Finger, en. [ˈfeɳ'ər] (barnespr., sj. Fimmer: *Jeg (dvs.: maanen) fryser nu saa gyselig | Om mine Fimre. Winth.V.43. OrdbS.). flt. fingre [ˈfeɳrə] (Høysg.AG.153) ell. (nu kun dial.) d. s. (Holb.Jep.III.1. Feilb.). (æda. fingær, oldn. fingr, eng. finger, ty. finger, got. figgrs; synes at være besl. m. talordet fem) 1) hos mennesket: de yderste fri led af haanden, som bruges til griberedskab. vidne med Eed og oprakte Fingre. DL.1–4–3. Eders Hænder ere besmittede med Blod, og Eders Fingre med Misgjerning. Es.59.3. da jeg saae mig om, satte hand to Fingere for sin Pande, saa jeg kunde mercke, det var alt kundbar over Byen, at jeg var Handreeder. Holb.GW.I.1. Eeden (aflægges) med følgende Ceremonier, nemlig: Vidnet opløfter den høire Haands tree Fingre, som ere Tommelfingeren, Pegefingeren og den middelste Finger, de andre to smaa Fingre bøier han ned i Haanden. Nørreg.Privatr.VI.41. *han (drog) af sin Finger en kostelig Ring. Heib.Poet.III.365. Den unge Frøken Muggs har røbet musikalsk Genie ved at spille “den tappre Landsoldat” med een Finger. FritzJürg.nr.39. (præsten kunde) ikke begaa sig i at spise Klipfisk med Fingrene (som bønderne), hvorfor man sørgede for, at Præsten fik Tallerken, Kniv og Gaffel. NordsjællF.I.37. talem. og ordspr. (jf. u. bet. 2). fingrene af fadet olgn., se I. Fad 1. (have) fingre paa skaftet, se Skaft. mine fingre klør efter det olgn., se u. klø. Fem Fingre ere bedre end en Gaffel, og ti (ere) bedre end en Baadshage. Mau.2143. jf. Feilb. samt Gjel.Mi.202 (se u. Baadshage). række tre fingre i vejret paa noget, (dagl.) aflægge ed paa noget. Feilb.IV.140. (have, l. br. faa) en (ell. sin) finger med i spillet († i saaddet. Holb.HP.II.8. † i suppen. VSO.), tage del i noget, især ved at udføre et i det ydre lidet fremtrædende, men derfor ikke mindre betydningsfuldt arbejde. Jeg maa dog have dem fat, og see jeg for en Finger i Soddet med, at jeg desbedre kand giøre deres Anslag til inted. KomGrønneg.I.276. Tager jeg ikke feil, saa har han selv en Finger med i Spillet. Hrz.VIII.336. det er en mageløs dygtig Mand, den Forvalter Povlsen . . Arbejdet i Skovene har Intet lidt under Vakancen; han har havt sin Finger med overalt. Schand.F.152. JPJac.I.108. jf.: (de) finge en Finger udi (dvs.: fik del i) Vall-Rettighederne. Holb.Kh.590. den lange finger, (jf. u. bet. 2.2; l. br.) den længste af fingrene; langfingeren. S&B. den lille finger, den mindste af fingrene (jf. Lillefinger). Charmante Jomfrue, maa jeg røre kun med den lille Finger paa hendes Bryst? Holb.Vgs. II.4. S&B. jf. (spøg.): Jeg svær hans Excellentz til, at aldrig nogen Mands-Person har giort mig nogen Skade ved sin mindste Finger, siden jeg blev bortførdt. Holb.Ul. II.5. † min lille Finger har sagt mig det dvs.: jeg har det paa fornemmelsen. vAph.(1759). 99. ofte brugt i talem. som betegnelse for en meget ringe kraft, noget meget uanseligt olgn.: Ham kand jeg støde om med min lille finger. Moth.F171. hendes heele Krop er ikke saa meget værdt, som dennes lille Finger. Biehl.DQ.II.141. især i udtr. have mere forstand (ell. være klogere) i sin lille (ell. i een) finger end N. N. i hele sit hoved olgn., være langt mere begavet end N. N. der er mere forstand i hans lille finger, end i den andens hele krop. Moth. S741. Philip er kun en Tiener, men han har min Troe mere Forstand i sin lille Finger, end vore Tiders unge Herrer i deres hele Hoved. Wess.LbF.38. Hun er klogere i een Finger end han fra Top til Taa. Hrz.III.76. Mau.I.248. vikle osv. en om sin lille finger, se ndf. u. bet. 2.4. i best. f. fingeren, om en af en bestemt persons fingre (jf. Mikkels.Ordf.