Cracking, en. se III.krakke S.

IV. krakke, v. vbs. -ning (ogs. m. eng. form cracking. VTLeks.V.291. IngBygn.1954.301.sp.2). (fra eng. crack, knuse, knække; jf. II.krakke; brugt i perf. part. og som vbs.; kem., tekn.)
destillere under tryk; om proces (især ved benzinfremstilling) hvorved råolieprodukter med relativt høj molekylvægt omdannes til forbindelser med lavere molekylvægt. Ud over Bevaring af Olie og Formindskelse af Omkostningerne har de Fremskridt, der er gjort i Krakningen, medført en Forbedring af selve Benzinens Kvalitet. IngBygn.1939.129.sp.1. TeknLeks.II.294. jf.:kraknings-anlæg I Shell's nye krakningsanlæg i Stanlow, England. IngBygn.1953.127.sp.2.kraknings-proces den såkaldte krackningsproces .. består i, at en vis afdestilleret fraktion af (rå)olien ledes gennem et stærkt ophedet rørsystem, hvorved der dannes dels letflygtige dels tungtflygtige forbindelser. smst.134.sp.2.  part. krakket brugt som adj. krakket naturgas. IngBygn.1952.50.sp.3. jf.: ukrakket Benzin. DaEngTeknO.(om benzin der vindes direkte ved destillation af råolien uden krakning, mods. Krakbenzin S).