frem-drive, v. [-ˌdri^?və] vbs. -ning (Scheller.MarO.) ell. †  -else (VSO.), jf. -drift. 1) [3.1] (jf. II. drive 2 og 3) faa til at bevæge sig fremad; drive frem. vAph.(1764). Skytten . . behøvede En til at fremdrive Vildtet. Blich.I.214. Bølgerne sloge . . mod Kysten fremdrevne af en sagte Vind. Goldschm.III.476.   om maskiner olgn. (baadene kunde maaske) fremdrives ved et lignende Hjulværk (som en vandmølle). Hauch.VI.36. Apparater til Fremdrivning af Skibe. OpfB.¹VIII.248. jf.: Belønning og Straf . . bleve Hiule, der fremdreve Mennesker ligesom Machiner. Holb.Ep.IV.364. 2) [3.2] fremskynde udviklingen af noget, især: ved kunstige midler; (jf. II. drive 5) m. h. t. planter: fremskynde væksten af. Det frodige Græs fremdrives tildeels af den stærke Regn fra Skyerne. Hauch.II.12. de i Drivhus fremdrevne Eksemplarer (af roser). Hjemmet. 1906.646.sp.1. jf.: Et saadant Træ, der af egen Kraft fremdriver et saadant Blomster. Mynst.(MO.).   overf. Det er . . ved Opdragelsen en Feil . . at man fremkunstler for meget, fremdriver for mange utidige Frugter. Rahb.Tilsk.1796.303. ved hemmelig Exercits i Hjemmet fremdrev (hans kone) et Galanteri, der ikke havde Rod i hans Hjertes Ømhed. Goldschm.III. 33. TroelsL.IX.38.   (jf. II. drive 7) m. h. t. virksomhed, handling olgn.: sætte i værk; gennemføre. Ved Klogskab og Sindighed . . fremdreve disse værdige Mænd denne Forandring. Mall.SgH.723. Gøte-Kanalen, hvis Anlæggelse blev fremdreven af Friherre . . Platen. ADJørg.NH.II.257. 3) [3.3] (jf. II. drive 4.1) † m. h. t. tiden: faa til at gaa; tilbringe. (helgener) hvilke frivilligen (havde) fremdrevet deres heele Tiid udi eenlig Stand. Holb.Ep.V.92. 1 præs.part. brugt som adj. I (hestens) Laar og Kryds findes de vigtigste fremdrivende Muskler. Sportsleks.II.370. motorens fremdrivende kraft. Knallerten.(1955).8.