Gæler, en. [ˈgæ^?lər] (ogs. Gaeler. Søtoft.T.101. jf. Gaëler. Meyer. † Gale. Grundtv. Krøn.122 (  male)). flt. d. s. ell. -e. (fra eng. gael; af højskotsk gaidheal, irsk gaedheal, oldirsk goidel; jf. gælisk) især i flt.: det navn, de keltiske beboere af Irland, Man og de skotske højlande giver sig selv; undertiden (af fremmede) anv. spec. om højskotterne. *“Hvor kommer I fra, Ven?” Høilænderen. *“Fra Lochiel.” . . | “Kom, Gaeler! – Har du Sækkepiben med?” Søtoft.T.101. I Oldtiden beboedes det vestlige Europa af Kelterne . . En Green af denne Folkestamme befolkede ogsaa de skotske Høilande og fik Navnet “Caëler” eller “Gæler”. Digte af ossian.VedFLMynster.(1850).2. Sal.²XIII.758.

  II. gal, adj. [ga^?l] (nu kun dial. gall [gal'] Høysg.AG.53. Holb.Kandst.IV.2. sa.Ul.IV. 2. sa.Jep.II.1. Feilb. Thorsen.29. nu kun bornh. galin(d). DL.1–19–7. Reenb.II.125. Esp.96(masc.). uden for dial. nu kun arkais. ell. spøg. galen [ˈga·l(ə)n] Høysg.AG.53.139. Oehl.NG.270. Heib.Poet.III.29. Rørd.B.152. Esp.96(fem.). se endvidere Rubow.SP.280; hertil intk. galent (RSchmidt.BH.105. EKornerup.Araber.(1913).70) ell. (nu kun bornh.) galet (Esp.96. AndNx.DM.III.112), best. f. og flt. galne [ˈga·lnə] galne (d. v. s. gàlne). Høysg.AG.49). intk. og adv. -t [ga^?ld] ell. (nu kun dial.) [gal'd] (Høysg.AG.53. Feilb. Thorsen.69) ell. (dial.) gal (se saa galt u. bet. 3); flt. -e (ell. (især dagl.) uden bøjning i forsk. faste forb. som gal i hovedet, rende gal (Hrz.VIII.133) olgn.). gradbøjn. -ere, -est ell. (nu kun dial.) gallere (Moth.G66). (ænyd. galen (intk. galet), galind (Rævebog.122.19), men ogs. gal (Rævebog.583.18. DaViser.nr. 108.16. Kalk.II.5), glda. galen, æda. galæn (galin, gallin), oldn. galinn, egl. perf. part. af gale; grundbet.: forgjort, forhekset ved tryllesang, jf. gale 3 og II. Galder, II. galdre   formen gal findes alm. som entalsform fra beg. af 18. aarh. (regelmæssigt hos Moth.; jf. Høysg.AG.53), medens best. f. og flt. galne holder sig længere (især i bet. 1), jf. formerne i VSO. og “nu kun i Fleertallet.” PEMüll.³ 43; dette forhold er bevaret bl. a. paa Sejerø og i Sydsjæll., se Thorsen.77. Dania.IX.34.   ordet bruges mest i talespr., jf.: “er uædelt og plat.” Levin.) 1) som er berøvet sin forstand; afsindig; vanvittig; sindsforvirret.    1.1) i egl. bet. fortrykkelse kand giøre en viis galen (1871: gal). Præd.7.7(Chr.VI). er jeg gall, saa giv jeg aldrig maatte blive viis igien. Holb. Jep.II.1. Denne mærkelige Person (dvs.: Paracelsus), en vistnok baade gal og genial “halvstuderet Røver”. WJohannsen.A.56. det er til at blive gal over, det er ikke til at holde ud. S&B.   m. bibet. af voldsomhed i optræden, rasen (jf. bet. 2.1). Findes nogen rasende eller galind, da maa, hvem der vil, hannem binde. DL.1–19–7. PEMüll.³ 44.    det er en gal mands gerning olgn., det er i højeste grad voveligt og ubesindigt (jf. Galmands-). Nu strax at giøre sig glad, det var ubetænksomt, og fast gal Mands Verk. Luxd.FS.38. Saadan en Mand er det gal Mands Gjerning at spøge med. Ing.EF. VII.157. gal Mands Tale. D&H.   † i forb. gal i hovedet, (jf. u. bet. 2.1 og 2.2) sindssyg; ogs.: ude af ligevægt; forvirret. Hand maae være gal i Hovedet . . hans Studeringer maa have giort ham rasende. Holb. Tyb.II.2. KomGrønneg.II.152. Gylb.V.234.    i udtr., hvormed noget afvises ell. søges afværget som fuldstændig urimeligt. Er du gal Kielling, hvem Pocker har tenkt paa saadant. Holb.Kandst.V.2. om jeg saa blev gal, er jeg ikke Mand for at tænke den Conseqvents.Kierk.I.400. AndNx.DM.61. jeg troer du er gal. Moth.G65. Feilb.    i sammenligninger. han farer afsted, som han var gal (Chr.VI: med galenskab).2Kg.9.20. *De lo, som de var gale. PARosenb. Overs. af Rostand: Cyrano de Bergerac.(1899).243. (jeg har) rendt som en gal hele Morgenstunden. Bergstrøm.MD.9. om ting: Vognene skal fare frem, som de vare galne (1871: som rasende). Nah.2.5(Chr.VI). Klokken oven over (døren) ringede, som den var gal. Schand.BS.315.   gøre sig gal, (nu næppe br.; jf. u. bet. 2.1) opføre sig som en vanvittig; simulere sindssyg. Moth.G66. talem.: der hører forstand til at gøre sig gal, se u. Forstand 1.2.   † i udtr. løbe gal (ænyd. d. s.; jf. u. bet. 2.3 og 2.4) Moth.G66. jf. Holb.UHH.I.6.   om dyr (ofte m. overgang til bet. 2.3). VSO. En gal Hest, Tyr. MO. Øjne, der lyse som et galent Dyrs. RSchmidt.BH.105. Bid af gale Dyr. Sal.² XI.877. især om hunde: Jeg torde svære paa, at en gal Hund har bidt Ham paa Gaden. KomGrønneg.II.122. *de fire galne (dvs.: glubske) Hunde | I Kobberlænker ved hans Dør. Oehl.NG.223. Hjortø.UFS.19. gale hund, (nu næppe br.) ♠ spar otte i brus (jf. Galhund 2). GlSpil.20. bidt af en gal hund (skuespiller osv.), se u. I. bide 1.4.   