I. ligge, v. [ˈlegə] Høysg.Anh.21. sa. AG.110. præt. laa [lå^?] (Høysg.AG.92); som gengivelse af jy. udtale (jf. DSt.1927.8) skrevet lo (Blich.(1833).VI.90); part. ligget [ˈlegət] (Høysg.AG.92) ell. (nu næppe br.) liggen (jf. forliggen (u. forligget), hosliggen (u. hosligge 1); jf. ogs. dial.- former som lej(e)n, leen. MDL.(Mors). Thorsen.157.191. Feilb. Brenderup.§27,8.189,2). vbs. (sj.) -else (se Ihjelliggelse u. ihjel- sp.79⁶²) ell. (sj.) -ning (jf. Gennemligning), jf. I. Liggende samt IV. Leje.   i ældre tid alm., nu kun i gldgs., vulg. ell. dial.-præget spr. sammenblandet m. lægge: Feilen er . . ganske almindelig i de høiere Classer og giver ingen ufordeelagtig Forestilling om den Talendes Dannelse. Heib.Pros.VIII.413. lægge . . der uophørlig i skiødesløs Tale, særd. i Kbh., men aldrig af Almuen, forvexles m. ligge. MO.¹ (jf.: Ifald ellers den Velopdragne behøver at erindres om Forskiellen paa disse Ord (osv.). TBaden.Suppl. 69). Levin.(Fædrel.1844.sp.12054). VDahlerup. Det da. SprogsHistorie.(1921).113. sml. ogs. Mikkels.Sprogl.349. sa.Ordf.334f. Thorsen.89. Feilb. Kort.105. som eksempler anføres: inf. lægge, præs. lægger (især i forb. m. adv., hvor ligge opfattes som trans.). Børn kunne ved en uforsigtig Moder eller Amme lægges ihjel. NyeHygæa.I.(1823). 351. se endvidere u. bet. 18.3, 31.2, 34.3 og 36.1 (jf. u. kagle 1 slutn.). præt. la(gde) [la·(')]: jeg lagde i Kvarter ved Værtshusholder Simonsen. Cit.1864.(RibeAmt.1913.571). Han (dvs.: en patient paa et hospital) la jo osse og var meget tørstig. Blichfeldt.AalborgAkvavit.(1904).34. jæ' la'e oppe paa Jensens Høloft. StormP.P.7. (hunden) la'e i min egen Seng og holdt sig saa nydelig ren. Arne.KorteBeretninger.(1918).35. part. lagt. *jeg har siden dis maat lagt | Til sengs. Sort.(SamlDanskeVers.¹VI.168). Videnskaber, som en Tiid lang havde lagt i Dvale. Holb.JH.II.592. Ved Landsbyen Hvidøre . . haver fordum lagt et lidet Kongelig Slot. EPont.Atlas.II.233. Ew.(1914).IV.39. Grønland havde i de ældre Tider lagt under Norge. Mall.SgH.251. Ting, der virkelig have lagt mig en Tiid lang paa Hierte. Rahb.Tilsk.1796.141. *Blev nu disse Vaaben bragt | Frem for Dagens lyse Flammer, | Efter at i mørken Kammer | Mange Aar de havde lagt. Oehl.L.I.113. *I Skoven tidt han havde lagt. Blich.(1920). X.22. *Hvorlænge har nu atter i Vuggen jeg lagt? Ing.DD.¹III.(1843).36. en Vise, som han . . havde lagt og grundet paa. PMøll.I.162. *Hun har | Ei lagt i Vandet to Minuter. Hauch.DV.¹III.143. Natgammel Snee dvs.: som faldt i Gaar, har lagt Natten over. VSO.IV.N40. de serviske Slaver, med hvilke Landet har lagt i Feide. Schiern.EF. 452. paa Hospitalet, hvor jeg har lagt. O Rung.SS.130. Nu havde Soen lagt en Gris ihjel igen! HuldaLütken.DegnensHus. (1929).17. (ænyd. glda. ligge (præt. laa, log, flt. log(h)e, lowe ofl.; part. ligget, ligen (DGrammat.III.182), leget, leyet, liet, le(g)en), æda. ligg(i)æ (part. lighæt; jf. æda. forlæghæn), run. (præs.) likr, ligær, ligir, (flt.) lik(i)a (jf. Wim.Run.II.21.IV.XIII), sv. ligga, no. ligge, oldn. liggja, eng. lie, ty. liegen, got. ligan; besl. m. lat. lectus, seng, gr. léchos; jf. III. lav, lejlig, Lejr, lægge) A. i alm., intr. anv. 1) befinde sig i en (mere ell. mindre) vandret, (ofte, jf. bet. 2) hvilende stilling paa jorden ell. en anden overflade.    1.1) om levende væsen. lig (1871: læg dig) paa din venstre side. Ez.4.4(Chr.VI). Koen ligger paa Marken. VSO. *Saa svinebandt de Karlen, | Og, væltet paa sin Ryg, | Han laae med Fraad for Munden. Winth.VII. 241. ligge til bords (dvs.: om græske og romerske forhold) ┆ ligge paa jorden, se Jord 2.3. ligge paa maven, ryggen, se Mave, Ryg; jf. ligge paa gruen u. I. Grue. ligge paa den lade side, se Side.   m. overgang til bet. 2.3, om person, der falder (bliver kastet til jorden, bliver dræbt). Hesten (bliver) skye, og sætter med mig over den brede Grøvt, og vips laae Mads Fods i Grøvten. Rahb.Tilsk.1799. 374. Feilb. hvor vil du ligge (dvs.: trussel i slagsmaal)? ┆ især i forb. ligge der, se bet. 20.1.   om stilling, hvorved kun en del af legemet er vandret udstrakt, ell. hvorved kroppen lænes til et støttepunkt. *Agnete, hun laa over Vuggen og sang. Grundtv. PS.VII.109. ligge med Albuerne paa Bordet. S&B. hun laa i vinduet og kiggede efter ham ┆ ligge paa knæ, se I. Knæ 2.2. jf. ogs. ligge i ens arm(e) u. I. Arm 1.3.    1.2) (jf. bet. 3) om ting: hvile (være lagt, anbragt) paa en af sine længdeflader; ogs. (især i forb. m. i) i videre anv.: være lagt, anbragt (deponeret) midlertidig paa et sted (i et gemme). Øxen ligger allerede ved Roden af Træerne. Matth.3.10. *Alt ligger dybt den faste Grundsten. Oehl.I.197. Bogen ligger paa Bordet. VSO. *Een Haand laae under Kinden. Winth.VII.243. Man tør maaskee antage, at den løsere graae Kalksteen, den kornede Kalksteen med Vermetus og Dentalium og den grønne sandige Kalksteen oprindeligen i samme Orden fra oven ned ad, have lagt paa deres oprindelige Leiringssted. GForchh. DG.48. Chaufførkasket med Remmen liggende over Pulden. PolitiE.¹⁷/₇1925.3. Nøglen laa paa et Klædeskab . . Pengene laa i en Æske. smst.¹⁹/₅1923.3. papirerne ligger i banken ┆ ligge paa lagene, se Lag 2.2.   talem.: arte dig, kobbernagle, du ligger i guld olgn., se Kobbernagle.   spec. om planter (jf. liggende perikon osv. u. bet. 17.1); især om planter (afgrøde), der er slaaet ned af regn ell. er mejet olgn. Naar Rugen har ligget 2 a 3 Dage paa Mov (dvs.: paa skaar), eftersom den behøver Tørring til . . saa opneges den. JPPrahl.AC.66. *Tidt dufted, tidt nikked Smaablomster ved Gry; | Før Aften laae de knust under Haglveirets Sky. Ing.RSE.VII.249. i sammenligning: *De fordum kiecke Mænd som visne Blomster laae. Holb.Paars.21. ligge i leje, paa skaar, se IV. Leje 1.1, Skaar.   om ikke helt vandret stilling. ligge paa hæld, se I. Hæld 2.1. 2) til bet. 1.1, m. særlig tanke paa den vandrette, hvilende stillings varighed (i et længere tidsrum), især p. gr. af trang til at søge hvile ell. p. gr. af sygdom, udmattelse ell. død.    2.1) m. nærmere bestemmelse (især præp.-led ell. adv.), der angiver leje, opholdssted m. m. ell. tilstand, aarsag olgn. *hans giest besaae | Dend ringe landsby-hytte: | Hans kar var leer, hand laae paa straa. Reenb.Æ.41. *Født er han, ligger svøbt i Løn | I Krybben. Grundtv.SS.III.39. *Barnet laae med varme Kind paa Puden. Ing. RSE.VII.238. *Paa Høstænget laae jeg i bedste Ro og Mag. Winth.VI.244. *Der laae hun dybt i Slummer. smst.VII.222. Der laa de (dvs.: religiøse fanatikere) . . med vanvidsfunklende Øjne, med Fraadeskyer for deres Munde. JPJac.(1924).III.241. StormP.P.7. i faste forb.: ligge i sæk og aske, i barselseng, i dvale, i hi, i hæk, i sengen, til sengs osv., se I. Aske 1, Barselseng osv.   i udtr., der angiver, at man dækker noget med sit legeme for at beskytte, forsvare det; om drage olgn., der ruger over sine skatte (jf. II. Drage 1): Hand ligger pâ sine penge, som en drage. Moth.L106. især (jf. bet. 2.6) om fugle, i forb. ligge paa æg. Moth.L105. Hønen ligger paa Æg. VSO. Feilb. talem. (jy.): han ligger paa æg (dvs.: er urolig, pirrelig). Feilb.   om døde ell. døende: (præsten, som) nu allerede i et halvt Aarhundrede havde lagt i Gravens Gjemme. Blich.(1920).VII. 46. *Hun (dvs.: en druknet) har | Ei lagt i Vandet to Minuter. Hauch.DV.¹III.143. ligge i det sidste aandedræt, for døden, paa dødslejet, i sin grav, i (ell. under) jorden, paa kirkegaarden, med næsen i vejret, paa sit yderste olgn., se Aandedræt (1.2), Død (I.1.1) osv.   m. præd. ell. tilstandsbetegnelse. Herre, min Dreng ligger hiemme værkbruden, og pines svarligen. Matth.8.6. *Halvdød af Puf og Skræk (dvs.: ved faldet) han laae et par Minuter. Bagges.I.62. ligge begravet, død, henslængt, henstrakt, lig, syg, udstrakt osv., se begrave 1.1 (og Hund sp. 662³⁸), død (II.1.1) osv.   i forb. m. sideordnet verbum (jf. Dania.III.172.245), ofte m. ret afsvækket bet. I Dag veed nu den Slyngel, at det er Torv-Dag, og dog alligevel ligger og sover saa lenge. Holb.Jep.I.1. man veed icke altid, hvor en Hund har lagt og søled sig. sa. Kandst.III.4. Lig, der laa og raadnede i Husene. JPJac.(1924).III.236. især i udtr. for driveri, dovenskab ell. sygelighed, som ligge og dase, drive, dvaske, flyde, hive, lanke sig osv., se dase osv.    2.2) om sengeleje; dels i udtr. for, at en person hviler, sover (i sin seng), dels for, at han holder sengen, er sengeliggende p. gr. af sygdom. ligge uden klæder. Moth.L107. Om Morgenen skal I ligge til Klocken ni eller halvgaaen ti. Holb.Kandst.III.4. Klokken er to! Kuns to! Den maae være mere – Jeg har lagt længere. Biehl.(Skuesp.III4.3). Jeg laae den hele Dag i Gaar. VSO. Hver af de unge Folk ligger for sig selv. smst. “er Fruen hjemme, hvad?” – “Hun ligger,” svarede Tjenestepigen. Schand.SF. 83. om barselkone: MO. AndNx.PE.III.224.   i forb. m. gaa. *Du (dvs.: gud) kender min Sidden og Staaen, du kender min Stræben langt fra, | Du har udmaalt min Gaaen og Liggen, er fortrolig med al min Færd. Ps. 139.3(Buhl). (nu næppe br.:) Han ligger og gaaer (dvs.: er snart syg, snart rask). VSO.   m. nærmere bestemmelse, spec. af aarsagen til sengelejet. ligge af sygdom. Moth.L 103. jeg laae af mine Saar. Tode.S.