Gang, en. [gaɳ'] Høysg.AG.6. flt. -e ell. (sj.) d. s. (se u. bet. 5.2). (ænyd. glda. d. s., æda. i ssgr. som fæ-, garthgang osv., oldn. gangr, oeng. gang, ty. gang, got. gaggs; vbs. til gaa (gange)   i forb. m. pron. den og en ofte skrevet dengang, engang, se u. bet. 4.3 og 6) A. om bevægelse. 1) (især ) handlingen at bruge benene for at bevæge sig; handlingen at gaa.     1.1) i alm. Moth.G48. *halve Siæle, | Som skilles kun fra Fæe ved Gang og Mæle. Ew. II.139. *Foden | Afmægtig blev til Gang. PalM.II.306. Gymn.I.91. gangen er et afbrudt fald ┆ jf. Drachm.BK.149. (jf. bet. 1.2:) (han) forstærkede sin Gang. Baud.KK.153. Han paaskyndede sin Gang næsten til Løb. JakKnu.LS.82. fremskynde, forte, fortne sin gang, se fremskynde 1.2, II. forte 1.1, fortne 2.1. sj. (jf. gaa sp.482¹⁸) om bevægelse uden bevægelseslemmer: *Ei Uglens Skrig, ei Slangens Gang jeg hørte.Ing.RSE.VI.16. (gym.) om vandret bevægelse i en bom ved flytning af hænderne (jf. gaa sp.482¹⁶): i ssg. Armgang.   i forb. til gangs (jf. u. bet. 3.1; dial.), i udtr. som være tidlig til gangs, være tidlig paa benene (se I. Ben sp. 296¹³). Baud.Arabesker.(1877).32. (jf. bet. 1.2:) være daarlig til gangs olgn., (dial.) være daarlig til bens (se Ben sp. 296²³). Aakj.VB.187. Feilb.    1.2) m. h. t. bevægelsens maade ell. beskaffenhed (jf. Gangart).   m. h. t. hurtighed. *Du Vandringsmand ved Søen, | O stands din raske Gang! Heib.Poet.IX.5. *I langsom Gang sit Maal nu Toget naaer. PalM.Poes.II.206. med den Gang kunde han være hjemme allerede et Kvarter over ti. KLars.GV.74. spec. m. h. t. hests bevægelse: skridt(gang). Moth.G49. jf.: (køre) i gaaende gang u. gaa sp.483⁶²   især m. h. t. maaden at sætte fødderne til jorden paa og hele legemets holdning under bevægelsen. hun har saadan gemeen Kandstøberske Mine og Gang endnu. Holb.Kandst.IV.1. *Let er hun i sin Gang som Skovens Hind.PalM.III.179. hun havde en Gang, som hun var knækket i Knæerne. Bang.S.53. en gang ben, se u. bet. 10.2. i udtr. se ell. mærke noget (hos en) paa gangen ell. hans gang ell. (i talespr. næsten kun) kende en paa gangen ell. (sjældnere) hans gang. jeg hører en komme. Jeg merker paa Gangen, at det er hendes Far. Holb.Masc.III.2. Svaner . . høre til Gaasens Slægt, seer man nok paa Gangen. HCAnd.VI.300. “Det er Maren!” sagde Pigerne. De kunde kjende hende paa Gangen. Goldschm.VII.31. talem.: jeg kender minelus (graaben. ZakNiels.NT.60) paa gangen, jeg ved, hvem jeg har at gøre med; jeg kender mine pappenhejmere. Mau.I.635. Jeg lader mig ikke dupere af Deres radikale Gebærder; jeg kender mine Lus paa Gangen. GyrLemche.NB.288. Skjoldb.SM.58. AndNx.FF.169. i forb. m. adj., der angiver legemets holdning: En krybende gang.Moth. G49. hans haltende Gang.Ing.VS.II.9. den oprejste Gang der plejer at sættes som Skel mellem Dyrene og Mennesket. JV Jens.TL.25. en tung, slæbende, vraltende, listende gang olgn. ┆ der er († falder. Moth. G50. Falst.25) en god gang i († paa. Moth. G50) de støvler, sko olgn., (især dial.) man gaar godt i de støvler osv. D&H.(sjæll.). Feilb. billedl.: Falst.25. jf. u. bet. 3.4.   (m. overgang til bet. 7; nu kun dial.) m. h. t. den indflydelse, som vejens beskaffenhed har paa bevægelsen: føre. Det er en slet, skiden, Gang paa Gaden i denne Tid. VSO. Feilb.    1.3) †  om de enkelte trin. Hvor deylige ere dine gange (1871: Trin) i skoene. Højs.7.1(Chr. VI). Job.18.7(smst.). 2) (især ) handlingen at begive sig (til fods) fra et sted til et andet.    2.1) i alm.: gaaen; spadseren; færden. naar du hører en lyd, af en gang (1871: Skriden), paa morbær-træernes toppe, da maae du røre dig; thi da er Herren udgaaen for dit ansigt. 2Sam.5.24(Chr.VI). Al Gang (i klitten) er skadelig. Andres.Klitf.316. JV Jens.Di.47.   (især i forb. m. en gen. ell. et poss. pron.) om sædvanemæssig færden. 1Sam.23.22. Jeg vil aldeeles herefter icke have hverken hendes eller hendes Søns Gang i mit Huus. Holb.GW.IV.6. Saa ophørte Nannas Gang i Smedien. Drachm. PV.123. have ell. faa sin gang, være ell. blive vant til at komme ell. færdes (et sted). kand du icke sige mig, Peiter, hvor min Mand har sin gang om Dagen? Holb.Kandst. I.6. Hrz.XVIII.39. I tre Aar havde han sin daglige Gang i dit Huus. Gylb.Novel. II.8. KLars.AH.107. (nu næppe br.) uden poss. pron.: Have gang (VSO.: sin Gang) til andens kone. Moth.G51. (han) har haft gang her i Huuset. Holb.Bars.I.5. jf.: Har du ellers fornummet, at hand har nogen Gang her i min Fraværelse. sa.Tyb.III.1.   i udtr. gang og sæde (egl.: det at gaa sammen med og sidde blandt andre, jf.: Garnisons-Auditeurers Rang udi Gang og Sæde. MR.1745.932) 1. (nu l. br.) adkomst ell. ret til at være sammen med ell. høre til; ligestillethed. han vilde vinde sig Gang og Sæde blandt Frodes Kiæmper. Grundtv.Saxo.I. 228. faa Gang og Sæde med alvorlige Mænd. HarNiels.VS.122. 2. (emb.; nu kun arkais.) rang. er det philosophisk at søge Gang og Sæde over andre? Holb.Philos.IV. 4. endog Kongen og Dronningen veg Gang og Sæde for dem. TroelsL.X.7. jf.: have Rang, Sæde og Gang med virkelige Kammer-Raader.Adr.²⁶/₃1762.sp.9. samt: *Ey Rang, ey Gang, ey noget, som | Ærgierrighed optænker. Reenb.I.120. jeg formeener at hâ dend Rang og Gang, som meget vel kand være tilstrekkelig. Kom Grønneg.II.368. VSO.VI.23.    talem.: gaa (en) en høj gang, (især overf.) følge lige i hælene paa; være en skarp konkurrent til. S&B. Hun er nu et Monstrum, men der er mange, som gaar hende en høj Gang. Nans.M.33. Pol.²³/₁₁1919.12.sp.3.    2.2) m. forestilling om tilbagelæggelse af et vist stykke vej ell. m. angivelse af udgangspunkt ell. maal: vandring; tur. 5Mos.2.7. *Hvor fulgte jeg dig paa de vilde Gange. Bagges. II.154. Efter en Gang af 2¹/₂ Mil kom vi endnu igaar til dette Sted. Ørst.Br.I.150. jeg belønnede Graveren for hans Gang. Hauch.II.196. Da de i (nu hellere: under) deres Gang kom nær Døren til Forsalen. Gylb.V.222. Den Fremmedes første Gang er op paa Kreml. Brandes.X.310. styre sin gang, se styre.   