ordspr. og talem. af børn og gale (alm.: fulde, se fuld 8) folk skal man høre sandheden. Mau.8330. Ing.LB.I.32. gale folk har ikke pas behov (dvs.: man kan kende dem paa deres adfærd). Mau.2655. VSO. PEMüll.³ 43. Feilb. gale katte (hunde. Moth.G66. VSO. Mau.2653) faar revet skind, naar man gaar blindt ell. ubetænksomt til værks, kan man let komme til skade. Mau.2653. Ing.KE.II.146. Thorsen.77. hverken fuld eller gal olgn., se fuld 8.    1.2) m. afsvækket bet.: som ikke bruger sin omtanke; uforstandig; taabelig; tosset. Holb.HAmb. I.1. især i forb. m. være, dels i hypotetiske udtr., udbrud olgn.: (han) var gal, hvis han ikke tog imod (tilbudet). BHolst.L.65. han er (jo) gal ell. maa (jo) være gal! ┆  er du gal! ┆ dels med nærmere bestemmelse af graden ell. maaden (ved adv. saa, ved flg. at-sætn. (jf. I. at 3.4), inf. m. at (jf. II. at 8.1) ell. sideordnet verballed (jf. II. at 10.1)): hvorfor er vi saa gal, at vi arbeyder for dem? Holb.Pants.I.3. jeg er gal at jeg snakker meere derom. sa.Jul.7sc. Jeg skulde dog ikke haabe, nogen er saa gal, og troer, jeg tager ham af Kiærlighed! Rahb. Tilsk.1797.818. Heib.Poet.VI.67. Jeg er gal, jeg er blød og sidde her. Bergstrøm.IB.10. Jeg (dvs.: en teaterdirektør) har spillet Masser af Stykker . . som man sagde om: Det er De jo gal at spille – men det gik udmærket! BerlTid.²³/₉1923.Till.3.sp.5. talem.: han er ikke saa gal, som han løber avet om til, se u. avet 2. 2) overf., som opfører sig ubehersket som en gal (1.1).     2.1) egl.: som er ude af sig selv af vrede; rasende; opbragt; alm. dog m. afsvækket bet.: vred. (“kun i lav Talebrug.” MO.). hvo der icke kand taale at høre et ondt Ord af en hidsig og gall Koene, duer icke til nogen høy Bestilling. Holb.Kandst. II.2. Naa; det kan hænd's sig, at Søofficererne var gale. Drachm.STL.300. jeg har lige kært, om hun bliver gal, eller hun bliver god. Thuborg.A.25. i forb. m. forstærkende adv.: edrende, flintrende, flyvende, fløjtende, fnysende, knusende, lynende, tindrende, ædende gal, se u. edre 1, flintre 2, flyve 4.6, fløjte 2.2, fnyse 1, knuse, lyne, tindre, æde.   i udtr. gøre sig gal, (jf. u. bet. 1.1; nu l. br. i rigsspr.) blive (ell. anstille sig) (meget) vred.VSO. Valløe.D.71. han gjorde sig gal og vilde ikke høre Noget om det. AntNiels.FL.II.28. overf.: *naar Skæbnen gjør sig gal. PAHeib.US.621. Nu begynder Tænderne igien at gøre sig galne (dvs.: at knurre, gøre ondt). VSO. (jf. u. bet. 5: en gal tand samt Esp.96).   i forb. m. præp. over til betegnelse af aarsagen til vreden. Præsten blev gal over det! HCAnd.III.233. det er ikke noget at blive gal over ┆ Feilb.   i forb. m. præp. paa til betegnelse af genstanden for vreden. de som ere galne paa (1871: rase imod) mig. Ps.102.9(Chr.VI). det var jo mere ham end dig, jeg var gal paa. SvLa.FruG.22. Feilb. i udtr. se sig gal paa, faa antipati mod nogen ell. noget blot ved at se vedkommende; blive irriteret ved det stadige syn af nogen ell. noget (jf. forse sig paa u. I. forse 2.2). Mau.I.294. Jeg lod dem skule og se sig gale paa mig; jeg passede mit Kram. Drachm.STL. 99. En af Lærerne, som havde set sig gal paa ham. PARosenb.BB.12.   i udtr. gal i hovedet, i sit hoved, (jf. u. bet. 1.1 og 2.2; dagl.). Heib.TR.nr.40.1. jeg er saa gal i mit Hoved, at jeg kunde knuse mig selv og den hele Verden paa eengang. CBernh.NF.III.157. hun var gal i Hovedet og skældte ud. AndNx.PE.III.59. Gadeordb.²223. jf. †: gør ham ikke hovedet galt (dvs.: dril, ophids ham ikke). Moth.H274. gal i kalotten, kasketten, parykken, skallen, skrallen ofl., se u. Kalot osv.   (nu næppe br. i rigsspr.) m. h. t. varig sindstilstand: opfarende; arrig; galhovedet. hun var saa gal og saa hidsig, saa ingen kunde leve i Fred med hende. SvGrundtv. FÆ.II.177. (hun er) en gal Satan. JPJac. I.275.     2.2) (nu næppe br.) som er ubehersket paa gr. af fuldskab; beruset. (jf. † galt øl, stærkt, berusende øl. Moth.G64). VSO. Det tydske Øl, der gjør Folk galne, skjenke vi ikke her. Ing.EM.I.33. De gale Mennesker sloge Glassene i Stykker (under drikkelaget). PEMüll.³43. i forb. gal i hovedet (jf. u. bet. 1.1 og 2.1): Det Øl . . kan giøre Folk gale i Hovedet. VSO.     2.3) som er ubehersket i sin glæde, livslyst, virketrang olgn.; løssluppen; ustyrlig; overgiven; kaad; vild. (ofte i forb. m. vild, s. d.). den naadige Herres Seier havde gjort alle hans troe Tjenere galne af Glæde. Ing.VS.III.165. JVJens.Di.84. det gale asen, se u. Asen 2. en gal tøs, et forfløjent pigebarn (ogs. m. overgang til bet. 2.4). Moth.G64. MO. S&B. være gal i munden, (nu næppe br.) være for drøj i sin skæmt; være for kaadmundet. Moth.G65. VSO. om dyr: *De fletted af Siv et Baand til ham (dvs.: hunden), | At ikke den gale Krabat | Skulde kyse Livet af flere Lam. Winth.IV.99.   (jf. oldn. galinn útsynningr, voldsom sydvestvind; især dial.) om vind, strøm, oprørt hav: rasende; voldsom. Feilb. jf.: *Guds Ærende gaar hver en Storm, | Om den er nok saa vild, | Og ihvor gal den bryder løs, | Ham tjener dog hver Ild. Grundtv.SS.III.438.   i udtr. løbe, rende gal. 1. (dagl., nu l. br. i rigsspr.) fare omkring i vildskab; føjte om; især: gaa paa kommers; sværme; more sig (jf. u. bet. 1.1 og 2.4). Jeg har selv løbet gal i min Ungdom, jeg bekiender min Feyl, men jeg har begrædt mine Synder, og giort Poenitentze derfor. Holb.Didr.5sc. *At slaaes, at bande, og at løbe gal. Oehl.A.93. du render gal her i Gaarden ved Nattetider og brækker dine Ben. Ing.LB.I.76. jf. Schand.F.136. i forb. m. præp. efter (jf. bet. 2.4): *Jeg har maattet løbe gal | Efter dette (faar). Heib.Poet.III.28. EBrand. UnderL.16. 2. (m. overgang til bet. 4) † fare vild. de løbe gale udi Landkortet. Holb.Hh. II.102. 3. (m. overgang til bet. 4) † gaa forkert. Om Soelen gaar ikke ret, saa veed jeg dog, at mit Uhr ikke løber ogsaa gall; thi det er et Engelsk Uhr. sa.Masc.I.1.     2.4) (“kun i lav Talebrug”. MO.) som er ubehersket i sit begær; især i forb. m. præp.   efter († for. Moth.G65. Høysg.S.149), “tosset” efter. Moth.G65. Han er gal efter Brændeviin, Spil. VSO. gal er hun jo rigtignok efter at agere. Rosenk.ES.II.209. *der (fiskes) Makrel. | Graadige, gale efter Krogen. JVJens.Di.88. sml.: (han) var en Smule franskgal og . . gav sin Tale et fint gammelfransk . . Anstrøg. Brandes.II.148. EBrand.Bes.46.   især om erotisk attraa: (han) var ikke Andet end en lang Dreng, men gal efter Pigerne var han allerede. Schand.F.532. GyrLemche.SJ.103. jf.: Herrerne vare som gale efter dem. Etlar.SB.78. i udtr. løbe, rende gal efter (jf. u. bet. 2.3). Moth.G66. et saadant gammelt Orgel-Værk (dvs.; Terentia) begynder at løbe gal efter unge Mandspersoner. Holb.Forv.2sc. VSO. De rende begge gal efter et Par unge Piger en Miils Vei herfra. Hrz.VIII. 133.   (dial.) abs.: parrelysten (jf. heste-, orne-, tyregal ofl.). Holb.MFbl.8. Feilb.   3) om forhold, handlinger, ting osv.: som er præget af ufornuft; forrykt; meningsløs; urimelig; forkert (2). hvor skal jeg komme ud? Denne Stue er gall (nu: tosset, “fjollet”) derudi, at her er kuns en Dør. Holb.Bars.II.1. de galneste og for Helbred mest skadelige Moder. Tode.ST. II.21. Kultegninger, den ene galere end den anden. Recke.ST.3. komme i gale tanker olgn., (nu især jy.) faa sære, urimelige ideer (som man undser sig for at fremkomme med). nu falder jeg i forrige galne Tancker igien, og kommer icke ihu, hvem jeg er. Holb.Jep.III.1. Thuborg. K.220.   den gale onsdag, onsdag d. 29. marts 1848, da det rygte bredte sig i Jylland, at “slaverne” var brudt ud af Rendsborg fængsel og drog hærgende op i landet (“slavekrigen”). AarbVejle.1906.55.    i udtr. som det er for galt, det er der ingen mening i; det gaar for vidt; det er for meget. Helt.Poet.58. *“Nei,” tænkte jeg da, “det er for galt! | Langt meer, end jeg kan udholde.” Winth.IV.42. det er for galt, som han arbejder (dvs.: han viser en overdreven iver i sit arbejde) ┆ jf.: *Lad dem kanonisere | Hvem de vil | Med Sang og Spil, | Men tro mig, de husere | For galt med deres Ild. Drachm.D.83.   (lige) saa galt man vil, uden at lægge det mindste baand paa sig; uden at tage det mindste hensyn. For ham kunde de . . forlove sig ligesaa galt de vilde. AGnudtzm. Det stille Vand.(1901).88. hun spiser lige saa galt (dvs.: meget) som et fuldvoxent Mandfolk. Schand.SB.24. man kan høre, se saa galt, det kan endogsaa gaa saa vidt. Man kan se saa galt, at Folk anmode selve Forfatteren om at maatte laane hans egen nys udkomne Bog. VortHj.I3.58. man har hørt, set saa galt, det er ikke urimeligere end saa meget andet (ofte iron.). Recke.BB. 124. jf.: “En Enkemand paa tredsindstyve Aar skulle være forliebt?” – “Man har hørt det, der var galnere endnu.” PAHeib. Sk.I.195. man har hørt, set saa galt før, (jf. u. II. før sp.434⁶⁰) d. s. skulde der virkelig være Noget om (dvs.: at jeg er en uægte søn af en fyrste)? Man har dog hørt saa galt før. Ing.EF.II.113. Hrz.XVI. 229. Man har set saa galt før, at en ung, køn Pige blev gift. AndNx.M.25. nu har jeg aldrig hørt, set saa galt! det er det urimeligste, jeg har oplevet. Oehl.A.100. Nu har jeg aldrig seet saa galt! . . hun vil give sig til at moralisere over at du er hos mig. Heib.Poet.VI.88. Scharling.N. 325. ogs. uden nægtelse: *Nu har jeg seet saa galt! | Endog for Obersten Krabaten spiller | Comedie! Hrz.I.89. Har jeg dog kendt saa galt! ZakNiels.Ki.5. saa galt (ell. (jy.) saa gal. Skjoldb.IM.5. Feilb.III. 749) som adv. (ved omdannelse af ell. sammenblanding af foreg. udtr. m. saagar; vulg. (gldgs.) ell. dial.) endogsaa. de ha'de lige fra det første a' ha't Kig paa mig i Huset, baade Komtessen . . og hendes Broder i Garden og den unge Komtesse, saa galt Kandidaten med Guldbrillerne. KLars. UR.26. Værelset var pænt holdt, der stod saa galt Blomster i en Vase. AndNx.PE. III.16. Feilb.III.749.    