§68,c). Jesus bukkede sig ned, og skrev med Fingeren paa Jorden. Joh.8.6. *Knap var Moderen forsvunden, | Førend Fingren var i Munden. Bastian.Nr.7.2. hun var for urolig til at brodere. Hun tænkte paa den, der skulde komme . . Saa, dér stak hun sig i Fingeren. Bønnelycke.MM.31. jeg har ondt i fingeren ┆ talem.: lægge fingeren paa munden olgn., tegn, hvorved man paabyder tavshed. “jeg skal” – Det var Alt, hvad han fik sagt. Hans havde . . lagt Fingeren paa Munden med et skjævt Blik til Fuldmægtigen. Ing.LB.I.66. (hun) lagde Fingeren paa Munden og sagde: “Madame – fuldstændig Tavshed.” Schand.IF.179. jf.: Fingeren for Munden (dvs.: røb ikke vor samtale)! Grundtv.Saxo.I.171. *Isis, Fingeren paa Mund, | Tier med den store Gaade. Heib.Poet.IV.140. jf. (billedl.): *Med sin løftede Finger staar Stilheden Vagt! Rimest. IA.44. stikke fingeren i jorden († sand. Helt.Poet.47) og lugte, hvor man er († hvad land man er i. VSO.III.J159. Heib. Poet.II.19. Kierk.III.234) olgn., gøre sig klart, hvorledes omstændighederne er (hvorledes landet ligger); indrette sin handlemaade efter sine omgivelser ell. efter omstændighederne. “hvad kommer jer Bisp og hans Bylov mig ved?” . . “stik Fingeren kjønt i Jorden og lugt hvor I er!” Ing.KE.II. 115. Stik I Fingeren saa dybt ned i Jorden som en Bjergmand, og lugt, hvad Land I er i. Heib.Poet.II.19. NMøll.K.19. jf. (spøg.): *I rette eder nu maa efter Landets Moder, | I Fingren sticke maa i Tiden, lukte til, | Hvad Tid I lever i (anm.: At sticke Fingeren i Jorden, er ellers beqvemmere talt). Holb.Paars.225. sætte fingeren paa noget olgn. 1. i forb. sætte fingeren paa det centrale olgn., (overf.) pege paa det afgørende, den svage side af noget osv. CSPet.Litt.I.625. Hvor nænsomt lægger han ikke Fingeren paa det Sted, hvor han synes, der er en Svaghed. Georg Christensen.JPJacobsen.(1910).56. 2. i forb. sætte ell. (l. br.) lægge fingeren paa øjet og bede fanden slaa til olgn., forsikring (bedyrelse) om, at man taler sandhed. Fingeren paa Øiet! Fortæl nu! VSO.IV.O21. Tør De sætte Fingeren paa Øjet og bede Fanden sla' til? Hostr.G.152. Mau.II.611. jf. †: sætte en fingeren paa øjet, tvinge en til bekendelse; gaa en paa klingen. VSO.IV.O21 samt: Biehl.DQ.III.79. talem.: naar fingeren er ringet, er pigen tinget, se ringe. 2) i særlige faste forb. m. gen., adj. (pron.), verbum og præp. 2.1) i forb. m. et subst. i gen. fandens finger, se u. Fanden 2.1 og 2.2. guds (forsynets, skæbnens) finger olgn., (efter 2Mos.8.19; især bibl.) guds kraft og vilje til at gribe ind i verdens gang; en højere indgriben. *Mig bragte Almagts Finger | Til Hamid igjen. PAHeib.Sk.I.351. *Her er Ordet, som Guds Finger | Skriver i hver Kristens Bryst. Grundtv.SS.IV.230. jeg troer just i denne Begivenhed at spore Forsynets Finger. Hauch.IV.243. Starcke. VK.12. gøre noget med sin søsters fingre, se Søster. vorherres finger, 
se Vorherre. 2.2) m. adj. ell. pron. have begede fingre, se beget 2.2. blodige fingre, se blodig 1.1. gøre sine fingre for brede, se u. III. bred 2.1. have en tjener, et øje paa hver finger, se u. bet. 2.4. gøre krumme fingre, se krum. have († gøre) lange fingre, (spøg.) være tyvagtig (jf. langfingret). *Alle mine (varer) rapser | Man ei saa let. Om nogle Timer læsses | Det Hele paa Kameler, og vi bryde | Os lidt kun om din Kurders lange Fingre.Hrz.XVII.130. man gjør lange Øjne, før man gjør lange Fingre. Goldschm. VII.285. Etlar.SB.171. † gøre lange fingre efter (noget), søge at stjæle (noget). (han) havde formanet Folket, til ei at giøre lange Fingre efter forbudne Vahre. Grundtv. Saxo.II.229. (han) gjør lange Fingre efter Demanterne. CBernh.II.214. have rene fingre, se ren. 2.3) som obj. for verber brænde sine fingre, se II. brænde 10.1. faa (ell. have) fingre (sj. finger. PalM. VIII.130) i (ell. paa), faa fat paa. Kom Grønneg.I.272. Er her en Tyv i Huset, skal vi nok faae Fingre i ham. Ing.LB.I. 19. om en halv Times Tid har vi sikkert Fingre paa den balstyrige Krabat. PMøll. I.300. man siger jo, at de Sager gaae bedst, som Juristerne ikke faae Fingre i.Hostr.S.20sc. CDangaard.UligeVilkaar.