¹150. Jeg havde lagt af Nervefeberen. Blich.Skizzer.(udg.1899).10. Drachm.UB.229. ligge i sin mave (olgn.), se i sp. 12³ff. ikke kunne ligge tør (dvs.: ikke kunne holde vandet i sengen), se tør.   m. overgang til bet. 6.2; dels (foræld. og dial.) om barselkone (kirkegangskone): holde sig hjemme inden sin kirkegang. *Vor Barsel - Qvinde skal da efter Moden ligge | I nogle Uger, og det kand sig ikke skikke, | At hun sig lader see, sex Uger tælles maae, | Før uden for sin Dør hun drister sig at gaae. Spectator.53. jf.: kirkegangskonen ligger inden døre, sålænge hun ikke har været i kirke. Feilb. ligge inden, uden kirke, se Kirke 2.2. dels om patient: være under behandling. ligge under badskers hând. Moth. L107. R., under hvem den Syge laae, forordnede Aareladning og et blødgjørende Badevand. BiblLæg.XXIII.598. ligge paa hospitalet (ell. paa et hospital. Biehl.DQ.II.156). EdgHøyer.SÆ.6. ORung. SS.130. ligge i kur (hos en), ligge under kur, se II. Kur 1.   talem. han har ikke det (ikke den seng. Moth.S120), han kan ligge paa, (nu næppe i rigsspr.) han ejer ikke det nødtørftigste; han har ikke det, han kan hælde sit hoved til. Moth.L106. VSO. jf.: De kan tro, hun har baade at ligge paa og sidde paa (dvs.: er velhavende). PMøll.I.379. vil man ligge godt og sidde godt, skal man blive hjemme, se III. hjemme 2.1. som man reder, saa ligger man olgn., se rede. der laa jeg den nat uden dyne, se I. Dyne 1.1.    2.3) (undertiden m. overgang til bet. 2.4) være segnet, faldet om p. gr. af udmattelse, haard behandling olgn.; ogs. i udtr. for daarlige forhold, underkastelse olgn. Naar du seer din Uvens Asen ligge under sin Byrde, da vogt dig, at du ikke overlader det til ham; du skal løse Byrden af tilligemed ham. 2Mos.23.5. *Da disse usle Mænd (dvs.: de skibbrudne) saa hafde lagt en Time | Fast uden Følelse og ligesom i Svime. Holb.Paars.22. de Engelske Tropper . . vare sysselsatte med at opsamle og hidbringe (de saarede) fra de Steder, hvor de havde lagt siden Slaget. Agre.RK.44. *Brat af Slaget rammet . . | Ligger brudt og lammet | Du, vor gamle Mo'er (dvs.: Danmark). PalM.VIII.158. ligge paa knæ (knæerne), se I. Knæ 2.2.   talem. den, der giver, til han tigger, skal slaas, til han ligger, se I. give 3.1. (nu næppe br.:) den, der ligger, vil alle løbe over (dvs.: den besejrede, faldne spottes, ringeagtes af alle). Moth.L103. VSO.    2.4) om afdød; dels (jf. bet. 2.3): være faldet, dræbt, død. see, Holofernes ligger paa Jorden. Jud.14.17. Enhver laae paa Valpladsen, ligesom han havde staaet i Slaget. VSO. især i forb. ligge paa sine gerninger (nu sj. sin gerning. SøkrigsA.(1752).§559. Ing.LB.III.204), (jf. falde paa sin(e) gerning(er) u. II. falde 2.2; især højtid.) undgælde med livet for sine handlinger; ogs.: maatte bøde for, bære de uheldige følger af sine handlinger. (dersom) hand derover bliver dræbt af den, som vil forsvare sit Gods, da ligger hand paa sine egne Gierninger. DL.6–12–7. du skal snart faae Hierte-Stød . . Triumph Triumph! see der ligger den Hund paa sine Gierninger. Holb. Plut.V.3. *Han (dvs.: den dræbte) ligger paa sin Gierning, har sin Skiebne fortient. Oehl. XXXI.175. “Ingen Snakken længere!” svarte den forbittrede Jæger, “Du (dvs.: en krybskytte) skal ligge paa dine Gjerninger!” Blich.(1920).X.57. Hrz.XII.320. Feilb.   dels: være jordet, begravet. Han er ikke her, thi han er opstanden, som han haver sagt. Kommer hid, seer Stedet, hvor Herren laae. Matth.28.6. Saa laae David med sine Fædre og blev begraven i Davids Stad. 1Kg.2.10. Drachm.DG.129. i gravskrifter: *Her ligger Lieut'nant Stabel. Wess.271. Bagges.I.258.    2.5) om samleje; især i forb. ligge hos (jy. ved. Blich. (1833).VI.75 (jf. smst.90). Feilb.) en, (jf. u. bet. 25.1) have legemlig omgang med (en person af andet køn; if. Moth.L107: med et kvindfolk). hans Herres Hustru kastede sine Øine paa Joseph og sagde: lig hos mig. 1Mos.39.7. *Hun hafde Miiner som hun vilde noget tigge, | Jeg troer skinbarliggen hun vilde hos mig ligge. Holb. Paars.242. Efter det oprindelige Sagn laa Herakles i en Nat hos alle Kong Thespios' 50 Døtre. JLHeib.(StSprO.Nr.122.5). jf.: Hver, som ligger hos et Dyr, skal visseligen dødes. 2Mos.22.19. (nu l. br.) m. efterstillet præp. i forb. hun lader sig ligge hos: Moth.L104. hun er saa forpicket paa Masqveraderne, at hun lar sig ligge hos for Masqverade-Klæder. Holb.UHH.II.5.   ligge i ens arm(e), se I. Arm 1.3.   ligge med (oldn. liggja með; jf. ligge i med u. bet. 26.1; især vulg.) d. s. hun er en Allemandstøs! Hun har ligget med hvemsomhelst. Rørd.H.188. KnudRasm.MS.III. 146. du skal ha' en Kone, der er din Slave, èn til at ligge med. Gladkow.Cement. (overs.1927).91.    2.6) om dyr   (jf. u. bet. 36.1; især dial.) om fugl: ligge paa æg; ruge. hønen ligger. Moth.L103. Denne Fugl ligger tre gange om Aaret. vAph.Nath.I.512. “Det varer saa længe med det ene Æg!” sagde Anden, som laae; “der vil ikke gaae Hul paa det!” HCAnd.V.299. Feilb. Thorsen.157. SjællBond.86.   (jf. sidde; jæg.) spec. om rovvildt: hvile. Frem.¹⁶/₃1927. omslag.3. 3) (til bet. 1.2) uden tydelig forestilling om stilling: findes, være paa et sted i forholdsvis lang tid og (især) i samme, uforandrede tilstand.    3.1) være udbredt, spredt over noget. *Sneen fyldte Vei og Sti | Og laae paa Bøgens Top. Winth.HF.99. *Torv og Gade, | Hvor Sneen laae. Aarestr.SS.III. 191. *Støv laae paa alle Bænke. smst.172. Sneen ligger højt. Brehm.DL.³III2.88. m. overgang til bet. 3.2: vore Bøger, Papirer og øvrige Sager (har) siden staaet sammenpakkede i Skabe, og vore raa Materier ligget omkring paa Gulvet. Langebek.Breve.248.   (jf. fuld sp. 161⁶³ samt ndf. bet. 4.2) i forb. som der ligger fuldt af (ell. med). paa en chaiselongue laa der fuldt (sjældnere: laa fuldt) af kalksmuld ┆    om isdække. *Der ligger Iis paa Sø og Eng, | Derunder slumrer Voven. Winth. ND.88. Besøgene (mellem danske og svenske studenter i 1838) fortsattes i de følgende Uger, mens Isen laa. Danm Rig Hist.VI1.251.   uegl.; især om lys og skygge. Natten laa endnu over hele den øvrige Himmel. Goldschm.BlS.I.197. Den Luft, der laa under Lindetræernes Kroner, havde vugget sig frem over den brune Hede. JPJac.I.1. Udenfor ligger Sol over lysegrønne Skove. EBrand.UB.204.    3.2) henligge, være gemt (til senere brug); ofte m. bibet. af, at noget henligger i ubenyttet tilstand, halvvejs forglemt, uordentligt og forsømt. Her seer jeg en skiøn Syenaal ligge, som jeg maa tage op. Holb. UHH.I.3. det ene (brev) med Opskrift: Til Hr. N. N. (har) allerede en Tid lang . . lagt sammestæds. Adr.UT.1767.nr.32.4. *Blev nu disse Vaaben bragt | Frem for Dagens lyse Flammer, | Efter at i mørken Kammer | Mange Aar de havde lagt. Oehl.L.I.113. *Guldet det ligger dig for din Fod, | Du bukker dig kun for at faa'et. Winth.IV.43. der ligger guld under gyvelrod, se Gyvelrod. (jf. bet. 21.1) om afdødes efterladenskaber: De Breve af Provstens, der laa efter Sigrid, da hun var død. Bregend.GP.150. Feilb.   (landbr.) om mark: hvile; henligge til græsning. Denne Ager har ligget i to Aar. MO. D&H. Feilb.   om (spise)varer, der gemmes ell. i en tid underkastes en vis behandling. et Fad, hvorpaa der har lagt af den ædle græske Viin. JBaden.Horatius.I.78. Efterat Huderne have lagt to eller tre Maaneder i de første Kalkbade, saa ere de . . skikkede til at afhaares. JFBergs.G.240. graapærer har ikke godt af at ligge ┆ billedl.: Moab har . . ligget stille paa sin Bærme, og er ikke tømt af et Kar i det andet. Jer.48.11. ligge i salt, se Salt.   m. nærmere bestemmelse af tilstanden. ligge i aske (dvs.: være brændt), se I. Aske 1. (jf. udtr. falde i asken:) Kagen ligger i Asken (dvs.: der vanker ingen kage). VSO. ligge i grus, hulter til bulter, i een (h)jask, i kvag osv., se Grus (2) osv. om mark: ligge i brak, under fæfod, i vang, se Brak (II.3) osv.   m. præd. ell. tilstandsbetegnelse. det ligger øde. Moth.L103. Havre-Jorden bør besaaes Halvparten, og den anden Halvpart ligge gold. JPPrahl.AC.6. *Haugen laae forvildet. Winth.HF.18. Gaderne laa grelt folketomme. JVJens.KongensFald.(1913).47. ligge henstrøet, se henstrø. jf. bet. 3.3: Mosen ligger næsten tør i Sommertiden. D&H. om mark: ligge brak, se IV. brak. ligge lej, se II. Leje.   m. sideordnet verballed. Snebunkerne, der en Gang var fine og hvide, de ligger nu og kvadrer i et nedtrampet, halvtøet, haabløst Grumseri. Bregend. Den blindeRytter.(1927).59. ligge og drive, ligge og flyde, se II. drive 12.2, II. flyde 7.2.   lade ligge, (jf. IV. lade 10.1) lade blive liggende, urørt, uforstyrret; ofte uegl., m. h. t. arbejde olgn.: forsømme; undlade at udføre. Lad den Bog ligge! Høysg.S.24. han var et besynderlig jovialsk og selskabeligt Menneske, som stundom kunde lade Alting ligge for at more sig i Selskab. POBrøndst.RD.31. *Religionen lader helst jeg ligge. | . . det duer ikke | at gjøre den til Gjenstand for Dispyt. Schand.SD.X. *det la'er vi ligge (dvs.: taler vi ikke om). Sganarel.III.68.    