m. overgang til bet. 5, i forb. ikke saa gal, ikke ilde; ikke daarlig; ikke saa tosset (jf. u. II. fejl 2, III. fejl 3, II. forkert 2). Dette Verk kunde maaskee ikke være saa galt at giennemlæse. LTid.1732.654. *Det var et Par Snese, da de blev talt, | See, det fandt Konen ikke saa galt. HCAnd.X.547. Jeg skrev . . adskillige Digte . . hvoraf nogle ikke vare saa gale. CBernh.XI.402.   i udtr. naar galt skal være, naar det ikke kan være anderledes; naar noget bedre ikke kan opnaas; naar det endelig skal være. Høysg.AG. 10. Naar galt skal være, saa hold Dig hellere til Fruentimmer, end til Flasken. Drachm.VT.303. En Mor kan forsørge otte Børn om galt skal være. AndNx.DM.53.   der ligger et galt hus, se Hus.   (nu næppe br.) om hvad der ved sin uvanthed virker som meningsløst; besynderlig; løjerlig. Moth.G64. Han har et galt (nu: tosset, fjollet) Navn, som jeg ikke kan huske. VSO.   talem. og ordspr. jo galere (galnere. VSO.), jo bedre (ell. des bedre. Drachm.XII.543). Moth.G66. Wess.71(se u. I. bedre 1.1). noget rigtigt vildt, jo galere, jo bedre. Bergs.PP.49. jf.: dette Jo-galeredes-bedre-Ønske, som han kjendte saa godt fra Ildebrande og Folkeopløb. Jak Knu.A.141. samt: jo galere de gjør det, jo snarere faaer det Ende. Ing.KE.II.13. det gaar ingensteds galere til end i verden dvs.: der kan ske besynderlige ting (her i verden). PAHeib.US.339. Mau.2662. jf.: Verden er gall nok, lad os ikke hielpe til at giøre den meer forkeered. Holb.Pern.I.7.  4) som strider mod ell. afviger fra hvad der i alm. ell. i et givet tilfælde er rigtigt; urigtig; fejl (II.1.1); forkert (3). (ofte m. overgang til bet. 5). et galt svàr. Moth. G64. Fransk er slet ikke andet end galt Latin.Blich.(1920).VII.7. Det stod for denne Slægt, som var der noget Galt (Brandes. E.57: en gruelig Disproportion) . . i Tilværelsens store Maskineri. Brandes.IV.40. han har gjort noget galt (dvs.: ulovligt) engang. D&H. (nu især dial.) om ur, i udtr. som: Nu er mit Uhr galt igien (dvs.: nu viser det galt, er i uorden). VSO. Feilb. galt løb, (gym.) løb (i langbold), hvorved man løber ud over sidelinien. Gymn.II.39. galt stik, (gym.) ugyldigt stik (med bold). Gymn. II.38. galt navn, (jf. u. bet. 3; nu næppe br.) falskt navn. VSO. MO. gale (galne. Moth.G64. VSO.) penge, (“dagl. Tale.” MO.; nu sj., jf. dog flg. gruppe), ugangbar mønt; falske penge. NMPet.Oldn.Sagaer.IV. (1831).316. Kierk.XIII.283. Mau.I.294. jf.: 1813 blev jeg født i det gale Pengeaar, da saa mangen anden gal Seddel blev sat i Circulation. Kierk.EP.I.449. en gal skilling, (jy.) værdiløs mønt; især om udenlandske penge (jf. Galskilling). JPJac.I. 272. Feilb. OrdbS. have faaet det gale ben først ud af sengen, se u. I. Ben 3.3. faa noget i den gale hals, se Hals. være paa den gale side af noget, paa galt spor, paa gale veje, se Side, Spor, Vej.   om hvad der ved fejltagelse er kommet i stedet for noget andet; fejl (II.1.2). Det var den gale Bog, du flyede mig. VSO. jeg gik fejl, Hr. Kapitajn, jeg vilde bringe de 100 Daler til den gale Familie. Goldschm. VII.610. jeg har faaet en gal nøgle ┆    intk. galt brugt som adv.: forkert. *Kandskee jeg dømmer galt, | Hand tenckte. Holb.Paars.313. Denne Klokke (dvs.: ur) gaar reent galt. VSO. S&B. (da) traadte hun pludselig galt paa sin Fod. Bang.F.108. gaa galt i byen, se u. By 2.1. faa noget galt i halsen, se Hals.     m. overgang til bet. 5, i udtr. som det er galt ell. galt fat (med), der er noget i vejen; alt er ikke som det skal være. Fuldmægtigen har i den senere Tid – rent ud sagt havt Dameselskab hos sig somme Tider om Aftenen . . jeg har længe mærket, det var galt med ham. Schand.SB.207. Feilb. spec. m. h. t. kvinde, der er blevet frugtsommelig uden for ægteskab (se ogs. u. II. fat). Trine havde . . sagt til ham, at det vistnok var galt fat med hende. Pont.F.I.43. Det blev galt med et Par Piger, og han var med i nogle Slagsmaal.NJeppesen.HH.123. komme, være galt († gal. Moth.G65) deran, jf. deran 2. komme, være galt paa det (den), (dagl.) komme (osv.) uheldigt af sted; ogs.: være forkert paa det. Mau.I.294. 