Ikke det rigtige opslagsord? Se flere ord med samme stavning under søgeresultatet til højre.
I. Ild, en. [il'] flt. (l. br. uden for bet. 4.4) -e (NMPet.DH.II.506. Wagn.Tekn.117. Rørd.DT.292. se endvidere u. bet. 4.6 og 6.1) ell. (nu næppe br.) d. s. (Moth.I47. Hrz. XII.238. jf. VSO. MO.). (glda. ild, eld, æda. eld og eeld (AM.), sv. eld, no. ild, eld, oldn. eldr, oeng. æled, osax. eld; vistnok besl. m. oldn. eimr, røg (se I. Em), og gr. aí- thein, brænde; jf. Astrild, II. ilde, ildende, I. Ilder, ildne; sml. I. Brand, I. Flamme, III. Fyr, Lue) 1) den naturkraft (et af “de fire elementer”), der er virksom ved forbrænding og (oftest) viser sig som flamme, blus, glød; det fænomen, at noget brænder synligt, staar i lue; spec. konkr. om selve det lysende element (luerne, flammerne) ell. (jf. bet. 4) det brændende (og lysende) stof. (om faste forb. se ogs. bet. 2). 1.1) i al alm. “Der ere fire Elementer, Ild, Vand, Luft.” – “Hvor blef den fierde Element af.” Holb. Bars.V.2. Det var ikke Minervæ Ugle, men en Himmelsk Ild som giorde en Prometheus til Skabere. Wiedewelt.T.52. *Jeg møder Ilden med et modigt Bryst, | Skiøndt man har sagt: Ild skrækker selv en Løve. Oehl.RL.60. Det er ikke helt let at forstaa, hvorledes Menneskene oprindelig har fundet paa at tage Ilden i deres Tjeneste. la Cour & HHolst.MenneskeaandensSejre. (1904).154. elementarisk ild, se elementarisk 1. en gnist ild, se Gnist 1.1. m. overgang til bet. 4, i forb. som ild og lys: *Befal dig Herren fri, | Vær klog og snild, | Vogt Lys og Ild! | Vor Klokk' er slagen Ti. Vægtervers.Kl.10 (jf. Bastian.Nr.6.1). den Agtsomhed, som (man) bør anvende i Omgang med Ild og Lys. Nørreg.Privatr.IV. 405. Mau.I.481. jf.: en vis Summa til Ild og Lys (dvs.: brændsel og belysning). Skr.(MR.) 19/31774. opfattet som guddom ell. som beskyttende, helbredende naturkraft. vAph. (1759).I.456. Ilden var for Perserne som for deres indiske Stammefrænder et helligt Element. HSchwanenfl.OldtidensKulturhist.(1884).42. *Spær hærdes før Fangsten, | Aander paakaldes, | og Offer gøres til Ilden. JVJens.Di.3128. Det var . . Korset, Staalet og Ilden, som man brugte til Værn mod Trolde og Hekse. AarbFrborg.1918. 113. Sal.2XII.218. Feilb. (bibl.) i udtr., der angiver lutring ell. prøvning af metaller. Guld prøves i Ild, og Mennesker, som ere Gud velbehagelige, i Fornedrelsens Ovn. Sir.2.5. jf.: man samler sølv, og kaabber . . midt i en ovn, til at blæse ild over dem (1871: oppuste Ild derover; Buhl: og puster til Ilden), til at smelte. Ez.22.20 (Chr.VI). billedl. (jf. Skærsild): da skal Hvers Gierning blive aabenbar . . ved Ild skal det aabenbares, og Ilden skal prøve, hvordan Hvers Gierning er. 1Cor.3.13. Hand er gâen igennem îlden, som gûld (dvs.: har udstaaet alle prøver). Moth.I46. undrer eder ikke over den Ild, som brænder iblandt eder til eders Prøvelse, som om der hændtes eder noget underligt. 1Pet.4.12(1907). (som subj.) i talem. og ordspr. (jf. ogs. u. bet. 3). naar ild og blaar kommer sammen osv., se Blaar sp. 7534 (jf. ndf. u. bet. 1.3). der gaar ikke røg af en brand, uden at der er ild i den olgn., se Brand sp. 109615. jf. bet. 3: af liden gnist vorder ofte stor ild, se Gnist 1.7. der staar ild i rumpen paa ham, se u. bet. 3. 1.2) om brændende, glødende partikler, gløder, om brændende masse (fx. i jordens indre) ell. strøm, straale af ild (1.1) (fx. i fyrværkeri). Herren lod regne over Sodoma og over Gomorra Svovl og Ild. 1Mos.19.24. underjordisk Ild. Funke.(1801).III.16. *jeg sidde (maa) | I Mørke, mens den hele By . . | Har slig en Overflødighed paa Ild (dvs.: er saa stærkt illumineret). Oehl.A.162. dette Udbrud var Udkastelse af Ild fra Kilau-Ea. StBille.Gal.III.208. Himmerigs Døtre – dem stormede (vikingerne) jo til det sidste omkring for at finde, med Ilden fra de brændende Huse regnende ned over sig. JVJens.S.157. Feilb. jf. bet. 4: *Ilden fra “Østens” sorte Fabrikker | Kaste et Brandskjer op imod Skyen. Drachm.D.37. spec. (jf. udtr. som gemme, laane ild ndf. u. bet. 2.1) om glød, tændstik, brændende cigar olgn. til at tænde (cigar osv.) med. Viser (dvs.: sender) mand Barn . . efter Ild, og deraf kommer Skade, da svarer hand selv til Skaden. DL.6–19–10. det (var) forbudt at bære Ild i andet end lukkede Beholdere . . men i en snæver Vending . . kunde man godt bære et Par Gløder paa et Stykke Brænde. TroelsL.3II.212. Jeg havde bedt om Ild (dvs.: til at tænde en cigar ved). Drachm.KK.17. jeg har ingen tændstikker; maa jeg faa (lidt) ild hos Dem? ┆ jeg gav ham ild paa hans cigar ┆ bengalsk ild, se bengalsk 2. Tagene (paa Kronborg er) dækket med Kobber, saa at flyvende Ild udefra ikke vil kunne tænde Ild i Tagværkets Trækonstruktion. BerlTid.4/11 1923.Sønd.4.sp.2 (jf. Flyveild). græsk ild, se græsk sp. 24361. ordspr. (jf. ogs. u. bet. 2.1): hvo ild vil have, skal lede i asken (jf. Aske sp. 89353). Mau.4300. VSO. Feilb. jf. (nu næppe br.): At lede efter Ild i Asken. Siges ordsprogvis om dem, som i Trang og Nød søge allevegne smaaligen om Hielp. VSO.I.208. samt: *I Asken tør end findes Ild | Til Blus paa Mark og Vove. Grundtv. PS.VI.392. saa ilden skulde hurre af hosesokkerne (støvlesinkerne), se I. hurre 1. 1.3) i sammenligninger i udtr. for bevægelse olgn., der minder om ildens hastige opblussen ell. (jf. bet. 3) udbredelse (sml. Løbeild). spring bort som en Ild, og bring mig hid for 8 ß Brendeviin. Holb.Jep.V.1. Tag mig 10 Bouteller Viin her ind . . vær som en Ild, og tag Glas med. sa.Bars.IV.6. *Rygtet om Sejren, det fór som en Ild | Fra Ejder i Nør over Hede. Grundtv.PS.VII. 36. (især dial.:) ligesom ild i blaar (dvs.: om noget letfængeligt, brandfarligt). OrdbS. (sjæll.). se ogs. Blaar sp. 75263. m. henblik paa ildens varmende ell. lysende egenskaber (jf. bet. 6.2). Hendes Ansigt blussede som en Ild. VSO. *Dens Gang var let, dens Øie var som Ild, | En bedre Stridshest ingen Ridder eier. Hauch.SD.II.102. Mine Kinder var som Ild. Schand.F.385. Maagerne hang hvide som Ild i en Straale af Solen. JVJens.S.65. i udtr. for (legemlig ell. aandelig) paavirkning, der opfattes som virkning af svidende ild (sml. bet. 6.5-6). *Huh! det brænder mig som Ild, | Hvinede den Fule (dvs.: Kain). Grundtv.SS. II.27. brænde som Ild paa Tungen. S&B. man kunde jo smage hvor sødt og stærkt det (dvs.: kanel) smagte, som den rene røde Ild i Munden. JVJens.S.116. (især dial.:) salt som ild (jf. ildsalt). Levin. Feilb. i udtr. for pludselig opblussen af begejstring, lidenskab olgn. (jf. bet. 7.2). ved Kvinders Skjønhed ere Mange bragte til at fare vild, og af denne optændes Kjærlighed som en Ild. Sir.9.9. Naar han sloges med andre Drenge . . saa var han tidt den ringeste og bar sig meget avet ad; men saa kunde der imellem med eet ligesom fare Ild i ham, og da gik han frem som en Vind, Alting maatte bugne for ham. PMøll.I.161. m. h. t. person: *(han) er Fromhed selv . . | Men hastig som en Ild – Og . . meer end alt for stiv. Ew.(1914).II. 238. (dial.:) Den Gamle bliver nu som Ild (dvs.: hidsig). Blich.(1920).XIV.164. Feilb.II. 9b3. 2) bet. 1 i faste forb. (herunder ogs. medtaget tilfælde, hvor forb. (ogs.) hører til en af de flg. bet. (især ogs. til bet. 4.3)). 