Fakultet, et, † en. [fakulˈte^?d] flt. -er. (af lat. facultas (gen. -tatis), evne, kraft; af facere, gøre, jf. Faktum) 1) † evne (til at gøre noget); kraft. (man har) tvistet om Siælen kand øve sine Faculteter og raisonnere uden Legeme. Holb.MTkr.149. OeconT.V.56. den Gave at kunne svinge sig gjennem Luften (en Facultet som Jordboeren kun fornemmer i Drømme). Gylb. XII.248. 2) (egl.: fuldmagt til offentlig lærervirksomhed) en af de afdelinger, hvori et universitet efter de forsk. videnskabsomraader er inddelt; ogs. om den kreds af universitetslærere, der normalt hører til en saadan afdeling. Professor i Kongens Universitet i nogen Facultet. DL.2–20–1. det heele Medicinske Facultet . . var samlet i hans Huus. Holb.Sgan.11sc. Kunde man vel af Tænkemaaden i det 8 Aarhundrede vente sig en fuldkomnere Inddeling af Videnskaberne, end den, som har lagt Grunden til de 4 Faculteter (dvs.: det teologiske, juridiske, medicinske og filosofiske). JSneed.III.94. en Pave, eller et Theologisk Facultet, anmasser sig Skrift-Fortolkningen. Grundtv.KG.IV. (han har) studeret alt muligt, han jager afsted fra Fakultet til Fakultet. PLevin.Hjem.(1919).10. jf.: Den samme Maaned . . giorde min Herre en Comoedie, kaldet det Snaksome Barbeer Facultet. Holb.LSk.II.2.   † spec. om det medicinske fakultet (ell. i videre bet. om lægestanden). (jeg) practicerede længe med stor Profit indtil Facultetet af puur Misundelse formeerede mig en Proces. Holb.Arab.1sc. Pæst, Feber, Tand-Piine . . Svindsoot, og alt hvad som dependerer af Facultetet. sa.Mel.3.6.    † videnskabsgren; videnskabeligt fag. (auktion) paa eendeel udvalte, og vel conditionerte Bøger udi allehaande Faculteter. ExtrRel.⁵/₁1722.8. 3) (mat.) produktet af en række paa hinanden følgende hele tal fra 1 opefter. Sal.² VII.692. videnskabeligt fag. HolbO.(Facultet 3 ).