II. bedre, v. [ˈbæðrə, sjældnere ˈbæ·ðrə] † beder (i: Gud beder). Holb.11J.I.1. (æda. bætræ, oldn. betra, eng. better, ty. bessern; bet. 3 skyldes paavirkning fra mnt. beteren) 1) (især  ell. dial.) bringe noget i en bedre tilstand; gøre bedre; forbedre.     1.1) (nu l. br.) om konkr. forhold: afhjælpe mangler (ufuldkommenheder) ell. skade; istandsætte; reparere; udbedre. Skipperen (skal) selv bekoste at bedre sit Skib. DL.4–3–21. At bedre paa en Muur, en Vei, &c. VSO. *I selv (har) bedret paa Modellen (dvs.: til en vandmølle). Oehl.C.188. MO. (jf. udbedre:) Saa bedrede Carl XI Marstrands gamle Fæstning ud. Bogan.II.167.   m. Skade olgn. som obj.: raade bod paa; afhjælpe; udbedre. *I Havnen kan Du ligge | Og bedre ud Din Læk. Drachm.DM.51. Kammeraterne bedrede Skaden (dvs.: paa muren) bag ved dem. CEw.C.136. (overf.:) *Da vil Gud end Brøsten bedre. Grundtv.PS.III.502.    1.2) (nu sj.) i moralsk (etisk) bet.: forbedre; gøre bedre. omvender Eder . . og bedrer Eders Idrætter. Jer.35.15. *Gud, som har en Frelser givet, | At bedre den fortviilte Stand. Brors.89. ved Opmuntringer og Bestraffelser at rette og bedre sit Folk, til sit Riges Lyksaligheds Befordring. OeconT.V.75. under skiønsomme, jo jeg tør sige det, bedrende (dvs.: selvforbedrende) Betragtninger, naaede jeg en afsides Lystvei. JSneed.II.136. *Gud det kan bedre, | Skjønt Faren (dvs.: for at troen sover hen). er stor. Grundtv.PS.III.491. jeg har bedret mit Levnet, og derfor er min Overtrædelse forladt. Mynst.Betr.I.367. (jf. 1.1:) *Han ændrer ikke Feyl, han bedrer ikke Laster. Holb.MpS.165.   bedre sig ell. bedres. DL.3–16–15. *man seer dem (dvs.: Anholts beboere) bedres Dag fra Dag. | Hver lever Christelig og nærer sig af Vrag. Holb.Paars.26. det beste Middel er, naar en Kone er balstyrisk, at Manden truer hende med at ligge alleene . . indtil hun bedrer sig. sa. Kandst.II.3. *at bedre dig, | Kand ey Forhaling taale. Brors.109.    1.3) (jf. I. bedre 1.3) om livsforhold, omgivelser olgn. *den søde Drift at bedre gode Kaar. Bull.(Rahb.LB.I.559). Grundtv.SS. V.88.    nu kun refl. (især dagl.) om vejret: vejret har bedret sig meget (siden i gaar) ┆    1.4) (jf. I. bedre 2; nu især dial.) om forandring i helbredstilstand: den syge bedres ell. bedrer sig. (jf.:) det bedrer sig med ham. Moth.G213. Den Syge bedres . . Det bedres med ham Dag for Dag. MO. Det lader til, at Deres Patient bedrer sig, hun sover roligere. CBernh.VII. 157. Bergs.BR.131. Feilb. jf.: Det gælder . . at søge at bedre paa Barnets . . sygelige Tilstand (ved) hygieiniske . . Forholdsregler. VortHj.II1.187. 2) i udtr. gud bedre, i udraab olgn., egl. som (ynkende, beklagende) ønske: gøre det bedre for; hjælpe; bistaa; være naadig. Gud bedre ham den Stakkel! Høysg.S.24. *Vi bede: Gud bedre, | Gud fri os fra Rom. Grundtv.PS.VI.160. Snigmorderen faldt død om paa Stedet. . . “Gud bedre hans Sjæl!” – sagde Aage. Ing.KE.II.246. sa.RSE.VII.113.   især blot som udtryk for beklagelse, sorg ell. fortvivlelse over noget ynkværdigt olgn.: gud bedre mig (ell. os, ham olgn.) (for), gud bedre det (jf. nt. god beter't), det staar kun sørgeligt, ynkeligt til (med); ak (hvilken . .); desværre. *Herre Gud bedre mig fattige Mø | for Giftermaal, jeg faar! DFU.nr.39. 18. jf. SangB.77. hand sagde: Gud bedre mig! (1871: Vee mig!) hvorfor er jeg født til dette. 1Makk.2.7(Chr.VI). Gud bedre mig arme Menniske, nu seer jeg ald Forhaabning er ude. Holb.Kandst.IV.3. sa.Jep. I.5. *Men, ak, Gud bedre ham for Skrædd'r, han er. Oehl.A.94. *Gud bedre det! de sige sandt, | Men lyve dog tillige. Grundtv. PS.IV.2. *Den anden Fugl, Gud bedre! | Hvor finder jeg vel den. Winth.HF.170. Jeg kommer, Gud bedre det, saa slukøret som en vaad Hund. Gylb.XI.21. Ak ja, Gud bedre det, Tiderne ere onde. Kierk. XIII.412. Gud bedre Frøkenen for Friere, hun har! – Den ene er værre end den anden. Bøgh.II.60. (nu næppe br.:) (han) sagde: Min Søn, Gud bedre mig at du varst ikke der, da den Ulykke nok var bleven afværget. EPont.(KSelskSkr.II.124). Gud bedre det for Blodstyrtning! (“det var dog en frygtelig, uhyggelig b.”, om en, der er skudt). Winth.VIII.131. som benægtende, beklagende svar (afvisning) paa et spørgsmaal. “har i giort god Market i Aar med Stuude.” – “Gud beder os for Market vi giør, bitte Far.” Holb.11J.I.1. *hvordan var beskaffen Homo's Tid? . . | Var den arcadisk og idyllisk blid? – | Gud bedre det! det var kun Kjævl og Strid. PalM.V.430. jf.: “Har De senere kunnet tvinge ud af Livet det, De fordrer?” – “Gud bedre!” ESkram.UB.37.   † som beklagende forsikring: gud bedre det (ell. mig) saa sandt. Moth.G213. *Jeg Barn har aldrig været, | Gud bedre mig saa sandt. Grundtv.PS.VII.114. *Det Aasyn før jeg skued, . . | Men det er længe siden, | Gud bedre det saasandt! Winth.HF.120. 3) † give (betale) noget som gengæld for tilføjet skade; erstatte. skeer Skaden af Nøds Sag, da skal den bedris af begge Skibene efter gode Mænds Tykke. DL. 4–3–4. -ede. vbs. -ing (s.d.).   1.1 refl. Det var ikke den bedste Jord; men den bedrede sig. JacPaludan.F.42.   1.3 om vejret. vejret bedres. DaSprogbr.(1978).   

  I. bedre, adj. og adv. komp. [ˈbæðrə] ogs. (nu sjældnere): [ˈbæ·ðrə] (Høysg.AG.10. Mikkels.Sprogl.38), dagl. (især som adv.) [ˈbæð'ər] (Arkiv.XII.365. Jesp.MFon.131), jf. den ikke mere brugelige skrivemaade beder (Gram.Breve.287). (æda. bætræ og (egl. adv.) bætær (ænyd. bedre og beder), oldn. betri og som adv. betr, eng. better, ty. besser, got. batiza; besl. m. I. Baade og Bod, forbedring osv.; jf. bedst   svarer som komp. i reglen til adj. god, adv. godt, vel) 1) i højere grad (end noget andet) i besiddelse af de egenskaber, som bør findes (hos vedkommende person, ting olgn.); i højere grad god; mere fuldkommen olgn.; som adv.: paa en mere fuldkommen (olgn.) maade.    1.1) i al alm.: som (af en ell. anden grund) bør foretrækkes (for noget andet). det er os bedre at tjene Ægypterne, end at døe i Ørken. 2Mos.14.12. Intet er bedre end Herrens Frygt. Sir.23.37. I ere bedre (1907: mere værd) end mange Spurrer. Matth.10.31. det er bedre at gifte sig, end at lide Brynde. 1Cor.7.9. *Det meget bedre er en ærlig Ruus at dricke, | End at forlove sig. Holb.Paars.27. *Vel født er vel en Trøst, | Men bedre vel opdragen. Stub. 125. En ærlig Fiende er bedre end ti svage Venner. Sander.NEbb.21. *Aanden er bedre end Kiød og Blod. Grundtv.SS. I.297. der er ikke bedre Mennesker til end Mandfolk og Fruentimmer. sa. BrS. 67. *Jeg skulde sjunget lidt mer maaskee – | Maaskee vel ogsaa lidt bedre. Blich.D.I.56. dette Glas er reent, ja bedre end reent (dvs.: mere indbydende, end om det blot var rent), thi den smukke Rose har drukket deraf. Heib.Poet.VI.151. “Saa haaber jeg ogsaa, at du gør ordentligt Arbejde.” – “Jeg kan ikke gøre noget bedre end mit Bedste.” Rode.Dg.76. engelsk klæde er som oftest bedre end tysk ┆ (jf. 1.3:) *Man bedre paa et Slot, end i en Hytte boer. Zetlitz.Poes.99. ordspr.: Bedre er tyndt Øl, end tomt Kar. Mau.554. Det Træ er bedre, der bøjes, end det, der brister. smst.I.52. een fugl i haanden er bedre end ti paa taget ell. i luften (dvs.: lidt, men sikkert, maa foretrækkes for meget, men usikkert) ┆ Arlaud. 129. jf. Mau.580. bedre sent end aldrig ┆    uden (ligefrem udtrykt) sammenligningsled. *Jo større Kors, des bedre Bønner. SalmHj.552.1. det er dog bedre som bedre er. Holb.KR.I.7. Mau.654. maden var bedre i mit forrige pensionat ┆ han er bedre som lærer for større børn ┆ det er svært at nøjes med husmandskost, naar man er bedre vant (dvs.: vant til noget, der er bedre; opr. dat. n.? jf. isl. betra vanur) ┆       som modsætn. til positiv. *Man gierne Got mod bedre bytter. Tode.I.305. vistnok er der godt at være i det kongelige Teater, men bedre er dog altid bedre. Brandes. XIII.319. det bedre er (tit) det godes fjende (især m. bet.: man undlader at gøre, vælge osv. noget i og for sig godt, fordi man ønsker, venter paa osv. noget bedre) ┆  jf. Arlaud.303.   som modsætn. til superl. kan man ikke have det Bedste, maa man nøies med det Bedre (dvs.: temmelig gode). Ing.EF.VIII.140.     (i enkelte særlige udtr.) om hvad der er at foretrække af to muligheder: bedst. ham var det bedre, at der var hængt en Møllesteen om hans Hals, og han var sænket i Havets Dybhed. Matth. 18.6. (han) havde valgt den bedre Del at holde Siesta i sin gode Seng efter den noget anstrængende Frokost. EmilRasm. DL.151. det er bedre, du bliver hjemme (dvs.: du maa helst blive hjemme) ┆ (jf. bedst 1.4).    (i moralsk bet.) om mennesker: *Lad os bedre blive, | Alt da bedre gaaer. Rahb. PoetF.I.29. Fremmede ere bedre imod ham end hans Egne. VSO. (jf. 1.3; især spøg.:) han er blevet (ell. føler sig som) et (nyt og) bedre menneske ┆ Han er bedre end hans (nu alm.: sit) Rygte. MO. jf. Arlaud.292. drengen var en tid doven, men har nu forandret sig til det bedre ┆ jf.: forandre sig fra det Bedre til det Værre. VSO.     i talem. olgn. *De Ord: jo galere jo bedre | Til Ordsprog blev hos vore Fædre. Wess.71. i mangel af bedre ┆ jo fler (ell. mer), jo bedre (dvs.: jo flere (ell. mere) der findes (olgn.) af en vis slags, des bedre er det) ┆ Det var got nok til dend Nar, hand var ikke bedre (opr. gen.; jf. æda. litils uærþær) værdt. Holb.HP.I.3. (jf. 1.2:) komme paa († i) bedre tanker, komme til en fornuftigere opfattelse, (især:) opgive et egensindigt, taabeligt forsæt og rette sig efter en andens ønske. Det er mig kiært min Dotter, at du er kommen i bedre Tanker, at du har slaaet den anden Kiærlighed af dit Sind, og beqvemmer dig efter min Villie. Holb.Stu.II.3. jf.: min Datter har faaet bedre Tanker. smst.II.1. hun er paa bedre Tanker. smst.II.2. der vaagnede bedre Tanker hos ham. Hauch.VII.251. jf.: Har mit sidste Brev ikke givet Dem bedre (dvs.: venligere) Tanker om Paris? HC And.Breve.I.129. bedre halvdel, se Halvdel. ikke et haar bedre, se Haar. iron., især i udraab: det bliver bedre og bedre, det bliver værre og værre; nej, det er dog for galt; nu har jeg aldrig kendt mage olgn. Ney nu? det blir alt bedre og bedre. Henrich? hvor fanden est du kommen i dend Eqvipage? Holb.HP.II.3. smst.III.8. *Nei hold mig, Pyrrhon! det er alt for morsomt. | Det bliver bedr' og bedre. PalM.VI.63.   (m. overgang til bet. 1.2:) *Hvor kanst Du (dvs.: Peder, efter fornægtelsen) da saadan glippe, | Og i Storm ei bedre staae? Kingo.131. *Naar Hiertet sidder meest beklemt, | Da bliver Frydens Harpe stemt, | At den kand bedre klinge. Brors.7.     1.2) (som oftest uden sammenligningsled) især om indsigt, viden (jf. vide god besked): rigtigere; nøjagtigere; omhyggeligere; grundigere. (jf. Bedreviden). *Du, bedre end jeg selv, det ved, | Hvad ondt i mig er inde. SalmHj.292.4. du vêd bedre hvorledes det skal være. Moth.G212. “Jeg har min troe ikke seet jer Kone siden, jeg veed ikke hvor længe.” – “Monsr. stil jer ikke saa hellig an, jeg veed bedre (nu: ved det bedre ell. ved bedre besked).” Holb.Bars.IV.8. Ingen forstaaer dette bedre end han. VSO. MO. I.XXI. (mangen) Lexikograph har gierne . . villet faae Verden til at troe, at han saae langt videre og bedre, end Adelung. smst. XIII. naar han blinkede, blinkede (han) langsommere, eller bedre (dvs.: rigtigere udtrykt): lod Øjet længere være lukket end andre Mennesker. JPJac.I.175. Løber Du der bagved, Christian! – jeg  vidste ikke bedre, end (“var ikke klogere, end”; “troede virkelig”) at jeg var ene. JakKnu. GP.150. (I) talede for Retten . . mod jer   bedre vidende (nu alm.: mod bedre vidende). Holb.Bars.V.5. hils ham og sig, at hand een anden Gang ikke løber saa buuds og hovedkulds til, men seer sig der for. Gram.Breve.287.e.br.   om handling, opførsel: gøre bedre i († gøre bedre), handle rigtigere ved. Vi havde da giort bedre i at blive hiemme, da vi var der; vi havde spart baade vore Forældre og os alt dette Bryderie. Ew.VIII.26. I Almindelighed giør Lægmand bedre at vogte sig for slige Blodrensninger. Tode.ST.II.20. han gør bedre i at passe sit arbejde ┆    1.3) (jf. 2) om omgivelser, livsforhold, skæbne olgn.; gunstigere; heldigere; lykkeligere. Bedre faren er et ungt Menneske, som er viist, end en gammel Konge, som er en Daare. Præd.4.13. hand vilde tage ind udi de 3 Hiorter, men mig siunes, hand er bedre (nu: har det bedre, bekvemmere) i Svogers Huus. Holb.11J.II.2. (nu næppe br.:) Hjerte havde han . . nu vilde han gjøre ham det lidt godt og bedre (dvs.: rigtig behageligt), lade ham erfare, at der ogsaa er gode Mennesker. HCAnd.VII.117. især i udtr.: have det bedre († have bedre). den haver bedre end (1871: lykkelig fremfor) de begge (dvs.: baade døde og levende), som ikke endnu haver været til. Præd.4. 