i talespr. især m. angivelse af varigheden. tre Dages Gang (Chr. VI: reyse). Jon.3.3. de havde en halv Times Gang hjem. Bogan.II.171.   billedl. *Opklaret Gang i ædle Fædres Spor, | Med lige Værdighed i Borg og Hytte. Grundtv.PS.VI.243. *Til samme Himmel gaaer vor Gang, | Adskilles end vort Spor. Ing.RSE.VI.94. I (Caspar) Paludan-Müllers Fremstilling beundrer man især . . den bestemte Gang henimod det satte Maal. JohsSteenstr.HD.342. (jf. bet. 3.5:) at kunne med ét Blik overskue min Gang (dvs.: digteriske udvikling), som den virkelig har været. Grundtv.PS.III.474.   gaa sin gang (jf. u. bet. 3.2 og 5). 1. gaa den vej, man skal ell. har sat sig for at følge. *Gaae taus din Gang! agt ikke paa hans Raaben. Bagges.Ungd.II.232. *Hyrdinden gik . . | Med lette Fied . . sin Gang | Ad Marken hen. Oehl.XXIV.218. Kaalund.217. 2. (jf. bet. 2.3) fjerne sig; gaa sin vej. Gaae jer gang, Næseviis! Holb.Vgs.(1731).II.8. CBernh.IV. 109. i sa. bet. ogs. † løbe sin gang: Holb. LSk.IV.9. gaa sin egen gang, følge sin egen vej; ogs. (overf.): sejle sin egen sø. Jeg havde tænkt paa, at opfinde noget til jer Frelse, men nu maa I gaae jer egen gang. Holb.Pern.II.1. (jeg) gik min egen Gang giennem Landet til London. Robinson.I.24. Ing.EF.I.33. gaa sin lige, sin stille osv. gang, gaa lige ud, færdes stille osv. De gaaer Deres lige Gang, og seer hverken tilhøire eller tilvenstre. Heib.Poet.VI.137. vi gaae vor stille Gang mellem de Andre. HCAnd.VII.177. billedl.: Reenb.II.5. gaa sin (egen) skæve gang, se skæv.   gaa alt kødets gang, dø ell. gaa til grunde, se Kød. jf. (bibl.): jeg gaaer i Dag al Jordens Gang (Chr.VI: al verdens vey). Jos. 23.14. (nu næppe br.:) gaa al verdens gang. VSO.    2.3) (især poet.) i st. f. Adgang ell. Bortgang. *Hun Biørnen lovede til Koe til Hæst til Hoppe | Fri gang i Bondens stold.Holb.Metam.25. *Vil I see hendes Skjønhed, | saa see, og saa pak Jer! | og saa for Gang og Komme | siger jeg Tak Jer. Rich.II.50. den slutning, at man ikke bør give kvinder nøgle og gang til sådanne breve. ADJørg.II.96. overf.: *Giv mig af Verden en salig Gang. SalmHj.52.8. *Straf var den (dvs.: døden) før, | Nu er den Dør | Og Gang til Himmerige. smst.631.2.    2.4) (jf. ty. gang; fægt., nu næppe br.) fægtekamp af begrænset varighed; omgang; assaut. Du skulde gjøre en Gang med ham paa Hug. CBernh.VI.12. 3) (overf.) til gaa B-D.    3.1) (uden for præp.-forb. især fagl. ell. ) om livløse tings bevægelse ell. virksomhed; overf. om personers virksomhed, se ndf. sp. 670²¹, ⁴⁰. Skibet har en dapper (dvs.: fortræffelig) gang. Moth.G51. *Tit syntes Maanen mig at sagtnes i sin Gang. Ew.(1914).I.146. en dorskere Livsstrøm havde faaet Gang gennem alle hendes Væsens Aarer. JPJac.II.201. (han) kunde sidde . . og følge Skyernes Gang. Pont.LP.VIII.219. Gangen (dvs.: højovnens funktion) .. gjøres kontinuerlig. Wagn. Tekn.351. Bladet (Dannevirke) skulde begynde sin Gang paa Dannebrogsdagen den 15de Juni.PLaurids.S.I.68. jf. ssgr. som Bølge-, Post-, Sø-, Toggang.   om maskiner (maskindele), urværk, redskaber olgn. Uhrverk som alletider fornye deres Gang. L Tid.1725.110. Maskinens Gang . . bliver nu aldeles jevn. OpfB.¹III.570. (en indretning) der tjener til at give Stempelstangen en retlinet Gang. smst.574. (passerne) stilles til at have en trangere Gang end Tegnepassere. Wagn.Tekn.31. daglig gang,  det antal sekunder, som et søur taber ell. vinder i 24 timer. OpfB.¹II.377. Scheller.MarO. fri (osv.) gang, (ur.) se ndf. u. bet. 9.1.   (nu næppe br.) om orgel(værk). Ceremonien sluttedes med Klokkernes Ringen, Orgelverkets gang, og Pauker samt Trompeters Lyd. LTid.1725.583.   † om gæring i øl, vin osv. vAph.(1759). bringe ell. sætte i gang: (spyttet) kand bringe en Deig i Gang (dvs.: faa den til at løfte sig). LTid.1736.505. smst.507.   † den naturlige gang, madens passage gennem fordøjelseskanalen og ud gennem endetarmen. alt det, som indkommer i Munden . . udføres ad (Chr.VI: bliver udkast ved) den naturlige Gang (1907: Vej).Matth.15.17. det fineste af Blomsterne sue (bierne) i sig, og give siden ved den naturlige Gang fra sig igien. Suhm.II. 85.   have gang, (nu l. br.) være i cirkulation; være i brug; være gangbar (jf. ndf. i gang 2). Papirer som have gang i Engelland. OeconT.III.27. visse Talemaader . . der blandt ældre Teologer have Gang og Gyldighed.PMøll.II.215. MKrist.(DSt.1923. 31).    i gang. 1. i bevægelse ell. virksomhed (ogs. om personer); ogs. om handling, som finder sted (se ogs. ovf. l. 4); især i forb. som være, gaa, komme, bringe, faa, sætte, holde i gang. Moth.G49. Maskinen holdes ved . . Fiedre i ordentlig Gang. FrSneed.I.439. Spader, Skovle og Trillebøre kom i Gang. Blich.(1846).IV.52. De har været saa god at bringe Sagen i Gang; vil De ikke ogsaa besørge Resten. Heib. Poet.VI.218. Maskinen vil ikke gaa i Gang. Scheller.MarO. Skulde man opleve at se den grundtvigske Bevægelse komme i Gang igen? MPont.(Pol.¹⁸/₁1921.7.sp.1). en saadan forretning er ikke let at faa i gang ┆  det kneb med at holde samtalen i gang ┆  i fuld gang, se fuld 5. (m. overgang til bet. 1.1:) havde Degnen ikke ledsaget ham, var han sikkert bleven staaende nogen Tid i Døren . . før han havde sat sig i Gang.Schand.TF.I.15. m. person-subj.: være, gaa osv. i gang med, være i, begynde paa osv. en vis virksomhed ell. beskæftigelse, gaa i lag med osv. Da jeg engang er kommet i Gang med moralske Betragtninger. Ew. VIII.20. *Med at lære du godt er i Gang! PalM.Dryad.70. Folkene maatte nu stadig gaa i Gang med at hugge Isen væk.Drachm. SS.91. Selvfølgelig er (tyvene) straks gaaede i Gang med Pengeskabet. Pol.¹⁵/₁₁1903. 2.sp.8. Dame kan blive sat i Gang med en godt beliggende Is- og Konfiture-Kiosk. BerlTid.³¹/₅1922.10.sp.5. 