2.1) i faste forb. som obj. for verber. i udtr., der (egl.) angaar ildens behandling, fremskaffelse olgn. anlægge ild, se anlægge 4.1 slutn. blæse ell. puste ilden op, (nu næppe br.) d. s. s. blæse, puste til ilden (se u. bet. 2.2). 1. i egl. bet. puste ilden, lyset op. Moth.P185. 2. billedl. Den Kæyserlige Commissarius . . giorde hvad hand kunde, til at blæse Ilden op (dvs.: ophidse). Slange.ChrIV.1071. puste Ilden op (dvs.: gøre en endnu mere forbitret). VSO. bære ild i sit forklæde, (nu næppe br.) overf.: have ell. give sig af med noget skadeligt, farligt. Moth.I46. VSO. sml.Mau.4299. drage ell. save ild, (foræld.) frembringe ild ved gnidning olgn. (tidligere brugt ved fremskaffelse af (ny) ild paa landet). (de) have vildet save Ild af en Hamp-Tove i et Eege-Træ. Cit.1713.(JySaml.4R.III.220). Sal.2XII.218. Feilb. jf.: “Ildsavningen” . . benyttes i Bagindien, paa Filippinerne og mange andre Steder. OpfB.3II1.61. dæmpe ilden, se dæmpe 2 og 4.1. dølge en ild, se dølge 1.2. At faa Ild var en meget vigtig, men tillige vanskelig Sag; – det kunde godt gaa saa vidt, at man i en gammel Træsko maatte hente Ild hos Naboen. SjællBond.57. ordspr. (nu næppe br.): ved arbejde faar (ell. slaar. Moth.I46. VSO.) man ild af staal, ihærdighed udretter meget. Mau.268. faa ild i, faa antændt. Fik man saa endelig (med fyrtøjet) Ild i Trækullet, (maatte man) blæse paa Gløden. TroelsL.3 II.211. jeg kan ikke faa ild i brændet ┆ fatte ild, se fatte sp. 81412ff. forvare ild(en), se forvare sp. 107751ff. friske ilden (op), se friske sp. 5646. fæste ilden, se II. fæste 1.3; sml. ogs. Feilb.II.1034. gemme ilden, se gemme sp. 76431. gnide ild, se gnide sp. 113122. jf. Ildgnidning. OpfB.3II1.61. gøre ild, (nu l. br. i rigsspr.) frembringe ell. tænde ild, baal (spec. (jf. flg. gruppe) i arne olgn.). JacBircherod.R.58. Ovn og Skorsteen havde man ikke, men giorde Ild midt paa Gulvet. Engelst.Qvindekj.55. Kunsten at gøre Ild (har) været kendt fra ældgammel Tid. laCour&HHolst. MenneskeaandensSejre.(1904).154. Halleby. 70. gøre ild paa arnen, gruen (jf. Grue sp. 1406), komfuret, skorstenen (Moth.I45. VSO. MO.II.787), i kakkelovnen (Moth.I45) olgn., ell. gøre ild paa, (jf. bet. 4.3) tænde ild (baal) paa arnen osv. T. havde ladet giøre en stor Ild paa i Ildstuen. Rahb.NF.II.136. Ilden var gaaet ud, og at gjøre Ild paa var ham dog for meget. Goldschm.VIII.9. Indbyggerne i Israels Stæder skulle gaae ud og gjøre Ild paa (Chr.VI: antænde ild) og hede med Rustninger og smaa Skjolde og store Skjolde . . og de skulle gjøre (Chr.VI: antænde) Ild dermed i syv Aar. Ez.39.9. Lad os faa gjort Ild paa, at her kan blive lyst og hyggeligt. JVJens.S.61. have ild paa, have ild i kakkelovnen, komfuret osv. have en gôd îld pâ. Moth.I45. vi har ikke ild paa i dag ┆ holde ild(en), bevare ilden, hindre den i at gaa ud (slukkes). Moth.H231. Der maae lægges noget til, som kan holde Ilden. VSO.II.622. *let Luen slukkes, | Men Gløden holder Ild. Winth.HF.261. en dyb Tone . . fik ham til at staa med vidaabent Gab, og bevirkede at han aldeles forglemte at holde Ild i sin Cigaret. AKohl. MP.I.73. laane ild, (især foræld.) faa, laane gløder (hos en af sine naboer) til at tænde op med. Moth.I45. TroelsL.II.107. HRMagnus.En gammel Læges Liv.(1920).22. Feilb.II.9a47,11a46. jf.: Man giver Ild bort i Helvede, her laaner man den kun ud. Grundtv.Da.Ordsprog.(1845).nr.1331. talem. (dial.): er du kommen for at laane ild (dvs.: tiltale til en besøgende, der straks vil gaa igen)? Moth.I45. VSO. Feilb. jf. Mau.I.482. rage ild(en), se rage. save ild, se ovf. sp. 10159. slaa ild, (foræld.) frembringe ild v. hj. af en fyrsten, et fyrtøj olgn. der de havde renset templen, giorde de et andet alter, og sloge ild med stene (1871: efterat have revet Stene gloende). 2Makk.10.3(Chr.VI). Holb.Er.II.1. han (lagde) Bøssen ned, tog sit Fyrtøj frem og slog Ild. Blich.(1920).X.100. saa tog Soldaten sit Fyrtøi og slog Ild. HC And.SS.XIII.8. TroelsL.3II.210. slaa ild af staal, se sp. 1027ff. antænde (Ez.39.9(Chr. VI); se ogs. antænde 1.2), (op)tænde ild ell. tænde ild op (Moth.I45. VSO. MO.) (sml. ogs. u. bet. 4.1 og 7.2). See, alle I, som optænde en Ild, og omgive Eder med Blus, vandrer I kun ved Eders Ilds Lys og ved de Blus, som I have tændt! Es.50.11. Man optændte om Aftenen Ild udi Høe og Halm, hvor igiennem man sprang. Holb. Ep.V.2138. *Han graved let en lille Grue | Og tændte Ild i Ved og Bast. Winth.XI. 231. PalM.VI.346. billedl.: Der er rejst en Forargelse, som for mig ikke er til at overse . . de kære Fruer maa vide, at i det Øjeblik, man tænder en Ild, er man ikke sikker paa at være Herre over den. EGad&UGad.FP.125. talem. (nu næppe br.): tænde en ild, hvorved en anden varmes, have ulejligheden, besværet med noget, som en anden høster fordel af. Mau.4338. VSO. i andre udtr. *den flyr ej Ild, | som over springer (dvs.: Rolf Krakes ord, da den ild, der var antændt for at sætte hans udholdenhed paa prøve, blev for stærk)! Danm Rig Hist.I.113. Mau.4318. jf.: Er det Rolf, som skyer hverken Ild eller Sværd. Suhm. Hist.I.358. hverken sky ild eller vand, se u. bet. 2.3. brændt barn skyr ilden, se brænde sp. 2266. sprude, spy ild, se sprude, spy. 2.2) i faste forb., styret af præp. komme fra asken i ilden, se Aske sp. 8943. naar man blæser i ilden, flyver gnisterne i øjnene, se Gnist 1.7. blæse til (Kaper.), paa ell. ad ilden ell. (nu især) puste til ell. (nu næppe br.) ad (Moth.P183) ilden (jf. blæse, puste ilden op u. bet. 2.1). 1. i egl. bet.: faa en ild til at brænde stærkere (blusse op) ved at puste til den. S&B. Ez.22. 20 (Buhl; se ovf. sp. 9966). talem. (nu l. br.): man behøver ikke at blæse ad den ild, som brænder af sig selv olgn. Mau.4304. VSO. Jo mere man blæser paa Ilden, jo mere den brænder. Mau.4307. 2. billedl. (jf. bet. 7.2): søge at faa en lidenskab, en strid olgn. til at blusse op ell. gribe om sig. *han var saa vred i Gaar, saa heftig, | At ei jeg vilde puste strax til Ilden, | Og tirre meer. Oehl.EA.300. derfor den bestandige Pusten til Ilden, og Brugen af de mange stærke og store Ord. PalM.IL.II. 266. gyde olie i ilden olgn., se Olie. rage i ilden, se rage. lege med ilden. 1. i egl. bet. Børn maa ikke lege med Ild eller Lys, thi da giøre de deres Senge vaade om Natten. Thiele.III.43. Valløe.D.80. S&B. Feilb.II.9. 2. billedl.: være letsindig med, spøge med forhold, som let kan blive farlige (især om flirt olgn.). Hauch.I.438. en kold Kokette, der leger med Ilden uden at brænde Fingrene. VilhAnd.HB.42. 2.3) i særlige forb. m. Vand vise vand og mene ilden olgn., (nu næppe br.) sige et og mene et andet; være hykler. Mau.I.483. jf. Hrz.XI.80. forskellige som ild og vand, meget forskellige, absolutte modsætninger. D&H. sml. Feilb. ordspr.: ild og vand er gode tjenere osv., se Herre sp. 515. sml. ogs. Mau.I.483. Feilb. især i betegnelser for elementernes rasen, ydre farer olgn. vi ere komne i Ild og i Vand, men du udførte os til at vederkvæges. Ps.66.12. *(en grav) Som Ild og Vand og skarpe Vinde, | Og Ondskab selv ey slukker ud (dvs.: udsletter). Ew.(1914).I.105. gaa gennem (nu sj. i. VSO. Grundtv.Saxo.II.237. Mau.I.482) ild og vand olgn. (for en, noget), udsætte sig for de største farer (for ens skyld); gaa i ilden for (se u. bet. 4.6). *Her er den skiønne Kram, hvorfor en Handelsmand, | Begiver sig i Nød igiennem Ild og Vand. Helt.Poet.56. saa lover jeg Dem, at jeg skal opsøge ham, om saa Veien gik igjennem Ild og Vand. ALArnesen.EtReise-Eventyr.