3(Chr.VI). (især m. h. t. økonomiske forhold; jf. bedrestillet:) arbejderne nu til dags har det meget bedre (ell. er meget bedre stillede) end tidligere ┆     især om fortiden ell. fremtiden: bedre tider ell. bedre dage, lykkeligere (tilstand) i svundne ell. kommende tider. det sêer ud til bedre tider. Moth.G212. *Hil dig, Borg fra bedre Dage. Grundtv.PS.V.78. *Jeg havde kjendt den (dvs.: en gammel hest) i bedre Dage: | sørgeligt var det gaaet tilbage. Kaalund.301. Tops.II.245. den familie, den hest (olgn.) har kendt bedre dage ┆ jf.: Min Moders . . Død . . syntes jo at afskære mig al bedre Fremtid, idet jeg stod som et fattigt, hjelpeløst Barn. HCAnd.I.223. (jf. 1.1:) *Tiden er forandret til det Bedre. Ploug.I.270.   (især relig.) om hvad der hører det hinsidige til (livet efter døden). nu hige de efter et bedre, det er et himmelsk (fædreland). Hebr.11.16. *i en salig Evighed | Er mig et bedre Liv bered. SalmHus.25.2. *Et bedre Foraar kommer! Oehl.E.223. (nu næppe br.:) gaa over til det bedre (dvs.: til det andet liv; dø). MO. (overf.:) den Overskou'ske Polemik (er) nu . . gaaet til det Bedre. Heib.Pros.IV. 120. (jf. 1.1:) *Jeg høre vil dit Sandhedsord, | Hver den, som lyder det og troer, | Gaaer frem alt til det Bedre. SalmHus. 425.3.    om salgsvilkaar, pris (jf. godt køb). sælge ell. faa noget for bedre køb, paa gunstigere vilkaar; billigere. jf.: Hos denne Kræmmer faaer man bedre Kiøb, end hos andre. VSO. Klingerne . . blive bedre af Bonitet . . og haves for bedre Kjøb. Hallager.245. bedre vilkaar kan jeg ikke byde ell. kan man ikke ønske olgn. ┆ VSO.   auktionslederens udraab ved auktioner: ingen bedre! (dvs.: vil ingen byde mere?). En grøn Fløjels Lænestol! – 10 Daler er buden . ., 10 Daler og 2 Mark! Ingen bedre. Schand.TF.I.238.    bedre! ♠ som melding i l'hombre, om spørgespil i spader. melde bedre ┆ ogs.: spille i bedre (dvs.: spader) ┆    2) (jf. 1.3) om forandring fra daarligere helbredstilstand (ell. befindende) til en sundere i udtr. som: han har ell. faar det bedre († faar bedre), er (sj. bliver) bedre (nemlig: end paa et tidligere tidspunkt), upers.: det er ell. bliver bedre med ham olgn., hans sygdom, utilpashed olgn. fortager sig ell. har fortaget sig. Derfor udspurde hand den time af dem, paa hvilken (den syge dreng) havde faaet bedre (1819: det var blevet bedre med ham). Joh.4.52(Chr.VI). i denne Augusti Maaned har jeg været sundere og bedre til Mode, og til min Gierning meer beqvem. Gram. Breve.244. TBaden.Suppl.30. Jeg følte mig ikke vel! . . Derfor gik jeg lidt ned i Haven. Nu er jeg fuldkommen bedre (nu: er jeg ell. har jeg det meget bedre ell. helt godt olgn.). HCAnd.II.271. patienten har det bedre i dag ┆   3) om tid (jf. 4.2 samt god tid): have, faa bedre tid, rigeligere tid; mindre travlt. Han har bedre Tid . . til at giøre dette end jeg. VSO. naar jeg faaer bedre (Chr.VI: belejlig) Tiid, vil jeg lade dig kalde til mig. ApG.24.25. kom igen imorgen, saa har jeg bedre tid ┆  4) med forstærkende bet.     4.1) ved verber: mere. (sj.:) (taksigelse) skal bedre (nu: mere) behage Herren end en ung Oxe. Ps.69.32. MO. Jeg kan bedre lide dette, end det andet. MO.    4.2) ved adv. og (sj.) adj.: i højere grad; mere. det kómer lidt bædre overêns med Grêsken. Høysg.AG.16. Frugten udvikler sig i de første Maaneder . . langt hurtigere, end siden bedre (“længere”) hen i Tiden. Hallager.16. Lidt bedre op paa Dagen begiver Odysseus . . sig paa Vei. Wilst.Od.II.3. faa fine Sager til at smage Ganer, der er bedre vant til grovere Kost. Hørup.I.194.    (nu især dial.; jf. frem bedre, se u. frem) om en bevægelses retning: længere (frem). Eilsch. Font.121. Naar vi komme lidt bedre hen. VSO. naar du gaaer frem derfra og bedre frem (Chr.VI: frem bedre) og kommer til Thabors Lund. 1Sam.10.3. jf.: *Kæmp jer hver Dag bedre frem . . | Til det glade Himmel-Hjem! SalmHj.578.10. jf. Feilb.    (dagl., nu l. br.:) bedre op, højere, bedre ned, lavere. MO. især (overf.): bedre op dvs.: det forslaar ikke (som svar paa en formodning, et tilbud olgn.). “Jeg skulde ikke troe, at hun som en gammel Kone har i sinde at gifte sig.” – “Det forslaaer ikke, Jomfrue! bedre op, bedre op!” Holb.Forv. 3sc. Pont.LP.II.28. 5) (< VSO.) uden (tydelig) bet. af komp.      5.1) nogenlunde god; (forholdsvis) rigtig god. i de . . danske . . Kæmpeviser hersker (en) mere ægte . . Sprogform, end selv i de bedre, og de meest begavede Forfatteres alvorlige Digte fra det 17de Aarhundrede. MO.I.LXIV. Alle de bedre Pladser (i diligencen) vare optagne. HC And.XII.155. Goldschm.IV.143. (fru Hauch) har i Stilhed været en . . virksom Medarbejderinde paa alle (Hauchs) bedre Ting. Brandes.II.213. dette . . simple Fransk, som man jo ikke lærer hos de bedre (dvs.: dygtigere) Lærere. KLars.UR.145. Vadkær . . er en bedre (dvs.: større, ret stor) Landsby med Læge, Jordemoder, Skomagere og Kro. JVJens.D.62. jf.: jeg var igaar til en bedre (dvs.: særdeles god, “fin”) middag ┆      5.2) om mennesker: som ved dannelse ell. samfundsstilling (ell. som mennesker ell. samfundsborgere) udmærker sig fremfor mængden ell. underklassen. især (mods.: udannet, simpel, tarvelig) i udtr. bedre folk. (jf. Godtfolk). De bedre Folkeclasser. MO. (flyvebladene fremkaldte) Deeltagelse hos den bedre Deel af Nationen. Hauch.VII.249. ethvert bedre Menneske . . beflitter sig paa at have Tanken om Guds Allestedsnærværelse nærværende. Kierk.IX.362. de bedre Russere holder sig for gode til at gaa som Embedsmænd (til Polen). Brandes.X.63. Brudegaver (var) da afskaffede hos alle “bedre” (dvs.: mere velhavende) Folk i By som paa Land. Troels L.XI.112. EBrand.HH.91. Bønder (er) til en vis Grad de Bedres Ligemænd. Hørup. III.32. Nans.FR.158. Hans Fader var vistnok af Bondeæt, men hørte selv til . . “de bedre Klasser”. Han . . var nu Branddirektør. HBegtr.DF.II.41. Musik . ., som det anses nødvendigt for et “bedre” Barn at dygtiggøre sig i. VortHj.III2.36. (dagl., nærmest vulg.:) Nu spørger jeg Dem – for De ser ud til at være en bedre Herre (dvs.: finere, dannet; orig.299: en pænere Herre) – er det nu en Manér at gjøre Kommers paa midt om Natten. Bergs.PP.⁹288. et værelse er til leje for en bedre herre ┆  ogsaa spøg.: De er rigtignok en bedre herre; hvad maa jeg høre om Dem! ┆(beder. man kan have beder Nytte af Karlen. Afhandling om det nye Spøgerie.(1785).12.    ældre spr. bedere. JRPaulli.N.48. Ing.D.II.266. som gengivelse af udtaleform: bedder olgn. det var langt bedr man skøttede sig selv. Rask.Udv.II.72. KLars.KV.63. Soya.SS.35).   1.1 bedre vant. se ogs. II. vant 1.1.    være en bedre sag værdig, se Sag 3.3 og værdig 1.1. hverken værre eller bedre, se II. værre 1.4.    som modsætn. til positiv. Deeltagelse er jo meget god, men bedre var dog bedre! – Jeg gad vidst hvad de Danske sige om mig om 20 Aar. HCAnd.BCÆ.I.225. Hendes Mands Navn var forresten godt nok, men bedre er bedre. KMich.SS.236.    vælge den bedre del. se ogs. vælge 1.1.    min bedre halvdel, se Halvdel 2.    (i moralsk bet.) om mennesker. (ens) bedre jeg, se I. Jeg 2.3. et (nyt og) bedre menneske, se Menneske 2.2.    i talem. olgn. 56,56 komme på bedre tanker. Hvis en af parterne bryder en sådan aftale (: om en strafbar handling) , fordi han .. er kommet på bedre tanker, kan han selvfølgelig ikke dømmes for kontraktbrud. Hage.7 II.141.    bedre er (altid) bedre. Tode.IX.454. Holb.(se sp.56,9 ). se ogs. i planke-afsnittet 56,16ff. jo galere jo bedre, se (ogs.) II. gal 3. i mangel af bedre olgn., se I. Mangel 1.2. (ikke) være bedre (ell. en bedre skæbne) værd, se (ogs.) II. værd 2.1.   1.2 rigtigere; nøjagtigere. *Med bedre Ord (: rettere sagt) : (osv.). Wess.176. vide (alting) bedre. Holb.(sp.57,29). Jeg haver ingen uret giort Jøderne, som du og bedre veed (1819: som du og veed heel vel). ApG.25.10(Chr.VI). Skolelæreren vidste bedre. Han kendte sine Sild (se Sild 2.2) paa Trækket. Drachm.III.140. Han vil vide alting bedre, ↄ: er meget indbildsk. D&amp;H.II.561. Vi gider ikke høre paa dem, der idelig laver Vrøvl og ved alting bedre. Pol.10/1 1941.2.sp.6. hun selv vidste bedre, og var sikker i sin Sag. KBlixen.Vinter-Eventyr.(1942).123. jf. Hun kunde ikke gøre andet (end være tålmodig) , forstod ikke bedre. JørgenNiels.GV.155.   57,39 ikke vide bedre (end). se ogs. V. vide 2.5.   57,43 mod bedre vidende. se ogs. I. Vidende 2.    ikke have bedre vid, se I. Vid 4.2. bedre viden, se I. Viden 2.   57,47 der for, læs: beder for 1.3 gunstigere; heldigere. bedre dage ell. tider. de små kår med jævnlige mindelser om tidligere bedre dage. ADJørg.IV.167. Bevillinger, som .. kunde vente til bedre Tider. Pol.26/6 1937.12.sp.5.   have kendt bedre dage. Drachm.FÆ.176. (N.N's) legat til .. pauvres honteux, altså personer, som har kendt bedre dage. Statstidende.23/1 1956.1.sp.4. se ogs. III. kende 1.1.    om salgsvilkår. bedre køb. se ogs. Køb 2.2.    bedre! som melding i l'hombre. i kortspillet skærvindsel melde “bedre”, d.v.s. melde i Klør. GlSpil.34.   2 om helbredstilstand. få (det) bedre. se ogs. II. faa 3.2.    ikke have det bedre end godt, se IV. have 3.5.   3 om tid. få, have bedre stunder (til), se Stund 3.   4 med forstærkende bet. 4.1 ved verber: mere. HolbO.(bet.3.2). Jeg betroede mig til min Onkel Hr. H. Han forlangte ikke bedre. Han omfavnede mig. Gylb.I.217. De unge Piger forlangte ikke bedre (: ønskede intet mere) , end at gjentage den forrige Maskerade. sa.(se forlange 1 ). løbe bedre til (: løbe hurtigere). Bl&amp;T.   4.2 ved adv. om en bevægelses retning. østerbeder Samme Tid blev Flaggen paa Stobberten forflyt østerbeder (: længere østpå). JensSør.II.1. frem bedre, se frem 5.2. hen bedre, se II. hen 6.2. hid bedre, se hid 1.1. ned bedre, se II. ned 9.3. op bedre, se op 16.3.    bedre op. (svenskernes flåde) laae 2 Uger Søes (: ca. 16 km) bedre op, ved et Stæd kaldet Dyrhof. Slange.ChrIV.322. Behager De ikke at sætte Dem bedre op (: længere fra døren, på en fornemmere plads). VSO.VI.53. Vi maa bedre op (: have et højere bud) ! Drachm.FÆ.87.   5 uden (tydelig) bet. af komp. 5.1 nogenlunde god; rigtig god. (jeg har ønsket) her at give et Udvalg af det Bedre, hvad jeg i lyrisk Retning har skrevet. Hauch.SD.I.v. Fa'r var jo til en bedre Aften med Sprut bagefter. JVJens.D.42.    en bedre m. flg. subst., ofte m. iron. betydning: en slags (1.2); en anden (8.1); sådan (4) en. Hele den lange, smukt trykte Tale, der hver Dag staar som en bedre Annonce paa “Social-Demokraten”s Hoved. JesperEw.K.26.   5.2 bedre folk olgn. De store, offenlige, engelske Skoler i Eton og Winchester, hvori bedre Folks Børn fik deres Opdragelse. Brandes.IX.286. “Bedre Folks Børn” reddede Resten af Sæsonen (på Dagmarteatret i 1928). DanmFestGlæde.VI.210. jf. (spøg. ): Bedre Børns Folk. StormP.(bogtitel.1930).   

