I. † dimle, v. -ede. (ænyd. d. s.; hører sammen med (Dimling) Dumling) fæste sammen; hæfte; samle. Moth.D78. jf. bornh. dymla (Esp.61).

II. dimle, v. [ˈdemlə] -ede. (hører maaske sammen m. Dimmel(uge) ell. snarere sa. ord som III. dimle; jf. oldn. dimmr, mørk, ogs. om lyd: dump, hul; jf. ogs. bimle, I. bumle; sj.) 1) om kirkeklokkernes dumpe lyd; lyde; ringe. *(klokkernes) Dimlen. Wadsk.LigversoverChr.VI.(1746).B2^v. 2) om anden dump lyd (ell. = III. dimle 3?). Toget dimlede og brumlede og rystede . . inden Hjulene . . lod sig paavirke til at gøre nogle matte Omdrejninger.AGnudtzm.Mads BrillesHerregaard.(1910).22.

III. dimle, v. [ˈdemlə] -ede. (besl. m. jy. dim, taage, damp, dimmel, disig, taaget, sv. dimma, taage, dis, oldn. dimmr, mørk, eng. dim, mørk, utydelig; jf. II. dimle; især dial.) 1) (dial.) blive mørk ell. taaget. (især upers.). Leth.(1800). MDL. Feilb.   det dimler for mig, overf.: det bliver uklart, dunkelt for mig. Feilb.  2) (dial.) om usikre antagelser ell. ytringer: formode; ymte om. Feilb. 3) (til dels ved paavirkning fra ord som dingle, trimle, jf. Dimmelim; dagl., især dial.) om usikker gang: vakle; dingle; (være ved at) falde. (jeg har) kun en eneste Dodecatheon (dvs.: primula-art) at byde, hvilke jeg forsynede mig dobbelt med i den Formodning at Deres – som jeg havde hørt var lidt dimlende – maaskee vilde gaa ud.KMRahb.(Tilsk.1918.II. 499); jf. KMRahb.5. (de er) drivende fulde. De dimler fra den ene Side af Vejen til den anden.CEw.F.165. *den rige Tor, | der dimled af Drik i Fjor.SophClauss.D.92. AKohl.MP.I.204. Feilb.2 selv om Brugsen solgte Spiritus? .. Det havde Præsten da forresten dimlet (: ymtet) noget om. PLütken.PræstensDatter.(1934).103.