(udg.1889).48. de er villige til at gaa igennem Vand og Ild for ham. DagNyh. 3/51923.3.sp.2. hverken sky ild eller vand, d. s. jeg har fattet saadan Kiærlighed til dig, af dend korte Omgiængelse vi har haft sammen, at jeg skyer hverken Ild eller Vand for at frelse dig. Holb.11J.V.9. *For Vovehalsbedrifter | Han skyer ei Vand, ei Ild. Ing.DM.137. Mau.I.482. 3) spec. anv. af bet. 1, i tilfælde, hvor der særlig tænkes paa ildens ødelæggende, nedbrydende, fortærende egenskaber; oftest om brand, der ødelægger noget, hvad enten den er paasat ell. opstaaet ved ulykkestilfælde: ildebrand; ildsvaade. *De Ild og Død rundt om sig saae, | Men uforsagt de sloge. Rahb.PoetF.I.188. En Nat brød en . . stærk Ild ud i et Naboehuus. sa.Fort.I.189. den fuldstændige Afdrivning (af skoven) ved Øxe eller Ild. CVaupell.S.99. Laden brændte ned, Ilden i Grunden blev slukket. JPJac. I.255. de flød omkring i Stranden i raat tilhuggede Træstammer, som de . . havde udhulet med Ild. JVJens.S.25. brandvæsnet blev hurtig herre over ilden ┆ ildens drage, se II. Drage 1. ild er løs, der er ild løs olgn., (nu l. br. i rigsspr.; jf. Ildløs) der er (ilde)brand. mange . . bleve forfærdede, og giorde Anskrig at der var nogensteds i Staden Ild løs. LTid.1738.116. VSO. der kom Ild løs, og lagde Byen i Aske. Grundtv.Saxo.III.383. D&H. Feilb. jf.: Ild løs paa lille Kiøbmager-Gade. Luxd. Dagb.I.261. billedl. (jf. bet. 7.1): *Ufreds Ild er løs. LTid.1740.138. 
hærge, fare frem osv. med ild og sværd, hærge (et land, et folk) med brande og blodsudgydelser. *Han rykkede frem, som han plejed før, | Med Ild og Sværd. Grundtv.PS.VI.235. Magnus straffede (bønderne) med Ild og Sværd. Molb.DH.I:451. *Fjenden hærged' Landet; | Den fjendtlige Hær | Raste i vilde Horder | Med Ild og med Sværd. Holst.I.145. jf.: man brugte Sværd og Ild til at overbeviise Fornuften. Basth.AaT. 240. der gaar (jf. gaa sp. 52032), kommer ell. er ild i noget, noget bliver ell. er antændt (i brand). (den, der sætter) Ild i Heede, (skal paase) at ej kommer Ild i andre Mænds Mark. DL.6–19–8. *der gik Ild | I Kiølens Træ, saa hurtig løb det (dvs.: skibet) ud fra Strand. Oehl.III.209. e. br. der er ild i papirerne, se Papir. der kommer ild i krudtet, se Krudt. (som om) der er (nu næppe br. staar) ild i (enden, rumpen osv. paa) en, (som om) man har ild i enden (rumpen) olgn., om meget urolig ell. rastløs adfærd, hurtigt løb olgn. Jeg troer du har îld i røven. Moth.I46. *Nu løber han som ild i rumpen paa ham stod. Holb. Skiemt.B5v. Jeg vilde ønske, at der stod Ild udi Rumpen paa Pernille . . Saa kom hun ud, og jeg fik hende i tale. sa.Pern. I.8. VSO. han løber, som om der var Ild i ham. S&B. Helge har faa't Ild i Enden i den sidste Tid. EllenReumert.Jonna.(1921). 153. se ogs. Ende sp. 36760. ordspr.: der kommer (gaar) ofte ild i spotterens hus olgn., se Spotter. komme i ild, (sj.) komme i brand. (jf. bet. 7.2:) *Et Jubelaar, da Piger og Slotte kom i Ild (dvs.: 1884). SophClauss.M.7. stikke ell. sætte ild paa olgn., antænde noget for at ødelægge, tilintetgøre det (især m. h. t. brandstiftelse; jf. Ildspaasættelse). Setter mand Ild i anden Mands Huus . . med Villie, da er det Mordbrand. DL.6–19–1 (efter JyLov.3.66). Duc de Vendosme har retireret sig og sat Ild paa Landet. Holb.Kandst.II.3. han (tog) et Blus og stak Ild paa Huset. JSneed. IX.109. derpaa satte hun Ild paa sin Seng. Hauch.I.398. *Oprørskaren | Har paasat Ild. Bredahl.V.96. billedl.: Solen var allerede staaet op, farvede Rimen blegrød og stak Ild paa Vand og Ruder. Rørd.H. 36. stikke ild paa verden, (nu næppe br.) overf. (jf. bet. 7.2): gøre folk forelskede i sig; sætte hjerter i brand (jf. Brand sp. 109353ff.). der er ingen Fare for, at nogen af os skal meere stikke Ild paa Verden. Holb.LSk.IV.1. 4) om ild, der er antændt (og vedligeholdes) til et vist formaal; især om hele baalet, fyret, det brændende materiale ell. ildstedet. (om ild og lys se u. bet. 1.1). 4.1) om baal, antændt i det fri (jf. fx. Bivuak-, Fryde-, Gade-, Glædes- (1), Lejr-, Vagtild). Da Haldor havde taget Fyrstaal med, og der var nok af tørre Qviste og Grene i de store Skove, saa faldt det ham aldrig vanskeligt at tænde den Ild, hvorved han kunde koge eller stege sin Føde. Hauch. II.316. ild tændes på høje, Valborg og St. Hans nat. Feilb. om ligbaal. *Da hæved Thor . . Nannas Liig, | Og bar det hen paa Ilden. Oehl.III.209. om baal til opbrænding af levende mennesker (især kættere). *Lad dem kanonisere | Hvem de vil | Med Sang og Spil, | Men tro mig, de husere | For galt med deres Ild (dvs.: med kætterbaalene). Drachm.D.83. 4.2) om ild, baal, antændt til et religiøst formaal (jf. fx. Alter-, Offer-, Tempelild). man skal flaae Brændofferet, og hugge det i sine Stykker. Og Aarons, Præstens, Sønner skulle gjøre Ild paa Alteret, og de skulle lægge Ved tilrette paa Ilden. 3Mos.1.7. Alterets Ild skal altid brænde. smst.6.2. den hellige ild, se II. hellig 3.2. 4.3) om baal, ild i kakkelovn olgn. (til opvarmning af værelser) ell. i arne, komfur olgn. (til kogning, stegning). Kiedlen er aldrig af Ilden, thi een vil have Caffee, en anden grøn Thee (osv.). Holb.Bars. I.6. At koge, stege eller tøre noget ved Ild. Høysg.S.112. *Arnens Ild er slukt; | Hjemmets Dør er lukt; | Gud dog sørger for os alle Dage. Ing.RSE.VII.239. I Kaminen brændte en munter Ild for aabne Døre. Gylb.TT.178. (hun) saae ud . . som om hun havde staaet for Ilden (dvs.: ved komfuret) den hele Dag. Gylb.VI.94. sætte (panden) over Ilden. FrkJ.Kogeb.28. m. særligt henblik paa ildens styrke: det skal koges over en jævn ild ┆ (byggrynsgrød skulde) kaagis net op 3 Timer, 5 Minuter og en 8tendeel, og det altid med lige Ild. Holb.Bars.III.6. Brødet skæres i . . Skiver, som lægges paa Brødristen og ristes . . over rask Ild. FrkJ.Kogeb.80. I skal skiære en Green af et Træe . . hvilken I skal tørre ved en sagte Ild. Holb. Hex.III.3. lade dette Salt-Vand uddunste udi en Sølv Skee over en sagte Ild. Ruge. FT.276. de Ulykkelige, der i Phalaris's Oxe langsomt piintes ved en sagte Ild. Kierk.I.3. S&B. riste over ell. ved (D&H.) en sagte ell. langsom ild, ogs. billedl.: pine langsomt, ubarmhjertigt. *jeg vil riste ham | over en langsom Ild og puste selv | til Gløderne. Drachm.1001N.106. Værst af alle Pinsler at få sit nøgne Hjærte ristet over en sagte Ild. Blaum.Sk.165. stærk Ild. S&B. (kaalen og farsen) koges sammen under lukket Laag og over svag Ild. FrkJ.Kogeb.58. 4.4) (fagl.) om baal ell. ildsted, der anvendes ved smeltning ell. forarbejdning af metaller olgn.; især: esse (i en smedje). Esserne eller, som de ogsaa kaldes, Ildene forekomme ofte parvis langs Væggene . . af Smedjen. Wagn. Tekn.117. (større smedjer med) c. 10 Ilde. Sal.2VII.483. jf.: Menneskeheden (tør) vel nære den Fortrøstning, at Jordens Kullejer kun skal tjene den som en Begyndelseskapital, som en foreløbig Ild, hvorved den kan smede sine første tekniske Vaaben. WSchwanenfl.TF.173. m. særligt henblik paa brændselets art. (disse) fem Sorter (bly, anvendt ved støbning over syge) smæltes sammen ved ni Slags Ild dvs.: ni Slags Brænde, af ni forskjellige Slags Træ. PNSkovgaard.B.79. 