3.3) m. afsvækket bet.: foreligge; forefindes; være til stede. dend første Part af Commissionen . . har i Aar og Dag været færdig, og har lagt (nu: foreligget) for Kongen. Gram. Breve.171. der ligger en reen Forordning, som tydelig viser, hvorledes der skal forholdes. Stampe.VI.86. Titel, Indledning o. s. v. ligger paa rede Haand, naar (bogtrykkeren) kan bruge det. Grundtv.B.II. 620. pengene ligger rede (ell. parat) til udbetaling ┆ ligge til grund, se I. Grund 4.2. ligge i haandskrift, se Haandskrift 1 slutn. ligge i vejen, se Vej. der ligger et hus (dvs.: der er stor uro, forvirring; maaske egl. til bet. 3.2), se Hus 16.   (m. overgang til bet. 10.2) om sag, forhold, der ikke umiddelbart kan erkendes, endnu ikke er kommet til udtryk ell. afgørelse. udi (de skrifter), som tillegges de helligste Kirke-Fædre selv, ligger skiulet den forgiftigste og skadeligste Lærdom. Holb.Ep. III.104. det Venskab, som saa tidlig havde lagt forborgen hos dem. PMøll.I. 154. den Agtelse, der laa ligesom i Atmosfæren omkring Manden. Goldschm.VIII.23. det ligger i grunden, se I. Grund 1.3. ligge i luften, se Luft. jf. ogs. det ligger i gudernes knæ u. I. Knæ 3.   om tanker, følelser; dels (jf. bet. 12.2; undertiden ogs. m. overgang til bet. 5; nu især arkais.) i udtr., der angiver, at man stadig mindes noget, har det i sinde: det ligger mig hart i hu.Moth.L104. Schandrup.(SamlDanskeVers.¹X.443). VSO. *Regisse! . . | I ved, at I ligger stærkt i min Hu. Hrz.VI.60. jf. ogs. Hu sp. 562⁹. ligge en i minde, se Minde (jf. ogs. frisk sp. 51⁷). dels i udtr. for, at man har vanskeligt ved at fremdrage noget fra hukommelsen, har svært ved at forme, fremkomme med sin tanke: ligge en paa læben, tungen, se Læbe, Tunge.    3.4) i videre (overf.) anv., om virksomhed: blive opholdt ell. forhindret; lide afbræk; standses. handelen, seilàtsen ligger. Moth. L103. Næringen ligger. VSO. nu kun (jf. ogs. u. bet. 10.1) m. nærmere bestemmelse: Vi gør Copenhagen til Stabelplads for Østersølandene, der ligger svagt (dvs.: hvor der ingen forretninger er at gøre). PLevin.LN. 23. Fabrik ved Fabrik ligger kold. Dag Nyh.¹⁶/₁₀1921.6.sp.5. jf. ogs. ligge nede u. bet. 30. ligge stille, se stille.   om plan, sag, paastand: mislykkes; blive til intet; falde til jorden. (faderen) forlangte, at han kom hjem . . i sin Ferie i Stedet for . . “at føjte rundt med fremmede” . . dermed laa det hele. Borregaard.VL.I.314. især i forb. ligge der, se bet. 20.   (jf. lade modet falde u. II. falde 1.6; nu næppe br.) om sindsstemning, især mod: være aftaget, sunket; være langt nede. da den Persiske Flode kom dem i Sigte, laae Modet paa de fleste Græker. OGuldb.VH. II.454. du og din Søster (vil maaske) misbillige Ideen, og saa ligger hele mit Mod. PalM.VIII.334. 4) (til bet. 3.1) m. subj.-skifte.    4.1) (nu næppe br.) være helt tildækket (af); i forb. m. med: det var . . kold Vinter; al Ting udenfor laae med Iis og Snee. HC And.VI.102. Bjergene laae med Snee. sa. Breve.I.200.   abs.; om vand: være isdækket. Søen laae . . det var uvist, om den gik op saa snart, at han kunde komme til at reise. Pram.VI.49. ViborgSamler. ⁸/₁1820.3.sp.2.¹⁵/₁1820.3.sp.1.    4.2) i forb. ligge fuld af (glda. d. s. (Rimkr.204); jf. u. bet. 3.1) være fuld af, opfyldt med. da laae hele Veien fuld af Klæder og Tøi, som Syrerne havde kastet fra sig. 2Kg.7. 15. MO. butikken ligger fuld af varer ┆  5) især i forb. m. paa: blive baaret af, hvile paa et vist underlag; især: hvile tyngende ell. trykkende paa.    5.1) m. tingssubj. Moth.L107. *En mørkeblaa Kjortel om de ranke Lemmer laae. Winth.VI.198. *Om Kjæmpekroppen en Brynie blaa, | Besat med funklende Stjerner, laa. Schaldem.CN.81. hele Tyngden ligger paa Hvælvingen. D&H. Byrden laa ikke ligelig fordelt paa Skuldrene. smst. m. overgang til bet. 3.1, om taage- ell. skydannelser: *Ofte og længe har Taagen | . . lagt paa dine Sletter. Blich.(1920).IV.215. D&H. jf.: (hun) sagde, at . . Veiret laa paa hende, som om der skulde skee en Ulykke. Goldschm. Hjl.III.203.   (spøg. ell. i trusler) om alvorlig tugtelse ell. irettesættelse, i udtr. som saa mange prygl, der kan ligge paa ham. Goldschm.I.149. Havde jeg været Kapitajnen, skulde Du faaet saa mange Tærsk, som der kunde ligge paa Dine Rygstykker. smst.VII.275. jeg (under) disse Aviskritikere alle de Prygl, der kan ligge paa dem. Schand.TF.II.104. PRMøll.BL. 80. skuld' han nu ikke ha' den største Lining, der kund' ligg' paa hans Bælle, den forbandede tombe Dreng. Aakj.VB.9. Jeg fik saa mange Skældud, som der kunde ligge paa mig. OrdbS.(Fyn).   uegl. de former, i hvilke accenten lå på endelsen. VilhThoms.Afh.II.418. der ligger lag, magt, vægt paa, se Lag 7, Magt, Vægt.   overf., især om noget ubehageligt, en byrde: berøre, vedkomme en; især: trykke, tynge en; om sag, anliggende: være paalagt; bero paa. skylden ligger pâ dig. Moth.L105. Ald Byrden i Huuset ligger paa mig. Holb.Stu.II.1. naar De ikke har kundet sætte over Gaardmuuren . . saa maae det allene have lagt paa dem selv, og ikke paa nogen Forhexelse. Biehl. DQ.I.155. bemeldte Ansvar, eller Hæftelse, som ligger paa Skibet. Stampe.I.4. *Alt ligger paa mig arme, stakkels Kone. Oehl. A.94. hvor knugende tungt Ensomheden laa paa hende. JPJac.I.144. Feilb. nu især i forb. som ligge en paa hjerte, paa sinde, se Hjerte 2.1, Sind. ligge paa lemmerne, se II. Lem 1.2.    5.2) i videre anv., især om levende væsen: udøve et stærkt pres ell. tryk paa (ved at lægge sig paa, læne sig til). ligge paa aarerne olgn.,  egl.: læne sig paa, trykke paa aarerne, saaledes at de løftes; holde inde med roningen. Goldschm.III.39 (se u. II. Aare). Baaden havde pludselig faaet et uventet Sving til den ene Side . . B. havde ligget paa sin Aare og H. pludselig taget et stærkt Tag med sin. Tops.II.83. (jf. bet. 8.2) om skib: ligge haardt paa roret, se haard 6.2.   (især fagl.) om hest, der er ivrig ell. fyrig og derfor øver et forholdsvis stærkt pres paa dele af seletøjet. hesten ligger pâ sælen. Moth.L106. Har en Hest store Kieber . . den ligger hart i Tømmen og trecker sterckt. HesteL.(1703).A3^r. ligge paa biddet († paa stængerne. Moth.L106), lægge sig paa biddet (se I. Bid 5). MilTeknO.   overf., om person, hvis anliggender er en magtpaaliggende, ell. især: som er en til byrde, plager, overhænger en. ligge en til byrde (ell. last, se II. Last 2.3), paaføre (økonomisk) besvær; være til byrde. holde Armoden ude, og saaledes tillige undgaae at ligge Communerne til Byrde. Blich.(1920).XVIII.153. KLars.SA. 122. ligge en paa halsen ell. nakken, se I. Hals 1.2, Nakke. ligge en paa (ell. om. Moth.L105) hjertet, (jf. u. Hjerte 2.1; nu næppe br.) optage ens tanker; være en dyrebar. *Du (dvs.: hustruen) baade Nat og Dag paa Hiertet ligger mig. Falst.Ovid.55. VSO. m. overgang til bet. 7.1: ligge en i øret (dvs.: overhænge), se Øre. 6) (til bet. 2) opholde sig; være et sted. (om ligge fast se fast sp. 793³).     6.1) bo, have ophold et sted, især for en kortere tid og oftest som gæst, logerende olgn. hos andre. naar vi regner en heel Maaned, som vi ligger i Byen; beløber dog logementet sig henved en Daler alleene. Holb.11J.I.2. har I seet et ungt Menniske heder Mariana, som ligger (dvs.: bor) ikke langt herfra? KomGrønneg.I.60. jeg fortsatte min Reise til Marselisborg . . men maatte reise til Aarhuus og ligge om Natten. HHans.PD.1. om Sommeren laa han paa sit Landsted i Nærum. Gude.O.75. jeg “laa paa et Vertshus”. Molb.Breve.XII. Vi har nu alle ligget paa Marienlyst og i Hellebæk. Drachm. EO.334. ligge i borgeleje, se Borgeleje 2. ligge i herberg, se Herberg 1. ligge i kvarter, bo, opholde sig et sted; nu især om militær. Moth.L104. vAph.(1759). ligge i Vinterqvarteer. VSO. ligge paa landet, se Land 6.2. ligge til leje, se I. Leje 1.2.   bo paa et sted for at nyde undervisning, studere. Pflug.DP.181. *Den Gang vi paa Regentzen laae. Wadsk. 42. Naar man har gaaet i en latinsk Skole, og, som det hedder, ligget ved Universitetet i nogle Aar. Winth.IX.3. Jørg.Liv. II.9. ligge paa distrikt, se Distrikt.   om militær: være indkvarteret, have kvarter et sted. den Tid Kreds-Tropperne laae udi Hamburg. Holb.Kandst.I.6. her paa Gaarden pleier altid at ligge Indqvartering. Hrz.I.256. Jeg (dvs.: en soldat) ligger for Øjeblikket i Assens og har faaet Permission paa et Par Dage. Hostr.S.8sc. TidensKvinder. ³⁰/₄1929.10. ligge i garnison, se Garnison 2.   om indespærring, frihedsberøvelse. han ligger . . i et Fængsel (nu: i fængsel). JSneed.VIII.361. vAph.(1759). ligge i indlager, karantæne, se Indlager, Karantæne 1. jf. ogs. ligge i jærn, lænker u. Jærn 2.4, Lænke samt: *O ædle Nino! hvor min Siæl det letted, | At see dig her (dvs.: i skærsilden), og ei i Helved ligge! CKMolb.Dante.II.56.    6.2) uden (tydelig) forestilling om bopæl, nattelogi m. m.: opholde sig, være et sted i forholdsvis kort tid og især i et bestemt ærinde, en bestemt hensigt; ofte m. ret afsvækket bet. *Jeg beiled til Mægtiges Naade, | Og evig i Forgemak laae. Rahb.PoetF.I.153. Efterat denne Hviletid (for hestene) er udløben, maa (postkarlen) ligge efter Retour i 6 Timer. Forordn.²⁷/₁1804.§33. ligge paa Udkik. VSO. *her jeg næsten græde maa af Sorg: | Paa Røveri jo nu vor Flaade ligger! Bagger.II.398. ligge i Ly, Læ. D&H. især i udtr. som ligge i baghold, paa lur olgn., se Baghold (3), Lur osv.   ligge for (oldn. liggja fyrir; jf. u. bet. 7.1 og 22.3) opholde sig et sted for at passe paa, vogte paa nogen ell. noget. *En Caper-Gast, som for os laae. JFriis.4. nu især (jæg.) i tilfælde som: (i parringstiden) hænder det stundom, at tre, fire Hanræve ligge for en Tæve i eet Kold Grave. Blich.