Fri-menighed, en. [1.3] (kirk.) menighed (i Danmark: især grundtvigsk), som staar uden for statskirken. MinSkr.²⁴/₅1866. der er troende Mennesker i vore Dage, som . . have forladt den danske Folkekirke og have dannet Frimenigheder for at holde rent Nadverbord. VBeck.LK.I.396. JakKnu. GP.18.   hertil Frimenigheds-kirke, -præst ofl. (jf. -kirke ). Spiritistisk Frimenighed. Griffenfeldtsgade 7. Aftenp.15/5 1930.2.sp.1.