4.5) (især bibl.) om den ild i helvede, hvorved de ugudelige pines (ofte i forb. den evige ild (se evig sp. 56740), helvedes ild (se ogs. u. Helvede 1)). hvo som siger til sin Broder: . . du Daare! skal være skyldig til Helvedes Ild. Matth.5.22. det er dig bedre, at gaae en Krøbling ind i Livet, end at have to Hænder og fare hen til Helvede i den uslukkelige Ild. Marc.9.43. *For Mordere, Tyve, samt andre Skjelmer | Der (dvs.: i helvede) brænder en Ild, som aldrig helmer. Heib.Poet.X.243. jf.: (lovovertrædernes) Orm skal ikke døe, og deres Ild skal ikke udslukkes. Es.66.24. 4.6) i særlige forb. (om faste forb., hvor Ild er obj. for verber, se bet. 2.1). redde en som en brand af ilden, se Brand sp. 109610. rage kastanierne ud af ilden for en, se Kastanie. gaa i (l. br. gennem. D&H.) ilden for en (ell. noget) (ty. für jemand ins (ell. durchs) feuer gehen, jf. fr. se jeter au feu pour quelq'un; maaske egl. m. henblik paa ildprøver, gudsdomme (som en underkastede sig paa en andens vegne); jf. dog ogs. 3Mos.18.21; nu nærmest knyttet til bet. 5.3) d. s. s. gaa gennem ild og vand for en (se bet. 2.3). Oehl.SH.12. Heib.Poet.VII.147. hun er saa smuk og elskværdig . . Jeg gaaer gjerne i Ilden for hende. Hrz.VII. 24. hvad han een Gang har sat sig i Hovedet, det fører han igjennem, om han saa skulde gaae i Ilden derfor. Bergs.PP. 97. jf. (sj.): De veed, at jeg for Deres Skyld løber i Ilden. Hrz.X.38. have mange jærn i ilden (ty. viele eisen im feuer haben, eng. have many irons in the fire) have mange ting at passe samtidig; forfølge flere planer paa een gang. VSO.III. 29. I vore Tider maa man have flere Jern i Ilden. Hrz.III.104. Kammertjeneren havde de tusinde Jærn i Ilden, han kom Brænde i Kaminen . . kom Røgelse paa Pladen, puslede om sin unge Herre. Leop.EB.146. Det var hende en uhyre Tilfredsstillelse at kunne styre, regere og raade for andre; jo flere Jærn i Ilden, des bedre. smst.274. ordspr.: den, der har (for) mange jærn i ilden, faar let nogle brændte olgn. Mau.6320. *hvo som mange Jern i Ilden have vil, | Hand brænder meer end et, hvor vel hand end seer til. Helt.Poet.84. det er ikke godt at have for mange Jern i Ilden; man brænder dem let. GyrLemche. NA.139. jf.: naar man har mange Jern i Ilden, bliver nogle kolde. Biehl.DQ.IV.60. Feilb.II.60. lægge alle jærn i ilden for noget (jf. fr. mettre les fers au feu samt lægge alle aarer om bord u. II. Aare; sj.) sætte al kraft ind paa. Oehl.XVII.214. nu er dit jærn i ilden olgn., (nu næppe br.) nu er der en gunstig lejlighed for dig; det er vand paa din mølle. Mau.I.482. jf. smst. 4333. sidde, være mellem to ilde (glda. Thet ær ont at siddhe i mellom two ildhe. PLaale.1070; nu l. br. i rigsspr.) i egl. bet.: Rolf (Krake) skulde . . aflægge sin Prøve, og blev sat imellem to Ilde. Grundtv.Saxo. I.99. overf.: trues af farer fra to sider; ogs. (m. tilknytning til bet. 5.2): blive angrebet fra to sider; være mellem dobbelt ild. VSO. Grundtv. SS.III.328. Stolpe.D.III.223. VilhAnd. PMü.I.45. Feilb. jf. (sj.:) Ved denne Manoeuvre vilde (fjenden) komme mellem 3 Ilde og artig blive takket for sit venskabelige Besøg. Agre.RK.20. kaste paa ilden olgn., brænde; tilintetgøre. han skal tage Hovedhaaret . . og kaste det paa Ilden. 4Mos.6.18. de have overgivet deres Guder til Ilden. Es.37.19. Jeg agter at føre et andet Levnet herefter; kaste mine Bøger paa Ilden, og tage alleene vare paa mit Handtverk herefter. Holb.Kandst.V.8. sa.Hex.I.3. Man kastede Ting, der havde været i Berøring med den Syge, i Ilden. Sal.2XII.218. jf. bet. 4.1 slutn.: (Heraclius) lod først afhugge hans Hemmelighed . . og dereffter kaste ham paa Ilden. Holb. Intr.I.180. talem. (nu næppe br.): man skal holde ham (nær) til ilden, om man skal have noget fedt af ham (dvs.: det holder haardt at opnaa noget af ham; han er meget gerrig). Moth.H245. VSO.II.626. For at faa Fedt af visse Folk, maa man holde dem til Ilden. Mau.2100. holde en til ilden (jf. ty. einen ins feuer nehmen samt foreg. udtr.) tvinge ell. anspore en til stadig at give sig af med, interessere sig for noget; ogs.: holde en fast ved et for ham ubehageligt spørgsmaal olgn.; ikke lade en slippe fri. G. fandt en sær Fornøjelse i at holde ham til Ilden, anføre Skriftens udtrykkelige Ord imod hans usikre Mystik. Goldschm. IV.45. Schand.SF.306. (Hørup) har været den, der holdt Venstre til Ilden. EBrand. Fra 85 til 91.(1891).71. 5) (jf. lign. anv. af ty. feuer, eng. fire, fr. feu; sml. ogs. Fyr sp. 26066; især ⚔) egl. om den ild, hvormed krudtet i skydevaaben (ildvaaben) antændes; jf. (jæg.): ikke have haft ild i bøssen, ikke have faaet lejlighed til at affyre et skud. Dania.III.232. 5.1) om glimtet fra mundingen af skydevaaben ved disses affyring. Scheller.MarO. man saa ilden lyse fra kanonmundingerne ┆ 5.2) om selve affyringen af skydevaaben (ildvaaben): skydning (jf. fx. Etage-, Fjern-, Geled-, Gevær-, Kanonild). Moth.I45. Udholde Fiendens Ild. vAph.(1764). MilConv. IV.41. paa een Gang sprænges Preusserne til alle Sider; deres Ild ophører. Schack.8. (skanse-) Arbejdet blev opgivet paa Grund af den stærke Ild. Rist.ER.164. Sal.2XII. 218. jf.: *mod Alt, hvormed de true – | Projectiler, Staaldæmoner . . | Sætter han (dvs.: Eros) de varme Blikke, | Naar en Kvinde kjærligt smiler – | Anden Ild han bruger ikke, | Det er Gudens Projectiler. Bødt.200. levende ild, se leve. aabne, besvare ilden, se aabne sp. 1966, besvare sp. 48266. tage under ild, beskyde. (billedl.:) Siden Honoré de Balzac skrev sin Roman Skuffelser, er Pressen ikke taget saadan under Ild (som i Upton Sinclairs The Brass Check). Pol.31/31920.11. sp.1. give (⚔ afgive. Skyderegl.28) ild (paa), skyde (paa); afgive skud (mod) (jf. give fyr u. III. Fyr 1.1). Æreboe.207(se ndf. l. 12). VSO. Tropperne gave . . Ild paa den tæt samlede Folkemængde. Goldschm. NSM.II.160. han er en dygtig Skytte, og han giver . . ikke Ild, før han er kommen nær nok. Gjel.M.186. i ell. mellem dobbelt ild, beskudt fra to sider. Mall.SgH. 366. bringe Fienden i en dobbelt Ild. MO. jf. u. bet. 4.6: de svendske og Rysserne . . gave Ild baade for og bag mig, saa ieg var, som det kaltes, imellem toe Ilde. Æreboe.207. 5.3) i videre anv., om kamplinien (ildlinien) ell. selve kampen, slaget; kun i forb. m. præp. i, især i forb. som føre, gaa, komme, være i ilden. Moth. I45. hand med sit Skib fegtede en lang Tiid alene, og var i den stærkeste Ild meere end de andre. Slange.ChrIV.1243. I de første Udfald havde jeg min Plads i Reserven, og kom ikke med i Ilden. Hauch. MfB.209. Det er en brav Soldat, som ikke frygter for at gaae i Ilden. VSO. de ældre Soldater, der oftere havde været i Ilden. Goldschm.I.341. Alle Schleppegrells Afdelinger vare saaledes nu førte i Ilden. F Holst&ALarsen.Felttogene1848-50.I.(1888). 144. Den 9. April 1848 stod jeg blandt de kielske Studenter i Ilden ved Bov. NSvends. H.125. jf.: Jeg kastede mig i Stridens Ild, som Den, der søger Døden. Gylb.XII.148. overf. det var . . kun Skinbeviser, han førte i Ilden (dvs.: fremførte, førte i marken) for at dække en Uklarhed. Brandes.IX.396. Det er . . ikke første Gang, Forligsmanden er i Ilden (dvs.: har været dommer i stridigheder). Riget.13/111911.3.sp.4. En Tredjedel af Senatet skal vælges, og i House of Representatives skal alle Medlemmerne i Ilden (dvs.: paa valg). Pol.8/81922.4.sp.3. gaa i ilden for, se u. bet. 4.6. 