(1920). XVI.91. Hunden ligger for Grævling. OrdbS.   i udtr., der betegner søfarendes liv. *Skal jeg ud af Landet rømme | og ligge paa Vandet hint kolde. DFU.nr.28. 95. især i forb. som ligge i søen (Dania. III.116) ell. paa havet: medlem af en æt der en stor del af sin tid lå på havet. Grønb. Vor folkeæt i oldtiden.II.(1912).241. Feilb.   om tropper i krig ell. under øvelser olgn. det Danske Rytterie, som nu ofver halfanden Maaned hafde lagt paa Grændserne til Landets Forsvar. Slange.ChrIV. 895. Soldaterne ligge i Lejr. D&H. ligge til felt(s), se I. Felt 3. ligge i marken, se Mark.   (ofte m. overgang til bet. 7.1) i forb. m. verbum. i steden for at ligge og vente her efter Breve, skulle I have reyst liige til jer Broer. Holb.KR.I.1. Her kommer de kongl. Fartøjer om Natten . . hvor skal jeg da faa 8 à 10 Mand samlet til at hisse Broen op . . Dog liger Ober- og Underofficerer, galer og tordner paa Bromanden, jeg skal lukke op. Cit.1756.(Hist MKbh.V.249). Der laae jeg nede i Aaen paa min Ege at fiske. Pram.II.332. jeg (dvs.: en skipper) . . har ligget og drevet Løshandel fra Skibet. AndNx.PE.II.201. Feilb. 7) videre anv. af bet. 6: leve under visse vilkaar ell. forhold; være i en vis tilstand ell. stilling.    7.1) især i forb. m. i: være beskæftiget, tilbringe tiden paa en vis (nærmere betegnet) maade; leve under visse (nærmere angivne) vilkaar; ogs.: befinde sig i en vis situation, være i en vis tilstand. I Præstegaarden laa man nu i fuld Oprydning. Pont.FL.400. Indsprøjtes Pituitrin under Huden paa en Kvinde, som ligger i Fødsel, vil der rejse sig en sand Storm af Fødselsveer. Ege&EThomsen.Menneskets Fysiologi.(1925).121. ligge i underhandlinger (med) ┆ ligge i, under bygning, i flytning, i handel med, i haussen, se I. Bygning 1.1, Flytning 2.1, Handel 4.2, I. Hausse. ligge paa sin egen haand, (nu ikke i rigsspr.) d. s. s. sidde paa sin egen haand (se Haand sp. 576⁴¹). VSO.II. 553.III.L135. ligge paa sin egen pung, (nu næppe br.) leve paa sin egen bekostning. VSO.   (nu næppe br.) m. nærmere bestemmelse, der angiver noget (konkr.), man stadig er beskæftiget med, optaget af: hænge over. [Schandrup.] Lacrymæ Crocodilinæ.(1699). B2^r. ligge i ell. over (Leth.(1800)) bøgerne, tilbringe al sin tid med læsning. Moth.L104.   i udtr., der hentyder til uheldige, forkastelige forhold ell. (især i forb. m. med) fjendtligt, uvenligt forhold til andre. dersom de ligge i et ont Levnet, og forholde at lade sig vie sammen.DL.3–16–12. den ganske Verden ligger i det Onde. 1Joh.5.19. to Herremænd, som altid laae i Fiendskab. Thiele.I.244. han ligger (dvs.: befinder sig) i en fuldkommen Misforstaaelse. Kierk.III.249. ligge om borde med en, se Bord sp.1000⁴⁵. oftest i udtr. som ligge i daskeri, filteri, i haarene paa hinanden, i klammeri, kævl, skænderi, strid, i totterne paa hinanden, i trætte, se Daskeri (2), Filteri (2), Haar (4) osv. (nu næppe br.) i forb. m. under: Begge disse Huse var ilde yndede af Regieringen; De havde lagt under Forfølgelser, end og mange Aar før jeg blev fød. CPRothe.JN. 21.   m. præd. ligge en køn, se III. køn 6.2. ligge ledig, se I. ledig 3.1. ligge stille, se stille.   i særlige forb. m. præp. ligge for noget, (jf. u. bet. 6.2 og 22.4) skulle i gang med et arbejde, en opgave olgn. Hand ligger for fàrten. Moth.L104. Bierne ligge for Sværm (dvs.: er nær ved at sværme). VSO. Feilb. især i forb. som ligge for en rejse, se IV. for 2.5. jeg ligger for tur derud (dvs.: har længe skullet derud) ┆ jf. bet. 8.1: den ferge ligger for børten (dvs.: det er dens tur; sml. Børt 1.2). Moth.L103. VSO. ligge med noget, (jf. ligge inde med u. bet. 28.4; dagl.) være i besiddelse af; have i beholdning. *Her har jeg jo en stor Geschäft . . | Jeg ligger nok med no'et Papir, | Der ikke netop sti'er. Blækspr.1908.4. BerlTid.¹²/₃ 1930.M.14.sp.6. OrdbS.(Falster). ligge paa en rejse, (jf. u. bet. 7.2; nu næppe br.) d. s. s. ligge for en rejse. Moth.L106. Stampe. I.93.   i forb. m. verbum. Alle ligger de og kives om vor Saligheds Sag. Pont.FL. 515. Vi kan ikke gøre ved, at de ikke kan lade hinanden gaa i St. Petersborg, men altid skal ligge og slaas. Ekstrabl.³⁰/₁ 1905.2.sp.2. Feilb.     7.2) (dagl.) om tilstand under bevægelse: befinde sig; færdes; i forb. m. paa: Om Sommeren laa Dreng paa uafbrudt Omflakken. JVJens.Br.80. Lægen ligger altid paa Landevejen. D&H. OrdbS.(Fyn). ligge paa rejse, (jf. u. bet. 7.1) være paa rejse. Holb.Paars.310. Derpaa seilede han til Kokin, hvor P. imidlertid laae paa sin Hiemreise.Reiser.I.102. CPalM. O.305. OrdbS.(Fyn).    i forb. m. verbum. Barnet bliver ikke kørt til Amtssygehuset. Ligge der i Mørke og Regn og Blæst og sjaaske med de arme Heste paa en 3, 4 Miles Tur frem og tilbage. ZakNiels.B.215. paa Holmgaard kommer jeg ikke. Den gamle T. er nok vred, fordi Mogens har ligget og rendt efter mig (dvs.: en ung pige). JakKnu.In.107. Her har én lagt og rakket med denne gamle Druknekasse (dvs.: et dampskib) i over en Snes Aar. AndNx.U.128. Og saa skal man ligge her og rejse en 5-6 Dage i det Vejr! AchtonFriis.AJ.108. Feilb. OrdbS.(Fyn).     7.3) om stilling i forhold til andre, om maade, hvorpaa man anbringer sig; især om rækkefølge. Det store 6-Dages Løb . . bragte en ret overraskende Sejr for Parret van Kempen-Dewolf, der saa sent som Tirsdag Aften laa paa Trediepladsen. NatTid.¹¹/₁₁1927.M.20.sp.5. ligge bagest, forrest, først, i spidsen olgn. Allerede fra Bloustrød meldtes det, at Axel Jensen (dvs.: en deltager i et kapløb) laa i Spidsen. Pol.¹⁰/₈1925.8.sp.6. det er (den) røde Hest med den hvide Blis, der ligger forrest. Tilsk.1930.I.234. herefter mere tilfældige udtr. som: Forsangeren han sang, og alle de andre, de laa bare i Enden (dvs.: sang med paa omkvædet). KLars.HPE. 158. (gaardens) Lader var brændt forleden Aften, mens alle Drenge som havde to Ben laa i Hælene paa Sprøjterne derhen. KNordent.JL.I.229. 8) (til bet. 6 og 7)  i forsk. udtr., der angaar et skibs stilling, tilstand m. m.    8.1) være i havn, oplagt, forankret et sted osv. *just det samme Skib, har lagt ved Lessøes Strand. Ew.(1914).V.9. det nærmeste engelske Linieskib laae . . en Miil syden for Sprogøe. Blich.(1920).XXV.106. *Hvor er I henne, store og smaa, | I Havets stærke Svaner? | Som smykkede her i Dammen laae | Med Dannebrogs røde Faner? Winth.IV.21. Skibet . . laa nu et Steds derude paa Søen og brølede og tog Lodskud. AndNx.PE.I.6.   m. nærmere bestemmelse af tilstanden. Skibet ligger i Aftakling. VSO. ligge for anker, til ankers, se I. Anker 1.3. ligge fortøjet, se fortøje. ligge med aarerne inde, se II. inde 2.1. ligge under, i ladning, se II. Ladning 1.1. ligge for modvind. SøLex.(1808). Scheller.MarO. ligge stille, tør, se stille, tør.   spec. om forankret skib (og dets stilling). ligge haardt i Touget. SøLex.(1808). ligge mellem vind og strøm olgn., om skib, hvis retning er paavirket baade af vind og strøm. SøLex. (1808). Harboe.MarO. Sal.²XV.806. ligge strømret, paa svaj, vindret, se strømret osv.   abs. Paketbaaden laae til Passagererne kom. VSO. (jeg) seer (skibene) i roeligt Veir med nedsænkede Segl at ligge i en uhyre Masse. HCAnd.Breve.I.21.    8.2) om et skibsskrogs forhold m. h. t. dybtgaaende, slagside m. m. Et Skib ligger paa lige Dybgaaende, naar Distancen fra Vandlinien til Kjølens Underkant er ligestor agter og for. Funch.MarO.II.86. ligge 10 Fod agter. Scheller.MarO. ligge dybt, paa hælen, højt, paa ret køl, lavt, paa næsen, styrlastig, se dyb (III.1.4) osv.    8.3) i udtr., der angaar et sejlende skibs forhold (sejlføring, kurs m. m.). ligge for Underseilene, Merseilene o. s. v. SøLex. (1808). (han) vidste til Punkt og Prikke, hvorledes (sluppen) laa for de forskellige Sejl. BerLiisb.S.5. hvorledes ligger (sejler) det Skib, der er i Sigte? Scheller.MarO. ligge over bagbord, med vinden styrbord ind, for styrbords halse (jf. I. Hals 6). SøLex.(1808). Scheller.MarO. mods. ligge over styrbord. smst. ligge bak, (jf. II. bak 1) ligge stille med bakke sejl. Scheller. MarO. ligge bi, se bet. 19. ligge bidevind, se bidevind. ligge over styrbords (bagbords) bov mfl., se Bov 2.2. jf. ligge over den juridiske bov u. juridisk slutn. ligge foroven, se foroven. ligge fuld og bi, ligge bidevind (jf. fuld sp.163³⁶). SøLex.(1808). ligge højt, se II. høj 1.4. ligge kurs, ligge paa kurs olgn., se Kurs 2.3-4. ligge under land(et), være nær ved, holde det gaaende tæt under land. Harboe.MarO. D&H. ligge lavt, se III. lav 1.3. ligge opbrast, rumt, se opbrase, rum. ligge under søen, være nede mellem bølgerne i høj søgang. Harboe.MarO. ligge underdrejet, se underdrejet. ligge nær ved, tæt op til vinden olgn., (kunne) styre saa nær op i vindretningen som muligt. Velbyggede Kuttere og Lystsejlere ligge Vinden nærmere, endog under 4 Streger; de vende paa 7-8 Streger. Bardenfl. Søm.I.169. Skibet ligger altsaa 6 Streger fra Vinden, hvad der ogsaa kan udtrykkes ved, at det vender paa 12 Streger. smst. 168. ligge ved vinden, ligge bidevind. SøLex.(1808). Bardenfl.Søm.II.9.   m. nærmere angivelse af kursen. ligge Nord efter. vAph.(1759). nu især i forb. som ligge nord an, se bet. 18.3. 