del-bar, adj. (af III. dele og -bar 2.1; jf. ty. teilbar; l. br.) d. s. s. delelig. vAph. (1759). alle Legemer ere deelbare.AW Hauch.(1799).21. Alt er deelbart uden Grændse.Ørst.Br.I.48. Heib.Pros.I.244. yngre: Hverken Menneskene eller den Natur, som Økonomien beskæftiger sig med, er uendelig delbare. NationaløkonTidsskr.1927.273. Delbare Lynlaase. Pol.9/2 1941.5.sp.3.