6) overf., om hvad der ved sit lys, sin glans ell. ved sin hede, brænden olgn. minder om ild (jf. I. Brand 4). 6.1) (især poet.) om ildlignende lysfænomener i naturen. Himlen stod i een Ild af lutter Nordlys. VSO. især i ssgr. som Morild, Sankt Elmsild; ogs. om lign. fænomener, der af folketroen opfattes som ild (jf. fx. Gæk(ke)-, Gøgleild). Feilb.II.11. om lynet (jf. Lynild). *Thor var den Eneste, | Der ikke græd (dvs.: ved Baldurs død); som ellers Skyens Ild, han skiød | Sit Blik fortvivlet giennem de nedhængende, | Indtrukne Bryn. Oehl.III.208. om solskin, solvarme. *Før Niords og Skades Bryllup var Norden mere mild, | Da blandte Guden tiere med Kulden Sydens Ild; | Nu hersker Taagen længer. smst.XXIX.189. om lysende himmellegemer. *Midnatsmaanens Ild. Oehl.A.204. *løndomsfuld gaaer Nattens Ild (dvs.: maanen) | Paa Vandring. Bødt.214. *Sjælene, de milde, | Svang sig paa Sphærers Viis om Poler faste, | Med vældig Blussen, liig Kometers Ilde. CK Molb.Dante.III.194. 6.2) om ildlignende farve(tone). Bøgeløvet var nok allerede spættet med Efteraarets første Rust, og Rønnetræerne havde Ild i Toppen. NJeppesen.HT.93. især om rødme i ansigtet: en hastig Ild skiød sig op i hendes Kinder. Suhm.(SkVid.XII.115). jf.: *Ild sittred i hans Pande, | Og mødig var hans Fod. Winth.HF.116. have ild paa kvisten, (vulg.) være rødhaaret (jf. u. Ildebrand). den røde Kineser, som vi kaldte ham, Galanterivarehandleren, med de skæve Øjne og Ild paa Kvisten. KLars.SF.74. 6.3) (især poet.) om den forøgede glans, som lidenskab, fyrighed olgn. fremkalder i øjet. Hans Øine ere fulde af Ild. VSO. *I hendes Aasyn maled sig | Det grusomste Had . . | I Øiet funkled Ilden | Saa skarp som et Lyn. Winth.HF.93. Schand.SD.211. (hans øjne) havde bevaret deres ungdommelige Ild. HomoS.F.87. hans øjne skød ild ┆ 6.4) (fagl.) om diamanters lysbrydning. Brünnich.M.28. den slebne Ædelsten behager (ved) sin Klarhed, Glands, Ild. Høyen.S.1109.sp.1. VareL.2171. jf.: Løvværket, belyst nedenfra af de guldgule Straaler, glimrede med Topazens og Smaragdens Ild. Saint-Pierre. Paul og Virginie.(overs.1858).50. 6.5) (l. br.; jf. Ildvand) om (den varmende ell. oplivende virkning af) stærke (spirituøse) drikke. den ulmende, varme, smeltende Udvidelse, som mit Hierte fornam ved den fremmede Ild (dvs.: vinen). Ew.(1914).IV.273. jf.: Den første Gang man gav dem stærke Drikke! Den levende Ild selv de fik i Aarerne! JVJens.S.87. 6.6) (jf. ænyd. den hede, hvide, onde, vilde ild, æda. thæn ondæ eeld (AM.), thæn illæ eld (Harp.Kr.12.131 ofl.), antoniusild (se ndf.)) i (folkelige) navne paa visse (hud)sygdomme, i alm. kendetegnede ved betændelse, brænden, rødt udslæt olgn. (jf. Helvedesild 2, Ilding 3, Natild samt (dial.) Fnatild (Feilb.)). (dial.) om kvægsygdommen miltbrands-emfysem. LandmB.II.370. Feilb.II.13. Antoniusild (ogs. Antonii ild, St. Antonii ild ell. † St. Antons ild. Moth.I47) (mlat. ignis Sancti Antonii; St. Antonius († 356) mentes at kunne helbrede sygdommen og paakaldtes af de syge; foræld.) en i 9-13. aarh. grasserende epidemisk sygdom (tidligere alm. betragtet som rosen, nu opfattet som forgiftning med meldrøje, ergotisme), der bl. a. ytrede sig som koldbrand. Constantius blev angreben og anhæfted af den saa kaldede Antoni Ild, og saaledes indvortes forbrændt, at hand paa det sidste laa som en Fisk mand stæger paa en Rist. Borrebye.TF.838. VSO. ADJørg.IV.453. Panum.465. Meyer.8 54. hellig ild, se II. hellig 5.3. † hvid ild, antoniusild. Gram.Nucleus.1404. persisk ild, (foræld.) navn paa forsk. slags (brand)bylder. Panum.346. 7) overf., i udtr., der betegner lidenskabelig, begejstret sindstilstand og dennes udslag (jf. I. Brand 3, I. Flamme 3, II. Hede 2). 7.1) om pludselig opstaaende, hurtig omsiggribende aandelig gæring olgn. ell. (jf. I. Brand 4.2) om udslag heraf (oprør, krig olgn.). de Galskaber, de Lærde indenfor deres snævre Kreds afhandle paa et dødt Sprog, tænde ingen Steder Ild. H Schwanenfl.In.293. LKoch.ASØrsted.(1896). 145. de Aar, da Skandinavismens Ild fængede i Sindene. NatTid.11/61913.1.sp.1. 7.2) brændende, stærk begejstring ell. lidenskab; ogs. om fyrigt, ildfuldt temperament ell. raskhed, livfuldhed i optræden, handlemaade. *Saa prægtig er hans Tale, | Er Ild og Liv, har Fynd og Klem, | I hvad han vil afmale. Reenb.II.11. en ung Componist, med megen Ild.Bagges.L.I.284. *Det er saa en Sag med Geniets Ild; | Den udbryder ofte alt for vild. Oehl.SH.41. Dandsen (begyndte) igjen med fordoblet Ild. Hauch.III.357. Hans Siæl flammer af Andagts Ild. VSO. *Den bittre Længsels Ild. Winth.IV.106. Georg Brandes . . besøgte af og til København, for at . . holde Ilden vedlige hos sine Venner. Schand.O.II. 30. *Klinger Sangbundens Tone (dvs.: paa et instrument) med Ild og Fart, | Saa lad Træet kun være af skrøbelig Art. Drachm. T.23. en Aand, der har den sikre og lette Bevægelighed, Ild til at finde paa, Fasthed til at udføre. Wanscher. (KunstmusA. 1915.155). fatte ild, se fatte sp. 81417. sætte ild i, indgyde begejstring, mod olgn. det lykkedes ham . . at sætte Ild i sit unge Mandskab, saa han snart fik sin Flaade udrustet. Grundtv.Saxo.I.141. det (lykkedes) ofte (Ludvig Schrøder) at sætte Ild i (de landsmænd, der besøgte ham) til nye Fremskridt i deres hjemlige Bedrift. HBegtr.LudvigSchrøder.(1913).86. om kærlighedsfølelse, især erotisk lidenskab (jf. Elskovsild). *Blodets Ild han (dvs.: Loke) mangler ikke. Oehl.XXIX.122. Hun nærmede sig til mig og saâ stift paa mig . . Ilden blussede op i mig. Schand.F.461. Kjærligheds Ild er snarere tændt, end slukt. Mau.4679 (efter Sir.9.9). Han brænder af Kiærligheds Ild. VSO. MO. *I Hjærte-Grunden, Herre mild, | Optænd Du Kjærlighedens Ild.PCKierk.SS.V.301. ild i gamle huse, se II. gammel 2.1. (op)tænde ild i ens hjerte olgn., vække forelskelse, kærlighed hos en. Monsieurs Skabning og angenemme Maneerer har . . optænt saadan Ild i mit Hierte, at det i kort Tid vil fortæres. Holb.11J.IV.2. *dit venlige Smiil | Tændte i Hjertet en Ild. Winth.I. 71. (især bibl.) om stærk vrede, had olgn. (ved guds) Nidkjærheds Ild skal den hele Jord fortæres. Zeph.1.18. Intet mindre end min Undergang kunde udslukke hans Vredes Ild. VSO. Dog vendte Herren ikke om fra sin store Vredes Ild (Chr.VI: grumhed). 2Kg.23.26. Her var ikke Ved til nogen Vredes Ild. UgensTilskuer.1911/12.111.sp.1. † man kan slaa ell. snyde ild af hans næse (dvs.: han er meget vred, fnyser af raseri). Moth.I45. VSO.flt. -e (+ se ogs. bet. 1.2 ndf.). 1.2 + i Husenes spejlende Ruder saa Ivar et Spøgeri af hvide Ilde og Opstigning af Raketter. JacPaludan.MM.163. 3 + (jf. Skade-, Vaadeild ). 4.1 + I gamle Dage var det Skik, at Pigen valgte sin Ven paa Valborgsaften, og saa vandt han hende ved St. Hansfesten. Saa fik hun “Kransen”, somme Steder gik de i Ilden, d.v.s. sprang over Baalet sammen. VilhAnd.La.95. 4.3 + (kedlen) havde aldrig været paa Ild .. for hun vilde ikke have sit deilige Kjøkkentøi fordærvet. Oversk.L.101. Kedlen kom paa Ilden. Pol.11/11 1934.Sønd.17.sp.2. 5.2 + (jf. (ogs.) Artilleri- S, Kryds- 1, Spærre-, Trommeild ). det er muligt (med maskingeværer) at lægge en voldsom ild over mål selv på store afstande. Lærebog f. hærens menige.I.(1954).78. tage (+ ell. komme) under ild. + i egl. bet. Artilleriet tog de derværende militære Maal under Ild. BerlTid.4/2 1942.2.sp.1. faa Hundrede Meter fremme kom vi under Ild fra en tysk Kampvogn. Illeg.presse.30. i ell. mellem dobbelt ild. + billedl. (jf. Dobbeltild S) (datteren blev) lige saa hjemme i den hellige Skrift som Moderen. Saa var Fredriksen under dobbelt Ild. MartinJens.V.16. 5.3 overf. + Det var ikke morsomt, min Ævne til at hitte paa maatte være i Ilden hele Tiden. AndNx.LK.51. 6.1 om lysende himmellegemer. + (jf. Luftild 1 ). 7.2 + en Kvinde af sydlandsk Afstamning og med saa megen Ild i sig, kan du om faa Aar ikke tilfredsstille. Soya.AaH.36.