(1904). 176. jf.: En og anden Mester havde Fingrene ude efter ham, de vidste han var en flink og paalidelig Arbejder. AndNx.PE. II.230. giver (rækker) man en (ell. fanden) en (lille) finger, tager han hele haanden olgn., gør man en (især en paatrængende person) den mindste indrømmelse, forlanger han straks alt, misbruger den. hvor let blinder ei Egenkierlighed! naar han gav dem en Finger, saa tog de den hele Haand. Suhm.(Rahb.LB.I.38). Giv blot Fanden en Finger, og han vil snart have den hele Person. CBernh.NF.III.26. i slige Spørgsmaal at række Modparten en Finger, er at give ham den hele Haand. PalM.IL.II.772. Mau.1946. holde fingrene fra noget (ell. for sig selv), egl.: afholde sig fra at berøre noget; især overf.: afholde sig fra at gribe ind i noget ell. have noget at gøre med en. Moth.F170. Han har svoret paa . . at jeg skulde holde mine Fingre fra Jomfru Petrea. Hrz.X.47. det (kunde) falde ham ind at knibe (pigerne) i Kinden. (nogle) sagde med kysk Indignation: – “Hold Deres Fingre for Dem selv.” Schand.AE.207. Kjæreste- og alt andet Fruentimmervrøvl skal jeg nok holde mine Fingre fra. sa.F.121. lægge fingrene (sj. finger(en). Grundtv.Snorre.I.317. Drachm.1001N.97) imellem. 1. (egl.) slaa saa varsomt til, at man anbringer sine egne fingre ml. strafferedskabet og synderens legemsdele; nu kun overf. (i forb. m. nægtelse): gaa skaansomt til værks; være overbærende. Biehl.DQ.IV.342. (han havde) her lagt Fingeren imellem og undladt at bruge Strænghed. Grundtv.Saxo.III.17. Slag paa Slag faldt paa Tornisteret, Svendene lagde ikke Fingrene imellem. SvGrundtv.FÆ.II.147. GyrLemche.NB.330. 2. (jf. stikke haanden mellem barken og træet olgn. (se u. I. Bark 1.1); sj.) hindre en god sags fremgang. Mau. I.221. pege († med. Ew.VIII.40) fingre († Finger. Holb.Jul.12sc.) ad (nu l. br. af. Pamela.I.77. † paa. Holb.Paars.223. Biehl. DQ.II.231), egl.: udpege en med en fremrakt finger; gøre visse haanende bevægelser med fingrene (efter en person); haane; spotte. Hør Børn peger Finger af Arv. Holb.Jul.12sc. Vil De være til Spot for hele Byen? Skal Drengene paa Gaden pege Fingre ad Dem? Hrz.XVIII.436. EErichs.N.41. Feilb.II.800. ikke røre (ell. løfte (S&B.) ell. (sj.) vove. Tode.V.272) en finger (for noget) olgn., ikke foretage sig det mindste (især: til bedste for en person ell. sag). de, der aldeles Intet gjøre, der lader alle disse Mord skee og ikke røre saameget som en Finger for at hindre dem. Hauch.VII.291. e. alm. (jf. u. Fingerled). slikke sine fingre efter (noget), se slikke. 2.4) styret af præp. bide sig i fingrene, se I. bide 1.1. pibe, pifte i fingrene, se pibe, pifte. † komme, være (haardt) i fingre, komme, være i en slem knibe, forlegenhed. Nysted.Rhetor.41. se igennem fingre (nu l. br. fingrene. Ew.VI.54. Oehl.XVI.201) (ænyd. d. s.; jf. ty. durch die finger sehen) egl.: holde hænderne for øjnene og se imellem fingrene; overf.: kun se, hvad man vil se; lukke øjnene til (for); undlade at paatale (forseelse olgn.). Befindis Præsten, eller hans Medhielpere, i deris Bestilling at see igiennem Fingre, eller være forsømmelige.DL.2–9–28. Ew. (1914).I.77. nu kun i forb. m. med: Findis og Kongens Amptmænd . . at see igiennem Fingre med nogen, naar det bliver klaget for dem. DL.5–10–45. 