bengalsk, adj. [bæn-, benˈga^?lsg ell. (især i bet. 2) ˈbæn-, ˈbenˌga^?lsg] adj. til propr. Bengalen.  1) i egl. bet.: NMPet. (Rask.I.Fort.79). Af Sprog læres Engelsk og Bengalsk. StBille.Gal.I.227. Sal.II.847.     om forsk. stoffer, der (egl.) tilvirkes i Bengalen (jf. bet. 2). Bengalsk Lærred . . Bengalsk Silke. VareL.(1807).I.73. Bengalsk Hamp. MentzO.Pl.351. 2) i forb. bengalsk belysning ell. lys ell. (nu l. br.) ild olgn., kunstig, farvet flamme, der anvendes dels i fyrværkerisager, dels for (paa teater) at fremhæve tableau olgn. Den lystige Jubel derinde var en bengalsk Flamme, som belyste Slutningsscenen af hans Barndoms Drama. HCAnd.III.139. Ibsen i bengalsk Belysning (dvs.: ved en fest). Nans.P.123. Christ.Kemi.128. jf. (uegl.): Vi saá (solens) Ildkugle synke til Jorden mellem Træerne, under bengalsk Belysning af den halve Himmel. Nans.JD.192. (overf.:) Versene har en . . noget søgt Klang. Følelserne er ædle og ridderlige . . Belysningen bengalsk. Brandes.IV.464. JLange.I.384. jf.: *Ak, meget Bestialsk | Er deiligt – i Bengalsk. HCAnd.X.281.1 30 Kister fiin bengalsk Indigo. BerlTid.29/6 1830.4.sp.1. Den bedst kendte Tiger er den bengalske Tiger eller Kongetigeren. Sal.2 XXIII.463.    om forsk. stoffer. bengalsk Jute. ORung.VS.(se u. Jute ).