9) være beliggende; have en vis beliggenhed.    9.1) i egl. bet., om lokalitet (hus, by osv.) ell. større ell. mindre afgrænset omraade (landomraade, landsdel): have en vis beliggenhed inden for et (land)omraade, i forhold til en anden lokalitet ell. et andet omraade. den Stad, som ligger paa et Bierg, kan ikke skjules. Matth.5.14. de to gârde(s) agre ligger i hinanden. Moth. L104. her ligger jo Tyskland og her strax ved Frankerig. Holb.Kandst.II.1. *I Dalens Skjød en Hytte laae. Thaar.PB.50. *Over den gule Hvedemark | Der kneiser en Bakke grøn, | Bagved ligger Finnesløvlil. Oehl.L.I.295. *Den (dvs.: solen) kommer fra den favre Kyst, | Hvor Paradiset laae. Ing.RSE.VII.237. Jomfruen veed da vel sagtens, hvor Grenaa ligger. Heib.Poet.VII. 287. Hans Landhuus ligger for sig selv. VSO. *Skade, at Amerika | Ligge skal saa langt herfra! HCAnd.SS.IX.72. Taabelige Dreng! ligger Rom i Vestindien? Rom er jo Hovedstaden i Italien. Fritz Jürg.nr.30. *I Danmark ligger der Hus ved Hus, | vel tusind smaa Huse paa Rad. Sødb.GD.131. saaledes ligger landet (dvs.: saaledes forholder det sig) olgn., se Land 5.3.   m. bestemmelse, der betegner forholdene som gunstige ell. ugunstige, omgivelserne som skønne ell. uskønne olgn. den gârd ligger beleilig. Moth.L103. Berlin ligger . . i en Ørk. Oehl.Er.IV.190. *Øerne smaa | saa græsfriske laa. Hostr.VV.57. De fleste danske Købstæder ligger kønt. HVClaus.DL. 153. jf. bet. 10.2: Als Kysten ligger aaben til Beskuelse fra Sundeved Siden. GSKrig 64.III.180.   have en ell. anden retning. det ligger imôd synden. Moth.L105. de fleste danske kirker ligger i Øst - Vest ┆  (nu næppe br.) om vej: føre, gaa i en vis retning. *Hr. Arild gjorde Kors for Bølgen blaa, | saa tog han den Vej, til Havsens Bund laa (dvs.: styrtede sig i havet). DFU.II. nr.31.22. veien ligger over hans agre. Moth.L105. jf.: Jeg har stort Besvær med at stige op ad Bjergene, og alle Veie her ligge op og ned. HCAnd.Breve.II.671.    9.2) (jf. bet. 10.1) uegl., især om enkelte ting i forhold til større hele: have sin plads; være anbragt paa en vis maade; sidde. Issehullerne . . ligge i Nærheden af de bageste og øverste Hjørner (af issebenet) eller i Pilesømmen selv. Saxtorph.O.36. Nej, hvor Du ser ud . . ikke Pille af Fedt paa Kroppen; og sikken Øjnene ligger i Hodet. KLars.Udv.Skrifter.II.(1921).25. ligge lejret, se IV. lejre 2.2-3.   om noget løst hængende (klædningsstykke; haar olgn.): falde; sidde. der (var) ikke noget at misunde på hele hans person, lige fra hans bulede hat til hans rævnede træsko: pjalter på pjalter lå derimellem. Hjortø. Fa.5. Mandens Haar “sad” i tunge Krøller og “laa” i sorte, faste Bølger om hans Hoved.Bønnelycke.NU.18. jf.: *Ironien laae | I tætte Kruser omkring Munden. Hrz.I.76.   om redskab, i forb. som ligge godt i haanden, se Haand 12.1.   midlertidig være (anbragt) i en vis stilling; især () i udtr. som: hvordan ligger Roret? Scheller. MarO. Roret ligger Bagbord (for at dreje til Styrbord). smst. 10) overf. anv. af bet. 9.     10.1) om tænkt stilling, især inden for en rækkefølge. Vort Standkvarter var det prægtige Hô- tel Alexandra i Menton, hvis Priser vilde have ligget langt over vore Evner, dersom ikke en af dets Ejere . . havde sikret os overkommelige Vilkaar. Schand.O.II. 370. Hendes indtagende Stemme ligger saa sikkert, og hendes rutinerede Foredrag er saa besnærende, at det vakte et Bifald, som fordrede Sangene om igen. Pol.⁴/₅1903.2.sp.4. Sandheden ligger i Midten. D&H. (skibets) dyrebare Olielast, hvis Værdi kan ligge mellem 10 og 15 Millioner Kroner. Pol.⁴/₅1921.7.sp.2. ligge fjernt, nær, se fjern 4.1, nær. ligge over ens horisont, se Horisont 1.2.   ⚚ i udtr. for børspapirers notering, stilling paa kurslisten. Russiske og spanske Papirer laa godt. BerlTid.³/₁₀1907.M.3.sp.6. Valutabørsen uensartet. Sterling . . og svenske Kroner laa svagere. NatTid.⁵/₁₁1920.Aft.7. sp.3. Saavel Banker som Handelsselskaberne og Trafikpapirerne laa uregelmæssigt, men dog overvejende fastere under jævn Handel. smst.²⁹/₅1922.Aft.7.sp.5 (jf. fast sp. 798⁶⁵).   om rækkefølge i tid, i forb. som ligge bag ved, forud for, se III. bag 5.18, forud 2.1. jf.: Der var kun to Børn, Sønnen . . 25 Aar gammel, og Datteren . . 5 Aar gammel. En Del mellem dem liggende Børn var alle døde. Schand. BS.5.   (jf. bet. 10.2) om fremtidigt liv, løbebane: fremtræde paa en vis maade for tanken, fantasien. Livet laa saa gyldent og lokkende for mig. Kofoed-Hansen.DL.59. *Veien ligger for dem, Ingen gaaer paaskraa, – | Det er danske Studenter med Kokarderne paa. Drachm.D.18. lader (os) aflægge . . Synden . . og med Udholdenhed gennemløbe den foran os liggende (Chr.VI: foresatte; 1819: anviste) Bane. Hebr.12.1(1907). ligge aaben for, se aaben sp. 9².    10.2) om sag, forhold: forholde sig, stille sig paa en vis maade; være af en vis beskaffenhed ell. natur. Saaledes ligger Sagen i Øjeblikket. Pol.²¹/₂ 1920.8.sp.1. (han) er valgt til at dirigere Røgningen i Forhold til som Salget ligger i København. BornholmsTidende.¹⁶/₅1928.3. sp.4.   frembyde visse muligheder for forstaaelse, erkendelse. Sandheden ligger klar. D&H. det ligger klart for mig, at (osv.). smst. ligge aaben, se aaben 5.6. jf. ogs.: Han forstod at tage sjælene fra den side hvor de lå åbne. Grønb. Religionsskiftet i Norden.(1913).22. ligge for dagen, se Dag 10.    10.3) (jf. ligge godt i haanden u. bet. 9.2; sml. IV. for 7.3) i forb. ligge for en, om arbejde, opgave, leveforhold: passe for; være egnet for; være let for. de boglige Kunster syntes ikke at være ganske efter hans Smag, eller, som Sangerne sige om vanskelige Partier, “at ligge for ham”. Winth.IX.5. Bastillens Indtagelse, et Æmne, der ret laa for Borel. Brandes.VI.331. Bue og Pil ligger ikke for den hvide Mand: han holder sig til Karabin og Revolver. Bogan.I.78. Fridericia.17&18Aarh. 262.   ligge for ens stemme (sj. røst. D&H.), egl. om musikstykke: den Romance dér ligger aldeles ikke for min Stemme. Hrz.XI.311. Det er en smuk Melodi, og den ligger godt for Deres Stemme. And Nx.M.169. (spøg.) overf., især i forb. m. nægtelse: ikke passe for ens evner ell. naturel. Den almindelige Etikette laa ikke rigtig for Carls Stemme. Dolleris.CarlMarkman. (1910).11. Tante Mekka sagde . . at Bestikkelse laa ikke for hendes Stemme. INalbandiàn.Barndom.(1915).101. 11) (til bet. 9.1) i forb. m. til ell. (især om direkte afhængighedsforhold) under: henhøre til ell. under.    11.1) (nu l. br. i rigsspr.) om (større ell. mindre) omraade: høre til; høre ind under. Moth.L106. Gaarden maa da . . have sognet til Horløf, som jeg erfarer af Kirkens Bøger; nu derimod ligger den til Carlrise Kirke. Cit.1759. (AarbPræstø.1927.89). den Residentz eller Boelig, der tilforn havde lagt til hans Embede. Stampe.IV.232. Rygen, som den Tid laae under Danmark. Mall.SgH.287. til Hovedgaarden ligger 160 Tdr. Land udmærkede Jorder. Hrz.XVIII.326. Tournai, der dengang laa under den franske Krone. JLange.I.315. Da Esbjerggaard nu atter laa til Riberhus, fik den Del i de store Afkortninger i Landgilden, som paa denne Tid indrømmedes Kronens Fæstere. RibeAmt.1915.54. Feilb. OrdbS.(Fyn).   (jf. bet. 6.1; nu næppe br.) om person. Hand ligger under det herskab. Moth.L107. Frue Kirke, til hvilket Sogn Bruden laae. Rahb.E.V.263.    11.2) om sag, forhold: angaa; vedrøre; henhøre til ell. under. Moth.L106. Det er ikke Meninger, men Handlinger, der ligge under Statens . . Opsyn. Birckner.Tr.178. en Major, saasnart han erholder Oberst-Lieutenants Caracteer, skal være frietagen for de Forretninger som ligge til Major-Chargen. MR. 1795.688. Det Literære og Artistiske ved Bladet ligger specielt under mig; jeg bliver Deres nærmeste Chef. Schand.TF.II. 235. jf.: Taalmodighed er den Dyd, som herefter meest vil tiene os begge; thi den ligger nu af alle Dyder meest til Bestillingen (dvs.: hanrejværdigheden). Holb.Ul.V.3. 12) (jf. bet. 10.3) i udtr., der angaar en persons naturanlæg, sindsbeskaffenhed og udslag heraf.    12.1) (til bet. 11.2) i forb. m. til ell. (vulg. og dial.) ved (KLars.HPE.39. OrdbS.(Fyn)) og især m. inf. ell. at-sætn. som egl. subj.; om naturanlæg: være egen for; især: være medfødt, nedarvet. Er det da et Talent, som ligger til Deres Familie? PAHeib.(Rahb.Min.1788.II.208). det ligger til vor Æt, at vi tidt kunne see, hvad der er skjult for Andre. Hauch.V. 107. Det laa ellers ikke til Frøken Stine at stjæle, men af Kagerne stjal hun. Bang. HH.66. En stærk Selvfølelse laa til ham som Fædrenearv. TroelsL.BS.II.16.   (l. br.) om (pludselig opdukkende) forestilling: være naturlig for; falde en ind. Det laa ikke til nogen at tro at den Enøjede, alles Fader, kunde være død. JVJens.Br.160. sa.M.II. 84.    12.2) i forb. m. i, især om sindsbeskaffenhed i det hele: indeholdes i; bo i. jeg har, uden at rose mig selv, saa nobelt et Gemyt, som der kand ligge udi noget Menniske. Holb.Pern.II.3. Det ligger jo i Familien at være abnorm. SundhedsKollForh. 1903.22. Der ligger baade ondt og godt i Folk. OrdbS.(Fyn). i alm. spr. nu især i forb. det ligger en i blodet, se Blod 2.3.   (nu næppe br.) om ytringer, der er udtryk for en persons sindsbeskaffenhed. Hør, hvilke Ord der kand ligge i den Knegt. Holb.Er.II.2. Jeg har aldrig tænkt min Livstid, at der kunde ligge slige Ord i en Bondedrengs Mund. smst.IV.4. 