hærge, fare frem osv. med ild og sværd, hærge (et land, et folk) med brande og blodsudgydelser. *Han rykkede frem, som han plejed før, | Med Ild og Sværd. Grundtv.PS.VI.235. Magnus straffede (bønderne) med Ild og Sværd. Molb.DH.I:451. *Fjenden hærged' Landet; | Den fjendtlige Hær | Raste i vilde Horder | Med Ild og med Sværd. Holst.I.145. jf.: man brugte Sværd og Ild til at overbeviise Fornuften. Basth.AaT. 240. der gaar (jf. gaa sp. 52032), kommer ell. er ild i noget, noget bliver ell. er antændt (i brand). (den, der sætter) Ild i Heede, (skal paase) at ej kommer Ild i andre Mænds Mark. DL.6–19–8. *der gik Ild | I Kiølens Træ, saa hurtig løb det (dvs.: skibet) ud fra Strand. Oehl.III.209. e. br. der er ild i papirerne, se Papir. der kommer ild i krudtet, se Krudt. (som om) der er (nu næppe br. staar) ild i (enden, rumpen osv. paa) en, (som om) man har ild i enden (rumpen) olgn., om meget urolig ell. rastløs adfærd, hurtigt løb olgn. Jeg troer du har îld i røven. Moth.I46. *Nu løber han som ild i rumpen paa ham stod. Holb. Skiemt.B5v. Jeg vilde ønske, at der stod Ild udi Rumpen paa Pernille . . Saa kom hun ud, og jeg fik hende i tale. sa.Pern. I.8. VSO. han løber, som om der var Ild i ham. S&B. Helge har faa't Ild i Enden i den sidste Tid. EllenReumert.Jonna.(1921). 153. se ogs. Ende sp. 36760. ordspr.: der kommer (gaar) ofte ild i spotterens hus olgn., se Spotter. komme i ild, (sj.) komme i brand. (jf. bet. 7.2:) *Et Jubelaar, da Piger og Slotte kom i Ild (dvs.: 1884). SophClauss.M.7. stikke ell. sætte ild paa olgn., antænde noget for at ødelægge, tilintetgøre det (især m. h. t. brandstiftelse; jf. Ildspaasættelse). Setter mand Ild i anden Mands Huus . . med Villie, da er det Mordbrand. DL.6–19–1 (efter JyLov.3.66). Duc de Vendosme har retireret sig og sat Ild paa Landet. Holb.Kandst.II.3. han (tog) et Blus og stak Ild paa Huset. JSneed. IX.109. derpaa satte hun Ild paa sin Seng. Hauch.I.398. *Oprørskaren | Har paasat Ild. Bredahl.V.96. billedl.: Solen var allerede staaet op, farvede Rimen blegrød og stak Ild paa Vand og Ruder. Rørd.H. 36. stikke ild paa verden, (nu næppe br.) overf. (jf. bet. 7.2): gøre folk forelskede i sig; sætte hjerter i brand (jf. Brand sp. 109353ff.). der er ingen Fare for, at nogen af os skal meere stikke Ild paa Verden. Holb.LSk.IV.1. 4) om ild, der er antændt (og vedligeholdes) til et vist formaal; især om hele baalet, fyret, det brændende materiale ell. ildstedet. (om ild og lys se u. bet. 1.1). 4.1) om baal, antændt i det fri (jf. fx. Bivuak-, Fryde-, Gade-, Glædes- (1), Lejr-, Vagtild). Da Haldor havde taget Fyrstaal med, og der var nok af tørre Qviste og Grene i de store Skove, saa faldt det ham aldrig vanskeligt at tænde den Ild, hvorved han kunde koge eller stege sin Føde. Hauch. II.316. ild tændes på høje, Valborg og St. Hans nat. Feilb. om ligbaal. *Da hæved Thor . . Nannas Liig, | Og bar det hen paa Ilden. Oehl.III.209. om baal til opbrænding af levende mennesker (især kættere). *Lad dem kanonisere | Hvem de vil | Med Sang og Spil, | Men tro mig, de husere | For galt med deres Ild (dvs.: med kætterbaalene). Drachm.D.83. 4.2) om ild, baal, antændt til et religiøst formaal (jf. fx. Alter-, Offer-, Tempelild). man skal flaae Brændofferet, og hugge det i sine Stykker. Og Aarons, Præstens, Sønner skulle gjøre Ild paa Alteret, og de skulle lægge Ved tilrette paa Ilden. 3Mos.1.7. Alterets Ild skal altid brænde. smst.6.2. den hellige ild, se II. hellig 3.2. 4.3) om baal, ild i kakkelovn olgn. (til opvarmning af værelser) ell. i arne, komfur olgn. (til kogning, stegning). Kiedlen er aldrig af Ilden, thi een vil have Caffee, en anden grøn Thee (osv.). Holb.Bars. I.6. At koge, stege eller tøre noget ved Ild. Høysg.S.112. *Arnens Ild er slukt; | Hjemmets Dør er lukt; | Gud dog sørger for os alle Dage. Ing.RSE.VII.239. I Kaminen brændte en munter Ild for aabne Døre. Gylb.TT.178. (hun) saae ud . . som om hun havde staaet for Ilden (dvs.: ved komfuret) den hele Dag. Gylb.VI.94. sætte (panden) over Ilden. FrkJ.Kogeb.28. m. særligt henblik paa ildens styrke: det skal koges over en jævn ild ┆ (byggrynsgrød skulde) kaagis net op 3 Timer, 5 Minuter og en 8tendeel, og det altid med lige Ild. Holb.Bars.III.6. Brødet skæres i . . Skiver, som lægges paa Brødristen og ristes . . over rask Ild. FrkJ.Kogeb.80. I skal skiære en Green af et Træe . . hvilken I skal tørre ved en sagte Ild. Holb. Hex.III.3. lade dette Salt-Vand uddunste udi en Sølv Skee over en sagte Ild. Ruge. FT.276. de Ulykkelige, der i Phalaris's Oxe langsomt piintes ved en sagte Ild. Kierk.I.3. S&B. riste over ell. ved (D&H.) en sagte ell. langsom ild, ogs. billedl.: pine langsomt, ubarmhjertigt. *jeg vil riste ham | over en langsom Ild og puste selv | til Gløderne. Drachm.1001N.106. Værst af alle Pinsler at få sit nøgne Hjærte ristet over en sagte Ild. Blaum.Sk.165. stærk Ild. S&B. (kaalen og farsen) koges sammen under lukket Laag og over svag Ild. FrkJ.Kogeb.58. 4.4) (fagl.) om baal ell. ildsted, der anvendes ved smeltning ell. forarbejdning af metaller olgn.; især: esse (i en smedje). Esserne eller, som de ogsaa kaldes, Ildene forekomme ofte parvis langs Væggene . . af Smedjen. Wagn. Tekn.117. (større smedjer med) c. 10 Ilde. Sal.2VII.483. jf.: Menneskeheden (tør) vel nære den Fortrøstning, at Jordens Kullejer kun skal tjene den som en Begyndelseskapital, som en foreløbig Ild, hvorved den kan smede sine første tekniske Vaaben. WSchwanenfl.TF.173. m. særligt henblik paa brændselets art. (disse) fem Sorter (bly, anvendt ved støbning over syge) smæltes sammen ved ni Slags Ild dvs.: ni Slags Brænde, af ni forskjellige Slags Træ. PNSkovgaard.B.79. 4.5) (især bibl.) om den ild i helvede, hvorved de ugudelige pines (ofte i forb. den evige ild (se evig sp. 56740), helvedes ild (se ogs. u. Helvede 1)). hvo som siger til sin Broder: . . du Daare! skal være skyldig til Helvedes Ild. Matth.5.22. det er dig bedre, at gaae en Krøbling ind i Livet, end at have to Hænder og fare hen til Helvede i den uslukkelige Ild. Marc.9.43. *For Mordere, Tyve, samt andre Skjelmer | Der (dvs.: i helvede) brænder en Ild, som aldrig helmer. Heib.Poet.X.243. jf.: (lovovertrædernes) Orm skal ikke døe, og deres Ild skal ikke udslukkes. Es.66.24. 