      god, adj. [go^?ð (Høysg.AG.56), dagl. go^?, tryksvagt (jf. bet. 7.2-3) go] intk. og adv. -t [gωd] Høysg.AG.134. best. f. og flt. -e [ˈgo·ðə, dagl. ˈgo·(ə)]   en gl. kasusform (egl. akk. m., jf.: *hun (dvs.: dronning Dagmar) kom goden Bonde til lise. DgF.III.196; vel ogs. ved indflydelse fra ty. (oblik.) guten) foreligger rimeligvis i (bet. 7.3; jy.) goden (Tychon.AB.75. Bregend.BU.29. Feilb.), got(t)en (Aakj.B.156. Feilb.), gut(t)en (Kom Grønneg.I.106. Blich.III.654. JPJac.I.199. Krist.(AarbSkive.1920.59). Feilb.). – andre kasusformer foreligger i gode i forb. som gode nat (egl. akk. f. ent., se Nat), til gode olgn., se bet. 11.   som komp. og superl. bruges alm. bedre, bedst (s. d.), dog ogs. komp. -ere (spøg., sj.; se bet. 2.1), jf. ogs.: *Som nu de længer ginge, | Blev Veien mere god. Oehl.NG.29. superl. (dagl.) -est: Asse, han er nu den godeste Dreng paa Verdens Jord, svarede Nikodemus. Buchh.SP.289. næsten kun i tiltale, især i udraabet du godeste (gud), se bet. 6.1, 7.1. (ænyd. glda. godh(er), æda. gother, run. oldn. góðr, eng. good, ty. gut, got. goþs; besl. m. mnt. gaden, passe (jf. ganne); grundbet.: passende; jf. gøde) 1) i alm.: som (i fremtrædende grad) har de egenskaber, der (if. vedk. persons ell. den alm. mening) hører til en vis ting, virksomhed olgn., for at tingen skal gøre fyldest (virke efter sin rette natur og opgave, tilfredsstille rimelige krav til dens brug) ell. virksomheden foregaa paa rette maade; som er af den rette, tilbørlige slags; mere ell. mindre fortrinlig (2) ell. fuldkommen; “første klasses”. (om forsk. særlige udtr. m. gradsbestemmelse olgn. se u. bet. 4).     1.1) om (brugelig, nyttig) ting i alm. Noget (af sæden) faldt i god Jord, og bar Frugt. Matth.13.8. Af et forskaarent Arbeide er det vanskeligt at faae noget godt ud. PAHeib.III.74. Godt Søskib. Et Skib, der ved heldig Bygningsmaade og andre Omstændigheder ei lider meget i høi Søgang. Harboe.MarO. Ved en god Havn forstaas et Udskibningssted, der tillige er Toldsted, og hvor et Skib, hvis Størrelse . . svarer til det solgte Kvantum, sikkert og bekvemt kan indtage Ladning og tilladet kan flyde og gaa til Søs. JurFormularbog.⁴862. god (og sund) kost, godt korn, en god (bygge)grund, en god (malke)ko, gode kort, gode varer (jf. Kort, Vare) osv. ┆   m. overgang til bet. 2, som et rosende tillæg (udtr. for tilfredshed, ejendomsglæde olgn.). *min Brynje og mit gode Sværd. DFU.nr.1.29. *en Kiste fuld af gode Klæder. Hostr.EF.I.5. tage sit gode tøj, se Tøj. gaa ud af sit gode skind, se Skind. gode penge, se bet. 4.1.   m. overgang til bet. 1.7 og 3.3, i forb. som god leder, luvholder, se Leder osv.   (jf. bet. 1.4) om redskab, brugt som udtr. for virksomhed, i forb. som: Hand figter en gôd kârde. Moth.G 200. Han spiller en god Fiolin, Fløite. VSO. nu især () efter føre (II. 3.4): Han fører en god Stok, Kaarde. VSO. jf. II. føre sp.446³³.    1.2) om sanseredskab, aandsevne olgn. *(gid) vi vor Sjæl med god (SalmHus.266.3: ret) Forstand | I Jesu Haand befale kan. SalmHj.284.3. have en god appetit. hukommelse, smag, taalmodighed, et godt øre, gode øjne osv. ┆ et godt hoved, se Hoved.    1.3) (m. overgang til bet. 6) om sindstilstand, følelse olgn., der er, som den bør være (ofte m. bet.: let, munter olgn.). *Giv Bønnens Flid, giv god Tillid. SalmHus.679.7. godt haab, humør, mod, god vilje, (af) et godt hjerte, se Haab osv.     1.4) (m. overgang til bet. 2 og 4) om virksomhed, (ydre) tilstand, forhold olgn. jeg har . . ladet jer skiændes i god Roelighed (dvs.: uforstyrret), for at see hvad der vilde blive af omsider. KomGrønneg.II. 236. Her er en god Udsigt. VSO. *Jeg vandrer af Sted, saa godt jeg kan | Med de vaklende Knæ. PMøll.I.61. der er en Høne, som vil plukke sig, for at see godt ud. HCAnd. VI.157. *Ja, saa er alting godt og vel, | saa er det alt, som det skal være. JakKnu.Va.77. den “gode”, d. v. s. den sunde Holdning. Gymn.I.3. Iøvrigt hænger de godt i der ovre. Baade Karle og Piger arbejder. Knud Pouls.BD.167. Fabrik . . i god Drift. Pol. ²⁸/₁₀1920.11.sp.2. (cyklisten) havde god Fart paa. BT.²⁶/₇1922.5.sp.1. han lover godt, men holder daarligt (jf. love) ┆ klæde, passe en godt, være godt i stand (jf. klæde, passe, Stand) ┆ god behold, fremgang, gænge, kondition, orden, stand osv. (jf. Behold 2.1 osv.) ┆ være i gode hænder, se Haand. staa paa gode fødder, se Fod 7.1. god taktdel, ♫ taktdel, som har (hoved)accent; betonet taktdel. MusikL.I.3. Sal.²I.123. jf.: gode og slette Takttider.MusikL.(1801).258.   (m. tilknytning til bet. 6) om forhold ml. mennesker indbyrdes. at komme godt ud af det med sine Medmennesker. Budde.F. 297. godt forhold (jf. Forhold 3.1) ┆ god forstaaelse, se Forstaaelse 3. staa paa en god fod med, se Fod 7.2.   gøre god(t) (igen), genoprette en tidligere (gunstig) tilstand, idet en andens misfornøjelse, vrede olgn. (over en urigtig handling) bringes til at ophøre; igen bringe et forsonligt, venskabeligt forhold til veje; m. obj., der betegner forseelsen ell. det indbyrdes forhold; i talespr. næsten kun (neutralt) i udtr. som gøre det godt igen olgn. (jf. godtgøre). Nu skal de . . dricke brav, mens Fruen er ude; hun blir som mænd icke vred derfor, og hvis saa er, skal jeg nok giøre det got igien. Holb.Kandst.IV.7. sa.Jul.4sc. Dronning Margareta (maatte) tage sig paa at giøre Sagen god igien. sa.Heltind.I.50. *en yndig Søster, | Som giør sin Broders Grovhed god. Oehl.NG.217. Vil Folket gjøre Folkethingets Fejlgreb gode igjen? Hjort. Valg.39. Kirken har vistnok megen Uret at gøre god. Drachm.VD.107. Frøken A. vilde nu gøre alt godt igen. Leop.B.304. † gøre godt, godtgøre (1.2). Kirkelys giøris ej fleere got end et Par om Aaret. DL.2–22–58. gøre en noget got i sit regenskab. Moth.G336. det ell. alt skal blive ell. være godt igen olgn., det gamle (gode, venlige) forhold (skal) genoprettes. Siden den Tid var lenge Uvenskab imellem os, dog det er siden bleven got igien.Holb.Vgs.I.3. Luxd.Dagb.I.419. Skuesp. III2.96. Rode.Dg.223. alt skal være godt igen imellem os. Buchh.UH.107. talem.: det kan blive godt engang endnu (fra onsdag til lørdag). Arlaud.243.    1.5) (jf. bet. 4.1) om aarsagsforhold, logisk sammenhæng olgn. God og Gyldig Aarsag. Kom Grønneg.II.7. det er der (meget) god mening i ┆ jf. ogs. bet. 6.1-2: være i sin gode ret, se Ret. god(e) grund(e), se Grund.    1.6) om viden, udtryksmaade olgn. Hand taler got latin. Moth.G208 (jf. Latin). *Hans (dvs.: herrens) Venner de (dvs.: englene) bringe god Besked, | Og skyde dem Raad i Sinde. Grundtv.SS.III.107. *Da skal mit Hjærte godt forstaa, | Hvordan du (dvs.: gud) Synd tilgiver. smst.384. At giøre god Rede for noget. MO. paa godt dansk, se Dansk sp. 512⁴¹. tale godt for sig olgn., se bet. 3.1. jf. (om levevis, skik): (vi) havde faaet os vel satte i Ro ved et Par store Kruus Øl med Kager til, paa godt preussisk. Gylb. IX.23. jf. bet. 3.3: *Hun lægger os paa Læben hvert godt og kraftigt Ord | til Elskovs sagte Bønner, til Sejrens stolte Kor. Lemb.D.105.     1.7) (m. overgang til bet. 3.1, 4 og 6) om person: som paa rette ell. tilfredsstillende maade udfører den virksomhed ell. lægger den egenskab for dagen, som subst. betegner. hans Herre sagde til ham: vel, du gode og troe Tjener! du haver været tro over det Lidet, jeg vil sætte dig over Meget. Matth.25.21. God Latiner, Græker o. s. v., Een som forstaaer det latinske, græske Sprog godt. Leth.(1800). *Den gode Borgers Navn at bære | Er Maalet som vi stræbe til. PEMüll.³151. (leve) som gode Kristne. Krarup.L.277. (præsten) var god ved konfirmationer, fortræffelig ved bryllupper, men uforlignelig ved begravelser. AnkerLars.VS.16. den gode hyrde, se Hyrde. god(e) ven(ner), se Ven. talem., ordspr.: efter en god avler kommer en god øder, se Avler. din fader var ingen god glarmester, se Glarmester. 2) som fremkalder lystfølelse, behag, glæde olgn. (om forsk. særlige udtr. m. gradsbestemmelse olgn. se u. bet. 4).    2.1) (uden egl. forestilling om nytte olgn.) som er efter (falder i) ens smag; som man (vedk. person) synes om, kan lide olgn.    om hvad der paavirker (lugte-, smags-)sanserne paa behagelig maade. her er ingen god lugt, luft ┆ Moth.G199. de blomster lugter (ikke) godt (gldgs. ell. dial. ogs.: gode. OrdbS.) ┆ især om madvarer olgn.: velsmagende; dejlig (3); lækker. Holb.Abrac.I.8. Gjæsterne vare velstemte ved et godt Maaltid og gode Vine. Hrz.(Heib.Intel.I.193). *Vil De have noget Godt, | Skal De Klipfisk nyde. PFaber.SK.3. der var kommet for meget godt i (pandekagerne). Hjortø. IU.37. *(en) god Cigar. AWHolm.FB.6. kagerne smager godt (gldgs. ell. dial. ogs.: gode. OrdbS.) ┆  godt øl, se Godtøl. spøg. talem.: man skal ikke nøde godt i ondt olgn., dvs.: ikke nøde en til at spise (drikke) noget (lækkert), som han ikke har lyst til. VSO.IV.N.108. Feilb. Pelle stødte (brændevinsflasken) vredt fra sig. “Saa du er storagtig! . . Ja ja, det vilde være Synd og Skam at nøde godt i ondt.” AndNx.PE.I. 284.    godt som (substantivisk) præd.; især i gadesælgeres raab: Rejer er godt. Frem. DN.139. ChKierulf.GU.17. (levende) torsk er godt ┆    om hvad der giver æstetisk lystfølelse, er (intellektuelt) underholdende olgn.: interessant; underholdende; fornøjelig; morsom. Uha, den Oplysning var ikke saa god. DagNyh.³/₁₀1921.5.sp.1. en god historie, roman osv. ┆ om person: Bryd Dem ikke om, hvad det rædsomme Menneske siger. Han er rigtignok god, den Hestepranger. Hrz.JJ.III.146. Hun var god! Kommer her flere af den Slags? Jeg kan godt lide originale Folk. HCAnd. X.111. den er ell. var god (spøg.: den er godt), (dagl., næsten vulg.; jf. den sp. 607⁴⁷) om forhold, især ytring, indfald olgn., som man finder morsom(t), “storartet”, utrolig(t), ogs.: dum(t) olgn. “Hun kunde . . have taget sin Tilflugt til en mindre troe Tiener, end jeg, til Jørgen for Exempel.” – “Naa, den var god! Det er mig, som er en Bedrager, og ham, som er en ærlig Karl.” Skuesp.V.64. “Det er ikke no'en Musikprøve – det er Musiksvineri –” “Musiksvineri – den er godt!” Drachm. X.403. Den er godt . . nu tror hun, vi er kærester. Hjortø.HE.60. jf.: lægger man noget til Side, kommer man jo ogsaa til at betale Formueskat . . Den er ikke saa go', og i Længden kan den jo heller ikke gaa. DagNyh.¹³/₃1922.7.sp.4.  den bliver godere og godere (dvs.: værre og værre). Gadeordb.²     2.2) om livsvilkaar, omstændigheder, skæbnetilskikkelser olgn.: af den beskaffenhed, som man helst ønsker sig; som modtages, nydes osv. med glæde ell. velbehag; behagelig; gunstig; heldig; lykkelig. I tænkte Ondt imod mig; Gud tænkte at vende det til det Gode. 1Mos.50.20. Menelaus, som tænkte, hand nu havde faaet god (1871: gunstig) leylighed, stial nogle guldkar af templen. 2Makk.4.32(Chr.VI). Herre! her er godt at være. Matth.17.4. Luc.10.42 (se Del sp.578⁶³). *Gud give os Lykke og gode Raad, | Sin Naades Lys os tilsende. SalmHj.51.1. En gôd begyndelse. Moth. G198. Ach Ach! mit Blod spaar mig intet got. Holb.Arab.7sc. Det holdt han for et godt Tegn. VSO. *I Alting er Dig Lykken god, | Hvorhen Du vender Dit Øie. Hauch. SD.II.246. hun hørte og hun hørte ikke, som man jo skal i denne Verden, for at leve i sin gode Rolighed. HCAnd.VI.157. *Hvilen er | Kun god, naar man er mødig. Holst.UH.31. *En Sømand han maa lide langt mere Ondt end Godt. ARecke.P. 25. Næsten alle Fru Gyllembourgs Noveller “ende godt.” VVed.G.252. “det gode Sted”, som man siger om Kirkegaardene, hvor Døden og Opstandelsen møder hinanden. VilhAnd.L.II.87. (være paa) god(e) vej(e), se Vej. (bede om) godt vejr, se Vejr (jf. Godtvejr). god vind, se Vind.   hvor er det godt (at), det er ell. var (da) godt (at) olgn., som udtr. for en persons tilfredshed med (glæde over), at noget forholder sig paa en vis maade (“heldigvis”). *Hvor got at Fuglen med | Kan quiddre, klukke, slaae om sin Lyksalighed! Ew. (1914).I.179. *Men godt og vel, at snart vi reise bort. Oehl.T.207. *Paa deres Vei de saae en Hund, | Og det var godt, at den var bunden, | Thi baade glubsk og stor var Hunden. Wilst.D.III.10. *Godt at jeg traf dig, gamle Ven fra før! Sødb.GD. 113. det er godt det samme, se samme. omvendt: det var (da) ikke godt (“heldigvis ikke”). det var da ikke godt, at jeg skulde have nogen til at hjælpe mig med at skrive det brev ┆ som afvisning af en urimelig ytring: For ung (dvs.: til at blive gift), Fader! Nej, det var nok ikke godt. Du tænker vist ikke paa, at jeg . . fylder mit attende Aar. Hauch.SK.14. det var ikke godt andet, se anden sp.558¹⁴. give (noget) godt til (at), se II. give 4.2. nyde godt af (ad), se nyde. have godt af, have (det) godt, se have. gøre godt (dvs.: have en god, behagelig virkning), se gøre. komme, slippe godt fra, se komme, slippe. bede godt for (ell. over) en, se V. bede (1.2 og 5.1). blive ell. faa for meget af det gode, se megen.    ordspr. og talem. Det Gode varer (desverre) aldrig lenge. Holb.Jep.IV.1. Naar Enden er god, er Alting godt. Mau.1718. Holb.Rpb.II.3. Hrz.VII.220. Det er godt at være Præst om Paaske, Barn om Faste, Bonde om Jul (dvs.: i Paasken, Fasten, Julen) og Føl om Høst (dvs.: Høsten). Mau. 3150 (jf. Føl sp.391⁶³). det bedste er ikke for godt ┆ Mau.684. Det beste er altid godt nok, svarede Sancho. Biehl.DQ.III. 34 (jf. bedst sp.70²). godt nok er halv fordærvet. Mau.3182. Feilb.I.473. om noget ubehageligt: det var godt nok til ham ┆  Moth.G207. VSO. jf.: du mener vist det er mig got nok, at du sâledes driver spot med mig. Moth.G207. den tid, der gaar med godt, kommer ikke igen med ondt, se gaa sp.511³⁴. godt begyndt er halv fuldendt, se begynde sp.161⁵⁰. alle gode ting ell. gange er tre, se tre. nu er gode raad dyre, se dyr sp.1203⁴⁷.    om tid (tidspunkt, tidsrum). *naar Livets Soel vil dale, – | Gjør da Dødens Time god. Kingo.388. En mørk og kold Dag i Sommerens gode Maaneder forekommer mig at ligne en Krænkelse. Gylb.XI.3. (jf. ndf. sp.1159¹²): Det blev ikke noget godt Efteraar for Edele, og Vinteren knækkede fuldstændigt hendes Kraft. JPJac.II.46. i en god stund, i (en) god tid, se Stund, Tid. jf. bet. 9.2: i god betids, se betids sp. 528³⁰. (et) godt aar, se I. Aar 4.2. (have) gode dage, se Dag sp.419⁴. en god dag, se Dag sp.415^31.48. spec. som hilsen (ønske) i udtr. god aften, god dag, god kvæld, god middag, god morgen, god nat, godt nytaar, se Aften (sp.318⁵³), Dag (sp.416¹⁸) osv.   god taar, se Godtaar.   