2. † i (almindelig) brug; gangbar (jf. ndf. paa gang 2). *Raisonnering kom for alvor udi gang. Worm. Sat.27. Den Mønt er ikke mere i Gang hos os. VSO. føre nye Moder i Gang.smst. MO.   paa gang, 1. d. s. s. i gang 1. Jeg kommer tit i saadan snak mod min villie. Jomfruen førdte mig half paa gang. Holb. GW.(1724).18sc. ieg skal ikke lade (leksikonnet) hvile, naar ieg nu har faaet det paa gang igien. Langebek.Breve.82. (vi begyndte) at faae Sladren paa Gang igjen. Blich.IV.144. Feilb. i rigsspr. nu kun i udtr. som: *Vreden giorde nu, hun Tungen fik paa Gang. Wess.77. det varer jo en Evighed, inden han kan faae Munden paa Gang! Winth.IX.77. Schand.TF.II.155. 2. (nu kun dial.) d. s. s. i gang 2. Hand fø̂rte det først pâ gang hoß oß. Moth.F447. vAph.(1759). Feilb.    faa til gang(s) olgn., (dial.) faa i gang; faa i virksomhed. Min Fader . . havde faaet sin Sølvbeslagspibe til Gangs. KSkytte.JB.72. Feilb.    3.2) (især ) om tidens fremadskriden. I Tidens lange Gang er der Meget, der forandres. Mynst. Tale.(1828).33. *Dybt hælder Aaret i dets Gang. Boye.AD.I.88. (jf. u. bet. 2.2 og 3.5 samt gaa 7.1-2:) *Den kiedsom Vinter gik sin Gang. Stub.67. *Det regner over Mosen, | saa stille gaar den Dag sin Gang. Stuck.S. 10.    3.3)  om rytme olgn. i stil ell. sprog. Saadan en Stiil har gjerne en doven og kedsommelig Gang.Høysg.S.6. (Oehlenschlä- gers poesi havde) givet (sproget) ny Gang og ny Klang. Brandes.I.231. HarNiels.ML. 124.    3.4) (især dagl.) (stærk) bevægelse; fart; fremskriden. Vandets Riplen foran Boven forkyndte, at der kom Gang i Farten. Bergs.BR.227. Toget satte sig i Bevægelse . . Det kan nok hænd's, der er Gang i hende.Drachm.STL.65. der er mere Gang i (dvs.: større afsætning af) Frugt end i Prospektkort i disse Tider. Pol.²⁸/₈1914.3. (vulg.:) Der var Gang i'en, alle Vegne hvor a' vi kom hen fløgtede Folk ne'r i hinandens Frakkelommer. StormP.Hotel Jazz.(1921).65.   gang i galocherne, støvlerne, (jf. u. bet. 1.2; vulg.) om raskhed og fart, hvormed noget udføres ell. sker. Blækspr.1901.35. Man tømte Magasinerne ud ad Vinduerne . . ned i Vognene. G. havde for at faa Gang i Galoscherne kun valgt Folk fra Paris; de gik paa med krum Hals. RobLHans.EP.15. (han) er en Mand, der forstaar at sætte Gang i Støvlerne. DagNyh.²⁴/₈1921.7.sp.6. jf. (m. overgang til bet. 1.1): Af (den konservative) Idés Sønner skal man ikke forlange ny Gang i Støvlerne, ikke engang ren Halm; de gaar paa den gamle Visk. Hørup.I.254.   faa gang paa, (især dial.) faa (et arbejde olgn.) til at skride; faa til at gaa rask fra haanden; ogs.: faa bugt med. Feilb. Kværnd.    3.5) (l. br. i talespr. uden for enkelte særlige udtr.) maade, hvorpaa noget gøres, finder sted, forløber, udvikler sig; fremgangsmaade; forløb; gænge. jeg fortæller kun hvad gang Sagen vil have. Holb.Masc.II.4. (bogen) skulde fremstille den Gang, han tog i at foredrage disse Videnskaber. Ørst.VI.79. Alt kom i den gamle, gode Gang. Winth. IX.54. denne Undervisning (trænger) til en bedre indrettet Gang. Høyen.S.1110.sp.3. † “Nu hvordan gaar det . .?” – “Hun gaar en god gang nok.” Holb.Jean.IV.1.   nu især i forb. m. en gen., et poss. pron. ell. tilsvarende, især i udtr. som faa, have, gaa (jf. bet. 2.2 og 3.2), (nu næppe br.:) nyde (Langebek.Breve.30) sin gang, om hvad der forløber ell. udvikler sig paa naturlig maade, uden indgriben ell. forhindring. *Hvor kand vel Retten faae sin rette Gang og Gænge, | Naar Falskhed sidder høyt, og Retten er i Senge. ReynikeFosz.(1747).311. Retten maae dog bestandig have sin Gang. PAHeib.Sk.III.83. De sædvanlige Beskjæftigelser, Forretninger og Nydelser gik nu deres gamle Gang. Gylb.Novel.II.156. Tænk da nu engang efter, at Du kan følge Gangen i Sagen. Kierk.XIV.141. Kong Hans havde . . fulgt Begivenhedernes Gang i Sverrig. Allen.I.145. Ballet gik sin Gang. Schand.F.22. hele Gangen i Fortællingen tager sig ud som frit opdigtet. Brandes.XI. 359. gaa sin skæve gang, (jf. bet. 2.2 slutn.) se skæv      verdens gang, maaden, hvorpaa livet i verden arter sig. Heib.Poet. X.244. *det er Verdens Gang, snart op, snart ned. Hrz.XVI.30. saa lidet kjendte han til Verdens Gang. Hauch.VI.267. i sa. bet. ogs.: Tiden forandrer Tingenes Gang. Schand.IF.229. S&B.    3.6) (nu næppe br.) om retningen, hvori noget strækker sig ell. “gaar” (8.1). erfaring om berg-arternes rette strøg og gang. Holb.DNB.52. B. om handlings hyppighed og om tid. 4) (udviklet af bet. 2 ved omtydning af udtr. som han gik to gange (egl.: vandringer) til byen, hun bar tøjet ind i to gange (egl.: vandringer); har fortrængt ældre Sinde, Tid, Time) hvert enkelt af de tilfælde, hvori en handling finder sted.     4.1) i forb. m. grundtal (ubest. art.) ell. tællende adj. Jeg er tre Gange hudstrøgen, een Gang stenet. 2Cor.11.25. Dend Ordinaire (post) gaar toe gange om uugen. JJuel.11. Øll uddeeles ikke maaltidviis, men een Gang daglig (nu: om dagen). Cit.1794.(SøkrigsA.² Aaaaa4^r). hun (fortalte) at “de hjemme” – saaledes betegnede hun nu, de sjeldne Gange det var nødvendigt, sin Moder – vilde have hende til at lære at koge. Goldschm.Hjl.II.650. jf.: den tredie (oktav kaldes) den eengangstrøgne (nu: enstrøgne). MusikL.(1801).177. samt ssgr. som tre-, fir(e)gangsmaskine, ⚙ dampmaskine, hvor dampens ekspansion udnyttes tre ell. fire gange. Sal.²V.487. jf. ogs. Flergangsmaskine. to-, tre-, fir(e)gangshane, ⚙ hane, der kan stilles i to, tre ell. fire forsk. stillinger og derved give afløb til lige saa mange sider. TeknMarO.39.     alle gange(ne), (nu kun dagl., især i børnespr.) i hvert af de nævnte tilfælde; hver gang. de Svenske løbe trende gange Storm, men bleve alle gangne afslagne. Holb.DH. II.446. sa.DNB.310. talem.: alle gode gange er tre, se tre.   m. vilkaarligt valgt tal: nu har jeg sagt det ti gange, hundrede og sytten gange olgn. (dvs.: meget tit). Holb.MTkr.462. TBaden.Suppl.89. jf.: “Ach Cupido! du est en Tyran.” – “Det torde jeg min Troe siige, omendskiøndt hans Mama Venus hørdte tusind gang (dvs.: “aldrig saa meget”) derpaa.” Holb.Ul.I.2.    