vgs. (1731).I.3. der gives Meninger, som fortiene Navn af Vildfarelser. Mynst.Ref.55. de smukke Dage i det sildige Efteraar, der faae Navn af den indianske Sommer. Hauch.VI.134. til bet. 1.2: det Navn af Cosmoligoreus. Holb.Philos.II.1. nu kun i forb. som bære, føre navn af (og under navn af, se ndf. l. 58ff.): det store faste Land, som fører Navn af den nye Verden eller America. Holb.Ep.V.55. den store Plads i Kjøbenhavn, som bærer Navn af Kongens Nytorv. HCAnd.III.157. til bet. 1.3: En Grusom kan aldrig fortiene Navn af tapper. Biehl.Cerv.LF.I.256. *Sky fremfor Alting Navnet af den Sære. PalM.AdamH.I.86. til bet. 1.4: han bærer navn af greve ┆ D&H. til bet. 1.5 (især i forb. som bære, have navn af): det skal have nafn af noget. Moth.N 12. har De da ingen Betiening, som De i det mindste kan have Navn af i Verden? Skuesp.V.461. Det skal have Navn af en Høiskole, men er det ikke. MO. ofte i forb. under navn af, fx. til bet. 1.1: de egentlig graphiske Værker, man besidder under Navn af Reiser. Bagges.L.I.IV. til bet. 1.2: Foreningen af Zahlkassen og Statsgieldskassen til een samlet Kasse under Navn af “Finants - Hovedkassen”. Bek.21/9 1849. til bet. 1.4: det unge, muntre, levende Paaskeæg, som under Navn af Kudsk kiørte for os. Bagges.L.I.101. han gaar under navn af onkel. AaHans.BUS.153. til bet. 1.5: Under Navn af Venskab skiulte han sine Hensigter. VSO. D&H. 4. (poet.) v. hj. af attrib. adj. Overdaadighed tog Overhaand, Tarvelighed blev forjaget, og det danske Navn (dvs.: navnet dansk(er)), som saa nylig havde været en Skræk for Naboer, begyndte nu at blive til Spot. Mall.SgH.477. (han) gienreiste . . atter det danske Navns Hæder baade til Lands og Vands. Molb.DH.II.147. 5. v. hj. af 1. led i en ssg., fx. til bet. 1.1: nældenavnet (dvs.: navnet nælde). MKrist.(Festskr.Feilb.49). til bet. 1.3-4 ssgr. som Dronninge-, Konge- (2), Kunstner-, Niddingsnavn. 1.1) om ord (næsten kun substantiv, “navneord”) m. henblik paa dets betydningsmæssige (leksikalske) indhold; især (navnlig sprogv.) om saadan betegnelse, der hører hjemme i en vis art, gruppe, klasse osv. Saa gav Adam alt Kvæget og Himmelens Fugle og alle vilde Dyr paa Marken Navne. 1Mos.2.20. *Hvad vil I da i Kiøbenhavn | De brave Jyder laste | Og ad saa ypperligt et Navn (dvs.: navnet jyde) | Med Eders Nakke kaste. Wadsk.51. jeg (skød) en stor Fugl, som var godt Vildbrad, men jeg veed ikke at give den Navn (dvs.: hvad den hedder). Robinson.I.115. Navne paa Konster, Videnskaber og Folkes (dvs.: personers) Alder. Høysg.S.12. ingen Udgivt anføres under et andet end dens egentlige Navn. MR. 1797.825. “Fortabt” er et Navn, der betegner den grændseløseste Jammer. Mynst. Betr.I.110. vi kunne . . ikke handle om (dvs.: behandle, omtale) Navne, uden at handle om de Forestillinger, som blive betegnede ved disse Navne. HNClaus.(Da.Folkeblad. I.(1835).33.sp.2). hun er min Huusjomfru . . Jeg veed ikke noget andet Navn til det; hun har jo bestyret mit Huus, siden hun var . . 26 Aar. Hostr.GE.59. Som jeg flere Gange har bemærket, lægger jeg ikke stor Vægt paa Navnet Religion. Det Farlige ved at bruge Ordet Religion i mere omfattende Betydning kunde være, at uærlig Akkomodation derved begunstigedes. Høffd.Rel.2233. Navne paa Bogstaver og Sproglyd. Mikkels.Sprogl.154. Blåmand synes . . at være navn for slangehoved (Echium). MKrist.