som er forbundet med heldige økonomiske vilkaar, giver økonomisk fordel olgn. bedste Karakter til Embedsexamen, og derpaa – et godt Embede. Grundtv.Udv.I.185. Sligt gaaer vor Næse forbi. Her i Korsør faae vi ikke godt af ham (dvs.: en rig baron). Heib.Poet.V.182. Forældrene fandt, at han sad godt i det, og . . Pigen . . indvilgede i at tage ham. Halleby.166. et godt bytte ┆  en god forretning (i bet. 4 og 5) ┆ godt køb, god pris, se Køb, Pris.    behagelig, gunstig, heldig, lykkelig i sine virkninger; nyttig; gavnlig. Herren sagde: det er ikke godt, at Mennesket er ene. 1Mos.2.18. *Hans (dvs.: Jesu) Aag er godt (jf. Matth.11. 30: mit Aag er gavnligt), Hans Byrde let. Grundtv.SS.I.137. arbejde mere, end godt er. D&H.  m. hensobj.: *Eenlighed er Manden ikke good. Helt.Poet.8. Denne evige Nervespænding . . kan heller ikke være mig god. Pont.GA.86. være god(t) for (jf. for sp.159³⁵) ell. sjældnere til, være til gavn for; gavne; nytte. *O Herre Jesus Krist! dit Blod | For mine Saar er Salve god. SalmHj.383.2. ingen veed hvorfor det er godt, som skeer. Biehl.DQ.III.170. Hvortil skulde vel det være godt? VSO. *Enlighed ej er for Mennesket godt (jf. ovf.l.15). Grundtv.SS.IV.338. det Grønne er godt for Øinene. HCAnd.V.299. Mennesker, Mennesker alle Vegne. Jeg tænker i Aften, hvad mon alle de Øjne i Verden skal være godt for. Rode.Dg.68. ordspr.: der er intet saa galt, det er jo godt for noget, se gal sp.607⁴⁸.   (iron.) d. s. s. gal(t) 5. Den stakkels Anders Podemester kom godt an (dvs.: kom galt af sted) i forgaars. Olufs.GD.5. Heib.Poet.VII.190. Nu seer det godt ud for os! smst.165. komme godt op at køre, se køre.    2.3) godt i forb. m. hvad i spørgsmaal om en persons ærinde, mening olgn. (egl. til bet. 2.2, men i alm. m. stærkt svækket bet.).   (dagl.) i forb. m. præp. for (15.3, jf. 15.4), i udtr. som hvad siger (sjældnere: skriver, tænker) du (osv.) for godt, hvad har du at sige, hvad siger du (som dit ærinde, din mening). Lad os see, hvad han skriver for Godt. Skuesp. III2.18. Goldschm.III.429. *Hvad tænker Du for Godt. Recke.GND.149. Har du ikke noget nyt at fortælle? Hvad sagde dine Forældre for godt. Pont.HK.48. Feilb.   uden præp. Hvad got fø̂r du med. Moth. G207. † adskilt fra hvad: “Hvad vilde I mig got?” – “Jeg vilde sige eder at min Søn . . har Kierlighed til eders Daatter-Daatter.” JRPaulli.Kandest.A8^v. nu næsten kun (dagl.): hvad godt (nyt), hvad er dit ærinde; hvad har du at sige. Kom Grønneg.II.10. VSO. hvad godt Nyt ovre hos jer? Heib.Poet.V.290. *Da kom den rige Mand for Dag, | Men aabnede sit Vindve blot | Paa Klem og spurgte tvær: “Hvad Godt?” Winth.V.162. Feilb.    2.4) (til bet. 2.2, m. overgang til bet. 10.2) som adv. i forb. godt og vel, dels m. h. t. noget fremtidigt, som udtr. for, at noget ønskes paa heldig maade ell. snarest muligt at maatte komme til et vist sted ell. i en vis tilstand. (de) skelede til ham i Smug og ønskede ham godt og vel borte igen. And Nx.PE.I.3. dels m. h. t. noget fortidigt, som udtr. for, at noget paa heldig maade ell. (lige) for kort tid siden er kommet i en vis (ønsket) tilstand (ell. til et vist sted). ægtefolk der lige er blevet godt og vel skilte. Edv Lehm. (Gads Mag. 1921. 525). Vi var næppe kommet godt og vel under Tag, da Regnen brød løs. AndNx.DB.163.     2.5) (l. br.; jf. godartet 1) om sygdom, der optræder i en mild (ikke ondartet) form; i udtr. som: Kopperne ere af det gode Slags. Tode. ST.I.18. 3) (især som præd. efter være og m. flg. præp.) som udtr. for dygtighed, evne, skikkethed til noget.     3.1) om person: som har en vis dygtighed (især ud over det almindelige) ell. (særlig) evne i en vis henseende; dygtig (1); flink (3). Hand er gôd i sin bòg. Moth.G199. han er god i Mathematik. HCAnd.II.8. nu især dels m. præp. til: hun (var) ikke . . god til at tie med, hvad Hjertet var fuldt af. Pont.FL.147. Marie er god til at bruge en synål. Hjemliv på prærien.(1917).53. dels som adv.: Han taler, skriver, godt for sig. VSO. Schand. IF.288. ˈsnakke ˈgodt for, se snakke. spec. som (eksamens)karakter:  godt (nu sj.: god; alm. forkortet: g, se G sp.477⁴⁹), som betegnelse for en (positiv) mellemkarakter (i rækkefølgen udmærket godt (ug), meget godt (mg), godt, temmelig godt (tg), maadelig (mdl), slet; se Forordn.⁷/₁₁1809.§92 samt udmærket osv.). Ungdommen viste ved Visitatsen 1743 en kendelig Forbedring, og blev efterhaanden bedre og bedre omtalt (“ulastelig”, “ret god” og “meget god”). Aarb Thisted.1921.220. jf.: menneskeligt velmenende declamere de alle – godt, meget godt, udmærket godt eller temmelig godt, maadeligt, slet – men ingen af dem er i Charakter af det nye Testamentes Christendom Kierk.XIV.41. især brugt som subst.: (aspiranterne) ansees som bestaaede, om de end . . i Dansk kun have 2 Gode og 1 Maadelig eller 1 God og 2 Temmelig gode. MR.1832.117. Disciple, der have bestaaet 4de Klasses Hovedexamen med Godt i Latin. Anordn.Nr.134³⁰/₈1881.§7. han er ikke tilfreds med sine godt'er ┆ m. nærmere bestemmelse ved forhøjelses- ell. formindskelsestegn: g ⨉ (godt ˈkryds), g? (godt ˈspørgs) ell. nu alm. (jf. Bek.Nr.128⁹/₈1871. Anordn.Nr.91²³/₄1904.§5): g + (godt ˈplus), g ÷ (godt ˈminus), se Kryds, Spørgs, Plus, Minus.    3.2) især om person: være god (m. neutralt subj.: godt (LTid.1731.632) ell. god (Stampe.I.384)) for (sj. til), (nu næsten kun dial.) være i stand til; formaa; kunne. (især i nægtende udtr. olgn.).   m. flg. inf. Hand er gôd for at sette det i verk. Moth.G200. det (beror) nu paa os, om vi ere gode for at udføre hands Paafund. JRPaulli.N.59. hendes Billede er . . saaledes indprentet i mit Hierte, at intet i Verden er god for nu at udslette det. KomGrønneg.III.151. Det skal han aldrig være god for at bevise mig over. VSO. MO. Feilb. m. præp. til: du troede nok at (fruentimmer) ikke vare gode til Andet end til at vaske, stryge og stoppe. Heib.KM.44. (jeg) er ikke god længer til at gjøre Rejsen derind. GyrLemche.SJ.51.    (m. overgang til bet. 4.5; nu næppe br.) m. flg. subst. olgn.: være i stand til at udføre et vist arbejde; du til. Om nogen Skibsfolk sig forhyre, og ikke ere gode for det, som de sig udgive for. DL.4–1–4. Hand er gôd for sîn bŷlt. Moth.G200.     3.3) som er (i høj grad) skikket til noget; som egner sig til noget; tjenlig til noget.   m. præp. til og flg. subst. olgn. Maagedun var . . ligesaa godt til Dynefyld som Gaasedun, sagde han. Tolderl.H.35. (grækerne havde) Blik for, hvad hele Legemet og enhver af dets Dele var “god” til. JLange.BM.II.102.   m. flg. inf. til at betegne en henseende (jf. FalkT.Synt.204. Mikkels.Ordf.120). Disse Draaber ere gode at svede paa. Høysg.S.235. han (var) ikke . . god at komme nær. Goldschm.II.38. ikke god at bid(e)s med, se bide sp.628⁴⁵. god at faa forstand af, se Forstand sp.891⁴⁸. m. inf. m. trans. (ell. pass.) bet.: huden af gåsefødder er god at lægge paa hænderne i frost. Feilb.I.529. erfaren ell. forsøgt mand er god at gæste, se erfaren (sp.491¹⁸), forsøgt (sp.954⁴). den er god at lokke osv., se bet. 8.1. jf. (bibl.) m. præp. til: Træer . . som vare lystelige at see til og gode til at æde af. 1Mos.2.9. 4) som udtr. for en vis grad, værdi ell. gyldighed.     4.1) som har sin fulde værdi ell. gyldighed; som ikke staar tilbage for andre af samme art (jf. ogs. bet. 4.2).   (sport.) som tilfredsstiller de ved spillereglerne fastsatte krav; rigtig; gyldig. (hvis bolden i tennis rammer) Jorden inden for . . Pladsens Grænser . . er Bolden god. Gymn.II.108. jf. god (dvs.: lovlig) prise u. Prise.   ♠ om kort: som ikke (mere) kan stikkes (efter at de højere kort er faldet). dersom man kuns har Konger, saa bør man ikke udspille dem, af Frygt man derved maatte giøre den Spillendes Damer gode. Spillebog.(1786).64. Spillebog. (1900).6.    om mønt. gode penge. Moth.G 204. hver persohn (betaler) for miilen toe goede Grosken. JJuel.11. MO. nu vist kun m. svækket bet. (jf. bet. 2.3): Store Knud tog Pengene hjem i gode danske 500-Kronesedler. BT.¹¹/₃1923.10.sp.3.   † gøre godt (ænyd. d. s.; efter ty. gut machen) godtgøre (2) (en paastand olgn.). (han) agtes for ubetænksom . . naar han sin . . Irettesættelse ikke behørigen med Vidnesbyrd kan gjøre godt. MR.1706.130. er jeg en Hane? hvormed vil I giøre det got? Holb. Er.IV.2. (han) giør got, at man kand bruge mange slags Operationer til Hiernen. LTid.1744.322.    for godt (efter eng. for good)  paa en afsluttende maade; til sidst; som afslutning; definitivt; især i udtr. som sætte vant for godt, sætte (stivhale) vant for (tredie og) sidste gang. Harboe.MarO.120. (de) maatte endelig vende om igjen for godt, og opgive Forsøget. StBille.Gal.III.193. Scheller.MarO.229.   kort og godt, se kort.    4.2) (dagl.; jf. bet. 4.6) ved ord m. nedsæt. bet.: som i høj grad lægger den egenskab for dagen, som subst. betegner; “rigtig”; “ordentlig”.   om (dum, uduelig) person. Han er en god Svirebroder. VSO. De har gjort hende til Menneske; inden De flyttede sammen med mig, var hun en god Sjokke. Gylb.VIII.9. (han) trak paa Skuldrene og trøstede ham med, at han var et godt Fæ. JakSchmidt. SP.17. Det er et godt Svin, den Dyrlæge med sine Hingste. Wied.S.212.    om (værdiløs) ting. (den) Kjole . . er noget godt Skidt, for den holder ingenting. ThitJens. G.33. en god støvle, se Støvle.   om (ubehagelig) tilstand, (daarlig) virksomhed, (meningsløs) ytring olgn. (hvis) jeg var en Doctor . . skulde (jeg) min Troe, give Ordre til en good Feber eller Guulsoot, at indqvartere sig . . i hans Mave. Holb. UHH.I.1. Han gav ham et godt Puf, et godt Ørefigen. VSO. RudBay.EP.II.111. Det var en god Løgn, han der fortalte. MO. noget godt sludder, snak, svineri, vrøvl olgn. (jf. u. Sludder osv.) ┆    4.3) i udtr., der betegner en (vurderende, ofte: maadeholden) anerkendelse af noget som værende af en vis fornøden, tilstrækkelig værdi, nytte ell. gyldighed (jf. ogs. bet. 4.4-6 og 5.2).    (især ⚚) om person, forretning olgn.: som er (anses for at være) i stand til at dække sine forpligtelser; solid, sikker, til at stole paa i økonomisk henseende; (fuldt) betalingsdygtig. vær De uden Bekymring, jeg er . . god nok, thi jeg er selv Cautionist. Kierk.V.20. hans Underskrift var saa sikker som rede Penge – Han maatte vel altsaa være god, idetmindste som Kjøbmand. Tolderl. F.III.70. Manden er god, Huset er godt. Levin. talem.: Han er saa god som rede Penge (om den, som godt kan betale for sig). Mau.II.125.   (jf. IV. for 7.9) i udtr. (en)hver kan være god for sig olgn., dvs.: have sin værdi, gyldighed olgn. i og for sig, uden at behøve at ell. skulle sammenlignes med noget andet (som if. andres mening er bedre). Holb.Er.I.5 (se for sp.164⁶⁵). Schand.TF.I.91. enten han var Sejrherre eller Besejret, drak han hen paa Morgenstunden Forlig med Fjenden og erklærede, at enhver Mening kunde jo være god for sig. sa.BS.412. jf.: Enhver er god for sig, bemærker vel: den ene bør ikke foragte den anden; men bruges og til at betegne: den ene har intet med den anden at bestille. VSO.   (dagl.) om hvad der er rart at have, ikke er at foragte, gør sin nytte olgn.; i forb.: ogsaa godt, (heller) ikke at foragte. “hun har et stort Gulduhr paa Siden.” – “Tombak er og got.” Wiwet.EL.54. *Vi har . . ikke Sværd og Spyd; | Men Dirk og Brækkejern er ogsaa godt. Oehl.VII.81. smst.I.126.   (det er) godt, som udtr. for, at man er tilfreds med, hvad en anden har fremført af redegørelse, begrundelse, undskyldning olgn., (paa en forbeholden maade) anerkender dette for at være tilstrækkeligt, ikke ønsker videre drøftelse olgn. Moth.G207. “det Silketørklæde . . skal du ogsaa nok faae erstattet. Og ligeledes de fem Lommetørklæder –” – “Godt, godt, godt, Fru Bittermandel! Det har slet ingen Hast.” Heib. Poet.VI.24. “Maren! Væverens Kone gav mig i Gaar en Pære, den har jeg gemt til dig, den ligger i min Bukselomme.” Konen svarede koldt: “Det er godt, Ole!” PMøll.II.30. ogs. (nu næppe br.) som trusel: ja! det er got; bi du kun. Moth.G207. VSO. ogs. som udtr. for, at man har forstaaet en andens (modpartens) udtalelse, hensigt, ønske osv. og drager konsekvensen heraf, retter sin videre optræden derefter olgn. (med ell. uden billigelse, anerkendelse af udtalelsens berettigelse osv.); især ellipt.: godt! nu vel; vel. dersom han vil løse dig, godt (Chr.VI: got), da maa han løse dig. Ruth. 3.13. “i denne ophøjede Følelse (ved synet af den travle by) blander sig en vemodig Erindring om al den Kummer . . som Arbejdet medfører.” – “Meget godt! Du elsker altsaa Menneskene.” Goldschm.II. 371. *Hvis Du vil spionere – godt! saa gaar vi. Drachm.DD.53. *Er du ej en velklædt Vildmand, | som ernærer sig af Rov? | Og er Paladshotellet ikke . . | en Stump stiliseret Skov? | Jo. | Godt! | Saa kræv med Fynd din Whisky. FrNygaard. O.74.   det er godt nok, som udtr. for en delvis anerkendelse ell. indrømmelse (jf. bet. 10.2), især m. flg. (ved men olgn. udtrykt) begrænsning ell. indvending. Det var godt nok han havde Talent, han kunde blot ikke bruge det. JPJac.II.236. Bang. SE.37. især som indvending mod en andens ytring: det er got nok min Hierte! men alting til Maade. Holb.Jul.5sc. Gylb.I.309. Veldædigt Øiemed, det er godt nok; men jeg la'er ikke mine Døttre demoralisere til Fordeel for det druknede Skibsmandskab! Hvor kan det falde Jer ind at ville paa Maskerade? FritzJürg.nr.12.   lade være god(t), lade en ell. (nu vist kun) noget staa ved sit værd; (med ell. uden billigelse ell. anerkendelse) afholde sig fra videre drøftelse, indsigelse, modstand olgn. (og indrette sig efter de foreliggende forhold). Jeg har Andet at bestille end at høre paa den Snak (dvs.: at De har vundet i min lotterikollektion). De har Ingenting vundet – lad det saa være godt! Holst.III.11. “(demokrat) er jeg. Ikke alene af Fødsel (men ogsaa) af Hjerte.” – “I saa Henseende staaer De over Mirabeau; han var det kun af Hjerte.” – “Lad De Mirabeau være god.” FrHolst. En sand Demokrat.(1870).19. “Jeg troede, Du holdt mere af din Fader, Poul.” – “Der er ingen, der holder saa meget af Fader som jeg. Men lad nu det være godt. Nu skal jeg nok tage Affære.” Esm.III.336. skal vi saa lade ˈdet være ˈgodt ell. lade det være ˈgodt (med ˈdet) ┆    det kan ˈblive ˈgodt, (især dial.; jf. blive 2.3) det kan være det samme, er mig ligegyldigt. Feilb.   (m. overgang til bet. 2.2) finde for godt, ogs. anse for godt, befinde godt, holde for godt, se anse (II.3.1), befinde (2.3), finde (IV.5.3), holde (jf. IV. for 15.2). (som) det synes mig godt, se synes.    kende (for) god (ænyd. kende god (HSmith.Tredie Urtegaard.(1557).Fort.A2^r)) godkende; anerkende. *Da stod han ikke mer imod, | men kjendte hendes Vilje god. Ploug.I.322. Jakob Knudsen trænger som Skribent ikke til Retledning. Publikum har kendt ham god. JVJens.NV.210. Da Ingers moer havde kendt Torkill for god, måtte den øvrige by gøre det samme. Hjortø.FS.105.  tage (for) god, (jf. godtage) d. s. tage noget for got. Moth.G208. *de, som ikke for gode tages, | Maae drage til Helved, hvor aldrig de vrages. Heib.Poet.X. 249. (jeg) tog Fuglen god som en Kamerat, jeg mødte i Skoven. JVJens.Sk.70. han bagvadsker os med onde Ord (og) tager . . ikke Brødrene for gode (1819: antager . . ikke Brødrene). 3Joh.10(1907). uden kønsbøjning: Arbejdet var taget god. Jeg var fri. Thuborg.KV.90. jf.: Ingensomhelst Undskyldning vil mere blive taget for god (3.udg.(1880).70: godt). HFEw.JF. II.86. tage for gode varer, se Vare.    4.4) sige, (sjældnere:) være, gaa (MRubin.Er.222. NatTid.¹⁹/₈1919.Aft.4.sp.1), (sj.:) staa (Nykjøbing(F.)Dagblad.¹⁰/₉1908.1.sp.2) god for (ænyd. være, sige god for; efter ty. für einen gut sein, sagen, stehen; jf. gaa 3.7; især ) om person: (ved sin økonomiske tilstand ell. ved en bestemt ytring, erklæring olgn.) yde en vis garanti, borgen, sikkerhed for (at et tilgodehavende vil blive dækket, at en person er til at stole paa, en ting ell. fremgangsmaade af den rette art osv.); staa inde for; garantere for. Moth.G201. Sr. Holberg vil betale og være god for, hvad han (dvs.: en student) rester (dvs.: i sin leje). Cit.1736.(HistMKbh.I.256). Sagde du ikke . . At du kiendte ham meget godt, og at du vilde være god for ham i alle Maader? Biehl.(Skuesp.VI.361). *Jeg siger god med Gods og Liv og Ære | For Fangen. Bredahl.II.96. selv for en større Sum var I mig god nok til imorgen. CBernh.V.147. han var gaaet god for 800 Daler. FrOlsen. Det da. Postvæsen.I.(1889). 121. de mange forskellige Hypoteser, der er bragt til Torvs af liberale Teologer, hvem kan sige god for dem? MPont.MO. 209. Jeg siger god for følgende Fremfærd (dvs.: til at dressere en hund), som for de fleste Hundes Vedkommende . . sikkert vil føre til Maalet. VigMøll.HJ.47. Feilb. jf. (sj.): “Gaa du kun til Ro . . jeg skal nok . . gjøre Kjøkkenet reent. Men fly mig Nøglen til Spiiskammeret . . Hvad for noget!” udraabte Manden barsk (da konen betænkte sig): “vil du gjøre mig vred? kan jeg ikke være dig saa god igjen (dvs.: være saa meget betroet, fortjene saa stor tillid, til gengæld for min tjeneste).” Gylb.I.289.   m. at-sætn. olgn. som styrelse for præp.: indestaa for, at noget vil ske. du skal faa en Ulycke paa din Ryg, det skal jeg være dig god for. Holb.Vgs.I.3. Han tør derved sige god for, at Frankerige aldrig understøtter Prætendenten offentlig. LTid.1746.793. jeg skal være Dem god for, at dette Anslag skal lykkes. Skuesp.IV.434. Bagger.II.99.   m. tings-subj.: være ell. tjene som sikkerhed for. *Hand aldrig Rhodope af nogen vogte lod | Thi hendes egen Dyd for hende sagde god. Helt.Poet.64. fremfor alt sagde hans Ægteskab med Allil god for ham. CEw.C.229.    4.5) med nærmere bestemmelse (især ved sammenligningsled) af værdiens ell. gyldighedens størrelse (jf. ogs. bet. 4.4 og 6): som har en vis værdi ell. gyldighed i forhold til noget andet.    m. efterfølgende præp. for ell. (nu næppe br.) til. een Rosensteens Diamant, good til (dvs.: til en værdi af) Fire Hundrede Rixdaler. Rostgaard.(Bruun.FR.II.44). jf. bet. 3.2: (en) Øsestrip, der var go' for mange Potter. AlbaSchwartz.Skagen.II.(1913). 92. jf. bet. 4.3 slutn.: Det (dvs.: et gl. kobberstik) maa ikke regnes god for et virkeligt Portræt. DanmHavebr.14. især om person m. h. t. hans økonomiske evne (jf. ovf. sp.1162⁴⁰): (jeg) troede, at De var god for (dvs.: ejede saa meget som, “var en mand paa”) en halv Tønde Guld, og saa er De den usleste Pjalt. Hostr.GE.72.    ved sammenligning med tingen selv paa et andet tidspunkt ell. med andre ting: være saa ell. (i alm.) lige saa god som olgn., have de samme afgørende, især værdifulde egenskaber som; gælde for det samme som; ikke staa tilbage for. Jeg falt selv engang for en Person, som jeg end ikke var forlovet med, men jeg er lige god Jomfrue for det. Holb.Hex. IV.1. jeg er ligesaa god som den Fæhund i allemaader. sa.Masc.I.11. Den halve Christendom er saa god som slet ingen. Nord Brun.TT.23. ved at tage bifag kunde (en teolog) blive så god som en cand. mag. Edv Lehm.Præstevalg og præstedannelse.(1906).13. jf.: *Krukken er med Urnen lige god | og begge Søskende – og lige skøre. Drachm.DJ.I.359. (iron.:) Du er ligesaa god (h. e. ond, slem, lastværdig) som han. Nysted.Rhetor.39. talem. (nu l. br.): eet ord saa godt som tyve olgn., kort sagt (jf. II. en 12.1, II. fire 1). KomGrønneg. III.93. Hør: to Ord saa gode som fire. Vil De være min Kone. PAHeib.Sk.III.70. Jeg tør ikke staae her længere. Altsaa to Ord saa gode som hundrede. Heib.Poet. V.240. Winth.II.187.    m. flg. adj. som sammenligningsled (jf. saa godt som u. bet. 4.6). Sagosuppe . . hvori Grynene ere saa gode som heele endnu, giver (ikke) en let fordøielig Føde. Tode.ST.II.91. nu vist kun i forb. saa god som ny. *En Paraply, | Der næsten var saa god som ny. Hrz.D. II.185. En saa god som ny Wanderer Automobil ønskes. Pol.²⁴/₉1921.11.sp.1.   m. flertals- ell. flerheds-subj.: være lige gode, gælde lige meget; staa lige (i værdi, rettighed olgn.). Moth.G204. attrib.: alle gode Dannemænd kunde, som ligegode Brødre, nyde ligegod Ret. Grundtv.Dansk.I.472. spec.: være lige (dial. ens) gode om noget, have samme (lige stor) ret, pligt, ære, ansvar, andel olgn. m. h. t. noget. Moth. G204. de, som her er Samfundets Krone og vi, som er dets Rødder . . vi er dog lige gode om vores Politimester. Hostr. KG.I.11. vi er ens gode om Omkostningerne. PRMøll.ES.126. det er (mig) lige godt, (nu næppe i alm. spr.) det er eet og det samme, ligegyldigt, lige meget, “lige fedt” (jf. fed sp.842¹²). Holb.Bars.V.2. For Resten er det lige got, hvad de (dvs.: smaaordene) kaldes, og enhver veed næsten at skrive dem ret. PSchulz.DS.85. Dog det er ligegodt: vil du betroe mig, hvad du veed om Guldmageren, da skal jeg ikke mere forfølge dig. Hauch.III.295. ellipt.: sand Hunger . . kræver noget at spise, lige got hvad det er. Tode.VI.233. “hvorfra har De da faaet de Penge?” – “Ligegodt . . jeg har faaet dem, som De seer.” Hauch.III.264.   m. forestilling om en vis bestemmelse ell. anvendelse. *Slip Sværdet, Bondedatter! | Det er for godt til dig. Oehl.NG.97 (se for sp. 193⁴⁶). PFaber.VV. 3 (se for sp.193⁴⁸). holde sig for god til, se bet. 5.3. talem.: † han (hun, det) er ingen mand for god(t) dvs.: er af temmelig ringe beskaffenhed ell. værdi. Moth.G200. Hun er ingen Mand for god, siges vel om et Fruentimmer, som bør tage til Takke med, hvem hun kan faae til Mand; men siges og om andre Ting, som ere kun maadelige, saasom: det er ingen Mand for godt, dvs.: det er kun slet og ringe. Saaledes siger man og: du er ingen Mand for god, dvs.: du er ikke meget ærlig; dig troer jeg ikke. VSO. (nu næppe br.) om fortjent straf, som loves en (som trusel): Galgen skal ikke være dig for god. Holb.Hex. III.4. sa.Jean.II.6.    4.6) adv. godt som udtr. for en grad.    meget; i høj grad; knyttet til verbum: Hvoraf leer hand saa got? Holb.Tyb.V.10. “Det var kønt af Eder at komme igen,” sagde han . . “men det ligner Eder godt.” JohsPalM.TV.235. jf. bet. 4.2: Vi skjændtes godt forleden Dag, og det var ikke døde Ord, der røg af Munden paa ham. Bergs.BR.244. “Det var jo bare Komedie,” sagde Pelle slukøret, han skammede sig godt paa Faderens Vegne. AndNx.PE.II.144. knyttet til adj. og adv. (der ofte har nedsæt. bet.; jf. bet. 4.2): Snakken omkring Bordet (blev) i det hele godt højrøstet. Pont.LP.VII.155. Guldberg og Enkedronningen . . var godt russervenlige og fjendske mod England. Ottosen.VH.III. 121. en Haandfuld Mænd . . godt forskellige. Rimest.DF.33. hun kneb til; det var ikke kærligt ment, det gjorde godt ondt. Hjortø.DG.93. De, der ikke benytter disse Dages rolige og klare Vejr til en Udflugt Nordpaa, er godt dumme. Pol.¹⁵/₁₀1906.3. jf. bet. 10.2: *De (dvs.: de hellige tre konger) fandt det godt Umagen værd | Mangt mødigt Fjed at træde. SalmHj.156.2.   i sammenlignings-udtr. (lige) saa godt som olgn., som udtr. for, at to ting ell. forhold er ganske ligestillede (sideordnede), at den ene af to muligheder er lige saa nærliggende som den anden olgn. *Hun holde vil af dig, saagodt som jeg. Oehl.XII.31. den gamle Mand, det var Døden selv, han nikkede saa underligt, det kunde lige saa godt betyde Ja, som Nei. HCAnd.VI.103. Paa Dekorationer giver næsten enhver Polak fra Fødselen Afkald saa godt som paa Uniformer. Brandes.X.31. jf. bet. 10.2: lige saa godt først som sidst, se II. først sp. 468⁵⁵. med underforstaaelse af den ene mulighed: du kan lige saa godt opgive det med det samme ┆    saa godt som (glda. swa goth som (Mariagerleg.326¹³), jf. ty. so gut wie) brugt som adv.: næsten. “Lod I jer Datter gaa paa Mascarade?” – “Ja jeg nødde hende saa got som dertil”. Holb. Masc.II.2. Man maa saa got som giøre Vold paa ham. EPont.Men.III.427. Skuesp. V.88. nu især knyttet til adj., adv. olgn.: *Forladt af sine han saa godt som eene streed. NordBrun.Jon.166. han betragtede sig saa godt som uafhængig af den keiserlige Magt. Molb.DH.II.369. det traf sig vel saa godt som aldrig, at de Alle var samlede. JPJac.II.188. det er saa godt som besluttet. Ludv. jf.: min Saagodtsom-Forlovede. Winth.IX.77. undertiden efterstillet: (vi rejste) igjennem et Land, som var os ubekjendt . . uden at kjende Veien, uden Penge saa godt som. JJPaludan.Er.66. Drachm.F.II.272. 