den ene gang efter den anden († en gang efter anden. Æreboe.14), i mange gentagne tilfælde; gang paa gang. han spillede forkert den ene gang efter den anden ┆ een gang [ˈe^?nˈgaɳ' ell. enˈgaɳ'] for alle, saaledes, at det ikke gentages senere; saaledes, at vedkommende sag ell. forhold dermed er afsluttet ell. afgjort. Reverdil faaer sin Afskeed med 10/m Rdr. engang for alle. Luxd.Dagb.I.325. Blich.II. 575. e. alm. jf.: en desperat Beslutnings Eengangforalle. Kierk.VIII.49. ogs.: tydeligt og med eftertryk, saa at det ikke behøver at gentages. Jeg skulde fornemme eengang for alle, om de Tallerckener kand blive færdige. Holb.Kandst.I.5. *det vil jeg een Gang for alle sige: | Jeg lider ei meer hans Titten og Gloen. Winth.II.180 jf. u. II. al 4.3, II. en 8.1, IV. for 9. ogs. (nu l. br.) een gang for alle gange: JRPaulli. JM.25. een for alle gange: Suhm.II.58. Goldschm.II.48.IV.359.  en gang [enˈgaɳ', eɳˈgaɳ'] imellem, af og til; undertiden. (han) gik hen over Isen; engang imellem tog han Løb til og “feiede” ligesom Smaadrengene. AntNiels.FL.II.70. ogs. (nu l. br.): en gang iblandt, se u. blandt 7.  for en gangs [ˈe^?nˈgaɳ's ell. oftest enˈgaɳ's] skyld, i dette ene, specielle tilfælde; undtagelsesvis; uden forpligtelse for fremtiden. Bagges.Danf.II.176. Skal vi gaa ind og se paa det (markedsgøgl)? . . det kunde dog kanske være ret morsomt for en Gangs Skyld. Schand.TF.I.108. Kværnd. ogs. m. h. t. noget sjælden indtræffende ell. længe ventet: da endelig. i dag har vi for en gangs skyld godt vejr ┆  paa een gang [ˈe^?nˈgaɳ' ell. enˈgaɳ'] 1. paa samme tid; samtidigt; i samlet mængde; samlet. jeg kand icke have meere end en Ting i Hoved paa engang. Holb.Kandst.V.3. Træet . . bar paa eengang baade Blomster og Frugter. Winth.Krum.2. hal paa én Gang! Scheller.MarO. jf. u. II. en 9. 2. lige med eet; pludseligt. Bagges.L. II.325. Da løftede (ællingen) paa een Gang sine Vinger. HCAnd.V.309. jf. u. II. en 8.1. i denne sidste bet. ogs. (ved sammenblanding m. med et; l. br.) med een gang: hun forstod med en Gang, hvad der laa bag hans Ord. PDrachm.K.236. Rubow.SP.242. 256. jf. u. II. en 8.1. ordspr.: een gang er ingen gang (dvs.: at gøre noget en enkelt gang spiller ingen rolle, medfører ingen forpligtelse for fremtiden olgn.). Moth.G51. “Papa maa jeg have Forlov af Skolen i Dag?” – “Ja men, een Gang er ingen Gang.” JRPaulli.JM.26. Kierk.IX.52. Buchh.UH. 36. talem.: een gang skal jo være den første (dvs.: en begyndelse maa jo gøres) ┆ jf. Feilb.I.422. end en gang, (jf. II. end 2.2; nu kun arkais. ell. dial.) i endnu et tilfælde; en gang til. har du Lyst at tale med Mester Erich end engang? Holb.Jep.I.1. Bønderne . . vilde see Brudetoget end een Gang. HFEw.KT.I.172. HjælpeO.(fynsk). OrdbS.(mønsk). endnu en gang, (jf. endnu 2.2 samt ndf. u. bet. 5.1) d. s. vAph.(1759). 88. VSO. Saaby.⁷ m. sa. bet. ogs.: endnu en gang til. S&B.I.203.   nok en gang, se nok. en gang til, se til. om særlige bet. af en gang (engang) se bet. 6.    ikke lade sig noget sige to gange, følge en opfordring villigt og med glæde; være rask til at efterkomme en opfordring ell. følge et tilbud. Det var naturligviis det jeg vilde, og lod mig det ikke sige to Gange. Grundtv.BrS.53. Gylb.I.306. D&H. jf.: Kilden lod sig ikke spørge to Gange, men svarede strax med tydelig Rislen. Oehl.ØS.210. betænke sig to gange (dvs.: grundigt), før man foretager sig noget ┆  S&B. jf. betænke 3.1. det maa du (nok) sige to gange, der er al mulig anledning til at sige det; det er (saamænd) vist og sandt. “Aa du bedrøvede 11te Junii”. – “Ja i maa vel sige det to gange.” Holb. 11J.V.11. Heib.Poet.II.360. PMøll.I.376.    mangen (en) (god) gang, ved mange lejligheder; tit og ofte. De har mangen Gang været i samme Stand, som jeg nu kan være. De husker vel selv, at jeg mangen god Gang har seet Deres Hoved tungere, end den øvrige Deel af Kroppen. Skuesp. V.88. jeg (troer) mangengang, at jeg drømmer. Heib.Poet.VII.347. under (pilen) sad de mangen god Gang, som man siger. HCAnd.VI.188. MPont.SK.98.  mange gange. 1. den ene gang efter den anden. han har nu sendt bud mange gange ┆ ikke een, men mange ell. flere gange ┆ VSO. 2. (nu især dagl.) d. s. s. mangen gang. Holb.Ul.IV.2. *Min (dvs.: Holger Danskes) Aand med Folkets Slægter foer hen; | Dybt slumred den mange Gange. Ing.RSE. VI.178. jeg har sagt det tit og mange gange ┆ D&H.II.418. Feilb.III.807.     4.2) i forb. m. ordenstal olgn. Hanen goel anden Gang. Marc.14.72. *Gud veed, maaskee er det sidste Gang | Du hører Livsfangen kvæde. Blich.D.I.57. det var den fire og tredivte Gang, de fik det samme Stykke. HCAnd.V.289. det gik anden Gang, som det gik første Gang, og det gik slet ikke bedre tredie og fjerde Gang. Budde.F.85. (nu nærmest vulg.) m. tilføjet at (I.4.1): Den første Gang, at de Grunde, hvorpaa Regentsen senere er opført . . er omtalte, er i Herman v. Zesterfleths Rejser (1600). HistMKbh.2R.I.116.   efter præp. for (IV. 3.6). *han skal see sin Arving | For første Gang og sidste. Aarestr.218. netop ligesom jeg for anden Gang blev Aftnens “Løve”. Drachm.KK.16. for Gud ved hvilken Gang. AHenningsen.DGE.40.    4.3) i forb. m. demonstr. ell. ubest. pron.    denne (dagl.: den her) gang, ved nærværende lejlighed; i nærværende tilfælde; nu. denne Gang er det Been af mine Been og Kjød af mit Kjød. 1Mos. 2.23. denne gang skal han ikke slippe saa billigt ┆ efter præp. for: for nærværende tilfældes vedkommende. Hostr.FG.35sc.(se u. IV. for 3.6). der blev sagt, at Sagen for denne Gang skulde være glemt. Buchh.UH.104. † efter præp. paa: jeg vil bortkaste . . landets indbyggere paa denne gang (1871: denne Gang). Jer.10.18(Chr.VI).    den gang ell. (især som konj., se Saaby.⁷71.103) dengang. 1. om fortiden: paa det tidspunkt ell. den tid; ved den lejlighed. Moth. D64. Han døde . . for et Aar siden, og dengang var Du ikke her endnu. Winth. Nov.36. Saa skede det ikke alene dengang (Chr.VI afvig.), men ogsaa med Rebekka. Rom.9.10. Den Gang –. JakKnu.