(Festskr.Feilb.46). give noget (ell. en) et navn og lade det (ham) løbe ell. rende, (dagl.; delvis til bet. 1.2) kalde noget et ell. andet tilfældigt, fordi man ikke husker den virkelige benævnelse. Mau. II.68. Krist.Ordspr.224. Feilb.II.506.675. OrdbS.(Fyn). (kun) kende noget af navn ell. (nu næppe br.) af navnet, (jf. u. bet. 1.2) (kun) vide, at der eksisterer noget, der kaldes saaledes (men ellers ikke kende noget dertil). Kjerlighed kjender jeg kuns af Navnet. PAHeib.Sk.II.67. *Jeg kjender kun af Navn det fjerne Hav. PalM.U.34. ved navn, (jf. u. bet. 1.2) som udtr. for udtrykkelig anførelse af en tings benævnelse. I skulle ved Navn tiltælle dem Redskaberne (i tabernaklet), som de skulle varetage at bære. 4Mos.4.32. især i forb. kalde en ting ved (l. br. med. Holb.LSk. I.1) dens (ell. sit. Moth.N13. MO. S&B.) rette (rigtige) navn ell. nævne en ting ved dens (sit) (rette, rigtige) navn ell. (nu l. br.) give en ting dens (sit) rette navn (Moth.1G232), bruge den virkelige betegnelse for noget; især: sige noget rent ud, ikke bruge omskrivninger, mildere udtryk olgn. Grundtv.Da.Ordsprog.(1845). nr.1942. *Leilighedsdigtet, det stjæler min Tid og matter min Aand ud – | Giv det sit rigtige Navn, kald det Uleilighedsdigt. Hrz.D.IV.85. For en Dreng i Overgangsalderen med faa eller ingen Kammerater var det vederkvægende en Gang imellem at høre Tingene nævnte ved deres rigtige Navn. AndNx.DB.83. Man maatte ikke nævne (koldfeber) ved Navn, thi saa blev den bare værre, man skulde kalde den Utingen. AarbFrborg. 1918.106. gøgen, kragen, kukken raaber altid (paa) sit eget navn, se Gøg 1, I. Krage, I. Kuk. svaghed, dit navn er kvinde, se u. Kvinde sp. 93311. † (gram.) navneord (Nomen). Høysg.S.7. 1.2) om (forbindelse af) ord, der (uden hensyn til det betydningsmæssige indhold) tjener som en slags tegn, mærke for det enkelte individ, den enkelte genstand, lokalitet osv., hvortil det (ofte vilkaarlig, ved en særlig (daabs)handling) er knyttet; egennavn (2); proprium. Kong Roe, af hvilken den Klinte (dvs.: klint) Roesnæs synes . . at have faaet sit Navn, lige som den Jydske Klint Helgenæs af hans Broder Helge. Holb.DH.I.88. *De døbte dig (dvs.: kilden) og gav dig Navn. Bødt.59. *Dommeren spurgte mig først om mit Navn, | Jeg taug. Wilst.D.III.3. Mit Navn er Thomsen. FritzJürg.nr.25. Ved Firma (Firmanavn) forstaas det Navn, hvorunder en Forretning drives og Underskrift med Hensyn til samme meddeles. Hage.4192. jf. bet. 3-4: *Aarene rulle og skiftes om paa Jord, | og vore Navne glemmes som Sne, der faldt i Fjor. Lemb.D.106. eget navn, se u. egen 2 (og Egennavn). antage et (andet) navn, se antage 6.3. forandre, skifte navn, se forandre 2, skifte. lyde navnet Unkas olgn., se IV. lyde 3.2. (ens) fulde navn, se u. fuld 3.1. (et) galt navn, se u. II. gal (3 og) 4. tage guds navn forfængeligt, se forfængelig 1. deres navn er legion, se Legion 2. i forb. som give barnet navn (se Barn 2), barnet maa have et navn (Mau. 6865. D&H.), nævne barnet ved dets rette navn (se Barn 2), oftest brugt billedl. (jf. nævne en ting ved dens rette navn u. bet. 1.1). give (se ogs. I. give 15.17) ell. (nu kun) lægge navn til (noget), ved sit navn (sin underskrift) indestaa for (rigtigheden af) noget; give