5) om ting ell. (især) forhold, som falder daarligere ell. uheldigere ud end ventet ell. haabet: daarlig; uheldig; slem; ilde. (oftest i faste forb. og undertiden m. overgang til bet. 4). *Da for den store Helt det udsaa meget galt. Holb.Paars.307. *den, som altid reyse skal, | Ham er det om at giøre, | At Veyen ey er alt for gal, | Naar hand skal til at kiøre. Graah.PT.I.110. Det galeste er, at Bønderne saae os begge ude i Skoven den hele Dag over. Olufs.GD.65. Thorberg (sagde) at jeg ikke skulde  giøre Galt værre, ved at sende ham Steen paa Halsen. Grundtv.Snorre.II.218 (jf. gøre ondt værre u. ond). det er netop det gale ved det (dvs.: deri ligger det uheldige) ┆ S&B. det er galt med maven, benene osv. (dvs.: der er noget i vejen med maven, benene osv.; maven, benene osv. er angrebet af sygdom; jf. ndf.) ┆ en gal historie, en slem, uheldig ting. Det var for Alvor en gal Historie, at (kongedatteren) var bleven borte. Chr Engelst.EH.29. vulg. ogs.: en gal en (jf. II. en 26). AndNx.PE.I.288. den er gruelig, morderlig gal, (vulg.) det er en gal historie; det ser slemt ud. Den er gruelig gal, og den bliver maaske værre. (vise fra 1860'erne). Arbejderens Almanak. 1918.49. Den var gruelig gal, sagde han. (han havde) været saa galant at invitere begge Damerne (dvs.: sine kærester) med til Bal etsteds. Sødb.Det daglige Brød.(1901).28. Den er hamber, morderlig gal. ChrEngelst. LD.17. (nu kun dial.) i udtr. som Smørret er galt tre Gange om Aaret (dvs.: undertiden er det for haardt ell. for blødt, undertiden er det svært at faa fat i). Mau.I.294. de Aarets Tider, da Smør og Æg er “gale” (dvs.: vanskelige at faa). Cit.ca.1830.(AarbAarh. 1919.70). jf. Feilb.III.412⁴¹.   (nu næppe br.) m. flg. inf.: vanskelig. det er galt at komme tilrette med. Moth.G65.    (m. overgang til bet. 4) i udtr. som gaa galt, faa et uheldigt udfald; mislykkes; føre til noget uheldigt (jf. gaa 10.2). det vil gâe dig galt. Moth.G65. *Ja, Børn, tilsidst saa gik det galt! | Ei hører Hans hvad der blev talt; | Men vipper, gynger – Au! hvad skeer? Bastian.Nr.9.2. har der i Løbet af det sidste Aar været Udsigt til, at Deres Frue skulde have forøget Familien? Er det gaaet galt? MBruhn.EtÆgteskab.(1889).101. spec. m. h. t. kvinde, der bliver frugtsommelig uden for ægteskab: Schand.US.46. Naar det skal gaa galt med Tora . . hvorfor skal det saa være en Karl fra Bulwers Romaner med en Klapperslanges Blik i sine magnetiske Øjne. Hørup.II.23. ogs. om afføring ell. vandladning i klæder ell. seng: At lege med Ild blev vi altid advaret imod; for saa gik det galt, naar vi kom i Seng. SjællBond.164. komme galt af sted. 1. komme til skade. en syg Mand . . der var kommen galt afsted med en uvan Tyr. Pont.LP.VII.30. 2. om mandsperson: besvangre en kvinde uden for ægteskab; (især) om kvinde: blive frugtsommelig uden for ægteskab; blive forført. Det stakkels Barn kom galt afsted og er nu kommen ud paa Stiftelsen. CBernh.VII.201. SvGrundtv.FÆ. I.68. Han kom “galt afsted” med en Pige. Schand.IF.343. Egeberg.PV.52. Feilb.I.9. løbe galt af, (nu næppe br.) faa et uheldigt forløb. (frieriet) løb forbandet galt af for mig. Holb.Kandst.I.3. † tage galt af sted, komme uheldigt fra det; faa en daarlig skæbne; bære sig meget uheldigt ad. jeg har spaaed din Fader . . at du vilde tage galt afsted, og aldrig giøre ham andet end Hierte-sorg. KomGrønneg.II.200. Luxd.FS.27.   (nu kun dial.) angrebet af sygdom; daarlig (I.1.1). en gal tand. Moth. G64. VSO. (jf. u. bet. 2.1: gøre sig gal). Armen er gal paa hende (ell. hun er reent gal i Armen). MDL. (u. galne). Esp.96. Feilb. Kværnd.   ordspr. Der er Intet saa galt, det er jo dog godt for Noget. Mau. 3181. Feilb. jf.: Intet er saa galt, at det jo er godt for Nogen. Kierk.V.20. Det bliver ikke godt, førend det har været reent galt. Grundtv.Da.Ordsprog.(1845).nr. 827. det skal være galt, inden det kan blive godt. Mau.2661. galt gik det, og vel var det. smst.2660 (jf. gaa 10.2). (jf. ssgr. m. forstærkende forled, bl.a. pine-, rav-, rive-, skrup-, splitter-, stjernegal).   1 afsindig; vanvittig. For Øjeblikket at ville lave Revolution i Danmark .. er at betragte som gal Mands Værk. Cit.1919.(LiseTogeby.Var de så røde?(1968).131).    i udtr. hvormed noget afvises (osv.). (jf. er du tosset / tosset 1.2 ).    i sammenligninger. (hesten) sprang afsted som en gal Mand. Goldschm.NSU.(se u. kullersk 1 ). Studenterne skrev som gale. Huxley.FV.(overs.1932).6. jeg .. begyndte som en gal at rode med glas og den flaske Chianti, jeg havde fået foræret. Rifbjerg.KU.129.   2.1 rasende; opbragt. (han var) “gal som en Tyrker”. Pol.22/8 1943.Sønd.2.sp.1. gal som en tysker, se Tysker 1.3.   2.2 (jf. hovedgal 2 (om berusende drik)).   2.3 vild og gal, se V. vild 8.1.   2.4 (jf. bl.a. adels-, krigs-, pynte-, rejse-, spille-, teatergal ).   