13) (overf. anv. af bet. 1.2 og 3.2-3) især i forb. m. i, om noget abstr.: være indbefattet i, staa i sammenhæng med, bero paa noget andet, navnlig paa en saadan maade, at det (det rette forhold) ikke umiddelbart kan erkendes.    13.1) indeholdes i; være indbefattet i; være skjult i. At en systematisk Fuldstændighed ingenlunde har lagt i denne vor Lovgivers Plan, indlyser ved det første Øiekast. AS Ørsted.Haandb.I.96. der ligger en stor Magt i den menneskelige Genialitet. Goldschm.II.343. Der ligger nu en Gang noget Vemodigt og Dæmpende i Eftermiddagen. Drachm.UB.188. heri laa der ingen fare ┆   m. h. t. ord, miner ell. andre udtryk for tanker ell. følelser. *Det laa i hendes Øjekast, | Hun havde Ord paa Munden. Grundtv.SS.V.479. *Hvad laae der ei i dette Sprog, | Der uden Toner lød! PalM. Poes.II.323. hvormeget kan der ikke ligge i et lille Suk, eller lægges deri. HC And.VII.80. det laa ikke i hans udtalelser ┆  jf.: *To brune Øine jeg nylig saae, | I dem mit Hjem og min Verden laae. HCAnd. X.477.   ligge bag, bag ved, se III. bag 1.5 slutn., 4.1 slutn., 5.18.   i forb. m. under: være skjult under ell. i; stikke bag ved. under Deres . . Yttringer . . ligger en lille Tvivl angaaende mit Skuespillerkald. Hrz.JJ.II.300. især i forb. som der ligger noget under (nu næppe br. herunder. VSO.II.559), der stikker noget under. D&H. Den Tanke, som ligger under, angaar i Virkeligheden ikke Liv og Død, men politiske og sociale Spørgsmaal. PJohansen. DødensBillede.(1917).134. Digter De ikke? sagde jeg hen i Vejret. – Nej, sagde han hovedrystende og lo. Jeg forstod, at der laa noget under. Buchh.UH.33.    13.2) have sin grund i, kunne forklares ud fra; have til forudsætning, være afhængig af; bero paa; bunde i. jeg (tror) ikke at den egentlige Aarsag til Armod og Betlerie hos os ligger i nogen af Delene (dvs.: mangel paa godgørenhed og arbejdslyst). OeconT.II.99. Vanskeligheden ligger i Ordene og ei i Tingen. VSO. *Sligt ligger i de Dødeliges Kaar: | Jo længere man læser til Examen, | Desmeer sandsynligt man den ikke faaer. Hrz.AN.232. Kierk.V.93. Selv kan jeg ikke slaa mig rigtig løs. Det ligger i vor svenske Opdragelse. FrPoulsen.MD. 56. deri (heri) ligger knuden, se I. Knude 2.2. B. m. obj. (obj.-lignende bestemmelse). 14) m. (ikke-refl.) obj. (jf. ogs. u. bet. 8.3).   (jf. bet. 2.2) frembringe ved, faa ved (for langt) senge-, sygeleje. (man) besmører den Syge (med brændevin), for at forekomme, at han ei ligger sig Hul (dvs.: faar liggesaar) i Lænderne eller Ryggen. Aaskow.A.115. (den syge) har nok ligget store Huller paa sig af Snavs og Utøj. AndNx.DM.III.64.   m. adv.; især m. obj., som betegner en genstand, der øves vold mod, overlast paa ved liggen. ligge Græsset ned. MO. ligge Dynen igiennem (dvs.: slide den itu ved stadig brug). smst. Hønen har ligget et Æg itu. D&H. ligge ihjel, se ihjel 3. ligge æg ud, ligge sin tid ud, se bet. 36.1-2. (l. br.:) Jeg elsker at krybe ind i Naturen . . at forsvinde i en Kløvermark eller ligge en Byge af paa Maven under nogle unge Graner i en Hedeplantning. VilhAnd.AD.112. 15) refl. (især m. præd. ell. i forb. m. adv.). ligge sig fordærvet (dvs.: svække sig ved for langt sengeleje). VSO. Naar man har ligget sig træt på den ene side, skal man lægge sig på den anden. Krist.Ordspr.586. spec. i forb. ligge sig igennem, (jf. Gennem - liggen, -ligning) faa liggesaar. B GBaumgarten.Lægebog forMødre.(1789).91. Patienten har lagt sig igjennem, hvorved Lænderne ere gangrænerede. PhysBibl. XVIII.440. S&B. C. part. liggende i særlige anv. (nu vulg. ell. dial. liggendes. Slange.ChrIV.356. Esp.§199. UnivBl.I.396. jf. Kort.170). 16) knyttet til verbum   i forb. blive liggende; især til bet. 2.1-2, jf. Mikkels.Ordf. 412; til bet. 3(1-2): det Fede fra min Højtid skal ikke blive liggende Natten over til om Morgenen. 2Mos.23.18. Førend jeg vexler mine Croner for ringere, end 12 pro cento, før skal de smuk blive liggende, jeg meener, jeg skal nok faae dem udpiint, naar det Ostindiske Skib skal bort. Holb.11J.III.2. til bet. 6 (og 7-8): Disse Gesandter . . bleve . . stille liggendes udi dend Kiøbstæd Horsens, for at opbie Kongens Hiemkomst. Slange.ChrIV.356. Min eneste Fejl var, at jeg blev liggende i Baissen. ORung.SS.116. skibet blev liggende for anker hele natten ┆   som præd. ell. tilstandsbetegnelse knyttet til obj.; til bet. 2.1: I skulle finde et Barn svøbt, liggende (Chr.VI: liggendes) i en Krybbe. Luc.2.12. Og hun gik bort til sit Hus og fandt Barnet liggende paa Sengen og den onde Aand udfaren. Marc.7.30(1907). især til bet. 3.2, i forb. have liggende: En anden har en gammel Hare liggende. Holb.Vgs. II.1. Herre! se, her er dit Pund, som jeg har haft liggende (1819: forvaret; Chr.VI: hvilket jeg havde henlagt) i et Tørklæde. Luc.19.20(1907).   m. flg. inf. Jeg traf ham liggende paa sin Sofa og ryge en Pibe. Mikkels.Sprogl.264. jf. sa.Ordf.46.57 samt Dania.III.173. 17) attrib. (ell. substantivisk).    17.1) m. aktivisk bet.   om person; til bet. 2.2 i talem. (ved misforstaaelse af den u. hosligge 1 anf. talem.): Liggende (dvs.: sengeliggende) Datter er bedre end ophængt Søn. VSO. især til bet. 6.1 i forb. som liggende gæster: et Sæt liggende Fremmede fra Hovedstaden. Blich.(1920).XX.15. De liggende Gjæster (i logihuset) vare gaaede i Seng, de siddende havde forladt Lokalet. Schand.F.372. Paa store Herregaarde kan der undertiden være Plads til omkring tredive liggende Gæster. VortHj.IV2.85. Efter et Besøg som liggende Gæst, sender man et lille Brev med Tak for udvist Gæstfrihed. EGad.TT.64.   til bet. 1.2, om ting: som indtager en vandret ell. meget hældende stilling. En liggende Stræg imellem tvende Tal. Høysg.S.a2^r. En liggende Figur, forestillende Sundet. Charlottenb. 1794.20. stærkt liggende Skrift. AlfrLehm. G.20. liggende dampmaskine, ⚙  dampmaskine, hvor cylinderaksens stilling er vandret. Sal.²V.487. liggende knæ,   dæksknæ, hvis arm ligger parallelt med dækket; horisontalt knæ. Funch.MarO.II.59. liggende kors, (især herald.) kors (3), hvis arme danner et kryds (⨉); Andreaskors. PBGrandjean.Heraldik.(1919).81.   (bot.) om plante(stængel); spec. d. s. s. fremliggende 2; især i plantenavne, fx. liggende perikon, Hypericum humifusum L. (Lange. Flora.699), pil, Salix repens L. (Funke. (1801).II.118. nu alm.: krybende pil, se krybe 3.2), potentil, Potentilla procumbens L. (Rostr.Flora.I.217), ravnefod, Coronopus procumbens Gil. (Lange.Flora.614).   (nu næppe br.) til bet. 3.2, om gods, ejendele: som gemmes hen, henligger ubrugt; ogs. om jordegods ell. andre urørlige ting. den sande Lyksalighed bestaaer efter (den gerriges) Tanker i at have Overflødighed paa liggende Midler. Spectator.224. liggende Gods. vAph.(1759). Liggende Grunde, Jordgods, eller anden ubevægelig Eiendom. Leth.(1800). *Jeg i min Gaard her ude | Har nok guldhornet Kræ, | Dertil kulsorte Stude | Og liggende Guldfæ. Grundtv. PS.III.461. liggende fæ, se Liggendefæ.   liggende stemme, ♫ liggetone. Geb.MusK.61. HPanumB.Ill.Musikleksikon. (1924).363.   meton. (jf. FalkT.Synt.217), i forb. liggende stilling. Mikkels.Sprogl. 369. sa.Ordf.414. Sædvanlig findes disse kar nedgravede i liggende stilling. Vid SelskMedd.HF.II5.9.    17.2) (nu næppe br.) m. pass. bet.: som er indrettet til at ligge i; især om bærestol olgn. til befordring af syge i liggende stilling. Herholdt.RH.63. Patienten kan (næppe) taale Transporten indelukket i den siddende eller liggende Portechaise. Wendt.LM.64. HRMagnus.En gammel LægesLiv.(1920).38. D. i særlige forb. m. adv. (og trykstærk præp.; jf. ogs. u. bet. 14-15).   hovedtrykket ligger oftest paa adv., i forb. ligge der, ned, sammen alm. paa ligge. 18) ligge an (jf. anligge).    18.1) (jf. an 2; især ⚙) til bet. 1.2 (og 9): være anbragt saaledes i forhold til noget andet, at det er i umiddelbar nærhed af det, berører det, slutter tæt til det. Det ene Huus ligger tet an i det andet. VSO.I.171. man lægger . . ovenpaa Jærnbjælkerne, hvis Overside ikke altid er ganske plan, en tynd Paaforing, som Gulvet kan ligge an paa. Gnudtzm.Husb.175. Ved Øvelser i Aftræk (dvs.: ved skydning) iagttages, at højre Haand med sin fulde Flade ligger an mod Kolbehalsen. Skyderegl.9. 5 Garns Platting . . bruges ofte til at klæde Perter med, hvor de ligger an mod Stænger og Rigning. KuskJens.Søm.47.    18.2) (jf. anligge 2; nu næppe br.) til bet. 5.2: overhænge, plage (med bønner olgn.); bede, forestille indtrængende. De ligge Gud ideligen an med Bøn, at han vil bevare dem fra dette Onde. Ruge.FT.333. Slange.ChrIV.1464.    18.3) (jf. anligge 3)  til bet. 8.3: styre (og holde) en bestemt kurs. ligge Nord, Øst an. SøLex.(1808). hvad ligger vi an? Scheller.MarO.   ved sammenblanding m. lægge. legge Nôrd an. Moth.L88. 19) ligge bi,  til bet. 8.3: holde saa tæt op til vinden som muligt i haardt vejr med saa smaa sejl ell. saa langsomt gaaende maskine, at skibet har ganske ringe ell. slet ingen fart; ligge underdrejet. ligge bie for en Fokke, en Mesan. SøLex.(1808).16. Corvetten laae bi for Stormstagseil og klodsrebet Store Mersseil. StBille.Gal.I.68. Scheller.MarO.195. ligge bi for takkel og tov, se Takkel.   