sikkerhed for, at noget er, som det udgives for at være; sige god for (jf. laane sit navn til noget u. laane 1.2). den gode Gud maa give sit Navn til Meget, der vistnok er ham en Afsky. Gylb.Novel. II.6. Hvor har dog (trafikministeren) kunnet lægge Navn til, at Statsbanerne for i Aar budgetteres til 5 Mill. Kr. Overskud? Pol.20/101921.2.sp.5. (højtid., arkais.:) kalde (se kalde sp. 109257ff.) ell. nævne ens navn N. N. *skjøn som det er ingen Plet paa Jorden, | Og Danmark nævner man dets favre Navn! Boye.PS.IV.151. med navns nævnelse, se Nævnelse. (kun) kende af navn, (jf. u. bet. 1.1) vide, at der eksisterer en (noget) af det navn (men ellers intet kende til ham, det); kun kende af omtale. Jeg har kun den Naade at kiende Baronen af Navn. Holb.HAmb.II.4. (jeg) ærgrede mig . . over, at han ikke engang kiendte mig af Navn. Bagges.L.II.33. *I kjender vel Berlin af Navn, | Og troer den er som Kjøbenhavn. Wilst.D.III.10. jf.: Verdens ældste, nu kun af Navn bekiendte Stammer og Folkefærd. Molb.DH.I.19. ⚚ i forb. som lydende, noteret paa navn, om værdipapirer: som lyder paa, er forsynet med ejerens navn (og ikke (blot) lyder paa ihændehaveren). JurFormularbog.5118. kalde paa ens navn, se kalde 1.2. † have N. N. til navn, have navnet N. N.; hedde N. N. Jeg er blefven spurt om, hvad det hafver været for Cammerherrer, og hvad de hafde til Nafn, som vare ved Kong Frederici IVti Croning og Salving Ao. 1700. Gram.Breve.294. svare (godt) til sit navn (til dels ogs. til de øvrige underbet.), se svare. under navn. under et fremmed Navn. vAph.(1759). rejse under et . . paataget Navn. D&H. (jf. bet. 2:) fortsætte en Forretning under sit eget Navn. Ludv. ved navn, (jf. u. bet. 1.1) som udtr. for, at et egennavn udtrykkelig angives. kalde (se kalde 2.5) ell. nævne ved navn. vAph.(1759). † (bibl.) ved angivelse af fleres navne: med navns nævnelse; særskilt. Hils vennerne ved navn (1819: Hver især!). 3Joh.15(Chr.VI). knyttet til en personbetegnelse: ved ell. † af navn N. N. ell. (nu l. br.) N. N. ved ell. af navn (jf. AaHans.BUS. 157), som hedder N. N. Har hand ikke fornummet, om en Person, ved Navn Niels Studenstrup er paa Vejen hid. Holb.11J. I.5. en riig, formuende Mand af Navn Nearchus. Suhm.II.189. hans Tjener, ved Navn Mikkel. Heib.Poet.VII.223. Der var en Mand ved Navn Ise. VilhAnd.(IslSagaer. III.221). talem. (op)slaa ens navn paa galgen, se Galge 1. slaa, skrive ens navn paa det sorte bræt, se sort. indskrive sit navn i historiens bog, se indskrive 2.1. det navn kan man skrive paa en sten og slaa en (død) hund, en tyr ihjel med olgn., se Sten. i forb. skam der gør (osv.), om mit navn det er, se Skam. 1.3) (uden for den sp. 101610 nævnte talem. især ) om nedsæt., haanende ell. hædrende, kælende benævnelse for en person; tilnavn, øgenavn, hædersnavn, kælenavn olgn. *Viis, Naadig og Retfærdig, | Dig og Din Throne værdig! – | Tag disse Navne med | I Graven. Ew.(1914).I.102. benævne, kalde (se kalde 2.5), nævne med (l. br. ved) et navn. *Lammet hviler ved Hyrdens Fod, | Nævnes med kjærlige Navne. Ing.RSE.VII.162. *Med onde Navne skal man nævne Svend | For denne Daad.Hauch. SGr.203. *aldrig nævnes vi med Navnet Kvindetræl! Dorph.Sofokles.192. talem. kært barn gives ell. (især) har mange navne, egl.: kært barn faar mange kælenavne; især overf.: der er mange forsk. ord for noget, der interesserer, ligger folk paa sinde. Mau.6866. Jeg (dvs.: Harlekin) har intet Navn, men det staaer til dig at give mig saa mange som du vil, thi du veed nok, at kjært Barn har mange Navne. Heib. Poet.I.253. 