4.6) i særlige forb. (om faste forb., hvor Ild er obj. for verber, se bet. 2.1). redde en som en brand af ilden, se Brand sp. 109610. rage kastanierne ud af ilden for en, se Kastanie. gaa i (l. br. gennem. D&H.) ilden for en (ell. noget) (ty. für jemand ins (ell. durchs) feuer gehen, jf. fr. se jeter au feu pour quelq'un; maaske egl. m. henblik paa ildprøver, gudsdomme (som en underkastede sig paa en andens vegne); jf. dog ogs. 3Mos.18.21; nu nærmest knyttet til bet. 5.3) d. s. s. gaa gennem ild og vand for en (se bet. 2.3). Oehl.SH.12. Heib.Poet.VII.147. hun er saa smuk og elskværdig . . Jeg gaaer gjerne i Ilden for hende. Hrz.VII. 24. hvad han een Gang har sat sig i Hovedet, det fører han igjennem, om han saa skulde gaae i Ilden derfor. Bergs.PP. 97. jf. (sj.): De veed, at jeg for Deres Skyld løber i Ilden. Hrz.X.38. have mange jærn i ilden (ty. viele eisen im feuer haben, eng. have many irons in the fire) have mange ting at passe samtidig; forfølge flere planer paa een gang. VSO.III. 29. I vore Tider maa man have flere Jern i Ilden. Hrz.III.104. Kammertjeneren havde de tusinde Jærn i Ilden, han kom Brænde i Kaminen . . kom Røgelse paa Pladen, puslede om sin unge Herre. Leop.EB.146. Det var hende en uhyre Tilfredsstillelse at kunne styre, regere og raade for andre; jo flere Jærn i Ilden, des bedre. smst.274. ordspr.: den, der har (for) mange jærn i ilden, faar let nogle brændte olgn. Mau.6320. *hvo som mange Jern i Ilden have vil, | Hand brænder meer end et, hvor vel hand end seer til. Helt.Poet.84. det er ikke godt at have for mange Jern i Ilden; man brænder dem let. GyrLemche. NA.139. jf.: naar man har mange Jern i Ilden, bliver nogle kolde. Biehl.DQ.IV.60. Feilb.II.60. lægge alle jærn i ilden for noget (jf. fr. mettre les fers au feu samt lægge alle aarer om bord u. II. Aare; sj.) sætte al kraft ind paa. Oehl.XVII.214. nu er dit jærn i ilden olgn., (nu næppe br.) nu er der en gunstig lejlighed for dig; det er vand paa din mølle. Mau.I.482. jf. smst. 4333. sidde, være mellem to ilde (glda. Thet ær ont at siddhe i mellom two ildhe. PLaale.1070; nu l. br. i rigsspr.) i egl. bet.: Rolf (Krake) skulde . . aflægge sin Prøve, og blev sat imellem to Ilde. Grundtv.Saxo. I.99. overf.: trues af farer fra to sider; ogs. (m. tilknytning til bet. 5.2): blive angrebet fra to sider; være mellem dobbelt ild. VSO. Grundtv. SS.III.328. Stolpe.D.III.223. VilhAnd. PMü.I.45. Feilb. jf. (sj.:) Ved denne Manoeuvre vilde (fjenden) komme mellem 3 Ilde og artig blive takket for sit venskabelige Besøg. Agre.RK.20. kaste paa ilden olgn., brænde; tilintetgøre. han skal tage Hovedhaaret . . og kaste det paa Ilden. 4Mos.6.18. de have overgivet deres Guder til Ilden. Es.37.19. Jeg agter at føre et andet Levnet herefter; kaste mine Bøger paa Ilden, og tage alleene vare paa mit Handtverk herefter. Holb.Kandst.V.8. sa.Hex.I.3. Man kastede Ting, der havde været i Berøring med den Syge, i Ilden. Sal.2XII.218. jf. bet. 4.1 slutn.: (Heraclius) lod først afhugge hans Hemmelighed . . og dereffter kaste ham paa Ilden. Holb. Intr.I.180. talem. (nu næppe br.): man skal holde ham (nær) til ilden, om man skal have noget fedt af ham (dvs.: det holder haardt at opnaa noget af ham; han er meget gerrig). Moth.H245. VSO.II.626. For at faa Fedt af visse Folk, maa man holde dem til Ilden. Mau.2100. holde en til ilden (jf. ty. einen ins feuer nehmen samt foreg. udtr.) tvinge ell. anspore en til stadig at give sig af med, interessere sig for noget; ogs.: holde en fast ved et for ham ubehageligt spørgsmaal olgn.; ikke lade en slippe fri. G. fandt en sær Fornøjelse i at holde ham til Ilden, anføre Skriftens udtrykkelige Ord imod hans usikre Mystik. Goldschm. IV.45. Schand.SF.306. (Hørup) har været den, der holdt Venstre til Ilden. EBrand. Fra 85 til 91.(1891).71. 5) (jf. lign. anv. af ty. feuer, eng. fire, fr. feu; sml. ogs. Fyr sp. 26066; især ⚔) egl. om den ild, hvormed krudtet i skydevaaben (ildvaaben) antændes; jf. (jæg.): ikke have haft ild i bøssen, ikke have faaet lejlighed til at affyre et skud. Dania.III.232. 5.1) om glimtet fra mundingen af skydevaaben ved disses affyring. Scheller.MarO. man saa ilden lyse fra kanonmundingerne ┆ 5.2) om selve affyringen af skydevaaben (ildvaaben): skydning (jf. fx. Etage-, Fjern-, Geled-, Gevær-, Kanonild). Moth.I45. Udholde Fiendens Ild. vAph.(1764). MilConv. IV.41. paa een Gang sprænges Preusserne til alle Sider; deres Ild ophører. Schack.8. (skanse-) Arbejdet blev opgivet paa Grund af den stærke Ild. Rist.ER.164. Sal.2XII. 218. jf.: *mod Alt, hvormed de true – | Projectiler, Staaldæmoner . . | Sætter han (dvs.: Eros) de varme Blikke, | Naar en Kvinde kjærligt smiler – | Anden Ild han bruger ikke, | Det er Gudens Projectiler. Bødt.200. levende ild, se leve. aabne, besvare ilden, se aabne sp. 1966, besvare sp. 48266. tage under ild, beskyde. (billedl.:) Siden Honoré de Balzac skrev sin Roman Skuffelser, er Pressen ikke taget saadan under Ild (som i Upton Sinclairs The Brass Check). Pol.31/31920.11. sp.1. give (⚔ afgive. Skyderegl.28) ild (paa), skyde (paa); afgive skud (mod) (jf. give fyr u. III. Fyr 1.1). Æreboe.207(se ndf. l. 12). VSO. Tropperne gave . . Ild paa den tæt samlede Folkemængde. Goldschm. NSM.II.160. han er en dygtig Skytte, og han giver . . ikke Ild, før han er kommen nær nok. Gjel.M.186. i ell. mellem dobbelt ild, beskudt fra to sider. Mall.SgH. 366. bringe Fienden i en dobbelt Ild. MO. jf. u. bet. 4.6: de svendske og Rysserne . . gave Ild baade for og bag mig, saa ieg var, som det kaltes, imellem toe Ilde. Æreboe.207. 5.3) i videre anv., om kamplinien (ildlinien) ell. selve kampen, slaget; kun i forb. m. præp. i, især i forb. som føre, gaa, komme, være i ilden. Moth. I45. hand med sit Skib fegtede en lang Tiid alene, og var i den stærkeste Ild meere end de andre. Slange.ChrIV.1243. I de første Udfald havde jeg min Plads i Reserven, og kom ikke med i Ilden. Hauch. MfB.209. Det er en brav Soldat, som ikke frygter for at gaae i Ilden. VSO. de ældre Soldater, der oftere havde været i Ilden. Goldschm.I.341. Alle Schleppegrells Afdelinger vare saaledes nu førte i Ilden. F Holst&ALarsen.Felttogene1848-50.I.(1888). 144. Den 9. April 1848 stod jeg blandt de kielske Studenter i Ilden ved Bov. NSvends. H.125. jf.: Jeg kastede mig i Stridens Ild, som Den, der søger Døden. Gylb.XII.148. overf. det var . . kun Skinbeviser, han førte i Ilden (dvs.: fremførte, førte i marken) for at dække en Uklarhed. Brandes.IX.396. Det er . . ikke første Gang, Forligsmanden er i Ilden (dvs.: har været dommer i stridigheder). Riget.13/111911.3.sp.4. En Tredjedel af Senatet skal vælges, og i House of Representatives skal alle Medlemmerne i Ilden (dvs.: paa valg). Pol.8/81922.4.sp.3. gaa i ilden for, se u. bet. 4.6. 6) overf., om hvad der ved sit lys, sin glans ell. ved sin hede, brænden olgn. minder om ild (jf. I. Brand 4). 6.1) (især poet.) om ildlignende lysfænomener i naturen. Himlen stod i een Ild af lutter Nordlys. VSO. især i ssgr. som Morild, Sankt Elmsild; ogs. om lign. fænomener, der af folketroen opfattes som ild (jf. fx. Gæk(ke)-, Gøgleild). Feilb.II.11. om lynet (jf. Lynild). *Thor var den Eneste, | Der ikke græd (dvs.: ved Baldurs død); som ellers Skyens Ild, han skiød | Sit Blik fortvivlet giennem de nedhængende, | Indtrukne Bryn. Oehl.III.208. om solskin, solvarme. *Før Niords og Skades Bryllup var Norden mere mild, | Da blandte Guden tiere med Kulden Sydens Ild; | Nu hersker Taagen længer. smst.XXIX.189. om lysende himmellegemer. *Midnatsmaanens Ild. Oehl.A.204. *løndomsfuld gaaer Nattens Ild (dvs.: maanen) | Paa Vandring. Bødt.214. *Sjælene, de milde, | Svang sig paa Sphærers Viis om Poler faste, | Med vældig Blussen, liig Kometers Ilde. CK Molb.Dante.III.194. 