5) som social bestemmelse.     5.1) (især  ell. dial.) som har de egenskaber, der hører til en borger (undersaat, medborger) af den rette slags; som er genstand for almindelig (borgerlig) agtelse; respektabel; agtbar; hæderlig. De gode Mænd vil ingen Reformation have her i Hamborg. Holb.Kandst.I.6. En god Mand betyder i skikkelige Folkes Tale en Mand . . som bliver ved det Gamle . . giør alting med, og siger ingen imod. JSneed.IV. 475. *(Vifil) var Kong Halfdans gode Mand, | Han svor ham Tro i Døden. Oehl.HF.70. *Rigens gode Mænd. Grundtv.PS.III.201. Jørg. Danimarca.(1921).97. jf. bet. 6.2: *Til dit Hjerte og din Haand jeg beile nu vil, | Disse gode danske Herrer ere Vidne dertil! Winth.VI.199. godt folk, se Godtfolk.   (m. overgang til bet. 7; nu arkais. (se Rubow.SP.152) ell. spøg.) om by olgn. *“Nidaros?” – “Saa kaldte | Jo Olaf Trygvesøn . . | Vor gode By.” Oehl.AV.32. Familien, der hører til de bedste i det gode Sverrig. HCAnd.XII.281. Schand.AE.120. Daniel Knopf . . agtbar og ærlig Købmand i den gode Stad København. JPJac.I.126. iron. (m. biklang af bedsteborgerlighed, konservatisme olgn.; jf. bet. 6.2 og 7.3-4): Det er bekjendt, at vort gode Kjøbenhavn i mange Stykker kun lidet svarer til Begrebet af en stor og folkerig Hovedstad. Heib.Pros. VIII.452. Broen var malet skinnende zinnoberrød, det var en Nyhed, – den eneste foruden Brogadens Brolægning og Theatret, som han havde opdaget i den gode konservative Stad Næstved. Gjel.GD. 13.    5.2) som hører til ell. er ejendommelig for de bedre stillede, de øvre lag i samfundet (overklassen, embedsstanden olgn.). Der blev sendt Barselmad fra alle “gode Huse” og selv fra fattige Folk, som bade, ikke at forsmaa. Goldschm.VIII.161. T. (holdt ikke af) at gjøre Visit i Etatsraad P.s Hus. Men han fik Indbydelser til adskillige “gode Steder.” Schand.TF.II.121. godt folk, se Godtfolk. nu især i udtr. som godt ell. det gode selskab, god tone, se Selskab, Tone.   (især m. præp. af) i forsk. udtr., der betegner en persons fødsel (3). Af god Fødsel. TBaden.Suppl. Kambyses . . var af god Slægt. FFalkenstjerne. Overs.af Herodot.I.(1897).100. være kommen af godt folk, se u. Godtfolk. især i forb.: af god familie, se Familie 3. i sa. bet. (nu dial.): være kommen af godt. Moth. G207. Mau.3144. Feilb.   m. særlig forestilling om gunstige økonomiske forhold: rig; velstaaende. han har engang været en god Mand, og havt Penge paa Rente. Blich.(1833).V.60. (jf. smst.III.259). en god by. Feilb. i alm. spr. næsten kun i udtr. et godt parti, se Parti.    5.3) (m. overgang til bet. 6) i udtr. holde sig for god til (m. flg. inf., vbs. olgn.), anse (noget) for at være under sin værdighed, upassende olgn. det holder jeg mig for gôd til. Moth.G201. Holb.Masc.II.3. den stolte Erkebisp (holdt) sig ikke for god til selv at opvarte dem. Molb.DH.II.47. der var ikke noget Arbejde, som jeg holdt mig for god til. Schand.F.512. (nu næppe br.) m. flg. at-sætn.: Herremænds-Fruerne her omkring holder sig for gode til at Vinden maae blæse paa dem. Biehl.DQ.IV.155. 6) som etisk (moralsk) bestemmelse: som er i besiddelse af ell. vidner om retskaffenhed, menneskekærlighed, venlighed olgn.    6.1) som svarer til (staar paa højde med) et vist etisk (ofte religiøst) ideal; etisk (følende ell. handlende); retsindig; retskaffen; ædel.   om menneske. (gud) lader sin Soel opgaae over Onde og Gode, og lader regne over Retfærdige og Uretfærdige. Matth.5.45. *Du (dvs.: Fr.VI) blevst . . | I Medgang god, i Modgang bedre, | Den bedste mellem Danmarks Fædre. Bagges.Ros.3. *Hvis jeg var god, jeg digted slet. Heib.ND.112. jf. bet. 4.5 slutn.: *Jeg er til Dronning jer for slet, | For god til (alm.: til at være) eders Frille. Oehl.IX.199. PMøll.I.13. talem. (efter Balle.Lærebog.23): menneskene er ikke saa gode, som de burde være. Mau. 6429. Arlaud.169. GyrLemche.NB.262. saa god som dagen er lang, se Dag sp.411²⁸. han bliver god, naar han bliver gemt, se III. gemme sp. 765⁵². jf. (iron.): hysterisk, løgnagtig og det som værre var; saa ung, hun kunde blive god! VBergstrøm.M.67.   (relig.) om gud (jf. algod 1), engle olgn. Ingen er god, uden Een, som er Gud. Matth.19.17. *din den gode Helligaand | Vil lære mig at bede. SalmHus.471.3. *O gode Gud! o lad mig altid stræbe, | At være viis, og god, og lyde Dig! Bagges.IV.28. *alle gode Engle. Winth.HF.47. (jf. Engel 1.3). jf. bet. 7.1: (hun) blev viet til ham i den algode Guds hellige Navn. Ja, den gode Gud maa give sit Navn til Meget. Gylb.II.5. du godeste (gud), (dagl.) som udraab (udbrud), der betegner forfærdelse (egl.: over en ulykke, mod hvilken guds bistand paakaldes), forundring, forbavselse, ringeagt olgn. jeg finder det nu saa kedsommeligt, Alt det med den raa Virkelighed . . se paa den Bakkantinde (dvs.: en tegning) . . Herre du Godeste! . . En ung Dame i Negligè staar tænksomt paa sine Ben og vèd ikke, hvad hun skal gøre med en Drueklase. JPJac.II.70. Leop.PC. 175. Du godeste Gud, det vilde ikke ende godt. ThitJens.TS.95. Du godeste, nu brænder hun Sandkagen! WAugustinus.Mariane BrammersFabrik.(1902).125.    om persons sindstilstand (jf. bet. 1.3), handlinger osv. han gjorde det, som var godt og ret og sandt for Herrens hans Guds Ansigt. 2Krøn.31. 20. jeg veed, at i mig, det er, i mit Kiød, boer ikke Godt. Rom.7.18. I burde gaae de andre for med et got Exempel. Kom Grønneg.II.200. *Nu har jeg overvunden | Og striidt den gode Striid. Brors.275. Store og gode Handlinger. Mall.(bogtitel.1777). (paven) raader over Kirkens Skat af gode Gerninger, som er opstaaet derved, at Kristus og Helgenerne har gjort mere godt, end de egentlig behøvede. Munch. Verdenshistorie.II.(1908).7. Sal.²IX.845. en god sag, se Sag (jf. forsvare sp.924²⁵). god samvittighed, se Samvittighed. talem.: lade godt være ærligt, se ærlig.     6.2) (især jur.) m. særlig forestilling om vederhæftighed, ærlighed, kyndighed olgn.: retsindig; ærlig; redelig. Procuratorer . . skal være gode, oprigtige og Uberygtede Mænd. DL.1–9–8. tvende gode Vidner. Stampe.I.316. Skifteretten (kan) fratage den Længstlevende Raadigheden over Boet og overgive denne til en god Mand, der da som Værge bestyrer Boet. LovNr. 155³⁰/₁₁1874.§58. m. overgang til bet. 7.4: jeg er en god ærlig Handvercksmand, som ingen Complimentationer har lærdt. Holb. Kandst.I.2. der boer got ærligt Folk som har gode Vahre. sa.11J.I.5.   om mening olgn. (skaden skal) besigtis af Søe-farende Mænd, og betalis af begge Skibene efter deris gode Tykke (jf. Godtykke) og Forstand. DL.4–3–5. efter Samfrænders gode Befindende. smst.5–2–19 (se Befindende 1 og Godtbefindende). jf. u. bet. 6.4 (samt Godtro, godtroende, Godtroenhed): (være ell. gøre noget i) god tro dvs.: den formening (tro), at alt er, som det bør være, at man ikke gør (mener, siger) noget urigtigt olgn.; spec. (jur.): formening om ved sin handling ikke at have gjort sig skyldig i nogen retsstridighed (bona fides). Nans.M.36. F. kom ind og spurgte i god Tro (dvs.: uden at kende det virkelige forhold) efter sin Datter . . Hans Kone svarede, at Cecille var ude i Køkkenet. JakKnu.S.78. Torp.393.    6.3) (om person; jf. bet. 6.4) som udtr. for venlighed, medfølelse olgn.: venlig (sindet); elskværdig; høflig; forekommende; artig (3.2). Hvad, som hêrom i det følgende handles, ville den Gode Læser betràgte, som det ikke var skrevet om vort eget spròg. Høysg.AG.7. (de var kendte) for gode og gæstfri Folk. Bang.SE.193. † god(e) Henrik (efter ty. guter Heinrich; navnet hentyder vistnok til, at planten som lægeplante er blevet knyttet til et venligsindet alfe- ell. nissevæsen; senere forandret til Stolt-Henrik)  algode; stolt-henrik. JTusch.37. Moth.Conv.G119. vAph.Nath.III. 110.    m. hensobj.: være en god. Moth. G199. Winth.HF.260. *Svensken er os god, | med ham vi blanded Blod. Rich.I.5. Søiberg.L.104. om forhold ml. mand og kvinde: Med hele sit Hjerte blev hun ham Dag for Dag mere god. HCAnd.V.182. Goldschm. VII.179.   især om følelsens udtr. i handling osv.: være god (i)mod ell. ved. være gôd imôd de fattige. Moth.G201. At være god eller ond ved een. Høysg.S. 157. hun havde runde Knær – hun blev altsaa god ved sin Mand! AndNx.DM.III. 123. være god af sig, (jf. af A. 17.2) ofte spec.: være villig til at give (til trængende); være godgørende. “Om han ikke vilde være saa god at give dem de Penge?” – “Jeg er jo meget god af mig,” sagde gamle Erik, “men noget for noget.” SvGrundtv.FÆ.II.223. De er alt for god olgn., især i høfligheds-udtr. (nu alm.: elskværdig, venlig): “Det er jo en nydelig Have.” – “O jeg beder! De er altfor god.” Heib.Poet.VII.180. smst.VI.136.    i visse høfligheds-udtr., især brugt ved opfor dring olgn.: være saa god [ˈvæ·r(ə)sω ˈgo^?(ð); dagl., især m. bydende ell. truende bet., ogs. ˈvɐ̤r̥s(ə)ˌgo^?(ð), -ˈgo^?(ð)] efterfulgt af inf. ell. og m. sideordnet verballed (jf. Dania.III.145ff.); især i imp. vær saa god [ˈvæ^?rsωˈgo^?(ð)]; dagl. ogs., især som isoleret opfordring ell. m. bydende ell. truende bet.: [ˈvɐ̤r̥s(ə)ˈgo^?(ð), -ˈgo^?(ð)], ofte skrevet værsgo olgn. (jf. Dania.III.160f.), dial., vulg. væsgo (Hostr.SD.I.43. Feilb.III.1121); i lign. anv. som vær(e) saa artig (se artig sp. 860²⁴). vær sâ gôd og hø̂r. Moth.G201. Monfrere er nok saa god at giøre det. Holb.11J.III.6. Madamen er saa god og fortælle dend (dvs.: historien) igien. sa.Bars. II.8. See der Cammerat er 2 Gylden, om I icke vil forsmaae dem, nu er I saa god og skaffer os Audientz. sa.Kandst.V.1. Vær da saa god og siig mig til hvad Ende du har søgt efter mig. KomGrønneg.II.8. Du var saa god at tage dig af min Underviisning. Gylb.Novel.II.51. “Har De seet Fiskere fange Fisk?” “Nei . .” “Saa værsgo kjønt at være fornøiet med den, naar den staaer paa Bordet!” Goldschm.Hjl.II.468. værsgo å hils. Dania.III.160.  (sj.) uden saa (og at): “Hvor ligger (nøgleknippet)?” sagde jeg. – “Vær god se, om det ikke ligger i min Kappelomme.” Buchh.UH. 93.  uden flg. afhængigt verballed: Vil hun icke sætte sig ned, vær saa god. Holb. Kandst.IV.9. Winth.V.2. *har I lyst at males, nu så væsgo! | Kom til mig. Hostr.SD. I.43. (han) strækker Benene fra sig. “Værsgod (dvs.: De maa gerne køre), Kusk!” Zak Niels.B.11. Det bankede paa Døren. “Hvem er det?” sagde (mølleren). Han glemte at sige “Værsgo'”; han vidste dog ellers nok, at det hørte sig til, naar nogen brugte denne finere Maade at bebude sin Indtrædelse i Stuen paa. JakKnu.Jy.II.243. En Pige aabnede Døren til Spisestuen og sagde Værsaagod (dvs.: meldte, at der var serveret). RGandrup.MH.48. m. bydende ell. truende bet.: jeg vil ikke have ham længere her i Huset; han skal være saa god at flytte. Heib.Poet.VII.314. Kierk.VII.129. nu er Du saa god at tie stille, hører Du. Drachm.UB.252. værsgo å luk døren. Dania.III.160. (dagl.) som indskudt adv. (med bortfaldet at; jf.: Vil De værsgo at forklare (sagen)! sagde Fruen. Goldschm. Hjl.II.308): de (dvs.: kryddersildene) skulde værs'god spises op. CMøll.M.III.84. Nans. P.69. der (er) ingen Undskyldning for den gode Sine. Hun kunde værsgo passet sit. Jørg.LT.30. KnudPouls.(Pol.⁹/₁₀1922.7. sp.1).   blive god (igen) olgn., lade sin vrede, sin uvenlige sindsstemning, sit daarlige lune fare; ikke (længer) være vred, gnaven olgn.; blive føjelig, blid olgn. du maatte slaae fra dig, saa blev Kiellingen nok god. Holb.Jep.I.3. Graah.PT.I.19. Jacobi.(Skuesp.IV.148). B. er lidt muggen imod mig i denne Tid; han bliver nok god igjen. Goldschm.I.278. Nu er du i daarligt Humør . . Jeg vil først have dig god igen.StellanRye.LøgnensAnsigter.(1906). 20. jeg har lige kært, om hun bliver gal, eller hun bliver god. Thuborg.A.25. jf. bet. 3.3: ikke god dvs.: vred olgn. *Og rørte man ved dette (dvs.: hendes guldslange), | Saa blev hun ikke god. Winth.HF.42.   