3Mos.20.4. Staten saa igiennem Fingre med . . slige Uordener. Ew.VII.107. Hvo der saae giennem Fingre med en Tyv, skulde række Hals for ham. Grundtv.Saxo.I.269. Schand. F.260. (kunne) vikle (l. br. sno, vinde osv.) en om sin (lille) finger olgn., faa en til at gøre, hvad det skal være, p. gr. af hans føjelighed. Mand kand bøie ham om en finger. Moth.B449. om hun ogsaa var saa stiv, som en Eeg, saa skal jeg faae hende saa smidig, at man kunde vinde hende om en Finger. Biehl.DQ.II.57. Grundtv. Dansk.II.336. Du faaer en skikkelig Mand, som Du kan vikle om en Finger. Baud.H. 257. jf.: den Samtale, han skulde have om Penge . . heldigvis kun med sin Kone, Mis, som gerne var til at vikle om en Lillefinger.AHenningsen.Despedalske.(1903).40. faa, give over fingrene, modtage, tildele slag over fingrene. han turde ikke røre den, for saa fik han over Fingrene. HC And.IV.467. fiks paa fingrene, se II. fiks 2. have beg, lim, sæbe paa fingrene, se Beg 1, Lim, Sæbe. have en tjener (olgn.) paa hver finger, have en overflødighed af opvartning (olgn.) til sin raadighed. den ventende Rigdom, Guld i Barrer og en Slave paa hver en Finger. Baud.JB.99. have et øje paa hver finger (sj. paa fingrene. CKMolb.Amb. 18. Leop.SE.114), være overordentlig agtpaagivende (aarvaagen). Moth.F170. (man) behøver et Øie paa hver Finger, om man ikke af ham og andre nyere skal blive forført. Langebek.Breve.255. Jeg er en Argus og har et Øie paa hver Finger. PalM.IL.I.25. vor Fører, som altid havde et Øje paa hver Finger . . savnede en af Passagererne. Drachm.VT.413. kunne (vide, kende osv.) paa sine fingre, kunne til fuldkommenhed (ud og ind); kunne udenad. Hand viste det pâ sine fingre. Moth.F171. (jeg) forstood de Sager paa mine Fingre, da jeg var 7 Aar gammel. Holb.Tyb.III.2. der er . . ikke en Familie i hele Kiøbenhavn, hvis Slægtregister og Giftermaal og Historie hun jo kan regne op paa sine Fingre. Ew.IV.265. (jeg) ansaae det (dvs.: at skrive korrekt dansk) . . som noget, jeg maatte kunne paa mine Fingre. Rahb.E.I. 242. et Landskab, som han kender paa sine Fingre og kan male efter Hukommelsen. Drachm.HI.233. “Læs saa din Latin igjennem en Gang til, Hans Peter . .!” “Jeg kan den paa Fingrene,” erklærede han. Baud.G.245. se en paa fingrene, underkaste en(s arbejde) en nøjere prøvelse; mistænksomt, smaaligt holde kontrol med en. Moth.F171. Ew.VIII.222. Den Forvalter (havde) Sølvpenge i Kisten, for hans Husbond kunde vel ikke se ham saa nær paa Fingrene. Blich.IV.292. Controleer mig! See mig paa Fingre! Anstil saa mange Prøver De vil! PalM.IL.I.257. Standsejendommelighederne (hos bønderne): Pengegriskheden, det smaalige Rethaveri, den skamløse Seen paa Fingrene.Pont.LP.VIII. 116. regne, tælle († tælle over. PA Heib.US.12) paa fingrene, ved udregningen af simple regnestykker lade hver finger gælde som en ener. Han tæller . . ligesom Børnene paa Fingrene. Kierk.XIII.354. Fruen gav sig til at tælle paa Fingrene. Schand.VV.178. m. obj.: Veronica syntes nu at tælle Noget paa sine Fingre. Hauch. III.31. i pass. nu kun i udtr. som: de Døde ere utallige, og det heele Facit af de Leevende og Belønnede kan tælles paa Fingrene (dvs.: udgør et ringe antal). Lieb. DQ.II.370. 3) billedl. ell. overf., om hvad der ligner en finger (1). 3.1) om legemsdele hos mennesker og dyr om de yderste led af hænder og fødder hos aberne: Sal.2VIII.62. om forlemmernes tæer hos andre pattedyr (digiti): Sal.XIV.112. (sj.) om tæer hos mennesket (jf. Fodfinger). Næsten alle Chordrengene havde Ansigtet vansiret af Spedalskhed . . de fleste af dem manglede Fingrene, baade paa Hænder og Fødder. Jørg. EA.70. den ellevte finger ell. fingeren uden negl, (spøg., vulg.) betegnelse for mandslemmet (penis). 3.2) den del af handske ell. vante, der er bestemt til at rumme en finger. Moth.F169. Ere (handskerne) med aabne Fingre, saa lader man dem blive, som de ere; men ere de blevne opskaarne, saa sye dem sammen igien. CVarg.Farve-Bog.(1773).108. hans Haand var skjult af en Handske uden Fingre. Kierk.I.14. JakKnu.G.109. 