1.4) (jf. bet. 1.5) om betegnelse for en persons stand, rang, værdighed, stilling olgn.; titel; nu kun i tilfælde, der føles som hørende til bet. 1.1. alle Betiente, Høye og Lave, være sig hvad Navn og Titel de have kunde. DL.1–1–1. Lodde.NT.176. han forstaaer ved Ære ikke Navne, Baand, Ordener. Disse ere kun Ærens Tegn, ikke Ærenselv.NordBrun.(Rahb.LB.I.399). Herser hedd mine Fædre, og høiere Navn vil jeg ikke bære. Grundtv.Snorre.I.261. *Jeg være vil din Sanger, | O, skjenk mig dette Navn. Winth.HF.280. nu betragtes dette Navn (dvs.: “kelner”) som simpelt og fortrænges af . . Tjener. KNyrop.OL.I.4. jf. bet. 3: jo høiere een vil være paa Straa, og jo større Navn han vil have, jo skarpere bør han settes til rette, naar han begaaer de Feil, som han gierne kunde undgaae. Langebek.SA.35. 1.5) de foregaaende bet. (især bet. 1.1 og 1.4) anv. m. særligt henblik paa betegnelsen, benævnelsen, titlen osv. som noget ydre, uvæsentligt, tomt i modsætn. til det, der derved betegnes, den virkelighed, de realiteter, der ligger bag, ell. det, der skjuler sig derunder. er det en Strid om Lære, og Navne, og om den Lov, som I have, da seer selv til; thi jeg (dvs.: Paulus) vil ikke være Dommer over disse Ting. ApG.18.15. at Synd . . og Brøde kun ere tomme Navne. Mynst. Betr.I.73. Blot Navn uden Virkelighed. VSO. Glæde og Sorg: det er Navne; lad ham lære os, hvad Glæde og Sorg vil sige. Brandes.I.529. navnet gør intet til sagen, se Sag. ofte i forb. af ell. (nu næppe br.) i navn ell. (nu næppe br.) i navnet. der gives en Ven, som alene er Ven af Navn. Sir.37.1. *en Hytte lav, | Hus af Navn, men lig en Grav. Grundtv. SS.IV.212. (Theodorik) drog . . i Spidsen for en Hær . . til Italien, i Navnet som Hærfører for den østromerske Kejser. Bille. Italien.I.135. være Konge af Navn. D&H. i direkte modsætn. til af, i gavn (se ogs. u. Gavn 2) ell. i gerning(en) (jf. Gerning 1.1 og 3): I øvrigt vare de mere Krigere i Navn og til Anseende end i Gavn. Engelst.Forsv.301. (han) var saaledes paa den nordlige Deel af Øen saa godt som Konge, om ikke i Navn saa dog i Gjerning. Ing.EF.I.6. Saadan en Constitution havde Frankrig – i Navnet! – medens – i Gjerningen! et Oligarchie af Commiteer og Klubber traadte paa eengang de Vælgende og de Valgte under Fødder. Blich.(1920).XVI.13. i ordspr. som gavnet er bedre end navnet (se Gavn 2 slutn.), vi er mange til navn, men faa til gavn (Moth.N13. VSO. Feilb.), den ene har navnet, den anden (gør) gavnet (Moth.N13. VSO.). 2) forb. i, paa ell. ved ens navn († i navn af en. Heib.Poet.X.381. Hauch.DV.III. 63), brugt som udtr. for, at man nævner ell. beraaber sig paa et navn (1) som retfærdiggørelse for sine handlinger ell. for derved at opnaa en myndighed, magt olgn. 2.1) i udtr. for at nævne, paaberaabe sig, paakalde et højere væsen. hvor To eller Tre ere forsamlede i mit Navn, der er jeg midt iblandt dem. Matth.18.20. i frelserens, guds, herrens, himlens, Jesu navn olgn., egl.: under guddommelig velsignelse og bistand olgn.; paa guds (osv.) befaling