om børn: d. s. s. artig 3.3. Schand.BS.283. kan I (ell. du) nu være gode børn (ell. en god dreng osv.) ┆     6.4) om den til bet. 6.3 svarende sindstilstand, handling osv. Hand skal have Tack . . for sit goode Tilbud. Holb.Kandst.I.4. Min kiære Sviger-Datter, med jeres gode Tilladelse, jeres Leve-Maade er gandske ryggesløs. KomGrønneg. II.200. han mener det godt nok ┆ gøre en god gerning, se Gerning 2.1. gøre godt (mod nogen), se gøre. have et godt øje til, se Øje. gøre ell. holde gode miner (til slet spil olgn.), se Mine. et godt raad, se Raad    om omdømme, omtale olgn.: velvillig; gunstig; anerkendende; anbefalende. have gode tanker om en. Moth.G204. et Rygte er . . godt, som bestaaer i Menneskenes almindelige Roes. Nørreg.Naturr.121. hvad der har godt (Chr. VI afvig.) Lov, enhver Dyd . . derpaa giver Agt. Phil.4.8. Det eneste godt (alm. gode; jf. ogs. I. Godt), man vidste at fortælle om ham (osv.). Thuborg.Brødre.(1923). 27. du skal have tak for din gode mening (om mig) ┆ et godt skudsmaal, vidnesbyrd olgn. ┆ jf. u. bet. 6.2 (samt godtroende): have god tro til en (ell. noget), tro, at en person (ell. noget) er i besiddelse af de (under de givne forhold) ønskelige egenskaber (ærlighed, dygtighed osv.). jeg har slet ingen Lyst til at gifte mig igjen, og jeg har slet ingen god Tro til den sleske Grevinde. SvGrundtv.FÆ.I.161. Jeg har ganske god Tro til Dem (dvs.: som digter). Schand.O.I.189. tale godt ell. et godt ord (Pamela.I.441. VSO.) ell. nu især lægge et godt ord ind (for en), anbefale (3.2). Poëten . . beder indstændig, at hand vil, som en ærlig Ven, tale Got for ham hos Keyseren. Falst.Ovid.96. dersom Hr. Generalen gunstigst vilde have mig i Erindring og lægge et godt Ord ind for mig paa højere Steder.Ploug.(Studenterkom. 76). Mau.I.655.    i forsk. udtr., der betegner venlig tiltale, overtalelse olgn. (nu vist kun i særlige (faste) forb.): Man maa først forsøge det Gode, førend man griber til haardere Midler. VSO. jf.: med det gode u. bet. 11.3. give godt for, se I. give 15.5. et godt ord, gode ord, om venlige, indsmigrende, overtalende ord (mods. vrede ord, trusler, straf olgn.). Moth.G205. Holb.KR.I. 5. Hine Trusler forandre sig nu til gode Ord og Bønner. Engelst.Phil.234. *vi er ej saa slemme, som du tror, | man kan os bringe langt med gode Ord. Schand.SD. 162. snakke ˈgodt for (ell. til), bruge venlige, indsmigrende, overtalende ord over for (en) (jf. godsnakke). han gik og snakkede godt for Konen og lovede, at han ikke tiere skulde behandle hende saaledes. Cit.1839.(AarbVejle.1920.148). VSO.VI. 567. i sa bet. (nu sj.; jf. godtalende): At tale godt med Een. MO. give gode ord, (nu sj.) søge at bevæge (en) ved venlige (forsonlige, overtalende) ord. Moth.G204. dels om den, der søger at formilde en anden ell. undskylde sig selv; Mau.11513a. (han) blev ganske forskrækket, og gav gode Ord. Gylb.(1849).IX.183. dels om den, der søger at overtale en til at gøre noget (en tjeneste olgn.): Vi maae give ham gode Ord, for at lokke ham ned. Holb.Hex.II.2. *Forgjæves gav man gode Ord, | Forgjæves slog man Rikke; | Hun neppe reiste sig fra Bord, | Før strax hun maatte slikke. Bastian.Nr.8.2. jf.: Jeg vil fortælle jer Alting, hvis I giver mig et godt Ord. Oehl.VI.63. for penge og gode ord (Holb.Tyb.I.8. Schand.O.II.342) ell. nu alm. for gode ord og betaling. da vil jeg vel, at I (dvs.: præsten) for Penge og for gode Ord vil prædike lit over (den døde). Nysted.Rhetor.23. vil du bede Pigen, for gode Ord og Betaling at overlade os et lille Kammer. Oehl.XVII.16. Hauch.I.184. Nans.M.107. jf.: ved gode Ord og klingende Argumenter . . lykkedes det S. at faa Præsten til at give sig Adgang. Vilh Thoms.Afh.III.307. for et godt ord, (egl.: paa en venlig opfordring, uden betaling ell. tvang; m. svækket bet.:) meget villigt; for en ringe aarsags skyld; (næsten) uden nogen (rimelig) grund; alt for let. Grundtv.Snorre. II.183. Det er en rig Mand, han giver en Kande Mjød for et godt Ord. Etlar.GH. I.286. især om noget ubehageligt, forkasteligt olgn.: for et godt Ord tiener (mange) deres Næste med en Eed, naar den behøves. Schytte.IR.V.420. Hrz.Breve.26 (se for sp. 169¹²). Drachm.STL.86. de fik Børn for et godt Ord. AndNx.DM.2.  et godt ord finder et godt sted, en venlig opfordring finder gerne et villigt øre. Moth.G209. Ingen Skielsord, Tøs! Det er ikke Maaden at faae noget at vide af mig. Men et godt Ord finder et godt Sted. Skuesp.VII. 126. Grundtv.Saxo.III.173. jf. Mau.7237. et godt Ord paa rette Sted er som Guldæbler i Sølvskaaler. Kierk.I.133(jf. Ords.25. 11). sml.: som . . Moder er hun et godt Ord paa rette Sted. Kierk.VI.135.   (jf. blive god igen u. bet. 6.3)  godt ord igen (sj.: gode ord igen. ReynikeFosz.(1747).255. et godt ord igen. Hrz.VI.176), beroligende opfordring til ikke at blive vred (bruge skarpe ord), men tale besindigt, roligt, venligt olgn. ChrBorup. PM.146. Heib.Poet.VI.150. “Det er Løgn!” tordnede Halvor . . “Naa, naa!” brummede Palle Ib. “Godt Ord igjen.” Bergs.BR.245.   (jf. bet. 6.1 slutn.) † gøre godt, især om børn: opføre sig pænt (paa en af andre ønsket ell. foreskrevet maade); være artig (3.3); forbedre sig (efter tugtelse). LTid.1728. 260. en Fader . . havde en Søn, der ikke – som man kalder det – vilde giøre godt, og . . jeg raadede at sende Drengen fra Byen til en skarp Mand, der kunde holde ham i Ørene. Rahb.Tilsk.1794. 766. VSO. 7) (m. tilknytning til bet. 5 og 6; ofte (nu vist kun spøg. ell. iron., se bet. 7.2-3) m. svækket tryk og bet.) som subjektiv bestemmelse, om person olgn., som den talende nærer visse (venlige, anerkendende) følelser over for.    7.1) (nu vist kun dial. og i brevstil) som venlig (høflig, ærbødig, venligt nedladende) tiltale; i forb. som gode herre, min gode olgn. “Est du ikke Dreng der i Huset?” – “Jo! Jeg er go Herre!” Holb. Vgs.(1731).III.5. (madam Sommer til Feltmark:) Jeg har dog ikke ladet Dem vente altfor længe, min Gode. Heib.Poet.VI.315. (værtinden i et selskab til en deklamerende forfatter:) Det bliver silde, lille Gode! CBernh.NF.I.124. (grevinden til guvernanten:) *De dandser net, min gode Mamsel Jansen. PalM.IV.383. *Nu vil jeg gjerne be'e ham, | min gode Mester Wiig, | at gjøre mig en Guldring. Høedt.LG.3. (som tak for en gave plejede præstefruen at sige til sin mand) mens hun ømt kyssede hans store Haand: “Du skulde nu dog hellere have ladet være, du Gode.” Pont.LP.I.10. i brevoverskrift: gode ven! ┆ (dial.) som høflig tiltale til en fremmed: Med Forlov, hvor er den gode Mand fra? Blich.(1833).I.225. jf.: “Det bliver uden Tvifl den gode Ven (dvs.: Dem), som har gode Tancker til min Daatter Florida.” – “Ja min Herre.” JR Paulli.N.11. godt folk, se Godtfolk.   (min) godeste, (dagl., nu sj.) d. s. s. (min) bedste (se bedst sp.71¹⁸). Er De der, godeste Jomfru Jensen? Hvordan gaaer det? er her Fred? Oversk.Com.V.163. Og saa faar De et af de fineste Udsalg ved Bazaren, godeste Frue. Schand.SF.45. sa.TF. II.247.     7.2) (spøg., iron.) i tiltale, m. bet. af indvending (protest), irettesættelse, trusel olgn. Saa sandt vi er ærlige, saa skal I betale os disse Slag min go Monsieur Wegner. Holb.Ul.IV.4. Ja, bi Du kun, min gode Madam. PFaber.SK.23. Hør, gode Herre! De tror nok, at De er stor, fordi De skriver i det Blad, hvad. Schand.TF.II.312. *Og naar saa Parcen raaber: Stop, | Nu er det nok min Gode! | Saa smøger Døden Ærmet op, | Og meier ned for Fode. Drachm. D.32. (nu næppe br.:) Nok sagt, jeg siger Dem, min godeste Ven, tag dem iagt. Oversk.II.257.   (nu dial. ell. spøg.; jf. bet. 7.3) tryksvagt, ubøjet. Ah ingen Snack, forføy jer kun smuckt paa min Dør, god Knægt. KomGrønneg.II.271. især i forb. go' karl: Moth.G201. Holb.Jep.III.2. Bie kun, god Karl! jeg skal snart faae Politiet hentet og holdt Forhør. Luxd.FS.76. “Har jeg dig der, Godkarl!” – brummede han og rystede ham dygtig. Ing.LB.IV.194. Esp. 108f.(bornh., sjæll.). Feilb.     7.3) (spøg., iron.) ved omtale af person, som den talende (i en vis henseende) ikke helt respekterer, ikke tager helt alvorligt (trækker lidt paa skulderen ad), anser for mindre dygtig, forstandig, heldig olgn.; i forb. den gode ell. (i alm. spr. nu næppe i egl. berettende stil) min gode m. flg. subst. (ofte propr.). Crabasken . . maatte af Krogen, og min gode Jeppe smørres, til hand blev fuldkommen Vaagen igien. Holb.Jep.I.1. *Den gode Isak var dog ganske vist | En lille bitte Smule alt for dum. Oehl.A.102. man vil sige, at I gode Engelskmænd er just ikke saa ganske at stole paa. Grundtv.Snorre.III.123. de, der havde opdaget og fanget min gode Bryde, fortalte, at han vilde forstukket sig i Skoven. Blich.(1833).VI.27. det forekommer mig dog, at min gode Ludvig gør mig lidt for aflægs. EBrand. Primadonna.(1901).15. Han kunde aldrig glemme den syndige Hoben Penge, den gode Frue havde kostet ham bare paa en eneste Aften. Pont.LP.II.5. (en mand til sin søster om en af sine venner, der har forsøgt selvmord:) Du maa i hvert Fald indrømme mig, at det ganske godt kunde ligne vor gode Hugo saadan halvvejs ubevidst at spille en lille Komedie for sig selv og os andre – for at redde sig ud af en Knibe. sa.HK.217. om dyr: jeg (maa) dog hertil svare de gode Trækfugle, at der utvivlsomt ogsaa i gamle Dage har været et og andet, man risikerede at flyve imod. KnudPouls.BD.173.    (dial.) (tryksvagt) i formen go(d), (jy. ogs.) goden, got(t)en, gut(t)en. To masqveerte Herremænd . . toge goeden Luther, bandt hans Hænder og for hans Øyne, og førde ham hen til et Fyrstelig Slot heede Wartberg. Tychon.AB.75. De fik dog fat paa go Tyv. KAagaard.Thørning Lehn.(1815).222. Blich.IV.386. om det kom kongelig Majestæt til Gehør . . da vilde han tale min guten Ulrik Friederich saadan til, som han kuns lidet skulde forlystes at høre paa. JPJac.I.199. Alle var dog vidende om, at gotten Soren helt vel havde forstaaet at trøste sig (efter hustruens død). Aakj.B.156. Bregend.MAG.129. især (uden for jy. næsten kun) i forb. go' karl. *Da skal god Karl faae rigtig nok | Een blaa og blodig Skramme. Cit.1717. (NkS4°820.77). JRPaulli.JM.10. Esp.108. ogs. (jy.) ved subst. i flt.: Dania.I.132. ogs. om dyr: *De havde med god Ræv den meste Snak og Tale. ReynikeFosz.(1747). 164. Hele Personalet bevæbnede sig nu med Forke . . og ventede paa Gutten Tyr. Blich.III.654.     7.4) i forb. m. ord m. nedsæt. bet., om person, (som ikke er tilbøjelig til vrede ell. ondskab, men) hvis intellektuelle evner kun er ringe; enfoldig (2 og 3); skikkelig (jf. faaregod). et got sælle Skind. Nysted.Rhetor.33. Det er en god Stakkel, et godt Faar. VSO. en sølle god en. Feilb. 8) (som videre udvikling af bet. 3.3) i udtr., der betegner, at noget sker (udføres, opnaas) uden vanskelighed: let.    8.1) i forb. være god(t) m. flg. inf. (i alm. spr. mest i særlige udtr.). fanden er gôd at komme i med, men ei sâ gôd at komme af med. Moth. G201. Han er god at gjøre til Maade, dvs.: Det er læt at gjøre (eller man kan læt gjøre) ham til Maade. Høysg.S.234. *Hans Ryg er stiv | Og ikke god at bøie. Hrz. D.II.102. *Og jeg vil ha'e en Hjertenskjær det første som jeg kan, | men saadan en er ikke god at finde. Hostr.EF.I.5. den er god at lokke, som efter vil hoppe, se lokke. m. det som subj.: Det var ikke saa godt for hende . . at svare lige nu paa Rectorens Frieri. Hrz.(Holst. ForRomantik og Historie.I.(1868).301).    (jf. bet. 1.6; især talespr.) i udtr. for, at et sanseindtryk, en viden ell. forstaaelse fremkommer ell. en ytring fremføres uden vanskelighed og er i overensstemmelse med de faktiske forhold (især i nægtende og upers. udtr.). Det er en dannet Pige; det er godt at mærke paa hendes Conversation. Heib.Poet.VII.289. (hun) skældte og smældte, saa det var godt at høre, hun var en fornem Person. CEw.Æ.VI.62. det er godt at se (at han har haft en dygtig lærer) ┆ D&H. m. nægtelse: *Hvad Mørket skjuler, er ei godt at øine! Bredahl.V.153. jeg skriver saa daarligt at det vist ikke er godt at tyde mine Runer (ell.: at mine runer ikke er gode at tyde). HCAnd.Breve.I.5. han er ikke god at blive klog paa. D&H. det er ikke godt at vide ell. (mindre br.) sige, det er ikke let at vide ell. sige; man kan ikke vide ell. sige det med sikkerhed. (HMogens.) D&H.    8.2) i udtr. for, hvad man let (“sagtens”) kan gøre (ikke skal beundres for ell. har grund til at være stolt af olgn.): have godt for ell. ved (ogs. uden præp.), se have. om udtr. som jeg kan godt se olgn., se bet. 10.2. jf.: de Damer, som ikke got kunne undvære Caffe. Bagges.L.I.XXVIII. 9) (jf. bet. 2.2) som udtr. for omfang, udstrækning, mængde; ikke ringe; ikke ubetydelig; rigelig (især i forb. m. ubest. art. ell. num.).     