være gal efter noget . (jf. II. slem 4.1, II. syg 2.2, V. vild 8.4 ).   3 om forhold, handlinger, ting: forrykt; meningsløs. gale streger, se Streg 7.3.    den gale tid, (jf. den gale onsdag sp.604,6). den gale tid ↄ: under statsbankerotten. Feilb.III.789b,38. Det var i den gale Tid efter Krigen. MartinAHans.NO.18.    Tusind Tak – det er altfor galt. KAbell.M.28.    ikke så gal. yngre: Jeg synes slet ikke, at den Plan .. er saa hel gal endda. LeckFischer.KM.174.   4 urigtig; fejl. Saa vilde man tro, jeg var paa den gale Side (: var homoseksuel) . Hemingway.Og Solen gaar sin Gang.(overs.1941).116(jf. den forkerte side / II. forkert 3 S ). holde på den gale hest, se II. holde 13.    som adv. gå ell. køre galt, (jf. u. bet. 5 ndf.). hun smilede og sa at han skulle den anden Vej .. og at han hade gaaet galt. Herdal.L.42. Det er mit indtryk at forbindelsen køre galt var alm. også før 2. verdenskrig i kbh. rigsspr., men kun i bet. “køre en forkert vej, havne et galt sted. OrdbS.(KajBom 1965).    galt fat olgn. Lad .. dem .. drage med derned og anklage ham, hvis der er noget galt fat (1907: uskikkeligt) med Manden. ApG.25.5(1948).    komme ell. være galt an, (jf. u. deran 2; sj.). følsomme og nervøse Naturer, som .. af en eller anden Grund er kommet galt an. JacPaludan.IH.45. Enten i Begavelse eller i Placering var den (: en kreds af litterater) galt an; den forstod slet ikke Tiden. sa.Fa.128.   5 dårlig; uheldig; slem. 606,40 gøre galt værre. se ogs. II. værre 1.1.    m. overgang til bet. 4. den gode gamle regel .. : at man bare kan pøse smør, fløde eller sukker i gryden, så kan det aldrig gå helt galt (gælder ikke mere). Mad der slanker.(1951).28. det går ikke så galt til som præsten præker, se prædike 1.3. det kan ikke gå værre end galt, se II. værre 1.4. køre galt, (jf. u. bet. 4 ovf.). Et Par mindre Kørselsuheld falder saa at sige i enhver Landbrugers Lod .. og undgaar man at køre galt, kan saa meget andet komme paa i (tilværelsen) . JørgenNiels.GV.159. I et Vejsving kørte Vognen galt, fordi Rattet satte sig fast. NatTid.17/10 1951.10.sp.1.   

gale, v. [ˈga·lə] præs. -er [ˈga^?lər] Høysg. AG.139; præt. -ede ell. (sj.) -te (Rich.I.33) ell. (dial.) -de (Esp.431. jf. Feilb.) ell. (nu kun dial. ell. arkais., poet.) gol [go^?l] Høysg. AG.90. (Matth.26.74 og Marc.14.72(1907: galede). Oehl.PSkr.II.61. Hauch.SD.I.89. Stuck.II.148. Buchh.UH.8. Feilb. Thorsen. 90. UnivBl.I.391. Dania.IX.40. OrdbS. (Møn); PSyv.(DGrammat.III.185), Høysg. AG.90, VSO., MO. opfører galede som ligeberettiget; jf. i øvrigt Rubow.SP.23); part. -et ell. (nu kun dial.) -t (Hauch.DV.III.182. Esp.431. jf. Feilb.). (glda. d. s., oldn. gala, oeng. oht. galan;  besl. m. gjalde; jf. II. gal, II. Galder, Nattergal   grundbet.: frembringe en høj lyd) 1) om fugle: lade sin stemme høre; synge.     1.1) om hanen. førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange. Matth. 26.34. *Høit galer Hanen ved Midnatstide; | Jarl Hakon slagter sin Søn. Oehl.L.I.42. *Alle Haner gol, | Hilsed glad Guds Sol. Ing.RSE.VII.238. En Hane galede – Nej! den galede ikke – den goel. Den trompetede med ærlig Overbevisning som en trofast Sjæl, der siger, hvad Klokken er slaaet. Tandr.HS.5. jf.: Dersom en Høne galer, skal Hovedet straks hugges af den, thi den galer til Lig (Dødsfald). Aarb Holbæk.1923.208.   m. obj. af sa. stamme: *Da Hanen havde galet Midnatsgalet. Oehl.AV.85. m. andet obj.: *Naar Hanen galer Midnat ind, | Jeg vente kand min Kone. Reenb.I.86. *Hanen galte som besat, | at det var ikke længer Nat. Rich. II.1.   billedl. vore critiske Haner (er) Dilettanter i Critiken, eftersom de endnu ikke have bragt det videre end til at gale. Heib.Pros.VI.72. talem.: lade den røde hane gale olgn., se Hane. hanen kagler, hønen galer osv., se u. Høne. de haner galer mest, som galer ilde, (jf. bet. 2; nu sj.) om højrøstet (anmassende, pralende) tale, løs snak uden betydning. Mau.3471. man finder ofte, at de arbeidsomste Folk giøre allermindst. Ligesom de Haner gale mest, som gale ilde.Holb.MTkr.253. Aarestr.SS.II.191.   (m. overgang til bet. 2) overf., om (skingrende) sang. en Hane galer, I (dvs.: Per degn) galer ogsaa. Holb.Er.IV.2.    1.2) (især poet.) om andre fugle; om gøgen: Moth.G69. *Den første Gøg, som her jeg hører gale. CFrim. Poet.89. Winth.X.208. *Gøgen gol sin Elskov ud. Stuck.II.148. om hannen hos  urhønsene (alm. skogre): *en Urkok gol. Grundtv.PS.IV.5. BerlTid.⁷/₅1919.Aft.6.sp.5. (jf. oldn. gala; arkais., sj.) om ravnen: *Det er, som Ravne gale | Til Kragerne paa Kvist. Grundtv.PS.VII.499.   (jf. bet. 2; især spøg.) om mindre fugle, der lader deres stemme lyde meget kraftigt. Finken galer en Gang imellem, overlydt af saa lille et Kræ, og vækker Genklang i Skoven. JV Jens.C.28. Stærene galede, og Spurvene struttede af Elskov. HHostr.F.65. 