(bogtitel. 1916). brugt som subst. efter præp.: glem dog alt det fra dengang! StellanRye.LøgnensAnsigter.(1906).65. Hoffmann.Blaanende Danmark.(1919).10. talem.: (ja) det var dengang (dvs.: nu er forholdene anderledes)! Stuck.S.73. jf.: Det var dengang jeg paatog mig at være Vildtvogter, men det skal, sandt for Herren! blive sidste Gang. Blich. III.657. “Den Gang ej”, sa'e Tordenskjold (dvs.: den gang lykkedes det ikke; især sagt til en modstander olgn.). Arlaud.415. 2. som konj. i forb. m. da (10.1). *Dengang da jeg var en lille Een. Winth.IV.41. *Den Gang da jeg var Pige, | Da var der Piger til. Bøgh.D.II.83. 3. som selvstændig konj.: d. s. s. da 9.1. Moth.D64. *de Engle, som Hyrderne saae, | Dengang Vor Herre i Krybben laae. Ing.RSE.VII.232. *Dengang jeg drog afsted, | Min Pige vilde med. PFaber.VV. 2. *dengang han havde drukket en Pot | eller to . . | saa sagde han: Mutter, Du mener det godt. Drachm.STL.151. dengang Storken kom med mig . . da tog min Far imod mig. Buchh.UH.11.   hver gang. 1. i hvert af de nævnte ell. forekommende tilfælde. CBernh.I.101. fjenden foretog flere stormangreb, men blev hver gang slaaet tilbage ┆ 2. som konj.: saa ofte som. hver gang jeg vil bancke paa Dørren, er det ligesom een vil holde min Haand tilbage. Holb.Kandst.I.1. *Hvergang en Stjerne funkler, | En Helt du (dvs.: Dannebrog) nævne kan. Ing.RSE.II.189. *For de gamle, som faldt, | er der ny overalt, | de vil møde, hver Gang der bliver kaldt. Ottosen.S.34. (nu nærmest vulg.) m. tilføjet at (I.4.1): *Hvergang at Publikummet klapper. Heib. Poet.VI.155. ogs.: *hver en Gang, at Døren gik, | Jeg troede, det var Dig! Boisens Viser.296.   paa samme gang (l. br.). 1. samtidigt; paa een gang. Paa samme Gang opfyldt af Haab og Frygt. Livets Lygtemænd.(1902).52. (en) sitrende Tone, paa samme Gang fjern og besynderlig nær. Pont.FL.110. 2. samtidigt dermed. Menneskene . . synes ret at være blevne de . . sociale Dyr . . Og paa samme Gang har Samlivet endnu ikke uniformeret . . de Enkelte. VVed.BB.44.     en anden gang, ved en anden lejlighed (end den nærværende ell. nævnte); i et andet tilfælde. Moth. G49. Holb. Kandst.II.3 (se u. anden 4.2). Gylb.III.259 (se smst.). det kan vente til en anden gang ┆ (l. br.:) en anden god Gang. DSt.1919.176. en og anden gang, (nu l. br.) ved visse lejligheder; af og til. 1Makk.3.30. vi skulle giøre det Gode, ikke een og anden Gang, men med stadig Villie. Mynst.Betr.I.123.   nogen gang, (kun i forb. m. nægtelse; nu næppe br. i alm. spr.) ved nogen lejlighed; paa noget tidspunkt. *Lad Verden aldrig nogen Gang | Fra Kjærlighed Dig hindre! Kingo.284.    4.4) brugt uden adj. efter præp.   ad gangen († af gangen. Suhm.II.69. Spillebog. (1786).7. jf. u. af A.18.3), i hvert enkelt af flere paa hinanden følgende tilfælde. Man kan ikke være meer end eet Sted ad Gangen. Heib.Poet.VII.95. *Jeg . . sprang nedad Trappen, tre Trin ad Gangen.Drachm. D.111. jf. u. ad A.5.2. † om gangen, d. s. saaledes forøger de vores (dvs.: bøndernes) Byrder med en om Gangen. PAHeib.US. 74. † paa gangen, d. s. FrSneed.I.498. Ikke flere end tre Flasker paa Gangen, ellers faaer jeg for snart Ende paa dem. Blich.IV.630.   gang efter gang ell. gang paa gang, i flere ell. mange (paa hinanden følgende) tilfælde; meget ofte. Gang efter Gang havde hun foresat sig at tale. Pont.FL.264. KLars.SA.10. Gang paa Gang havde hun sneget sig ud til Madam H. for at faa lidt at vide. ZakNiels.Maagen. 147. DagNyh.⁹/₉1923.14.sp.2. 5) hvert enkelt af de tilfælde, hvori en vis mængde ell. størrelse indgaar i et hele.    5.1) i alm. man (kan) see at i et og det samme Punct maae kunde være u-endelig gange u-endelig mange Forandringer. Kraft.(KSelskSkr.VI.104). en Jærnbanes Anlæg fordobler flere Gange de nærliggende Jorders Værdi. Nationaløkon Tidsskr.I.287.   foran komp. man skulde gjøre Ovnen syv Gange hedere, end man pleiede at hede den. Dan.3.19. *De er vel fire Gange fleer end vi. Hauch.DV.II.110.    i forb. tre (fire osv.) gange saa stor (lille osv.). *disse Kiemper (var) tusind' Gange | Saa store, som det største Menneske. Bagges.ComF.79. to gange saa, (nu l. br.) dobbelt saa. en Haab andre, hvis Tall voxte i en Hast til 50000, hvilcke anden Dagen vare blevne to gange saa mange. Holb. Intr.I.268. MO. i sa. bet. ogs. een gang saa, se II. en 7.1. jf.: endnu en Gang saa stor. S&B. een gang til saa, se til.   (nu l. br.) som forstærkelse af et subst. (ell. et adj. i positiv). Er det icke Tusindgange en Tosse, der Fordærver mig saaledes alting. Kom Grønneg.I.294.     5.2) til betegnelse af, at to størrelser multipliceres med hinanden (jf. II. gange; i alm. spr. nu altid i flt., ogs. efter een ved indflydelse fra to gange to osv.). Matth.18.22. 6.3=18. det er: 3 Gang (nu: gange) 6 er lig 18. Cramer.(1762).17. “Hvormeget er 4 Gange 9?” henvendte han sig til sin yngste Søn for at øve ham i Hovedregning. Goldschm.I.159.   (især poet.) fem gange ti olgn. i st. f. halvtreds olgn. *Først saae jeg glimre som flunkende ny | Bannere fem Gange Ti under Skye. Grundtv. Saxo.I.276. Winth.HF.229. m. overgang til bet. 4 i udtr. fem gange seks dages vand og brød, se Vand.   flt. gange brugt abs. i bet. “multipliceret med”. tilbage i Tælleren bliver da Vekselsum gange Tid.Regneb Købm.II.45.   † een gang een som subst. (efter ty. einmaleins; jf. Emolet) (den lille) multiplikationstabel. vAph.(1759).84. Tabellen, eller det saakaldte Een Gang Een. MR.1804.548. 6) en gang ell. (nu oftest, se Saaby.⁷15. 