ligge fuld og bi, se bet. 8.3.   (sj.) billedl. *(den gamle sømand) nu maa ligge bi blandt Landets Krabber (dvs.: sejler ikke mere). Heib.Poet.IX.210. 20) ligge der (jf. II. der 1.3; dagl.).    20.1) til bet. 1.1 og 2.3, om person: henligge (i hjælpeløs tilstand, uden at kunne røre sig) efter et fald, efter at være slaaet til jorden, dræbt osv.; ofte billedl.: have lidt et nederlag; være slaaet ud; være færdig. Nysted.Rhetor.41. *Der ligger han; jeg staaer; mig fryder Viin og Noder. Stub.83. *Der laae vor Jeppe (dvs.: faldt ned af træet) – Grenen knak. Bagges.I.62. Soldaten (huggede) Hovedet af hende. Der laae hun! HCAnd.V.4. Soberhed, Respekt og Pligtopfyldelse! Det stiver af – ellers saa laa jeg der længst. Drachm.F.I.382. JPJac.(1924).II.50. “Dagbladet” forsikrede os hver Dag, at alt var i Orden, Napoleon passede paa, nu skulde Prøjsen snart ligge der. ESkram.(Studenterbogen. (1896).66). jf.: (præsten) trak Kjolen af: der ligger Præsten, og her staaer Manden. Blich.(1920).VII.78 (sml. ogs. ChrHansen. De tre ældste da. Skuespil.(udg.1874).53).   ligge der en køn, en smuk, se III. køn 6.2, smuk.    20.2) til bet. 3.2 og 3.4, om ting: være knust, ødelagt, i uorden efter et fald, kast olgn.; ogs. billedl., om virksomhed, plan olgn.: mislykkes; være spildt; være færdig. *hvor faar Glæden Ende, naar | Hans Penge-Pose Svindsot faaer, | Og Thomas sig indfinder? | Saa ligger hele Stadsen der. Graah.PT.I.302. *Klask! Æggene der paa Jorden laae! HCAnd.X.548. Dèr laa hele Arbejdet! To Hundrede Mand stod løse og ledige. And Nx.PE.II.214. Bergstrøm.PD.41. 21) ligge efter (jf. oldn. liggja eptir, være ugjort, forsømt, samt efterligge; l. br.)    21.1) til bet. 3.2: være efterladt. D&H.    21.2) til bet. 6: blive tilbage paa et sted (efter at ens rejseselskab er draget bort). VSO. 22) ligge for.   22.1) (jf. forliggende) †  til bet. 1.1 (2.1), i forb. m. med: indtage en saadan stilling, at en legemsdel ligger særlig langt fremme. Barnet kom dødt til Verden, og saaledes som om det fra Begyndelsen havde lagt for med Rumpen. Phys Bibl.I.456.    22.2) til bet. 3.3: foreligge; forefindes. Hvorledes kand een seyle paa Møllesteen, som ligger Tings Vidne for at være skeet nogle gange over Limfiorden? Holb.UHH.I.5.   nu kun m. afsvækket bet., især om genstand for betragtning, undersøgelse (jf. IV. for 18.6). Dirigenten (fandt) at det slet ikke kunde komme under Afstemning, fordi den Sag ikke laa for. JLange.Kunstværdi.(1876).24. jeg syntes blot, at Højre nu . . maatte indse, at Partiet ikke kunde holde sig længere, og at en hæderlig Kapitulation maatte ligge for. Schand.O.II.56. ligge lige for, se VIII. lige 7.4.    22.3) (jæg.) til bet. 6.2, om hund: halse og angribe. til Ræve og Grævlinger (Brokker) er (gravhunden) anvendelig og ofte uundværlig, da den til dem Begge ligger for. Blich.(1920). XVII.56. Naar Hunden nu har lært at søge tilbørligen . . saa øves han i at ligge for. smst.XVIII.98. OrdbS.    22.4) (nu næppe br.) til bet. 7.1, om bier: skulle til at sværme; ligge for sværm. Fleischer.B.175.441. 23) ligge frem (jf. fremligge)   (nu næppe br.) til bet. 9.2: rage, stikke frem (foran noget andet). den højre Lunge laae dog meget frem, og bedækkede Hjertet næsten ganske. BiblLæg.VIII.271. 24) ligge hen (jf. henligge).    24.1) om person; især til bet. 2.1 (2.3) om en syg: være i en meget afkræftet tilstand. Moth.L 107. VSO. den Syge . . laa stille hen og blundede. JPJac.I.86. De sidste Dage laa han stille hen og vilde Ingen se. Pont.LP. VIII.255. jf.: Under Ofringen blev der taget Varsler af Dyrenes Sprællen . . Hvis Offerdyret laa sløvt hen, blev der ikke givet Pilgrimmene Adgang til Templet. FrPoulsen.DG.42.   (nu næppe br.) til bet. 7.1: være ørkesløs, ubeskæftiget. Pigen har nu ligget hen uden Tieneste . . i to Aar. VSO.II.553.    24.2) til bet. 3.2 og 3.4, om ting. (de) kunde ikke lide at se det Stykke Land ligge saadan hen, og de bad deres Fader om Lov til at dyrke det op. SvGrundtv.FÆ.II.19. Efter at Ruinerne saa har ligget hen øde, er efterhaanden alt . . blevet begravet af (sand). VilhThoms. Afh.III.303. Jørg.JF.I.130.   om sag, forhold: være henlagt; henstaa. Den Sag ligger hen i flere Maaneder. VSO. det allerbedste Samtaleemne, det eneste jeg egentlig regner for noget, det ligger ubenyttet hen. Buchh.UH.45. 25) ligge hos (jf. hosligge).    25.1) (nu næppe br. i rigsspr.) til bet. 2.5: have samleje. Han vil gierne ligge hos. VSO.    25.2) (emb.) til bet. 3.3: være hoslagt. mine Anbefalinger ligge hos. D&H. 26) ligge i med (jf. IV. i 14.3).    26.1) (jf. bet. 2.5; vulg. ell. dial.) staa i usædeligt forhold til; have kønsligt samkvem med. Holb.Paars.285. Frigge . . laae i med en af hans (dvs.: Odins) . . Venner. Grundtv. Saxo.I.42. ZakNiels.B.117. Andre Sagn gør Guderne umoralske: de ligger i med deres Søstre og forfører jordiske Koner og Piger. NMøll.VLitt.I.368. AndNx.M.70. OrdbS.(Fyn).    26.2) til bet. 7.1, som udtr. for ens sædvanlige beskæftigelse, livsforhold m. m.; dels (nu næppe br.): sædvanlig være beskæftiget med; have for vane. vAph. (1759).   dels (jf. bet. 26.1; især nedsæt.) m. h. t. person: staa i forbindelse med; være igaaet med. naar Kjøbstadfolk flytte hertil, ville de ikke lade deres Børn gaa hos vor Skolelærer, som driver Politik og ligger i med Jægermester S. Goldschm.V. 459. ligge i med Socialdemokraterne. D&H. 27) ligge igennem, (jf. Gennem-liggen, -ligning samt ligge noget, ligge sig igennem u. bet. 14-15; især med. ell. vet.) faa liggesaar ved langt sygeleje. Ved Behandling af denne Lamhed sørges for, et Koen har et blødt Leje, saa den ikke ligger igjennem. MøllH.III.688. D&H. 28) ligge inde (jf. indeligge).    28.1) (nu sj.) til bet. 2.1 (og 6.2): være sengeliggende; ogs.: opholde sig hjemme, holde sig inde (p. gr. af sygdom). Moth.L107. Han ligger endnu inde (dvs.: tør ikke gaa ud efter sin sygdom). VSO.III.74. MO.   spec. om barselkone. VSO. Werl.Holb.²124.    28.2) (dial.) til bet. 3.1, om jord: være under drift; se II. inde 1.5.    28.3) til bet. 6.1: være indkaldt til soldatertjeneste. FrNygaard.SF.62. DSt.1918.64. se ogs. II. inde 1.5.    28.4) i forb. ligge inde med, (jf. II. inde 1.4 samt ligge med u. bet. 7.1) være i besiddelse af; have liggende; overf., m. h. t. begavelse, kundskaber osv.: være udrustet med; have erhvervet sig. Onkel L. indgav ham alle de pikante Anmærkninger, han laa inde med, over Gæsterne, Herrer som Damer. Drachm.F. I.362. den betydelige Indsigt og Forstaaelse, han ligger inde med. Pol.²³/₉1905. 1.sp.5. I et kvart aar har Holst ligget inde med heftet. FBrandt.SK.226. OrdbS.(Fyn). 29) ligge ned (jf. nedligge(nde)).    29.1) i egl. bet., til bet. 1. Staaer det eller ligger det ned? VSO. Hesten ligger ned i Baasen. smst. At ligge ned er jo lige det Modsatte af at gaae opreist. Kierk.IX.127. D&H.   (jf. bet. 1.1 slutn.; dial.) knæle ned. Under (lig-) Prædikenen ligge den Afdødes Paarørende af Qvindekiønnet ned i Kirkestolene, eller sidde krumbøiede paa en lav Skammel. MDL.(u. Liigboiel). Dania. VIII.88.   m. obj., se bet. 14.    29.2) (nu dial.) til bet. 2.2: være sengeliggende p. gr. af sygdom; være saa syg, at man maa holde sengen. Han ligger ganske ned (dvs.: er saa syg, at han ikke kan være oven senge). VSO. *En gammel Qvinde ligger | Paa Smertens Leie ned. Winth.VI.29. Gravl. Øen.156.     29.3) (nu næppe br.) til bet. 2.3: være besejret, kastet til jorden. *Striden Ende har, naar Fienden ligger ned. Falst.Ovid.62. jf. Kierk.IX.128. 30) ligge nede, (jf. bet. 29; l. br.) være faldet, kastet til jorden, saa man ikke kan rejse sig; overf. (jf. bet. 2.3): være overvundet; være bukket under. D&H.   især (jf. bet. 3.4) om virksomhed: være lammet; være i forfald. I de Aarhundreder, hvor det franske Teaters Indflydelse beherskede Europa, laa nu det originale Skuespil i Nederlandene ganske nede. Brandes.XI. 228. Frankrigs Skibsfart laa nede. AFriis. BD.I.157. 31) ligge op.   31.1) i al alm., i forb. m. til (ell. ad (JBaden.LatL.I.213) ell. (i)mod). der var een iblandt hans Disciple, som laae op til (Chr.VI: laae til bords i) Jesu Skiød (1907: sad til Bords ved Jesu Side), hvem Jesus elskede. Joh.13.23.   især (jf. bet. 18.1 og 34.1) til bet. 1.2 og 9: støde op til; grænse til. disse Lande ligge op til hinanden. D&H. (huden) er sammensat af talrige smaa Elementer, der ligger tæt op til hinanden som Stenene i en Mur. Brehm. DL.³I1.1.    31.2)  til bet. 8.3. ligge op imod Søen. Scheller.MarO.256. ligge bi . . er i Storm og svær Sø at ligge saa tæt op til Vinden som muligt. Sal.²XV.805.   især abs. ell. m. obj.: ved bidevindssejlads, uden at krydse, holde kurs mod (et nærmere angivet maal). ligge Pynten op. Scheller.MarO.231. Gravl. AB.125. Vinden (trak) sig saa meget sydligere, at Fartøjerne kunde ligge op uden Kryds. DagNyh.²⁴/₇1927.1.sp.6.   ved sammenblanding m. lægge. Folk . . trættedes om: enten Vinden var sønden eller sydvest, og . . om det var mueligt med det Veir at lægge Jedderen op. Grundtv.Snorre. II.210. Blich.(1833).VII.4. der susede en ordentlig Piber ind fra Nordsøen. Han (dvs.: en skipper paa vej fra Kristianssand til Thisted) mente dog at kunne lægge Hanstholm op. Skjoldb.MG.9. FrNygaard.(Pol.