3.3) (dagl.) enkelt smaablad paa et større fingret blad (jf. fingret). Kastanietræet velsignede al Verden med sine fem gule Fingre. CEw.FF.72. 3.4) om forsk. (dele af) redskaber, maskiner olgn., se Feilb.I.290.IV. 140. spec. ⚙ paa høstmaskiner: et af de spidse jærnlegemer, i hvis indskæringer knivene bevæges frem og tilbage. LandbO.III.536. 3.5) (dagl.) om aftryk af ell. plet foraarsaget af en snavset finger. du vil nok lade være at sætte fingre i bogen ┆ ogs. i forb. sort finger: Lad os gemme det (dvs.: et julehæfte)! Lad os ikke risikere at sætte sorte Fingre i det. Pol. 4/121912.4. 4) (nu kun bibl.) som maal: d. s. s. Fingersbred (jf. Tolvfingertarm). en Traad, tolv Alen lang, gik omkring (støtten), og denne var fire Fingre tyk og huul. Jer. 52.21. smaa Heste, hvilke . . vare saa løyne (dvs.: lodne) at deris Uld vare fem Finger lang. Sort.Poet.73. Om Eftermiddagen diverterede sig D'hrr. Studiosi med Kanefart, skiøndt der icke var tyckere end en Finger Sne. Klevenf.RJ.33. † overf.: ganske ringe mængde; lille bitte smule. *(det) kund' ey hielpe dem en finger. SamlDanskeVers.1XII.534. jf.: (israelitterne) vidste at føre sig . . hver Fingers Jord til Nytte. Holb.JH.I.250.(barnespr. Fimmer. + Honden beed mig i Fimmeren. Oehl.Br.III.78). 1 + m. tanke på edsaflæggelse Nørreg.(se sp.997,62ff. ). Elskede! Med disse mine tre Fingre i Vejret. Ved mit Æresord. ErlKrist.DH.81. (sværge) med oprakte fingre, se oprække 1. talem. og ordspr. have en finger med i spillet olgn. + have en finger med i suppen, se I. Suppe 1.4. i best. f. fingeren. + ældre: Stik fingeren i jôrden, og lugt hvad land du er i. Moth.J93. sætte fingeren på noget olgn. 1. + der var intet bestemt at sætte fingeren paa. TDitlevsen.D.13. se ogs. u. I. Sted 4.2 og øm 2.2. 2.2 + have grønne fingre, se grøn S. 2.3 lægge fingrene imellem olgn. 1. + Jeg skal ei legge fingeren imellem. Moth.L91. + Han rørte aldrig en Finger, redte end ikke sin Seng selv. Woel.DG.25. + krydse fingre (for nogen ell. noget ) , ønske held og lykke; håbe på et vellykket resultet (jf. holde tommelfingre /Tommelfinger S ). jeg skriver den (: barndomsoplevelsen) ned for at fæstne den, fange den, blive den kvit paa en Maade. Magi maaske – krydsede Fingre, hvad ved jeg. ElsaGress.M.47. Vi krydser alle fingre for Nina søndag aften (når hun deltager i spørgekonkurrencen kvit eller dobbelt) . Ekstrabl.21/3 1959.7.sp.1. 2.4 have en tjener på hver finger. + AvisKronikIndex.1944.168. kunne på sine fingre olgn. + (jf. ænyd. edisco, lærer uden adt paa fingrene. Cit.1622.(Kalk.V.686a,47)). 3.4 om (dele af) redskaber, maskiner olgn. + (jf. Traadfinger ). ved Kørsel paa een Motor maatte visse “Fingre” i Strømfordeleren løftes. Kbh.sSporveje.(1936).88. JernbaneT.1/5 1939.7.sp.4(om del af kobling ). 3.5 + (jf. Fedtefingre S ). Dørene .. skal lukkes ved at tage i Haandtaget. Det er ikke tilladt at sætte Fingre paa Dørene. IngebMøll.KH.30. 4 som mål. + (jf. Tværfinger ). fire fingre tykt smeltet smør. Feilb.IV.28b,22. aftensmad, som bestod af et 2 finger tykt stykke smørrebrød .. og en pot kaffe. Smeden.(1952).257. overf. + *Riset dem aldrig en finger maa røre. Brors.SS.II.204. + så meget som kan holdes, rummes, mellem to fingre. et Par Fingre Salt. RUss.ME.II.184.