2) (ofte m. overgang til bet. 1.1 slutn.) frembringe en skingrende lyd.    2.1) (l. br.) om ting, især lydgivende redskaber. *Hører dog Trompeten gale. Grundtv.PS.III.501. *De Sværde gol, og Pile sang. smst.IV.25. Ude i Mørket galede en og anden Fabrikfløjte. AndNx.U.77.    2.2) (dagl.) om personer: raabe (ell. le) med skingrende stemme; raabe op; huje; larme. Moth.G69. (bønderne) var meget enige i at springe op og gale imod Christendommen. Grundtv.Snorre. II.182. JVJens.NH.103. Esp.431. Feilb.   m. obj. Vittigheder, jeg galede ned over Tilhørerne. FrPoulsen.F.13.    2.3) (ved indflydelse fra udtr. som fanden gale mig, se u. bet. 3; dagl.) bruge kraftudtryk; bande; ogs.: skælde og smælde. VSO. Grundtv.SS.V. 540. der (blev) bandet, svoret, lynet, tordnet og galet saaledes omkring ham, at han troede sig i Helvede. Bergs.FM.130. (han) havde dundret og galet (derpaa). A Gnudtzm.RT.195. Feilb. jf.: *Mælkebøtternes gule Blomst | som en galende Ed sig kror. JVibe.Strand-Asters.(1921).34.   især i forb. bande og gale (sj. gale og bande. Etlar.SB.14). Grundtv.Saxo.I.239. Jeg bandede og galede naturligvis værre end en Tyrk. Bergs.GF.II.342. Skjoldb.G.8.   3) (glda. gale, oldn. gala, forgøre, forhekse ved tryllesang) forgøre; forhekse; kun (vulg.) i eder som fanden, satan gale mig olgn. Oehl.Er.I.175 (se u. Fanden 1.5). Jeg skulde øjeblikkeligt komme. Jeg skulde Fanden gale mig komme! Bogan.II.198. fanden skal gale mig, om vi med min gode vilje tar imod fler af din slags. Hjortø.Fa. 153. jf.: *om en Dievel kom, og vilde til at gale, | Som mange hvert Minut befale. ChrBorup.PM.346. *der, hvor Fanden daglig galer, | staar en og tyve Admiraler, | som lystig den (dvs.: fjendens flaade) vil tumle om. PAHeib.US.581. uden obj. m. præp. i: Satan gale i mig. VSO. PFaber.SK.6. Fanden gale i Fruentimmerne. Schand.F.356. (nu næppe br.) m. udeladt subj.: *Min stakkels Krop og Lænder! | De værke gale mig, naar jeg maae ligge plat | Paa Gulvet, hver en Nat. ChrBorup.PM.302. *Saa spilder jeg jo selv saa skiøn en Leilighed. | Nei – gal' i den, der giør. smst.(617,48 besl. m. gjalde og gælstre, gælte, gøle ).   1 om fugle. 1.1 se ogs. / Hane 1.   618,7 Heib.Pros.VI.72, læs: 73. 2 frembringe en skingrende lyd. 2.2 Blot vi maatte huje og gale som ved Fodbold. JacPaludan.UR.244. Kammeraterne stillede sig op og galede til ham, at han var Idiot. JørgenNiels.OL.29.   3 i eder: forgøre. Det her gaar Satan galeme for vidt! ErlKrist.BT.193.   619,12 m. udeladt subj. Gale i din Gavtyv! skulle vi deele Viinen? KbhAftenp.1779.60. Giæs, gale mig, saa store, som din Søvren. smst. Gale i ham, saa han hielper sin Næste! Bredahl.I.185.   

II. Gale, en. se Gæler.

gale-, i ssgr. [ˈga·lə-] i enkelte ssgr. med hovedtryk paa sidste led: [galə-] (se Galerøjs; jf. galefejs); i reglen af II. gal 1 (jf. dog gale-fejs, -røjs og u. -frans samt Galebær).

I. Galee, en. se Gelé.

II. Galee, en. se Galej.

  Galej, en. [gaˈlai'] (ogs. skrevet Gallej. † Galee. Æreboe.206. Slange.ChrIV.322. † Galeje. smst.290. vAph.Chym.I.494. SøLex. (1800). † Galere. Falst.165. LTid.1731.615). flt. -er. (ænyd. galeie (HMogens.), galeier, glda. galeyd, oldn. galeið, mnt. galei(de); fra oldfr. galée (fr. galère), der stammer fra ital. galea, galera og muligvis er sa. ord som lat. galleta, maal for flydende varer, ty. † gelte (DSt.1921.82); jf. Galease, Galion, Galiot) 1) (foræld.)  krigsskib m. en række aarer paa hver side og forsynet m. 1–3 lave master m. latinersejl. 2Makk.4.20(Chr. VI; 1871: Krigsskibe). Hvor har mand nogen Tid hørt en Keyserlig Residentz Stad som Wien uden Flode eller i det ringeste uden Gallejer? Holb.Kandst.II.1. Mall.SgH.329. *i Stedet kom Fregatten, | vor Løwendahls Galej. Drachm.PT.35. JV Jens.CT.234.   i udtr., der betegner det strafarbejde at blive sat til at være rorkarl paa et saadant skib (jf. Galejslave). *Slaver, smeddede med Lænker sammen, | Som Tyve paa Galeien. Oehl.D.59. især: blive dømt til galejerne olgn. vAph.(1764). nu var han dømt til to Aar paa Galeierne. HCAnd.XI.163. S&B.  2) billedl. ell. overf.    2.1) (jf. Fregat 2.1; Skude; spøg., sj.) om en kvinde. Jeg taler . . om en ung, smuk og elsket Pige. Hvem bryder sig om de gamle opmalede Galeier. Tode.S.16.    2.2) (efter fr. galère) † d. s. s. Galejovn. vAph.Chym.I.494.    2.3) ⚔ tov forsynet m. løkkeknuder, hvori der anbringes haandspager for at bakse (II.1) med den til tovet fæstede genstand (jf. Galejstik). MilTeknO.91. arbejde i galej, udføre baksning m. svære byrder paa den maade, at mandskabet arbejder med flere haandspager ell. baksebomme bag hverandre. Sal.