¹⁰/₇1921. 9.sp.1). 32) ligge over (jf. overligge).    32.1) (l. br.) til bet. 3.2: henligge i længere til end almindeligt. naar en Bonde . . er forarmet, saa han ey kand overkomme at drive sin Jord . . maae nogle Agre ligge over udyrkede. OecMag.I.18. “hvad for en Nar . . har laant S. alle de Klude (dvs.: penge) iaften!” – – “Contoirkassen naturligviis – eller et uskyldigt Pengebrev, der ligger over.” Ing.LB.I.70.   om (spise)varer olgn.: være hengemt for længe; være overgemt. har (krakmandler) ligget et Aar over, saa see de alle eens ud, og have Alle den samme brankede Smag. Hrz.EF.230. D&H.    32.2) til bet. 6: opholde sig længere end ønsket ell. oprindelig paatænkt paa et sted; især: (være tvunget til at) overnatte et sted. Moth.L105. Vi laae over i 4 Uger for Modvind her. VSO. efterdi man den følgende Aften tog bort igjen, saa var der jo ingen Liggenover om Natten. HCAnd.III.200. Schand.IF.65. Feilb.    til bet. 8.1. Skibet ligger over hver Mandag (dvs.: sejler ikke om mandagen). Scheller.MarO.311.    32.3)  til bet. 8.2, om skib: krænge. S&B. Scheller.MarO. 33) ligge sammen (nu næppe br. i rigsspr. tilsammen. DL.6–13–13. Sus.13.38(Chr. VI)).    33.1) (l. br.) til bet. 1.2 og 9: ligge op til hinanden. vAph.(1759). Begge Dele ligge sammen. VSO.    33.2) til bet. 2: sove (bo) i samme værelse; sove i samme seng. Moth.L107. vi (dvs.: to fætre) kand ligge i et Kammer og i en Seng sammen. Holb.11J.II.5. (studenterne paa Walkendorffs kollegium) hvoraf alletider 2 og 2 ligge sammen, skulde derinde have deres frie Værelser. CPRothe.MQ.II.733. VSO. Aakj.(Pol. ²⁷/₆1926.11.sp.6).   spec. (jf. bet. 2.5; nu l. br.): have samleje. vi saae dem ligge tilsammen (1871: sammen). Sus.13.38 (Chr.VI). *hvem kan bevise, | at de (dvs.: et ugift par) har ligget sammen? | Ja somme vil vel sige | han har handlet som et Skarn. Rørd. GD.218.    33.3) (nu l. br.) til bet. 7.1: leve sammen ell. have med hinanden at gøre under visse uheldige, forkastelige ell. uvenskabelige forhold. Om nogen, som ere hin anden (beslægtede eller) besvogrede, findes at ligge i et ont Levnet tilsammen og avle Børn. DL.6–13–13. især i udtr. som ligge i filteri, i haar(ene), i klammeri osv. sammen, se Filteri (2 slutn.), Haar (II.4), Klammeri osv. 34) ligge til (jf. tilligge).    34.1) (især ⚙) til bet. 1.2 (og 9): d. s. s. bet. 18.1. Guldpladen bankes med en Jærnkrykke tæt ned til Kobberpladen, naar den ligger til over alt, lader man Stykket gaa nogle Gange gjennem Valserne. Wagn.Tekn.167. Haandgern.341. Skoen ligger godt til (dvs.: passer godt). D&H.    34.2) (især ) til bet. 3.1: være tilfrossen, islagt. Sunde og Bælter ligge til. D&H.    34.3) (sj.)  til bet. 8.3: d. s. s. bet. 18.3. Skipperen spurgte Styrmanden hvad der vel var at gjøre, denne svarede: vi maa lægge til det bedste vi kan nordefter, om vi ikke kunne holde os til Dagningen for da at komme ind til Frederikshavn. Refsbøll.Erindringer.(1856).17. 35) ligge tilbage.   35.1) (jf. bet. 23.1; l. br.) til bet. 1: læne sig, hælde bagover. Moth. L107.    35.2) (jf. bet. 21.1; l. br.) til bet. 3.2: være efterladt; især overf.: staa tilbage; restere. det ligger tilbage at paavise, hvorledes (osv.). D&H.    35.3) om rækkefølge; til bet. 7.3: favoritten svigtede og laa langt tilbage i opløbet ┆   til bet. 10.1: være indtraadt, forløbet for en vis tid siden. *Det kan vel ligge en tyve Aar tilbage, | da Byens første Prokurator . . hed Hr. Krage. Schand.UD.1. Det ligger en Uges Tid tilbage, at man gjorde Opdagelsen. Ekstrabl. ¹¹/₆1921.1.sp.1. 36) ligge ud.   36.1) (jf. bet. 14; især dial., sml.: “bruges vel endnu af Landalmuen.” Levin.) til bet. 2.1, i forb. som ligge æg (unger) ud, om fugle: ruge (æg) ud. Moth. L107. Disse Fugle ligge sine Unge ud i Strandbakkene rundtom paa Landet. PN Skovgaard.B.56. ligge . . Kyllinger ud. VSO. de Kuld (af fasaner), der er “ligget ud” paa Markerne. BerlTid.¹⁹/₉1925.Aft.Till.1. sp.4. Feilb. billedl.: *din Granskning, parret med | En altid færdig Vittighed, | Giør lykkelig sit første Æg, | Der ligges ud af Overlæg. Tode.V.92. talem.: høner, som kagle meget, ligge (lægge) faa æg ud, se kagle 1.   ved sammenblanding m. lægge. legge unger ud. Moth.L95. See efter i Hovedbogen hvor mange Eg den lille sorte Hønne har lagt ud dette Aar. Holb. Stu.II.1. Clitau.PT.22.141. Nogle (sumpsnepper) lægge Unger ud her; men langt flere høiere i Nord. Blich.(1920).XVII.194. CGram.Husduen.(1910).141.    36.2) (jf. bet. 14) til bet. 3(2) og 6, m. h. t. tid: være henlagt, opholde sig et sted i den beregnede, tilstrækkelige tid. Øl, Viin etc. maae ligge sin Tid ud, inden man drikker det. VSO. flere svenske Herrer . . havde ligget den bestemte Tid ud og faaet Hjemlov af Rigsraadet. Allen.I.138. MO. D&H.    36.3) (jf. bet. 37.2; landbr.) til bet. 3.2, om jord: henligge upløjet (til græsning). Jorderne ligge i Holsteen ud til Græsning i 8 . . Aar. Olufs.NyOec. I.48. Jord, som hvert andet Aar besaaes, og hvert andet Aar ligger ud. Begtr.(Phys Bibl.XXIV.147). Sal.²X.279. OrdbS.(sjæll.). jf. Feilb. ligge ud til leje, se II. Leje.    36.4) til bet. 9-10, om stilling (i forhold til noget andet); i egl. bet., i forb. som ligge ud til (ell. mod), vende ud til. Værelset ligger ud til Gaden. D&H.   overf. Folk og Fædreland ligger ud over Staten i dette Ords snevrere Betydning. Høffd.LT.104.   ligge ud for, (sj.) ligge for (se bet. 10.3). Naar (FrederikVII) slog ud med Haanden . . og sagde “Gud bevare gamle Danmark”, raabte alle Hurra! . . Saadant laa ikke ud for Kong Christian. BMünter.E.I.49. 37) ligge ude.   37.1) (jf. bet. 28.1) til bet. 2.1 og 6: tilbringe natten borte fra sit hjem ell. under aaben himmel. Moth.L 107. Jeg maatte ligge ude, da jeg kom efter at Porten var lukket. VSO. Feilb. køerne ligger ude (dvs.: er paa marken om natten) ┆   til bet. 1.2 (og 3.2), om ting. Tøiet paa Blegen kan gierne ligge ude i Nat. VSO. e. br.    37.2) (sml. bet. 28.2; nu næppe br., jf. dog Feilb.) til bet. 3.2, om jord: d. s. s. bet. 36.3. Moth.L107. Den Ager ligger ude i Aar. VSO. 38) ligge under, (jf. underligge) egl. (til bet. 2.3): blive kastet til jorden og være underst i en kamp; give tabt (for overmagten); bukke under; overf.: lade sig besejre, forlede, forlokke (af en fristelse olgn.). Saaledis blev den Spartanske Republiqve svækket, og maatte ligge under. Holb.Intr.I.21. Er det da ret, naar du ligger under i denne Fristelse? Mynst.Præd.II.131. hun havde nær ligget under for denne haarde Prøve. CBernh.IV.162. den Syge laae under for sine Lidelser den 10de October. Journal MedChir.IV.227. *Kunde vi mødes . . | Som to Einherjer, slaaes, til En laae under. Recke.KM.210. man skal være meget opmærksom for ikke at ligge under i Discussionen med hende, saa adræt er hun i sine Svar. KPont.Psychiatr.I.59. Feilb.6.1 ligge hjemme, se III. hjemme 2.4a S.   7.2 ligge godt på vejen, om bil: have et godt vejgreb. vor kleinbus .. ligger godt på vejen. Da.Reklame.1953/54.48.sp.3.    i forb. m. verbum. Pludselig går det op for mig, at jeg ligger og kører 120. Sønderby.SD.11.   7.3 ligge nr. 1, 2, 3 osv. , ligge på førstepladsen, andenpladsen osv. Jeg (: en kapløber) laa en Tid Nr. 3. AkselJensen.Femten Aar som Løber.(1928).11.   10.1 ligge lunt i svinget, se lun S.   29 ligge ned. 29.3 være besejret, kastet til jorden. talem. ikke sparke til, slå (på) den der ligger ned. (vi) talte om, at man da ikke sparkede til den, der lå ned. HSKarlsen.Med ansigtet mod muren.(1952).192. jeg kunne jo ikke slå på den, der ligger ned. Heltberg.Tedrikkerne.(1970).80.   

II. ligge, v. se lægge.

III. ligge, v. se likke.

likke, v. [ˈlegə] (undertiden skrevet ligge, lægge, se ndf. samt u. II. Fos 1; jf. ogs. sideformerne til Kuttenlikker). -ede ell. (nu næppe br.) -te (Moth.L170). (ænyd. licke, lecke; fra mnt. licken, hty. lecken, jf. eng. lick (oeng. liccian) samt (vistnok laant fra germ.) fr. lécher, ital. leccare; sideform til slikke; besl. m. got. bilaigon, slikke, lat. lingere, gr. leíchein; jf. III. lakke, lækker   nu kun dial.; jf. “vulg.” vAph.(1772).III. “obs.” VSO.; ordet er ikke optaget i MO.) lade tungen berøre ell. glide hen over noget (især for at smage paa noget, suge næring, forfriskning af noget olgn.); slikke. likke . . paa noget. Høysg.S.57. At nippe eller likke af Mad eller Drikke. smst.94. Feilb. Esp. 206. OrdbS.(Fyn). tautologisk: De tu licker og slicker hinanden. Nysted.Rhetor.50.   ordspr.: Den, som vil likke i alle Potter, faaer iblandt en skiden Tunge. VSO. jf. Krist.Ordspr.nr.6522.   i drastisk afvisende, affærdigende udtr. du kan likke fossen, se II. Fos 1. du kan likke min maas (jf. nt. lik mi in ars! holl. lik me gat, maars, hol! jf. ogs. u. kysse 2.5) d. s. (det er) en Fandens Løgn . . og saa for Resten kan han ligge min Maas. RudBay.EP.II.169. VSO. Hiin gamle Cancelliraad . . sagde (dvs.: til vægteren): naa, er Klokken 10, ja saa vil jeg gaae i Seng, skulde der komme Nogen og spørge om mig, vil Du saa ikke bede ham at lægge min Maas. Kierk. P.VIII1.178. Feilb. OrdbS. (Fyn, Sjæll.). jf.(?): *Vil nogen komme frem og klage i sin Sag, | Hand tit maa tage Feyl og ofte likke bag (Rævebog.I.327: løbe Bag; nt. orig.: najagen). ReynikeFosz.(1747).328.

Ligge-, i ssgr. til I. ligge.