ell. foranledning; ogs.: paa guds (osv.) vegne; for guds (osv.) skyld. velsignet være den, som kommer i Herrens Navn! Matth.21.9. *Saa vil vi glemme Sorg og Savn | Og holde Jul i Jesu Navn. SalmHj.125.10. gîf mig noget i guds nafn. Moth.N11. *I Navn | Af alle Helgene . . Du er i Kirkens Ban. Hauch.DV.III.63. *Rask rev han sig af Pigens | Blødt svulmende Favn, | Han sprang ud af Sengen | I Frelserens Navn. Winth.HF.49. (dagl.) i videre anv. (m. afsvækket bet.) som (mildt) edeligt udtr. ell. som udtr. for resignation, indrømmelse, tilladelse olgn. (“naar det endelig skal være, saa –”). *Hvis du dit Bryst, som er i Fare, | Trods min Advarsel ei vil spare, | I Himlens Navn! saa pib, saa hvæs! Bagges.V.249. vil I endelig slaas, saa i Guds Navn: frem paa Gaden, og ud for Haanden af hinanden! Drachm.DG.61. Den Lille maatte da i Guds Navn tage sin Bule. AndNx.DM.28. Feilb.I.510. om paakaldelse af onde aander. Fanden stiller løbske Bædster. Staae i Djævelens Navn! FOhrt.Danmarks Trylleformler.I.(1917).343. jf. smst. 522. jf. (eufem.): Hvor i Bødelens Navn er det mueligt at I paa saa kort en Tiid er bleven saa fuldkommen en Hov-Mand? KomGrønneg.V.117. (æda. i fathærs nauæn oc suns oc thæn hællægh and (DGL. II.22f.); efter Matth.28.19; kirk.) i daabsformularen: døbe i faderens, sønnens og den helligaands navn. Alterbog.438. i forb. ved ens navn, (især bibl.) under paaberaabelse af en. I skulle ikke falskeligen sværge ved mit Navn, saa du vanhelliger din Guds Navn. 3Mos.19.12. Herre! have vi ikke propheteret ved dit Navn? og have vi ikke uddrevet Dievle ved dit Navn? og have vi ikke giort mange kraftige Gierninger ved dit Navn? Matth.7.22. 2.2) i udtr. for at paaberaabe sig, henvise til en sag, idé, især for derved at begrunde og retfærdiggøre sine handlinger. Den paatænkte danske Massetilkendegivelse i Eftermiddags maa i Sandhedens Navn fastslaas som delvis mislykket. Berl Tid.1/31920.M.1.sp.3. det er ikke lutter gode ting, der udføres i frihedens navn ┆ 2.3) i udtr. for at paaberaabe sig en myndighed, hvis udøver man er, ell. i udtr. for at optræde som stedfortræder for en, paa ens vegne. (gud sagde:) Men den Prophet, som formaster sig til at tale et Ord i mit Navn, som jeg ikke haver befalet ham at tale, eller den, som taler i andre Guders Navn, den Prophet skal døe. 5Mos.18.20. Vil ikke Monfrere svare i mit Navn. Holb. 11J.IV.2. *ei i mit eget Navn og ei som Krigsraad Hans, | Men i Navn af alle Disse . . | Forebringer jeg en Klage. Heib. Poet.X.381. falsk Udfyldelse af et i en Andens Navn udstedt . . Dokument. Goos. II.75. spec. i forb. i kongens navn (VSO. D&H.), i kongens og lovens navn, (emb.) ifølge kongens befaling og i overensstemmelse med de herskende love. Hr. Drost Peder Hessel! Stadens Foged tager Eder i Kongens Navn til Fange. Ing.EM. I.92. Grundl.(1849).§94. I Kongens og Lovens Navn byder jeg Dig at holde Mund. AchtonFriis.JL.I.165. i forb. m. paa, især i udtr. som gøre gæld, købe (noget) paa ens navn, gøre gæld osv. paa ens regning. Alting maae kiøbes paa Dit Navn. Skuesp. VII.310. MO. D&H. 3) med tanke paa de til et navn (1), især en persons navn, knyttede forestillinger om tingens (personens) værd olgn. 3.1) det (gode ell. daarlige) omdømme, den værdsættelse, vurdering (og omtale), som noget (især: en person) er genstand for; ogs. (m. h. t. afdød person): eftermæle. (næsten kun i forb. m. kvalificerende adj. som daarlig, god, stor, ærlig). Derfor var hand leyet, at jeg skulde frygtet, og giort saa, og syndet; at det kunde have været dem til et ont navn (1871: Rygte) om mig, at de kunde have forhaanet mig. Neh.6.13(Chr.VI). Bedre er et godt Navn end en god Salve. Præd.7.1. Giøre sit Navn udødeligt. vAph.