se Vorherre. 2.2) m. adj. ell. pron. have begede fingre, se beget 2.2. blodige fingre, se blodig 1.1. gøre sine fingre for brede, se u. III. bred 2.1. have en tjener, et øje paa hver finger, se u. bet. 2.4. gøre krumme fingre, se krum. have († gøre) lange fingre, (spøg.) være tyvagtig (jf. langfingret). *Alle mine (varer) rapser | Man ei saa let. Om nogle Timer læsses | Det Hele paa Kameler, og vi bryde | Os lidt kun om din Kurders lange Fingre.Hrz.XVII.130. man gjør lange Øjne, før man gjør lange Fingre. Goldschm. VII.285. Etlar.SB.171. † gøre lange fingre efter (noget), søge at stjæle (noget). (han) havde formanet Folket, til ei at giøre lange Fingre efter forbudne Vahre. Grundtv. Saxo.II.229. (han) gjør lange Fingre efter Demanterne. CBernh.II.214. have rene fingre, se ren. 2.3) som obj. for verber brænde sine fingre, se II. brænde 10.1. faa (ell. have) fingre (sj. finger. PalM. VIII.130) i (ell. paa), faa fat paa. Kom Grønneg.I.272. Er her en Tyv i Huset, skal vi nok faae Fingre i ham. Ing.LB.I. 19. om en halv Times Tid har vi sikkert Fingre paa den balstyrige Krabat. PMøll. I.300. man siger jo, at de Sager gaae bedst, som Juristerne ikke faae Fingre i.Hostr.S.20sc. CDangaard.UligeVilkaar.(1904). 176. jf.: En og anden Mester havde Fingrene ude efter ham, de vidste han var en flink og paalidelig Arbejder. AndNx.PE. II.230. giver (rækker) man en (ell. fanden) en (lille) finger, tager han hele haanden olgn., gør man en (især en paatrængende person) den mindste indrømmelse, forlanger han straks alt, misbruger den. hvor let blinder ei Egenkierlighed! naar han gav dem en Finger, saa tog de den hele Haand. Suhm.(Rahb.LB.I.38). Giv blot Fanden en Finger, og han vil snart have den hele Person. CBernh.NF.III.26. i slige Spørgsmaal at række Modparten en Finger, er at give ham den hele Haand. PalM.IL.II.772. Mau.1946. holde fingrene fra noget (ell. for sig selv), egl.: afholde sig fra at berøre noget; især overf.: afholde sig fra at gribe ind i noget ell. have noget at gøre med en. Moth.F170. Han har svoret paa . . at jeg skulde holde mine Fingre fra Jomfru Petrea. Hrz.X.47. det (kunde) falde ham ind at knibe (pigerne) i Kinden. (nogle) sagde med kysk Indignation: – “Hold Deres Fingre for Dem selv.” Schand.AE.207. Kjæreste- og alt andet Fruentimmervrøvl skal jeg nok holde mine Fingre fra. sa.F.121. lægge fingrene (sj. finger(en). Grundtv.Snorre.I.317. Drachm.1001N.97) imellem. 1. (egl.) slaa saa varsomt til, at man anbringer sine egne fingre ml. strafferedskabet og synderens legemsdele; nu kun overf. (i forb. m. nægtelse): gaa skaansomt til værks; være overbærende. Biehl.DQ.IV.342. (han havde) her lagt Fingeren imellem og undladt at bruge Strænghed. Grundtv.Saxo.III.17. Slag paa Slag faldt paa Tornisteret, Svendene lagde ikke Fingrene imellem. SvGrundtv.FÆ.II.147. GyrLemche.NB.330. 2. (jf. stikke haanden mellem barken og træet olgn. (se u. I. Bark 1.1); sj.) hindre en god sags fremgang. Mau. I.221. pege († med. Ew.VIII.40) fingre († Finger. Holb.Jul.12sc.) ad (nu l. br. af. Pamela.I.77. † paa. Holb.Paars.223. Biehl. DQ.II.231), egl.: udpege en med en fremrakt finger; gøre visse haanende bevægelser med fingrene (efter en person); haane; spotte. Hør Børn peger Finger af Arv. Holb.Jul.12sc. Vil De være til Spot for hele Byen? Skal Drengene paa Gaden pege Fingre ad Dem? Hrz.XVIII.436. EErichs.N.41. Feilb.II.800. ikke røre (ell. løfte (S&B.) ell. (sj.) vove. Tode.V.272) en finger (for noget) olgn., ikke foretage sig det mindste (især: til bedste for en person ell. sag). de, der aldeles Intet gjøre, der lader alle disse Mord skee og ikke røre saameget som en Finger for at hindre dem. Hauch.VII.291. e. alm. (jf. u. Fingerled). slikke sine fingre efter (noget), se slikke. 2.4) styret af præp. bide sig i fingrene, se I. bide 1.1. pibe, pifte i fingrene, se pibe, pifte. † komme, være (haardt) i fingre, komme, være i en slem knibe, forlegenhed. Nysted.Rhetor.41. se igennem fingre (nu l. br. fingrene. Ew.VI.54. Oehl.XVI.201) (ænyd. d. s.; jf. ty. durch die finger sehen) egl.: holde hænderne for øjnene og se imellem fingrene; overf.: kun se, hvad man vil se; lukke øjnene til (for); undlade at paatale (forseelse olgn.). Befindis Præsten, eller hans Medhielpere, i deris Bestilling at see igiennem Fingre, eller være forsømmelige.DL.2–9–28. Ew. (1914).I.77. nu kun i forb. m. med: Findis og Kongens Amptmænd . . at see igiennem Fingre med nogen, naar det bliver klaget for dem. DL.5–10–45. 