6.2) om ildlignende farve(tone). Bøgeløvet var nok allerede spættet med Efteraarets første Rust, og Rønnetræerne havde Ild i Toppen. NJeppesen.HT.93. især om rødme i ansigtet: en hastig Ild skiød sig op i hendes Kinder. Suhm.(SkVid.XII.115). jf.: *Ild sittred i hans Pande, | Og mødig var hans Fod. Winth.HF.116. have ild paa kvisten, (vulg.) være rødhaaret (jf. u. Ildebrand). den røde Kineser, som vi kaldte ham, Galanterivarehandleren, med de skæve Øjne og Ild paa Kvisten. KLars.SF.74. 6.3) (især poet.) om den forøgede glans, som lidenskab, fyrighed olgn. fremkalder i øjet. Hans Øine ere fulde af Ild. VSO. *I hendes Aasyn maled sig | Det grusomste Had . . | I Øiet funkled Ilden | Saa skarp som et Lyn. Winth.HF.93. Schand.SD.211. (hans øjne) havde bevaret deres ungdommelige Ild. HomoS.F.87. hans øjne skød ild ┆ 6.4) (fagl.) om diamanters lysbrydning. Brünnich.M.28. den slebne Ædelsten behager (ved) sin Klarhed, Glands, Ild. Høyen.S.1109.sp.1. VareL.2171. jf.: Løvværket, belyst nedenfra af de guldgule Straaler, glimrede med Topazens og Smaragdens Ild. Saint-Pierre. Paul og Virginie.(overs.1858).50. 6.5) (l. br.; jf. Ildvand) om (den varmende ell. oplivende virkning af) stærke (spirituøse) drikke. den ulmende, varme, smeltende Udvidelse, som mit Hierte fornam ved den fremmede Ild (dvs.: vinen). Ew.(1914).IV.273. jf.: Den første Gang man gav dem stærke Drikke! Den levende Ild selv de fik i Aarerne! JVJens.S.87. 6.6) (jf. ænyd. den hede, hvide, onde, vilde ild, æda. thæn ondæ eeld (AM.), thæn illæ eld (Harp.Kr.12.131 ofl.), antoniusild (se ndf.)) i (folkelige) navne paa visse (hud)sygdomme, i alm. kendetegnede ved betændelse, brænden, rødt udslæt olgn. (jf. Helvedesild 2, Ilding 3, Natild samt (dial.) Fnatild (Feilb.)). (dial.) om kvægsygdommen miltbrands-emfysem. LandmB.II.370. Feilb.II.13. Antoniusild (ogs. Antonii ild, St. Antonii ild ell. † St. Antons ild. Moth.I47) (mlat. ignis Sancti Antonii; St. Antonius († 356) mentes at kunne helbrede sygdommen og paakaldtes af de syge; foræld.) en i 9-13. aarh. grasserende epidemisk sygdom (tidligere alm. betragtet som rosen, nu opfattet som forgiftning med meldrøje, ergotisme), der bl. a. ytrede sig som koldbrand. Constantius blev angreben og anhæfted af den saa kaldede Antoni Ild, og saaledes indvortes forbrændt, at hand paa det sidste laa som en Fisk mand stæger paa en Rist. Borrebye.TF.838. VSO. ADJørg.IV.453. Panum.465. Meyer.8 54. hellig ild, se II. hellig 5.3. † hvid ild, antoniusild. Gram.Nucleus.1404. persisk ild, (foræld.) navn paa forsk. slags (brand)bylder. Panum.346. 7) overf., i udtr., der betegner lidenskabelig, begejstret sindstilstand og dennes udslag (jf. I. Brand 3, I. Flamme 3, II. Hede 2). 7.1) om pludselig opstaaende, hurtig omsiggribende aandelig gæring olgn. ell. (jf. I. Brand 4.2) om udslag heraf (oprør, krig olgn.). de Galskaber, de Lærde indenfor deres snævre Kreds afhandle paa et dødt Sprog, tænde ingen Steder Ild. H Schwanenfl.In.293. LKoch.ASØrsted.(1896). 145. de Aar, da Skandinavismens Ild fængede i Sindene. NatTid.11/61913.1.sp.1. 7.2) brændende, stærk begejstring ell. lidenskab; ogs. om fyrigt, ildfuldt temperament ell. raskhed, livfuldhed i optræden, handlemaade. *Saa prægtig er hans Tale, | Er Ild og Liv, har Fynd og Klem, | I hvad han vil afmale. Reenb.II.11. en ung Componist, med megen Ild.Bagges.L.I.284. *Det er saa en Sag med Geniets Ild; | Den udbryder ofte alt for vild. Oehl.SH.41. Dandsen (begyndte) igjen med fordoblet Ild. Hauch.III.357. Hans Siæl flammer af Andagts Ild. VSO. *Den bittre Længsels Ild. Winth.IV.106. Georg Brandes . . besøgte af og til København, for at . . holde Ilden vedlige hos sine Venner. Schand.O.II. 30. *Klinger Sangbundens Tone (dvs.: paa et instrument) med Ild og Fart, | Saa lad Træet kun være af skrøbelig Art. Drachm. T.23. en Aand, der har den sikre og lette Bevægelighed, Ild til at finde paa, Fasthed til at udføre. Wanscher. (KunstmusA. 1915.155). fatte ild, se fatte sp. 81417. sætte ild i, indgyde begejstring, mod olgn. det lykkedes ham . . at sætte Ild i sit unge Mandskab, saa han snart fik sin Flaade udrustet. Grundtv.Saxo.I.141. det (lykkedes) ofte (Ludvig Schrøder) at sætte Ild i (de landsmænd, der besøgte ham) til nye Fremskridt i deres hjemlige Bedrift. HBegtr.LudvigSchrøder.(1913).86. om kærlighedsfølelse, især erotisk lidenskab (jf. Elskovsild). *Blodets Ild han (dvs.: Loke) mangler ikke. Oehl.XXIX.122. Hun nærmede sig til mig og saâ stift paa mig . . Ilden blussede op i mig. Schand.F.461. Kjærligheds Ild er snarere tændt, end slukt. Mau.4679 (efter Sir.9.9). Han brænder af Kiærligheds Ild. VSO. MO. *I Hjærte-Grunden, Herre mild, | Optænd Du Kjærlighedens Ild.PCKierk.SS.V.301. ild i gamle huse, se II. gammel 2.1. (op)tænde ild i ens hjerte olgn., vække forelskelse, kærlighed hos en. Monsieurs Skabning og angenemme Maneerer har . . optænt saadan Ild i mit Hierte, at det i kort Tid vil fortæres. Holb.11J.IV.2. *dit venlige Smiil | Tændte i Hjertet en Ild. Winth.I. 71. (især bibl.) om stærk vrede, had olgn. (ved guds) Nidkjærheds Ild skal den hele Jord fortæres. Zeph.1.18. Intet mindre end min Undergang kunde udslukke hans Vredes Ild. VSO. Dog vendte Herren ikke om fra sin store Vredes Ild (Chr.VI: grumhed). 2Kg.23.26. Her var ikke Ved til nogen Vredes Ild. UgensTilskuer.1911/12.111.sp.1. † man kan slaa ell. snyde ild af hans næse (dvs.: han er meget vred, fnyser af raseri). Moth.I45. VSO.flt. -e (+ se ogs. bet. 1.2 ndf.). 1.2 + i Husenes spejlende Ruder saa Ivar et Spøgeri af hvide Ilde og Opstigning af Raketter. JacPaludan.MM.163. 3 + (jf. Skade-, Vaadeild ). 4.1 + I gamle Dage var det Skik, at Pigen valgte sin Ven paa Valborgsaften, og saa vandt han hende ved St. Hansfesten. Saa fik hun “Kransen”, somme Steder gik de i Ilden, d.v.s. sprang over Baalet sammen. VilhAnd.La.95. 4.3 + (kedlen) havde aldrig været paa Ild .. for hun vilde ikke have sit deilige Kjøkkentøi fordærvet. Oversk.L.101. Kedlen kom paa Ilden. Pol.11/11 1934.Sønd.17.sp.2. 5.2 + (jf. (ogs.) Artilleri- S, Kryds- 1, Spærre-, Trommeild ). det er muligt (med maskingeværer) at lægge en voldsom ild over mål selv på store afstande. Lærebog f. hærens menige.I.(1954).78. tage (+ ell. komme) under ild. + i egl. bet. Artilleriet tog de derværende militære Maal under Ild. BerlTid.4/2 1942.2.sp.1. faa Hundrede Meter fremme kom vi under Ild fra en tysk Kampvogn. Illeg.presse.30. i ell. mellem dobbelt ild. + billedl. (jf. Dobbeltild S) (datteren blev) lige saa hjemme i den hellige Skrift som Moderen. Saa var Fredriksen under dobbelt Ild. MartinJens.V.16. 5.3 overf. + Det var ikke morsomt, min Ævne til at hitte paa maatte være i Ilden hele Tiden. AndNx.LK.51. 6.1 om lysende himmellegemer. + (jf. Luftild 1 ). 7.2 + en Kvinde af sydlandsk Afstamning og med saa megen Ild i sig, kan du om faa Aar ikke tilfredsstille. Soya.AaH.36. 
