lytte, v. [ˈlydə] (nu kun jy. løtte (Gram. Nucleus.60. Høysg.S.59. vAph.(1759) (sa. (1764). ogs.: lytte). Lodde.NT.311. Feilb.II. 470), lutte (Wadsk.10. Skuesp.III1.86. MDL. Feilb.), lotte (Feilb.). – † lute. Moth.L231). -ede. vbs. -ning (Panum.40; om auskultation), jf. Lyt, Lytten. (sikkert laant fra (m)nt., jf. ty. dial. laus(s)en, lus(s)en, lure, lytte (og hty. lauschen), mht. oht. luzen, lure, ligge skjult, endvidere oeng. lutian, ligge paa lur, lutan, bøje sig, eng. dial. lute, ligge paa lur (se III. lude og jf. Lytten); tilknytning til præt. og perf. part. af IV. lyde synes dog at have fundet sted   ordet er egl. jy., men i løbet af 18. aarh. trængt ind i rigsspr., hvor det fra beg. af 19. aarh. har fortrængt IV. lyde i dettes bet. 1-2 (og til dels 3); sml.: jeg løtter . . er et Jysk ord . . dvs.: jeg lyer saa hemmelig til bag ved en dør. Cit.1727. (GkS789.22). Isteden for dette gamle og ægte Ord (dvs.: lyde) have nogle nylig begyndt at skrive Lytte, hvis Grund jeg ikke indseer. Sporon.EO.II.(1786).245) 1) staa paa lur; lure; spejde; ogs.: kigge; glo. Feilb.   i rigsspr. kun m. overgang til bet. 2.1: staa, ligge skjult, paa lur for at opsnappe andres tale, faa kendskab til, hvad andre taler om (jf. belytte). *I leied Lurere, | At lytte bag min Dør. Boye.Erik.34. *Her kan vi staae og lytte bag Busken. Hrz.D.I.98. “Var De Deltager i Samtalen?” – “Nej. – Jeg stod tilfældig i Nærheden.” – “Med andre Ord: De lyttede.” Rode.SF.169. jf. ndf. sp. 298⁴¹. 2) være anspændt ell. opmærksom for at opfange, opfatte noget v. hj. af høresansen.    2.1) anstrenge sig for at opfange (svage ell. fjerne) lyde (tale osv.); anspænde sin opmærksomhed (og samtidig forholde sig ganske stille) for (om muligt) at høre noget; spec. (m. overgang til bet. 2.2): undersøge ens lunger, hjerte osv. ved (især gennem et stetoskop) at høre paa organernes lyde (Panum. 40). hverken Øiet, eller det løttende Øre, finder noget at see eller høre. Lodde.NT.5. han lyttede med stedse spændt Opmærksomhed, men hørte dog intet Andet, end Vindens . . Pusten og sit eget Aandedræt. Blich.(1920).X.88. *En Gysen Kongen gjennemfarer, | Han lytter gjennem Vinduet ud; | “En Stevning!” Søtoft.Panth.61. *Hindufyrsten ligger vaagen . . da en sagte Gang om Huset | gennem alle Nerver skriger, | saa han lytter vildt beruset . . | Er det dig, du store Tiger? JVJens.Di.47.   i forb. m. efter, dels som præp.: Høysg. S.59. *Haren sidder paa Tuen, og klipper og lytter | Ræd efter Ørnen. Blich.(1920). IV.219. jf.: ubarmhjertige Dommere stode og lyttede efter den mindste Fejl, han (dvs.: en ung jøde) mulig vilde begaa (dvs.: under oplæsning af thora). Goldschm.I.111. dels (nu l. br.) som adv.: Hun lyttede efter, og da var det ligesom om hun hørte, at der blev spillet paa Claveer. HCAnd.V.34. PalM.II.25.   i forb. m. præp. til: lægge øret op til noget for at høre tydeligere. Lyt engang til Døren. VSO. *Til Hjertet lytted hun; | Men Hjertet det var brustet. Winth.HF.294. ved at lytte til hendes bryst konstaterede lægen en vidt fremskreden tuberkulose ┆   lytte op, (l. br.) løfte hovedet (spidse ører) for bedre at kunne høre. I det samme hørte hun en Vogn rumle tungt forbi . . Hun lyttede op. Pont. UE.114.    2.2) med opmærksomhed, agtpaagivenhed, interesse høre efter, paahøre noget (især: tale, musik olgn.). *Sang kan røre | Kiælent Øre. | Nu hun smutter | Hen og lutter. Skuesp.III1.86. *Lyt! Elskede! lyt! | Hør, Kjærlighed kalder | Den blomstrende Alder! Bagges.DV.² X.43. en opmærksomt lyttende tilhørerskare ┆ uegl.: (rygtet) udblæser . . hver Time, Menneskenes ulykkelige Begivenheder, rundt omkring den løttende Verden. Lodde.NT.267.   