grund-lægge, v. [I.4.1] vbs. -else (StBille.Gal.III.69. KvBl. ²/₇1913.1.sp.2) ell. -ning (s. d.). (glda. (part.) grundlagd (Suso.192)) 1) (nu sj.) d. s. s. I. grunde 3.1. MO. D&H.   part. grundlagt som adj.: anbragt, hvilende paa et (fast, sikkert) grundlag. Moth.G277. Hauch.V.46. en kostelig Hjørnesteen, fast grundlagt (Chr.VI: grundet). Es.28.16. 2) d. s. s. I. grunde 3.2. han (var) betænkt paa at grundlægge og fremelske Skoler.Mall.SA.4. som Kritiker var han en Aand, der har sat Tidsskel, en af dem, der . . grundlægger en Kunstart. Brandes.VI.269. jeg vil udsige det, som har været skjult fra Verdens Grundlæggelse (1819: Grundvold). Matth. 13.35(1907). forretningen er grundlagt i 1872 ┆   part. grundlæggende som adj.: til grund liggende; fundamental; vigtig. det grundlæggende i den kristne Tro. D&H. Rasks prisskrift er grundlæggende i den nordiske filologi ┆