²IX.340.    2.4) (efter fr. galère; zool.) †  døgnfluelarve. vAph.Nath.III.26.   ogs. navn paa en blæregople, Physalia, der forekommer i fritsvømmende kolonier. smst.25. 3) (efter fr. Que diable allait-il faire à cette galère? dvs.: hvorfor var han saa letsindig at gaa om bord paa den omtalte tyrkiske galej (der sejlede bort med ham). Molière. Fourberies de Scapin.II.7; jf.: hvad Fanden vilde han ogsaa paa den Gallei? Skuesp.XI.198 (dvs.: den danske overs., “Scapins Skalkestykker”, trykt 1787, men vistnok fra 1723, da stykket første gang blev opført; sml.: det smukke Kiøn (bør) tage sig vel i Agt, at de ikke under alle Omstændigheder vover sig paa disse Galeier (dvs.: holstenske vogne). Tode.VI.319) i forsk. udtr., der betegner ubetænksom handling, letsindighed.     3.1) (dagl.) i forb. paa den galej   i spørgsmaal som hvad (fanden) vilde han paa den galej? olgn., hvorfor var han saa letsindig at indlade sig paa dette? hvorfor holdt han sig ikke derfra? *I vil begræde, | Jer Fod betraade Ægtestandens Vei; | Naar I med væmodsfulde Siel maae qvæde: | Hvad ville vi dog vel paa den Galei? TBruun.MF.99. Hvad vilde ogsaa Staten paa den Gallei! Kierk.XIV. 60. Sødb.Hypatia.(1905).134.    uden for spørgsmaal. *Jeg forsoer jeg vilde ej . . | komme mêer paa den Gallej (dvs.: gifte mig). Cit. beg. af 18. aarh. (Thott8°473.nr.24.v.2). Schand.O.II.106. (de amerikanske arbejdere) kørte deres (danske) “Kamrater” sønder og sammen alene ved deres Arbejdstempo . . de sindige københavnske Bygningsarbejdere (sugedes) ind i denne Kværn for hastigt at stødes ud igen, medtagne og yderst utilbøjelige til oftere at gaa paa den Galej. PDrachm.KM.108. (jf. bet. 3.2:) Du er bange for din Pels, Dreng . . ja den maatte Du risikere, hvis Du vilde paa den Gallej (dvs.: gaa paa eventyr).Schand. TF.I.97.     3.2) i forb. gaa paa galejen olgn., (nærmest vulg.) gaa paa sold; svire; gaa paa sjov; sværme; skeje ud. *Vi solder og slaaer vore Folder, kort sagt, | Nu gaaer vi lidt paa Galeien. Bergs.PP.490. en Tøs, der har Lyst til at gaa paa Galejen. Sødb.DU.59. Dania.III.61. Feilb.(Gallej, Galee ofl. ældre spr. Galleyd. Cit.1740'erne.(DMag.8R.III.193)).   (ænyd. ogs. galejd olgn.).   2 billedl. ell. overf. 2.5 som nedsæt. personbetegnelse. Kronborg.Bror-min.(1908).52(om dårlige tjenestekarle ). “Sikke en drukken Galej,” grinede Viceværten. TomKrist.H.254.   3.1 i forb. på den galej. hvad havde jeg at bestille udi denne Gallei? Holb.MTkr.571(om en hoftjeneste ).    uden for spørgsmål. Den ulykkelige Ostermann skal ei sige Andet, end at han har været noget for længe i denne Minister-Galei. Gram.Breve.217(år 1741 ). De udenfor blev nysgerrige og gik også på galejen (: “hoppede på den”). JørgenNash.SE.51.   3.2 gå på galejen olgn., gå på sold. (jf. Galads / Kalas ).   

  Gelé, en. [ʃeˈle, l. br. ʃeˈle^?] († Skelee. vAph.Nath.VII.629. Skalee. OeconH.(1784). III.46. Schelei. smst.I.216. Galee. Lægen. III.242). best. f. geleen [ʃeˈle^?ən] flt. geleer [ʃeˈle^?ər] (fra fr. gelée, af lat. gelata, perf. part. (fem.) til lat. gelare, bringe til at fryse; jf. Gelatine) 1) (kog.) afkog, saft olgn., der ved afkølingen stivner til en forholdsvis fast, elastisk masse (især om dessert, tilberedt med husblas, ell. frugtsaft, kogt med sukker). gode kraftige Kiødsupper og Geleer. Tode.VI.127. Gelee af Hinbær. Fruent. (1799).III.204. HavebrL.²306. jf. bet. 2: Salt-Vand (der koger) udi en Sølv Skee (afsætter) noget tykt og levret Væsen, som en Gelée. Ruge.FT.276.     aal i gelé (spøg.: i geled(der). Sal.²VIII.356), kogt aal i en ved husblas stivnet suppe. Const. Kogeb.49.  2) billedl. ell. overf., om tykflydende, (delvis) stivnet masse (der minder om gelé (1)). Herren bøjer sig i Geléen (dvs.: gadesnavset) og tager Genstanden op. StormP.HotelJazz.(1921).53. overf.: “Jeg hører til en anden Generation end De.” – “Ja, som har anlagt et moderne, koldt Staalpanser, men bag det bævrer den samme Gelée (dvs.: holdningsløshed) som altid.” Schand.F.469.  (ældre spr. Skalee ofl. Skaleje. Sort.Poet.85. Prahl.AH.230).   1 ål i gelé ell. (spøg.) geled ( ældre: FolketsNisse.1852.686. Uglen.14/5 1855.5.sp.1).    slang om pige i gennemsigtig regnfrakke: BornholmsSocial-Demokrat.16/8 1950.2.sp.2. Bom.S.II.190.   2 billedl. ell. overf. Hypnotisørens Blik .. stivnede til en udtryksløs Gelé. JacPaludan.VV.105. Han følte sig som Gelé, prisgivet den gamle, dødssyge Kvinde. JørgenNiels.VU.55.    3 (jf. Gallerte, Gelatine; ældre naturv.) gelédannende stof; limstof; gelatine. (kød) bestaaer .. af Liim eller Skeleje, (en Materie, som er opløselig i Vand) og af Trævlstof. JDTode.Sundhedsbog.(overs.1802).105.