I. Lump, en. (nu næppe br. Lumpe. vAph.(1772).III. VSO.). [lom'b] flt. -er [ˈlom𝑏ər]. (ænyd., sv. d. s.; fra ty. lump, lumpe(n); maaske besl. m. III. lumpe og mht. lampen, hænge slapt ned; se ogs. I. Lumpe; sml. IV. lumpe, II. lumpen) 1) (nu næppe br.) lap; pjalt; klud; næsten kun i flt. gamle palter, og gamle lumper (1871: Klude). Jer.38.11(Chr.VI). Pamela.I.86. Skindlapper og uldne Lumper.Politievennen. 1798/99.109. VSO.   spec. om klude brugt til papirfabrikation. Reskr.²⁵/₅1708. Adr.²⁶/₂ 1762.sp.4. Kludene (hvoraf papiret laves) kaldes Lumper. Hallager.118. 2) (nu l. br.) tarvelig, nedrig person; pjalt; lumpen fyr. Paa Knæ, din Lump! Drachm. M.216. Hvad frygter De? De véd det jo saa udmærket: jeg er ingen Lump, og derfor kan De handle, som De gør. EBrand. LB.304. Bregend.HS.14. 3) (vel efter nt. lumpen (se I. Lumpen), opfattet som flt.) † i flt.: d. s. s. Lumpensukker. Lumper . . kaldes det sletteste sukker. Moth.L221.

II. Lump, en. se I. Lumpe.

I. Lumpe, en. [ˈlom𝑏ə] (ogs. Lump. Moth.L220). flt. -r. (ænyd. lump(e), sv. dial. lump, afhugget stykke træ, no. dial. lump, klods, tyk stump, lumpe, tykt fladbrød, oldn. Lumpr som tilnavn, eng. lump, klump, jf. jy. lumpi, tykt, fedt dyr ell. menneske, sv. dial. lumpa, tyk kvinde, sv. dial. lumpog, kort og tyk, no. dial. lumpen, tyk, rundagtig, samt holl. lomp, klodset; vistnok besl. m. Lubbe, men sammenblanding m. I. Lump synes at have fundet sted) 1) (nu næppe br.) lille tykt stykke ell. lille tyk del af noget; klump; klods. *mand danser vel ved Telle-Lyse Lumper. Sort.(NkS4°820.113). om træklods: VSO. 2) (dial.) om en slags kager ell. (nu kun) hvedebrød, hvedekage; tidligere ogs. (vel ved tilknytning til I. Lump) om ringe, daarlig kage (Moth.L220). kiøbe sig en Lumpe. VSO. MDL. OrdbS.(Loll.-Falster).

III. lumpe, v. -ede. (ænyd. d. s., nt. lumpen, hinke, gaa slapt og vaklevornt; maaske besl. m. I. Lump, IV. lumpe og eng. limp, halte; nu kun dial.   jf. dial. lumpen, lumpet, halt: MDL.335. OrdbS.(Loll.-Falster, Møn, Fyn)) halte; hinke; gaa besværligt. *Med skummelt Øyesiun til Fields den Bamse homper, | Paa Lalle-flikked Fod den arme Stakkel lomper. JFriis.37. Han (dvs.: en hest) lumper stærkt paa det ene Been. VSO. vor Mo'er bilder sig ind, at hun har saadan nogle pæne smaa Been, og derfor er hun altid bange for stort Fodtøi. Hun kan bedre lide at gaae og lumpe. AntNiels.FL.II.64. PRMøll.BL.80. MDL. Feilb. Thorsen.158. Kværnd. OrdbS.(Loll.- Falster, Møn).

IV. lumpe, v. [ˈlombə] -ede. vbs. jf. Lumperi. (fra ty. lumpen, opføre sig, leve som en pjalt, holl. lompen, behandle foragteligt; til I. Lump; jf. III. lumpe) 1) behandle paa en foragtelig, ringeagtende maade. Moth.L220. jeg (dvs.: assessoren) er saa gal paa de Kjæltringer, saa jeg gjerne selv vilde tage dem lidt i Skole. Det kunde more mig at lumpe dem lidt af. Hostr.EF.IV.2.   (sj.) i videre anv.: gøre til skamme; overgaa; overtrumfe. hvis man skulde maale Sproget efter de fremmede Ord, saa er vi bange for, at ikke blot Hr. Høgsbro vilde lumpe (Søren Kierkegaard), men ogsaa Hr. Lucianus Kofod. Hørup.I.207.   oftest i forb. (ikke) lade sig lumpe (nt. sik (nig) lumpen laten, hty. sich (nicht) lumpen lassen; især dagl.) (ikke) finde sig i ringeagtende ell. uretfærdig behandling; (ikke) tillade, at man stilles i skygge, ikke kommer i betragtning, bliver stukket ud; (ikke) ville staa tilbage for andre olgn. TBruun.VII.276. (der) fandtes . . dog Een, som ikke vilde lade sig lumpe, men heller vove sin Trøie. Grundtv.Saxo. III.222. vil I lade Jer lumpe af de Bispeknegte? ned med deres Taarne og Mure! Ing.KE.II.133. Kierk.XIV.250. Folk (gloede) paa mig . . men jeg vilde ikke lade mig lumpe, og jeg gloede igen. KMich. LM.150. OrdbS.(Fyn,Falster). 2) (sj.) anvende bedrageri, kneb, ufine midler. aldrig har jeg lumpet mig frem i Verden. AaIbs.FS.54. jf.: han har tillumpet sig Fordele paa anden Mands Bekostning. Det ny Aarh.II2.574. 3) (jf. nt. lump, en gnier; dial.) være karrig, paaholdende, kneben. Han lumper ikke med det. OrdbS. (Sjæll.).