Liberi, et. [libəˈri^?] (nu næppe br. Liveri (Pflug.DP. 343. Slange.ChrIV.1163. Clitau.IR.6), Livri (Skuesp.I4.5.VII.65)). flt. -er. (ænyd. d. s., ældre sv. liberi, liveri, ældre ty. liberei, liverei; egl. sa. ord som Livré) 1) særlig dragt, der bæres af tjenere i herskabshuse; tjenerdragt; livré; ogs. (dagl., især dial.) nedsæt., om paafaldende klædedragt, “mundering” (Feilb.). Vi kommer til at kaste nogle af jere Klæder paa Henrich, indtil vi kand faa kiøbt Liberi. Holb.Kandst.III.3. Prindsen havde paa alle sine Lystslotte omtrent 1800 Tienere i Liberie. FrSneed. I.417. Tjenere og Staldkarle i de Poviskers Liberie. Winth.VIII.232. *Kongens Kareth . . har tre Spand Heste | og saa en Kudsk i rødt Liberi. Kaalund.83. Kuske i falmede Liberier. Stuck.FO.211. jf. (maaske om den livréklædte tjener): Fruen kommer i en Porte Chaise med et pialtet Liberie (senere: Christopher i et sønderrevet paltet Liberie). Holb.Bars.III.2.   billedl. (jf. bet. 3) i forb. m. gen. (ell. poss. pron.), dels i udtr. for at staa i et afhængigt, tjenende forhold, dels i udtr. for at bære noget til skue, have overtaget den ydre form fra en anden, i det ydre ligne en olgn.; ofte i forb. bære ens liberi. *Det er jo deres (dvs.: klassikernes) Liverie, | Vi bære: Hvo det mister, | I Vadmel gaaer. Hvad ere vi? | Kun deres Copiister. Reenb.II.14. Han (dvs.: den ydmyge) bærer heele Verdens Liberie. Han tager sig overalt en Tjeneres Skikkelse paa. Ew.(1914).IV.84. alle disse Folk (dvs.: hyklere, forførere osv.) gaae dog i Dydens Liberie. PAHeib.Sk.III.42. Blich.(1920).I.12. *Tro mig, min Aand har Ungdomsild i Grunden, | Endskønt den gaar i Dødens Liberi. PMøll.I.102. en Kristenhed, som virkelig har en Gud, ikke blot bærer hans Liberi. MPont.SK.80. jf. (spøg.): *Smudsig, støvet, soelebattet, | Er mit ansigts liberie. SamlDanskeVers.¹V.91.   fandens liberi (nu næppe br.; jf. u. bet. 3). Hun vil formodentlig være klædt i en lysegrøn Morgenkjole og en himmelblaa Spenser (det saakaldte Fandens Liberi). Heib.Pros.X.531. 2) † om de farver, tegn olgn., som findes i en fyrstelig persons vaaben (og ogsaa bares af tjenerskabet). Moth.L145. 3) (nu næppe br.; jf.: “I gemeen og daglig Tale.” VSO.) om fnat. *“Jeg . . | Hver Dag mig specker med Rosiner, Sucker, Mandler.” . . | “Det skiøne Maver gir, skiønt Liberi paa Hænder. | Paa Fnat en Pebersvend og Skredder man jo kiender.” Holb.Paars.340 (jf. Skrædderliberi). At have Liberi. VSO.   fandens (jf. u. bet. 2) ell. jydsk (se u. III. jydsk) liberi, d. s. Han er klædt i Fandens Liberi. Hrz. (Mau.I.541).

Liberi-, i ssgr. [libəˈri-] af Liberi 1.