(1764). han naaede et stort Navn, uden at søge det. Sporon. Mod.241. (Peder Paars's) Følelse for Ære er Hensynet til “et ærligt Navn”. Vilh And.L.II.4. Oberst N. N. . . har et smukt Navn som Væddeløbsrytter. BerlTid.27/3 1926.M.7.sp.2. jf.: du haver Navn som levende (Chr.VI: du haver det navn, at du lever; 1907: du har Ord for at leve), enddog du er død. Aab.3.1. have et vist navn paa sig, anses for, have ord, ry for noget; især i forb. have et ondt (Moth. N12) (ell. intet godt. smst.) ell. (nu navnlig) ikke have det bedste navn paa sig. VSO. D&H. OrdbS.(Fyn). have et højt navn (hos en), (nu l. br.) være højt anskrevet, have en høj stjerne (hos en). (han fik tilladelse) til at udnævne sin Eftermand; en hidtil saa stor Sieldenhed . . at den meer end noget andet viiste, hvor høit et Navn Eskild havde hos Kirkens Overhoved.Molb.DH.II.392. Larsen. mit navn staar vel ell. højt (an)skrevet, (nu l. br.) jeg er godt anskrevet. Moth.N12. VSO. D&H. (jf. bet. 1) i forb. (delvis ogs. til bet. 3.2) som (bære, erhverve sig, fortjene olgn.) navn af noget, (nu l. br.) (have, erhverve sig osv.) ry for, anseelse for noget. de kiender mig ikke ræt, som bilder sig ind, at jeg er saadan en Mester i at dølge mig, som jeg bær Navn af hos nogle. Overs.afHolbLevned.126. erhværve sig et Navn af Befriere. vAph.(1759). *den, der vil fortiene Navn af viis. Rahb.PoetF.II. 124. det Navn man har erhvervet sig af at være god og elskværdig. Heib.TR.nr. 34.1. have, faa navn for, (nu l. br.) have, faa ord for; (komme til at) anses for, gælde for; spec.: anses for at være mester for, ophavsmand til noget (især: noget godt). (han) har Navn for at være venlig mod alle. Holb.Kandst.V.2. Han har Navn for, at han har skrevet Pasquillen. Høysg.S. 239. (han) fik . . Navn for et ærligt . . Menneske, hvilket han ogsaa var. Goldschm. VII.536. Herrer, der udtrykkelig vælge sig Borddamer, som have faaet Navn for at spise Meget, for at de selv kunne have Madro. RWatt.Kjøbenhavn-Melbourne-Paris. (1867).52. i forb. (et godt, ærligt olgn.) navn og rygte (sj. rygte og navn. MR. 1706.146). hun kom for Retten bevæbnet med 16 Attester om sin ærlige Navn og Rygte. Holb.Bars.V.7. du mister intet . . og vinder derimod et evigt Navn og Rygte, thi min Aand spaaer mig forud, at du er beskikket til noget stort. Suhm.(SkVid.XI. 133). vi bede Gud at beskierme . . vort Navn og Rygte imod Bagtalerens Tunge. Mynst.Betr.I.201. Fortællingen (kunde ikke) komme Nogen til Skade paa gode Navn eller Rygte. Chievitz.FG.11. værne (om) ens gode Navn og Rygte. D&H. (sjældnere:) Denne Gierning bragte Tempel-Herrerne i stor U-gunst og i et slemt Navn og Rygte hos alle Christne. Pflug. DP.933. 3.2) m. prægnant bet.: det at være alm. kendt og omtalt for noget godt, stort osv.; godt omdømme; berømmelse; (godt) ry; anseelse. (ofte i forb. som have (et) navn, skabe sig (nu næppe br. gøre, skaffe sig. Leth.