82, skrevet i eet ord) engang som adv. [en- ˈgaɳ', (ə)nˈgaɳ', (ə)ɳˈgaɳ'] ogs. (i bet. 6.1 slutn., 6.2, især i ældre sprog) [ˈe^?nˌgaɳ'] (i da. og sv. (engång) fra ca.1500 (i no. sjældnere (eingong), laant fra sv.), i bet. (se især 6.1 slutn., 6.2, 6.3) paavirket fra ty. einmal)    6.1) med tidsbetydning   om en ubestemt forbigangen tid. Jeg har self eengang gaaet paa Frierie. Holb.Kandst.I.3. *Engang jeg var en navnkundig Mand; | De kaldte mig Holger Danske. Ing.RSE.VI.177. (sj.:) Forleden engang skrev jeg Dig til. Grundtv. E.32. i begyndelsen af fortælling, især eventyr: Wess.75. Der var en Gang en Prinds; han vilde have sig en Prindsesse. HCAnd. V.27. Der var engang –. Æventyr-Komedie i syv Billeder. Drachm.FÆ.39. jf. Friis-Møll.D.25. brugt som konj.: derfor fortæller hun mig en Historie om engang hendes Far tog hendes Mor paa Armen. Buchh. UH.60.    om en ubestemt tilkommende tid. Kiv ikke med et mægtigt Menneske, at du ikke engang skal falde i hans Hænder. Sir.8.1. *Himmel og Jord en Gang forgaar, | Aldrig dog Fadervor rokkes. Grundtv. SS.III.297. *Atter det Skilte | bøjer sig sammen; | engang i Tiden | vorder det Et. Ploug.I.3. AxJuel.FB.28. jf. endvidere u. II. en 16.1. m. overgang til bet. 6.3: Det er dog ret prægtigt alt dette! Men De skulle engang see min Frøkens Kammer.TBruun. (Skuesp.I1.3).   (ogs., især tidligere, m. udtalen [ˈe^?nˌgaɳ']) om tidspunktet for noget, som man stærkt ønsker dog maa ske, ell. som man forsikrer nok vil ske (om det end kan vare længe): dog; endelig; langt om længe; trods alt (ofte i forb. dog engang, endelig engang olgn.). (jeg beder om) at jeg dog engang maatte faae Held til . . at komme til Eder. Rom.1.10. *den Straf, du tøver med, | Udføres dog eengang.NordBrun.Zar.41. *Naa Herregud, hold op engang! I misforstaaer jo Pigen. ARecke.P.8. Kongen havde . . givet sit Samtykke, for dog en Gang at gøre Ende paa Ulrik Frederiks vel lystige Ungkarleliv. JPJac.I.63. jf.: *Og jeg er glad, at jeg en Gang blev fri | For alle dem. Grundtv.PS.II.187. *Det var en Gang et ærligt Svar. smst.VI.65.    6.2) (ogs. (nu sjældnere) m. udtalen [ˈe^?nˌgaɳ'] jf. MO.I.401) med svækket tidsbetydning, om forhold i nutiden, der er bestemte ved en i fortiden stedfunden begivenhed, fastsat ordning olgn.; nu næsten kun m. tilføjet tids-adv., især i forb. nu engang († engang nu. Oehl.IX.29.XXX.159), m. bet.: unægtelig; faktisk; saadan er nu forholdene, skæbnens bestemmelse, livets lod; ogs. beklagende: desværre; derved er nu ikke noget at gøre olgn. *Vor Lod det engang blev paa denne Jord, at græde. Bagges. Ungd.I.156. Det er nu eengang skeet, og kan ikke forandres. VSO.I.667. *Det er nu eengang min Natur. Oehl.P.271. “Hvorfor hedder hun “Spanden”?” “Det hedder hun nu engang.” Drachm.STL.61. Ulykken var engang sket. Pont.FL.496. Feilb.   i tidsbisætning: først. naar Prisen er engang forhøjet, bliver den altid staaende. Holb. Jean.III.4. Engelst.Nat.293. nu især i forb. først engang, se u. II. først 5.1.   i aarsagsbisætning. PMøll.I.301. lad mig saa male Dem da, naar De nu en Gang er kommen. Bang.Mi.74.    6.3) uden tidsbetydning   i forb. m. en imperativ, dels for at gøre en opfordring beskeden: blot; (blot) et øjeblik olgn. (jf. †: Hvad hedder en Gang (dvs.: for resten) din Søn. PAHeib.US. 112). *Jeg vilde til at tale, men Halsen var saa trang, | Hun smiilte: “Er du tørstig? saa drik dog en Gang!” Winth.VI. 247. Sig mig engang, hvad tager Du Dig nu for. Goldschm.I.125. *Moder er i Kjøkkenet, | Nu skal hun traktere. | Derfor faar hun denne Pung, | Løft engang, hvor den er tung! PFaber.VV.118. dels ved imp. tænk, hør, se olgn., for at forstærke forundringsudraabet, opfordringen osv. hør eengang, hvor Jacob hujer. Holb.11J.V.9. See mig engang til den Karl, hvordan hand kand bryste sig. sa. UHH.Prol.3. tænk engang – ligesom jeg sætter mig ned, saa kommer denne Smedesvend Madsen. Hostr.G.176.    i nægtende, spørgende, betingende udtr. m. indskrænkende, begrænsende bet.: blot; (blot) saa meget som; endog(saa). *Tibullus døde, før jeg kiendte ham engang. Falst.Ovid.106. hvorledes turde jeg haabe, at hun kunde eller engang vilde vente saa længe efter mig. Ew.VIII.117. da var jeg alt for stor en Kryster til engang at turde prøve paa det. Grundtv.BrS.35. da han var sulten, gik han op med dryppende Klæder, uden engang at tage sin Hat af. Hauch.II.73. *Hun holdt sig taus og stille, | Hun aanded knap engang. Winth. HF.218. nu næsten kun i forb. ikke engang [ˈeg(ə)nˈgaɳ', ˈegɳˌgaɳ'] ell.  ej engang (jf. u. I. ej 1.3): Han kiendte ikke Verden, ikke engang sit Fædreneland. JSneed.VIII.367. *han (var) dog ikke gift, og ei engang forlovet. Bagges.Ungd.I.125. Forældres Kjærlighed kan jo ikke engang forlade det strafværdige Barn. Gylb.Novel. II.280. Feilb. Saaby.⁷82. C. m. konkr. bet. 7) sted, hvor man gaar, har gaaet ell. kan gaa.    7.1) i alm.; m. overgang til bet. 2.1: Af Sporene kan man se Vildtets Gang. VSO. Paa Steder, hvor man kan see Ulvens Gang i Sneen. Bogan.I.167.   spec. (nu kun dial.): sted, hvor husdyr gaar og græsser; græsgang. Moth.G49. MDL. Feilb.    7.2) færdselsvej (om bet. “(godt, daarligt) føre” se bet. 1.2 slutn.). af de Hebentræer lod Kongen gjøre Gange til Herrens Huus. 2Krøn.9.11. *Gjennem Skovbakkens Buske | Han baned sig en Gang. Winth.HF.117. hvor Trapperen seer Lossens Spor, laver han en lille Gang af Bark. Bogan.II.54. overf.: Brors.27.   især: anlagt, smal færdselsvej for fodgængere (alm. bredere end Sti, jf. Gangsti). Moth.G48. især i have, ogs. skov olgn.: smst.49. *Over Engen lysegrøn | Sno sig trindt i Lys og Løn | Snævre Stier, brede Gange. Grundtv.PS.VI.467. *Nu vanker jeg atter til Haven hen, | Men Fredrik er ei i dens Gange. Heib.Poet.IX. 65. HavebrL.²852. billedl.: *De Blade (dvs.: rosenknoppens) giør saa mange | Smaa Labyrinthers Gange. Stub.64. overf.: Der var tydelige og friske “Gange” i Andemaden . . saa her havde aabenbart ligget Ænder om Natten. Baud.OI.175. mellem bede i en have: Moth.G49. (han) traadte med store Træsko Gange mellem Bedene. Jørg.LT.15.   (nu næppe br.) om allé (jf. Nøddegang). (Stormogulen lod) plante en Gang af Træer lige fra Agra til Lahor. Holb.Hh.I.214.   (foræld.) snæver gyde ml. huse (førende fra en gade til en anden; jf. Gænge). Moth.G49. *i disse Gyder og Gange. Drachm.UV.80. i (nu forsvundne) navne som Peder Madsens gang, Didrik Badskærs gang, Smedens gang ofl., se KbhDipl.reg.I.161.174.178. Heib.Poet.VI. 31. HMatthiess.Gader.56.   om underjordisk færdselsvej. de havde Gange under Jorden, som strakte sig langt uden for Staden. Holb.JH.II.324. Gangen skulde føre ind gjennem Jordhøien (til gravkammeret).Soph Müll.VO.79. i bjergværker olgn.: Hrz.D.III. 225. Winth.V.98. billedl.: Grundtv.PS.IV. 473. frembragt af dyr: Muldvarpens Gange er talrige og strækker sig til alle Sider. BMøll.DyL.I.48. Rørd.KK.2.   om hulheder i træ olgn. frembragt af insekter og larver. Frem.DN.630. ogs. om hulhed frembragt af et bor: PalM.VII.32.    7.3) rum i bygning, bestemt til gennemgang. *et Lys bevæged sig | Igjennem Kirkens Gange. Holst. IV.97. især: (aflangt) rum, der danner forbindelse ml. flere værelser; korridor; ogs.: rum (m. trappe) ml. gadedør og (indre) entrédør; trappegang. Heele Gangen er fuld af fremmede Mænd. Holb.Bars.IV.8. Paa første Sal kom hun ind i en lang Gang, forsynet med flere Døre. Gylb.Novel. II.90. Nans.GF.183.   i hospitaler og kollegier: fællesbetegnelse for de værelser, der støder op til samme gang. FrSneed.I.500. (han) boede ligeover for Dig i anden Gang paa Regensen. Winth.VIII.7. den urolige gang, (dagl.) underafdeling paa Kbh.'s Kommunehospitals sjette afdeling, hvor de urolige sindssyge patienter er anbragt. OrdbS.    smal passage om bord paa et skib. Scheller.MarO.    7.4) (l. br.) galleri ell. balkon omkring et taarn, en vindmølle olgn. (jf. Omgang, Vægtergang). *den Vægter sang | Sit Midnatsvers paa Taarnets Gang. Winth.IV.155.     7.5) (fagl.) hulhed, hvorigennem noget passerer. Svælgets Gang bestaar af trende smaa Huuder. LTid.1736. 557. Mellemrummene mellem Cellerne (i træ) kaldes . . Gange. De føre Luft eller Vædske. Wagn.Tekn.420.   (anat.) udførselsvej for kirtler (ductus); ogs. (l. br.): kanalformet hulhed i karsystemet. Sal.²IX. 409. † De Fallopiske Gange (dvs.: æggelederen). Eilsch.Term.44.   fure, hvorigennem noget passerer; rifle; riffelgang. D&H.    7.6)  det sted paa rælingen af en baad, hvor aaren hviler under roningen. SøLex. (1808). nu kun i ssgr. som Aaregang (2), Tollegang. 8) (til bet. 3.6 og 7) uden forestilling om bevægelse af nogen ell. noget: om hvad der har udstrækning i en vis retning.     8.1) (geol., bjergv.) sprække i bjergmasse udfyldt af anden stenart ell. malm; bred aare (I.3.1). Holb.DNB.52. AWHauch.(1799).731. Uss. AlmGeol.19. billedl.: Recke.GND.59.     8.2) (nu l. br.)  fortløbende række planker, der danner en stribe langs skibssiden; ogs.: malet stribe langs skibssiden. Harboe.MarO. Scheller.MarO. jf. ogs. Vandgang.    8.3) (jf. ty. gang) † vinding af et tov. Gangene af Touget lægges . . paa den tredie Stilladsbom. ForklTømrere.95. 9) om hvad der betinger en (jævn) bevægelse.    9.1) (ur.) hemværk, der bestemmer hurtigheden og regelmæssigheden i et urs gang (3.1); echappement (jf. Anker-, Cylindergang). Urmageri.25. OpfB.²II.277. m. overgang til bet. 3.1, i forb. fri, hvilende, tilbagevigende gang, se Sal.²VI.680.    9.2) (dial.) fælgene i et hjul. Feilb. den fygende Lyd af løbende Sand om Hjulenes Gang og Eger. Skjoldb.SM.20.    9.3) (dial.) gænge (paa en vugge). Esp.117. 10) (videre udvikling af bet. 4 gennem udtr. som: Min Tjener maae ogsaa nøies med een Gang Mad om Dagen. PAHeib.Sk.III. 174. faa en Gang at drikke. Feilb.BL.140. JakKnu.S.147) mængde af noget, som tages ell. gives paa een gang ell. hører sammen.    10.1) (l. br.) i alm. Han . . kløver en Gang Favnetræ. KMich.HE.51.    10.2) vis mængde af sammenhørende ting; sæt. Ridehuset construeres med 2 Gange Hængesøiler. MR.1844.167. en gang skagler, reb til fire skagler. Moth.G51. MO. Feilb. En Gang Strikkepinde. VSO. MO. D&H. (nu næppe br.:) en gang heste (dvs.: et spand), en gang hjul (dvs.: hjul til en vogn). Moth. G51.   m. overgang til bet. 10.3. en gang kraase(r), kraase, lever, hjerte, vinger, hals og hoved af gaas ell. and. VSO.III.K285. Hjemmet.1905.459.sp.2. (spøg.) i videre anv., om grimme ben (fødder) ell. uklædelig maade at gaa paa (jf. en gang ben ndf.). Sikken Gang Kraaser han har. Siesbye.(NkS8°591). en gang svinefødder, (nu næppe br.) fire grisetæer. Moth.G51. VSO. en gang ben, (jarg.) et par ben; undertiden ogs. m. overgang til bet. 1.2: maade at bevæge, sætte benene paa; gang. Bøgh.DD.1868.78. tak De Gud for, De ikke skal vise Dem selv frem i Knæbuxer – det blev vist en net Gang Ben! Baud.H.280. Sikken en Gang Ben! sikke Hofter! – umh, umh. JakHans.U.69. En Pige . . med Rejsning i Kroppen og en let Gang Ben. Gravl.J.30. jf.: (træsko) ruinerer Faget, og sikken en Gang Klumpfødder de laver! AndNx.DL.72.    10.3) (især i restaurations-spr.) saa meget af madvarer, som gives ell. serveres paa en gang; portion. kunde De ikke tage og give Grisen en Gang Grøntfoder. Ipsen. Under Korsets Tegn.(1903).224. en Gang Jordbær med Fløde. JohsFønss. Friske Erindringer.(1921). 12. to Herrer (kom) ind og bestilte to Gange Kylling. Pol.²³/₇1915.6.   ogs. om mad- ell. drikkevarer, der samtidigt serveres for flere; omgang. Hun satte sig nu hen til os; vi fik nok en Gang Iskager og nok en Gang Vin. Drachm.EO.235. (spøg.) overf.: straks er I Taskenspille-Kunstnere ved Haanden, som Publikums adrætte Kelnere. Een Gang Glæde – væ'sartig! Pont.Nattevagt.(1905). 103. Herregud, her havde man nok ogsaa købt sig en Gang Stil. Stærkt oppudsede Empiremøbler. A Henningsen. De spedalske. (1903).16.     10.4) (dagl.) anvendelse af en vis mængde af noget; omgang. saa havde hun givet sin gamle, sorte Havehat en Gang Hattelak. Høm.S.245. m. h. t. noget abstr.: Nu skal (støvlerne) bare have en Gang ordentlig Pudsning. Bergstrøm.M.25.    10.5) (væv.) antal af 40 kædetraade. VæverB. 95. Kværnd. jf. Moth.G49.flt. -e ell. d.s. ell. (ældre spr., jf. no.) -er (HolbO. Svede-Gangernes smaa Aabninger. Ruge.FT.277. se ogs. u. Rettergang ).    