3Mos.20.4. Staten saa igiennem Fingre med . . slige Uordener. Ew.VII.107. Hvo der saae giennem Fingre med en Tyv, skulde række Hals for ham. Grundtv.Saxo.I.269. Schand. F.260. (kunne) vikle (l. br. sno, vinde osv.) en om sin (lille) finger olgn., faa en til at gøre, hvad det skal være, p. gr. af hans føjelighed. Mand kand bøie ham om en finger. Moth.B449. om hun ogsaa var saa stiv, som en Eeg, saa skal jeg faae hende saa smidig, at man kunde vinde hende om en Finger. Biehl.DQ.II.57. Grundtv. Dansk.II.336. Du faaer en skikkelig Mand, som Du kan vikle om en Finger. Baud.H. 257. jf.: den Samtale, han skulde have om Penge . . heldigvis kun med sin Kone, Mis, som gerne var til at vikle om en Lillefinger.AHenningsen.Despedalske.(1903).40. faa, give over fingrene, modtage, tildele slag over fingrene. han turde ikke røre den, for saa fik han over Fingrene. HC And.IV.467. fiks paa fingrene, se II. fiks 2. have beg, lim, sæbe paa fingrene, se Beg 1, Lim, Sæbe. have en tjener (olgn.) paa hver finger, have en overflødighed af opvartning (olgn.) til sin raadighed. den ventende Rigdom, Guld i Barrer og en Slave paa hver en Finger. Baud.JB.99. have et øje paa hver finger (sj. paa fingrene. CKMolb.Amb. 18. Leop.SE.114), være overordentlig agtpaagivende (aarvaagen). Moth.F170. (man) behøver et Øie paa hver Finger, om man ikke af ham og andre nyere skal blive forført. Langebek.Breve.255. Jeg er en Argus og har et Øie paa hver Finger. PalM.IL.I.25. vor Fører, som altid havde et Øje paa hver Finger . . savnede en af Passagererne. Drachm.VT.413. kunne (vide, kende osv.) paa sine fingre, kunne til fuldkommenhed (ud og ind); kunne udenad. Hand viste det pâ sine fingre. Moth.F171. (jeg) forstood de Sager paa mine Fingre, da jeg var 7 Aar gammel. Holb.Tyb.III.2. der er . . ikke en Familie i hele Kiøbenhavn, hvis Slægtregister og Giftermaal og Historie hun jo kan regne op paa sine Fingre. Ew.IV.265. (jeg) ansaae det (dvs.: at skrive korrekt dansk) . . som noget, jeg maatte kunne paa mine Fingre. Rahb.E.I. 242. et Landskab, som han kender paa sine Fingre og kan male efter Hukommelsen. Drachm.HI.233. “Læs saa din Latin igjennem en Gang til, Hans Peter . .!” “Jeg kan den paa Fingrene,” erklærede han. Baud.G.245. se en paa fingrene, underkaste en(s arbejde) en nøjere prøvelse; mistænksomt, smaaligt holde kontrol med en. Moth.F171. Ew.VIII.222. Den Forvalter (havde) Sølvpenge i Kisten, for hans Husbond kunde vel ikke se ham saa nær paa Fingrene. Blich.IV.292. Controleer mig! See mig paa Fingre! Anstil saa mange Prøver De vil! PalM.IL.I.257. Standsejendommelighederne (hos bønderne): Pengegriskheden, det smaalige Rethaveri, den skamløse Seen paa Fingrene.Pont.LP.VIII. 116. regne, tælle († tælle over. PA Heib.US.12) paa fingrene, ved udregningen af simple regnestykker lade hver finger gælde som en ener. Han tæller . . ligesom Børnene paa Fingrene. Kierk.XIII.354. Fruen gav sig til at tælle paa Fingrene. Schand.VV.178. m. obj.: Veronica syntes nu at tælle Noget paa sine Fingre. Hauch. III.31. i pass. nu kun i udtr. som: de Døde ere utallige, og det heele Facit af de Leevende og Belønnede kan tælles paa Fingrene (dvs.: udgør et ringe antal). Lieb. DQ.II.370. 3) billedl. ell. overf., om hvad der ligner en finger (1). 3.1) om legemsdele hos mennesker og dyr om de yderste led af hænder og fødder hos aberne: Sal.2VIII.62. om forlemmernes tæer hos andre pattedyr (digiti): Sal.XIV.112. (sj.) om tæer hos mennesket (jf. Fodfinger). Næsten alle Chordrengene havde Ansigtet vansiret af Spedalskhed . . de fleste af dem manglede Fingrene, baade paa Hænder og Fødder. Jørg. EA.70. den ellevte finger ell. fingeren uden negl, (spøg., vulg.) betegnelse for mandslemmet (penis). 