(1800)) et navn). allene herved har (han) hiemlet sig Navn blant sande Digtere. Jacobi.Luxd.17. *Ret aldrig hans (dvs.: Hans Tavsens) Navn skal i danske Hjerter døe. Ing.RSE.VIII.294. Jeg (dvs.: en kunstner) har ikke skabt mig “et Navn”, som det hedder. Tops.III.430. denne Mand, hvis Navn siden da er fløjet Jorden rundt. Brandes.VII.644. alt, hvad der har Navn og vil regnes med til Selskabet . . har sikret sig Plads. AWinding.Vag.119. et europæisk navn, se u. europæisk 1. person af navn, en anset, bekendt person. VSO. Mau.II.69. D&H. person uden navn, ubetydelig ell. ukendt (ell. af almenheden kun lidet kendt) person. et Menniske uden Navn, uden Fortjenester og uden Grund-Sætninger. Ew.(1914).IV.114. Mau. II.69. ligesom Topsøe i levende Live var en anonym Forfatter, er han vedblevet at være uden Navn, men dog nærværende efter Døden. VilhAnd.VT.198. 4) om ell. med tanke paa den (person), der er bærer af et navn (1). 4.1) (især højtid.) bet. 1.2 brugt i forb. m. gen. (ell. poss. pron.) som omskrivning for den ved gen. (poss. pron.) betegnede bærer af navnet. (gud) skal give deres Konger i din Haand, og du skal udslette deres Navn fra at være under Himmelen. 5Mos. 7.25. Hvo som troer paa ham, dømmes ikke; men hvo som ikke troer, er allerede dømt; fordi han haver ikke troet paa Guds eenbaarne Søns Navn. Joh.3.18. helliget vorde dit navn, se u. hellige 1.1. i forb. som love (se IV. love 1.2), paakalde, prise guds ell. Jesu navn. hver den, som paakalder Herrens Navn, skal frelses. ApG.2.21. *Pris hans (dvs.: guds) Navn, hver Barnetunge! Ing.RSE.VII.32. i det han paakaldte Frelserens Navn, opgav (han) Aanden. Molb.DH.II.123. der staar gny om ens navn, se u. I. Gny. 4.2) (jf. Navnkundighed 2; især ) om person, som har (erhvervet sig) et godt (kendt, berømt) navn, som har et navn (3.2); kendt, omtalt ell. berømt personlighed. *Jorden om hans Navn er kiendt og æret. Bagges. NblD.43. *Hr. Luus, Hr. Usseldom, | Hr. Galdeguul, med fleer af disse Ravne, | Der leve af Nationens bedste Navne. PalM. V.147. At kende Historiens store Navne, at være i Forbindelse med Tidens Aand og Udviklingens Kæde. Skjoldb.KH.141. (“Strøget”) vrimlede . . den Dag af lutter kendte Navne. Leop.B.140. med den sidste Roman . . har (denne forfatter) ranket sig. Med den er han blevet et Navn. TomKrist. (Pol.16/51927.12.sp.3). 5) om et navn (1.2) i skreven, tegnet form osv. (enten fuldt udskrevet ell. (jf. Navnebogstav) forkortet til forbogstav(erne)); spec. (jf. Hulnavn, II. navne 2 samt Navnegarn ofl.) om saadanne bogstaver, broderede ell. tegnede paa linned olgn. (ofte i form af et monogram). nàunet stâer under brevet. Moth.N12. adskillige gemene Folk, som tildeels ikke kunde skrive deres Navn. Stampe.II.237. (de) kunne sye Navne, Bredsøm og Kjædesting. Blich. (1920).IX.66. I det tynde Græssvær over Høiene ere Navne udskaarne. HCAnd.SS. VI.9. Husk paa, at ingen Kugle kan ramme Dig, uden Vorherre først har skrevet dit Navn paa den. PalM.IL.III.442. brodere Navn paa Lommetørklæder.KLars.GV.132. VortHj.III1.105. sætte sit Navn under noget. Ludv.1.1 + de eksotiske Noveller jeg har skrevet, et Navn de fik at rende med som de faar beholde. JVJens.ÆU.143. 2.3 + (han) gav ham .. Lov til at gaa ind i Restaurationen og tage sig lidt paa hans Navn. Pont.D.59. 