A. om bevægelse. 1.1 Al gang sker i løb – sætning fra vistnok ca. 1900, stammende fra underofficerers .. tiltale til rekrutterne. Vogel-Jørg.BO.5 14. gangen er et afbrudt fald olgn., (jf. sp.666,49). den menneskelige Gang er en fortsat Falden. Kierk.P.II.260. *Reis Dig op, og trøst Dig atter: | “Gangen er et afbrudt Fald.” PFaber.VV.47. det menneskelige Legemes Gang (er) et bestandigt men betids afbrudt Fald. Pont.LP.VIII.151. let gang på jorden, brugt som udtr. for ubesværet, problemfrit livsforløb. AHenningsen.(bogtitel.1941). Vogel-Jørg.BO.5 583. jf. det trodsige i hans Gang her paa Jorden. JohsWulff.OU.99.   2.1 talem. gå (en) en høj gang. (aftagende brug i 20.årh.).   3.1 i gang. 1. Vil man .. anvende Slang'ens sidste Gloser, hedder det “Tak, den staar jeg ikke Model til”, “Kom nu ikke for godt i Gang” .. eller “Her staar jeg af” altsammen pænt sagt og tydeligt udtrykt. BerlTid.14/11 1948.8.sp.3.    til gangs. snart kommer Alting rigtig tilgangs: Brandfolkene arbejde med dobbelt Iver (osv.). Plenge.Livet i Kbh.(1873).32.   3.5 fremgangsmåde; forløb. verdens gang. (jf. u. II. Løb 5.4 ).    naturens gang. MO.1 (1833). DaEngO.(1954-56).    (jf. Arbejds-, Forretnings-, Trykgang ) især som 2. led i ssgr. til betegnelse af en proces, en fremgangsmåde, et forløb. I industrien finder fremstillingen af marmelade af og til sted i een fabrikationsgang, altså ved kogning af den friske frugt med sukker. VareL.6 II.111. en såkaldt farvegang (ved garvning) , hvilket vil sige i bassiner i rækker op til fjorten. ArbmFagbl.1955.252.    B. om handlings hyppighed og om tid. 4.1 12, 20, 24 og 28 Sider .. maa trykkes i to Gange. HaandbReklame.(1926).84(jf. ad to gange / I.ad.5.2 S ). jeg (har) ogsaa de Hundrede Gange talt dernede (: i Tyskland). Besætt.TidensFakta.I.324. Plastic-manchetterne (: på en dikteremaskine) (er kun) beregnet på een-gangs anvendelse. Hage.7 II.591(jf. Engangs- S ).    alle gange(ne). 672,55 alle gangne, læs: alle gange.    den ene gang efter den anden ell. (en) gang efter anden. to Kritikere, der Gang efter anden har gjort sig bemærkede. DSt.1918.73(jf. bet. 4.4 slutn. ).   673,20 en gang imellem. (jf. indimellem S og stundimellem ). ældre o.a.: ickon een gang imellem (havde han skudt bøssen af). Cit.1711.(MarGrubbe.115). Pulveriseret Pimpsten .. bruges som Tandpulver en sjælden Gang imellem. Skønhedspleje.[1920].72.   673,25 for en gangs skyld. ældre: Holb.Jul.(se u. Skyld 4.3 slutn.   673,35 på én gang. 1. jf. Termpenge .. kaldes den betaling som skêer pâ adskillige gange. Moth.T82.   674,1 nok en gang, læs: se VI. nok 1.2. 674,2 en gang til. en gang til (barnespr. en | til gang), endnu en gang. Redaktionelt 1946.(se til sp.1181,29 ).    en lille gang, se III. lille 4.3. en sjælden gang(jf. sp.672,40 ), se sjælden 2.1.    ikke lade sig noget sige to gange. ældre: Kudsken lod sig det ikke sige to Gange, men skyndte sig alt hvad han kunde. Biehl.DQ.III.143.    mangen (en) (god) gang. ældre: Mangen Gang er ogsaa en stoor og stræng Kulde et Kiænde-Tegn paa Guds Retfærdighed. LTid.1741.614.   674,29 mange gange. 1. Saa hilser du saa mange Gange og siger (osv.). KMich.PG.183.   4.2 Vil De holde næste Gang! (: replik til sporvognskonduktøren). OrdbS.(hørt af AaHans.1918). til hvilken side hver anden gang, se hvilken 9.   4.3 denne gang. tak for denne gang, se I. Tak 4.2.    den gang. m. tilføjet at (jf. hvergang at sp.675,46) dengang at Fruen kørte til Kirke for at giftes med Deres Mand. EChristians.Hj.93. dengang det var før, se II. før 1.1 S.    en anden gang. for en anden gangs skyld. CBernh.TV.43. ErlKrist.DH.62. skulle det være en anden gang, se III. skulle 5.2. vide til en anden gang, se II. til 7.3.    nogle gange, (jf. mange gange (sp.674,33) i bet. tit og ofte, mangen gang) af og til; undertiden. Det er nogle Gange saadan, at jeg bogstavelig talt ikke har Tid til at læse Aviser. Howalt.DB.34. den yngste generation synes aldrig at bruge: undertiden el. sommetider men: nogen gange. OrdbS.(AageHansen, vist o.1980 ).   5.1 en gang til (så stor) , se II. til 35.6.   5.2 jf. Resultatet af en Division betegnes ved Navneordene: Engang, Togang, Tregang o. s. v. Mikkels.Sprogl.186.   6 engang. 6.1 engang i tiden, om fortid ell. fremtid. Ploug.(se sp.677,37 ). se ogs. Tid 20.4.   6.3 uden tidsbetydning. ikke ell. ej engang ell. (talespr.) ingen gang. (man har) stillet hele det dejlige Liv .. til din Disposition og saa vil du ingen Gang ha det. KAbell.M.67.    C. m. konkr. bet. 7.5 (jf. bl.a. Galde-, Høre-, Mælke-, Taare-, Øregang ).   8.1 (jf. bl.a. Bjerg- 2, Malm-, Mineralgang ).   8.2 planker ell. malet stribe langs skibssiden. en redningsbåd, hvidmalet, med øverste gang brunmalet. Statstidende.1/7 1954.1.sp.5.   10.4 (dagl.) omgang. Martin fik sit Livs største Gang Tærsk. Elfelt.NB.150. give ell. få en gang lak, se I. Lak 4.   

II. Gang, en ell. et. (fra eng. (amer.) gang)
forbryderbande; slæng. ArbOFr.(1934). Gangster .. Medlem af en ”gang”. SlothCarlsen.PolitFrO.(1946).67. Hun er inde med et gang der overvejer at .. lave en storfamilje. LeifEChristensen.Drejebogen.(1970).106.

Gang-, i ssgr. [ˈgaɳ-] (sj. Gange-, se Gangarv, -baand, -rum, -sid, -sti, -vogn) i reglen af Gang 1 ell. 2.

  II. gange, v. [ˈgaɳə] -ede. vbs. -ning. (ikke i MO.; af Gang 5.2; jf. II. Ganger; især skol.) multiplicere. det en Td. Hartkorn paalignede Beløb, ganget med 5. Dagbl.³/₂ 1888.2.sp.1. hvor et Afladsbrev var givet af flere Bisper i Forening, kunde det Antal Dage, Brevet lød paa, ganges med Antallet af Udstederne. DanmRigHist.II.663. Hjortø.IU.118. Man lærer . . Børnene, hvad der forstaas ved at gange med et helt Tal. GjedvedSeminarium.1862–1912.39. i forb. m. adv. op, ud. en behagelig kunde som jeg, ganget op med andre af min slags, er i stand til at ødelægge en forretning. Pol.28/5 1956.18.sp.3. gange ud, udføre gangninger i et regnestykke. OrdbS.