3.2) den del af handske ell. vante, der er bestemt til at rumme en finger. Moth.F169. Ere (handskerne) med aabne Fingre, saa lader man dem blive, som de ere; men ere de blevne opskaarne, saa sye dem sammen igien. CVarg.Farve-Bog.(1773).108. hans Haand var skjult af en Handske uden Fingre. Kierk.I.14. JakKnu.G.109. 3.3) (dagl.) enkelt smaablad paa et større fingret blad (jf. fingret). Kastanietræet velsignede al Verden med sine fem gule Fingre. CEw.FF.72. 3.4) om forsk. (dele af) redskaber, maskiner olgn., se Feilb.I.290.IV. 140. spec. ⚙ paa høstmaskiner: et af de spidse jærnlegemer, i hvis indskæringer knivene bevæges frem og tilbage. LandbO.III.536. 3.5) (dagl.) om aftryk af ell. plet foraarsaget af en snavset finger. du vil nok lade være at sætte fingre i bogen ┆ ogs. i forb. sort finger: Lad os gemme det (dvs.: et julehæfte)! Lad os ikke risikere at sætte sorte Fingre i det. Pol. 4/121912.4. 4) (nu kun bibl.) som maal: d. s. s. Fingersbred (jf. Tolvfingertarm). en Traad, tolv Alen lang, gik omkring (støtten), og denne var fire Fingre tyk og huul. Jer. 52.21. smaa Heste, hvilke . . vare saa løyne (dvs.: lodne) at deris Uld vare fem Finger lang. Sort.Poet.73. Om Eftermiddagen diverterede sig D'hrr. Studiosi med Kanefart, skiøndt der icke var tyckere end en Finger Sne. Klevenf.RJ.33. † overf.: ganske ringe mængde; lille bitte smule. *(det) kund' ey hielpe dem en finger. SamlDanskeVers.1XII.534. jf.: (israelitterne) vidste at føre sig . . hver Fingers Jord til Nytte. Holb.JH.I.250.(barnespr. Fimmer. + Honden beed mig i Fimmeren. Oehl.Br.III.78). 1 + m. tanke på edsaflæggelse Nørreg.(se sp.997,62ff. ). Elskede! Med disse mine tre Fingre i Vejret. Ved mit Æresord. ErlKrist.DH.81. (sværge) med oprakte fingre, se oprække 1. talem. og ordspr. have en finger med i spillet olgn. + have en finger med i suppen, se I. Suppe 1.4. i best. f. fingeren. + ældre: Stik fingeren i jôrden, og lugt hvad land du er i. Moth.J93. sætte fingeren på noget olgn. 1. + der var intet bestemt at sætte fingeren paa. TDitlevsen.D.13. se ogs. u. I. Sted 4.2 og øm 2.2. 2.2 + have grønne fingre, se grøn S. 2.3 lægge fingrene imellem olgn. 1. + Jeg skal ei legge fingeren imellem. Moth.L91. + Han rørte aldrig en Finger, redte end ikke sin Seng selv. Woel.DG.25. + krydse fingre (for nogen ell. noget ) , ønske held og lykke; håbe på et vellykket resultet (jf. holde tommelfingre /Tommelfinger S ). jeg skriver den (: barndomsoplevelsen) ned for at fæstne den, fange den, blive den kvit paa en Maade. Magi maaske – krydsede Fingre, hvad ved jeg. ElsaGress.M.47. Vi krydser alle fingre for Nina søndag aften (når hun deltager i spørgekonkurrencen kvit eller dobbelt) . Ekstrabl.21/3 1959.7.sp.1. 2.4 have en tjener på hver finger. + AvisKronikIndex.1944.168. kunne på sine fingre olgn. + (jf. ænyd. edisco, lærer uden adt paa fingrene. Cit.1622.(Kalk.V.686a,47)). 3.4 om (dele af) redskaber, maskiner olgn. + (jf. Traadfinger ). ved Kørsel paa een Motor maatte visse “Fingre” i Strømfordeleren løftes. Kbh.sSporveje.(1936).88. JernbaneT.1/5 1939.7.sp.4(om del af kobling ). 3.5 + (jf. Fedtefingre S ). Dørene .. skal lukkes ved at tage i Haandtaget. Det er ikke tilladt at sætte Fingre paa Dørene. IngebMøll.KH.30. 4 som mål. + (jf. Tværfinger ). fire fingre tykt smeltet smør. Feilb.IV.28b,22. aftensmad, som bestod af et 2 finger tykt stykke smørrebrød .. og en pot kaffe. Smeden.(1952).257. overf. + *Riset dem aldrig en finger maa røre. Brors.SS.II.204. + så meget som kan holdes, rummes, mellem to fingre. et Par Fingre Salt. RUss.ME.II.184. 