spec. (egl. til bet. 2.1): v. hj. af et modtagerapparat (søge at) opfange radioudsendelse; paahøre radioudsendelse. Undertegnede sad en Dag og lyttede i sit Apparat. Radio.1923/24. 136. (koncertudsendelsen) var . . for den, der forstaar at lytte med lidt historisk Indstilling, en udmærket fornøjelig Sketch om dansk Musik. Radiolytteren.¹/₁₁1930.6. sp.3.   i forb. m. efter, dels som præp.: *Har I og lyttet efter kielne Sange, | Som Hyrderne iblandt de skyldfrie Lam? Mynst. (SkandLittSkr.XX.324). *Jeg . . lytter efter Lærkens Sang. Wilst.D.II.81. den lille . . Fyr, der lyttede saa andægtig efter ham som en troende Kvinde efter sin Yndlingspræst. Schand.TF.II.60. dels (nu l. br.) som adv.: Lodde.NT.311. Der er underfuld Livs-Musik nok overalt; man skal kun vorde stille i sig og lytte efter. Sibb.II. 16.   (nu l. br.) i forb. m. præp. paa. (man) sagde . . at han . . gjerne lyttede paa Sladder. Pram.I.411. *Lad kun Østens Drot . . | Lytte paa den sorte Halvmands Triller. PMøll.I.98.   i forb. m. til, dels som præp.: *Skjalden tier, lyttende til Dig. Bagges. Ep.354. *lyt ved Søens Glar | Til Skovens Alvorstale. Winth.HF.210. *Jeg lytter til Vaarens syngende Kor, | til Lærken den jublende glade. Skjoldb.US.I.1. Mandag er der . . noget spændende at lytte til (i radioen). Radiolytteren.¹/₁₁1930.53.sp.2. dels (især højtid.) som adv.: *Og naar da Sangen toned, | Den Hjort . . | Vendte de brede Ører | Og lyttede til. Winth.HF.62. _*Den Smaa, han lytter med Andagt til, | og lover at være saa stum som en Sild. Rich.I.63. I, som ere Menighedens Forstandere, lytter til (Chr.VI: lyder til)! Sir.33.21.    2.3) paahøre, give agt paa en udtalelse (raad, anvisning olgn.) og indrette sin opførsel derefter; følge, rette sig efter raad, anvisning olgn.; lyde (IV.3) et raad olgn.; vist kun i forb. m. præp. efter og til. vAph.(1759).256. Menneskene . . vilde vende Ørene fra Sandheden, og hellere lytte efter alt Andet. Mynst.Taler.(1840).II.27. lyt til . . mit Raad. D&H. hvis han havde lyttet efter sin fars formaninger, var det aldrig gaaet ham saa galt ┆    2.4) (især ) bet. 2.1 (og 2.2) brugt m. obj. i forb. m. adv. ell. præp.-led.   i udtr. for at opfange, komme til erkendelse af, tilegne sig noget ved at lytte (2.1-2) (jf. af-, udlytte); ofte billedl. Lytte . . en Vellyd ud af hver Stavelse. Levin. *Alle mine Ord jeg lytter fra din Læbe. JPJac.DU.128. Bestandig maa han lytte, og bestandig er det Johannes Stemme, han lytter frem. Stuck.FO.91. det (er) lykkedes Olrik at lytte det gamle kvads (dvs.: Bjarkemaalets) storladne rytmer ud af latinens slæbevers. Letterst.tidskr.1903.412.   lytte (et sted) af, (sj.) undersøge, afsøge ved lytning. fra en eller anden Gærderygning skuede (en kat) ud over Landskabet og lyttede det af. Fleuron.K.143.   refl.; dels i forb. som lytte sig frem, ved at lytte (søge at) finde (vej) frem. *Rask gjennem Regn og Mørke | De lyttede sig frem. Winth.X.234. (i arbejderkasernen) rugede bestandig bælgmørk Nat; de der holdt til dèr maatte lytte sig frem som Muldvarpe. AndNx.PE.III.86. dels i forb. som lytte sig til noget, ved at lytte skaffe sig underretning om noget. *(Fama) havde videre ved Cabinettet luttet | Sig til Terminen, naar mand Smeldet (dvs.: brylluppet) har besluttet. Wadsk.10. e. br.

Lytte-, i ssgr. af lytte 2(1-2); af de herhenhørende ssgr. fremhæves: 1) ⚔ betegnelser for, hvad der henhører til den del af minekrigen, der bestaar i (ved lytning) at udforske fjendens minørvirksomhed, fx. (foruden de ndf. medtagne): Lytte-apparat, -hul, -tjeneste. 2) (telef.) betegnelser for indretninger, apparater, der sætter en (fx. en telefondame) i stand til at lytte til en telefonsamtale, fx. Lytte-bord, -knap, -ledning.