9.1) om mængde, rum olgn. der er god plads ┆ forestillingen, udstillingen havde godt besøg ┆ (jf. Besøg 1.2). god vægt, se Vægt (jf. Godvægt). have godt hus, se Hus. en god del, se Del 10. som adv. (m. overgang til bet. 10.2): udstillingen har været godt besøgt ┆ (jf. besøge sp.509³¹).   om penge(midler). gode midler. Moth.G204. Han tager god Profit paa sine Varer, gode Renter af sine Penge. VSO. en ganske god Sum Penge. Goldschm.VIII. 32. de to Damer . . ejede en god Formue. EBrand.UB.46. en god betaling ┆ Moth. G198. (jf. Betaling sp.523²³). gode penge, se Penge. gode raad, godt raad, se Raad (jf. Goderaad). en god skilling, se Skilling. uegl.: Got Folk ha ha ha har hand saa god Forraad paa dem? Holb.Arab.6sc.    ved maalsbestemmelse (rum-, flade-, længdemaal). en gôd mîl. Moth.G199. til Froekost toeg hand fiire gode Glas Muskatel paa sin Samvittighed. KomGrønneg.II.209. Planter . . af en god Fingers lengde. LTid.1727. 280. (katten) spiste en god Tallerken af grøn stor Kaal. Klevenf.RJ.92. Udenom og ofte i god Afstand fra dette Taarn løb saa Ringmuren. TroelsL.III.23. Hendes Naade . . besvarede Viftningen med sit kniplingsbesatte Lommetørklæde, der ikke var større end en god Desserttallerken. Wied.S.18. I Læ for Vinden . . sidder Polarharen . . oftest et godt Stykke til Fjelds, sjeldnere helt øverst eller nederst. NaturensV.1913.131. have godt læs (paa vognen) ┆  en god tønde land ┆ ogs. stillet foran num. (altid ved halv olgn.; jf. bet. 9.2): (skibet var) gode syv Fod langt. Drachm.UF.196. af rug er der ikke mere end en god halv skæppe ┆ som adv., dels godt ell. godt og vel foran maalsbestemmelsen (jf. bet. 9.2): rigeligt; lidt mere end. Han er godt et halvt Hoved høiere. MO. Der var godt en Skieppe over Maalet. smst. Den nærmeste Købstad var godt og vel fire Mile borte. Drachm.UB.190. Pont.LP.VIII.46. godt og vel Halvdelen. Ludv. jf. (l. br.) ved adj., der betegner et (mere ubestemt) maal: N. N., ca. 23 Aar, godt middelhøj . . sigtes for Tyveri. PolitiE.¹⁰/₁₀1919.1.sp.1. dels knyttet til verbet: rigeligt (med rigeligt maal, rigelig afstand olgn.). Karl tog godt til sig af de Kager, der var. Bang.L.207. gaa godt udenom Pynten. Scheller.MarO. Da jeg havde maalt de 9 Alen af, bad Pigen mig med den sædvanlige Talemaade: “Klip Dem ikke i Fingrene” om at maale godt. LuisBramsen.O.37. jf.: Jeg har været godt omkring. Rørd.SF.117.     godt med, (dagl.; jf. sv. gott om) rigeligt af. I Tyskland . . er der mange Steder godt med Kronvildt. Bogan. II.21. den Slags Forlystelser . . søges af Folk, som nok kan taale lidt daarlig Luft og godt med Støv paa Stolesæderne. Pol. ⁸/₈1906.3. *Han ønsker . . | at Koen maa gi godt med Mælk | og Mælken godt med Fløde. HSeedorf.H.105. (sj.) m. subst. i best. f.: *Hvis her var godt med Græsset . . | Lagde jeg (dvs.: et æsel) helst med Læsset | Mig ganske roligt ned. Recke.BD.39.    9.2) ved tids(rums)bestemmelse. Far vel . . det skal vare en god Dag (dvs.: længe) til I seer mig igien. KomGrønneg.II.205. en god halv Time efter Tappenstreg. MR.1739.668. hans Rige kan giennemreises paa een god Eftermiddag. Bagges.NK.317. Efter en god Stunds Forløb saa hun igjen op og spurgte: “Hvem er det?” Goldschm.VII.278. “Paa Gensyn!” – Han tog sit Uhr frem: “Om en Timestid?” “Om en god Time!” svarede hun. Drachm.F.I.398. give sig  gode stunder, god tid, komme i god tid (dvs.: saaledes, at der er rigelig tid tilbage) olgn., se Stund, Tid. (dø i) en god alder(dom), (især bibl.) en høj alder. 1Mos.25.8. 1Krøn. 29.28.   (nu l. br. i alm. spr.; jf. godt (og vel) ndf. sp.1178⁶) i flt. m. num. min Skiønne (var) gode fem Aar ældre end jeg. Rahb.Tilsk.1794.244. han er en gammel Nar – Tænk Dem, min Herre, en Mand paa sine gode halvtredsindstyve Aar. Goldschm.I.325. (han) blev liggende gode fem Minuter. Drachm.VT.151.   godt (og vel). Godt ud paa Natten begynder Kørselen gennem Ørkenen. Jørg.JF.I.31. især i forb. m. num.-udtr.: *Jeg vented' godt en Time, vented' tvende. Hrz.D.I.43. Drengen var godt og vel fjorten Aar. Schand.TF.I.11. til den Tid (vil han) være godt de firs. Esm.I.152. Klokken var bleven godt syv. KLars.GV.142. Jeg var nu godt paa niende Aar. AndNx.DB.31. det er nu tre Aar siden godt og vel. sa.PE.I.112. 10) som udtr. for ubestemthed, uvished, indrømmelse olgn.    10.1) i tids-udtr., der paa en vis ubestemt maade betegner gentagelse (hyppighed) ell. tilfældighed. han havde en god Aftenstund taget sig for at beluure sin Moder. Ew.(1914). IV.17. smst.296. i (det) samme god lag, se Godlag. nu vist kun dels i forb. m. anden: en anden god gang, se Gang 4.3. dels i forb. m. mangen, især i udtr. mangen god gang, se Gang 4.1. mangen god Aften har (jeg) vædet mine Øine med bittre Taarer. Ew.(1914).III.275. De vil nu faae hans Stue at see, hvor han har sovet saa mangen god Nat. Bagges.DV.IX.365. Blich. (1833).I.228. Vi fægtede ved hinandens Side mangen god Dyst. Drachm.BK.7.    10.2) adv. godt som udtr. for en indrømmelse, mulighed olgn.: skønt det modsatte (paa en vis maade) skulde ell. kunde ventes (efter tilbørlighed, rimelighed, sandsynlighed osv.).   som udtr. for et (ret svagt) ønske, en (ikke særlig høj grad af) villighed til noget, som er nødvendigt, ønskes olgn. (godt er et lidt svagere udtr. end gerne (2), lidt stærkere end nok; forb. m. ville især jy.). Vi vil godt dø. JVJens.H.158. “Aa . . spring ud i Kjøkkenet efter et Glas koldt Vand!” sagde Pastor J. til sin Kone. “Nej, Fruen skal ikke hente Vand til mig” . . “Jamen jeg vil ogsaa godt have noget. Gaa Du bare.” JakKnu.GP.37. *Nu skal du lære mig at skøjte! Blot | den Is vil holde. For du vil vel godt? Rørd.JH.I.41. alle de Mennesker – jeg kan godt sige Menneskestrømmen, naar De gerne vil ha' det. Buchh.UH.50. jeg kunde godt unde ham den fornøjelse ┆ Budde.F.312. jf. ndf. l. 61: “Jeg forsikrer Dem, at vi saa gerne huser Dem her.” – “Ja, jeg tror det gerne; jeg tror det godt.” RGandrup.MH.86.    som udtr. for tilladelse: gerne (3). du kan godt (faa lov til at) laane min cykel ┆  det maa du godt ┆ Feilb.   (jf. bet. 1.6) m. h. t. tro, viden, følelse, evne olgn.: selv om man nødig vil indrømme det, lade sig mærke med det (“meget vel”, “inderst inde” olgn.); ogs.: selv om en anden ikke tror det olgn. (“nok”). *Du veed det godt, Guds Menighed! | Det ene tjener til din Fred. Grundtv.SS.IV.172. *Hvad svagt vi kun skimte, mens Øjet er blaat, | Det lever dog i os, det føle vi godt. smst.321. Du har ingen Fortrolighed til mig, Karl, Du vêd dog godt, at jeg kan tie. EBrand.GG. 177. Jeg havde godt lagt mærke til (det). Hjortø.DG.125. vi ved meget godt, at –. Ludv. jeg (ser) ved ell. mærker godt, at han gør nar af mig ┆ jeg kan godt se (at læse); du behøver ikke at tænde ┆    (især i forb. m. kunne) m. h. t. mulighed: gerne (4); dels subjektivt bestemt: d. s. s. gerne 4.1. Disse Linjer gør Indtryk af at Shakespeare har set Correggio's berømte Billed Jupiter og Io. Det er ogsaa godt muligt. Brandes.VIII.135. det kan godt være ┆  Gadeordb.² Feilb.  dels objektivt bestemt: d. s. s. gerne 4.2. fordi man kjører, kan man godt blive syg! Holst.Noveller.(1881). 177. Man kan godt være døbt og baade være Jøde og Hedning. Kofoed-Hansen. KA.II.250. det kan godt være tordenvejr om vinteren ┆    godt nok, (især dial.) efter den talendes formodning (forventning), men imod hans egl. ønske; efter den enes (den talendes), men imod den andens formodning; ganske rigtig. JakKnu.TS.173. Det slog da ogsaa godt nok til, at han (dvs.: en kat) skulde faa sin Fangstfryd ødelagt. Fleuron.K.86. SKoch.UE.35. Lægen svarede, at det var spildt Ulejlighed (dvs.: at gaa til den “kloge” mand), Børnene kom sig aldrig. Men Børnene kom sig godt nok! AarbHards.XVI.24. Feilb. lige godt (dvs.: alligevel), se ligegodt.    10.3) godt og vel, om (osv.), (nu næppe br.) m. h. t. noget ønskeligt, men usikkert: det er uvist, om; bare (II.2.2). *godt og vel, om de . . | Fik slukket deres Tørst. Rahb.PoetF.I.70. Godt og vel, om han ikke bliver vred derfor. VSO. Intet af alt dette passer i Lieutenantens Karakteristik – godt og vel om han egentlig havde Karakter. Blich.IV.538. 11) (det) gode brugt substantivisk i særlige forb. m. præp. (kan ikke skilles skarpt fra II. Gode).    11.1) af det gode ell. nu især for det gode(s skyld), især (til bet. 2.2) paa en saadan maade, at der kunde ell. skulde komme noget heldigt, behageligt osv. ud deraf; nu vist kun i nægtende olgn. udtr.: det var ikke for det gode, det betød ikke noget godt olgn. Den ædle Mand handler i alle Ting af det Gode. VSO. Det var ikke af det Gode, at han talede saaledes. smst. han anede med ét, at det var ikke for det gode, hun var borte. JReinhard.FraCirkus.(1882).160. (hun) har i sit Liv . . kun en eneste Gang været i København og ikke for det godes Skyld; hun fik en farlig Byld paa Tungen og maatte til Operation paa Frederiks Hospital. MylErich.NS.119. jf. bet. 6.4: De ere nidkære for eder, dog ikke for det gode (Chr.VI: dog ikke vel; 1819: til det Bedste). Gal.4.17(1907).    11.2) i det gode (glda. i godhe, sv. i godo (fsv. i goþo); jf. ty. in gutem; til bet. 6; jf. ogs. 11.3; sj. i alm. spr.) i udtr., der betegner overenskomst: (skilles osv.) i det gode, paa fredelig, venskabelig vis, paa bedste maade. Bilægge Noget i det Gode. vAph.(1764). JFibiger. (Diod.).MS.333. han vilde saa gerne skilles fra hende i det gode. KRosenstand.Jørgen Fang.(1902).335.     11.3) med det gode ell. †  med gode (Moth.G203. Holb.DNB.482. sa. DH.I.555) (ænyd. med gode, no. sv. dial. med godo, oldn. með góðu; til bet. 6; jf. ogs. bet. 11.2) egl. m. h. t. overtalelse: ved gode (6.4) ord; paa fredelig maade; i venlighed (venskabelighed); uden tvang (mods. med det onde, se ond); ogs.: (gøre noget) som følge af venlige ord, løfter osv.; frivilligt; godvillig(t). min Papa skal jeg nok med gode bevæge til at aflegge sin gamle Spids-Borger-Dragt. Holb.Jean.IV.5. Vil I bekiende med det goode, saa skal jeg Pardonere jer. sa.Bars.IV.8. din Skurk skal sige mig enten med gode eller onde hvad du bestiller. KomGrønneg.I.170. *Lad være! lad være! | Jeg skal gaae med det Gode. Heib.Poet.X.386. hvis Herdis ikke vilde med det Gode, burde hun tvinges og bortføres med Magt. Hauch.V.284. Hvem der ikke vil med det Gode, han skal med det Onde. Mau.3178.    11.4) til gode ell. (især bibl.) til det gode (ænyd. til gode, sv. till godo, ty. zu gute; jf. bedst 5; i alm. spr. kun i særlige faste forb.) i udtr. for, hvad der er til ens fordel ell. gavn (jf. bet. 2.2). Hos dig skal han blive . . paa det Sted, som han udvælger sig til Gode. 5Mos.23.16. Herren skal give Overflod, dig til Gode, af dit Livs Frugt. smst.28.11. Min Gud! kom ihu, mig til det Gode, alt det, som jeg haver gjort for dette Folk. Neh.5.19. *Himlen og al Verdens Klode | Styrer du jo mig til Gode, | Alting veed du, store Gud. Clitau.PT.183.   komme ell. (relig.) tjene (en) til gode, blive (tjene) til ens fordel, gavn, nytte. alle Ting tiene dem til Gode (1907: samvirke til gode for dem), som elske Gud. Rom.8.28. (jf. JJLund.F.143). et Menneskes Overdaadighed kan komme et andet Menneske til gode. OeconT.II.21. Hvad jeg . . i min Barndom havde lært, kom mig her tilgode. Winth.NDigtn.213. Ludv. komme (en) til gode, (nu næppe br.) tilfalde en som retmæssig ejendom; tilkomme en som noget, man har til gode olgn. ved offentlig Auction (maa han) selge det udvurderede Gods . . bliver der til overs, da kommer det Skyldeneren til gode. DL. 1–24–32. Der kommer mig endnu ti Rdlr. tilgode. MO.    gøre (en) til gode (jf. sp. 1182³⁷), gøre vel imod; være venlig imod. Bedre er en mands ondskab, end en qvinde, som giør en til gode (1871: viser Venlighed). Sir.42.20 (Chr.VI). I have altid Fattige hos Eder, og naar I ville, kunne I giøre dem til gode (1907: gøre vel imod dem). Marc.14.7. (hun) vil (gerne) gjøre hele Verden tilgode. CBernh.NF.I.32. Blaum. Sib.15. gøre en til gode med noget, dvs.: kræse op for en. D&H. (iron.:) *Han agted at komme med Fiinden i Ord, | Og giøre ham vidre til Gode. Sort.HS.F1^v. nu næsten kun m. refl. hensobj.: pleje sig selv; beværte sig selv (godt); spise ell. drikke noget godt; leve højt. gjør dig selv tilgode, efter hvad du haver. Sir.14.11. Holb.Jep.IV.3. *Den Doktor . . aad | Og drak, og giorde sig til gode. Tode.I.325. Oehl.S.161. gøre sig til gode med ell. (nu l. br.) ved noget, 1. anvende til legemets forplejning; nyde; leve højt af; delikatere sig med. Imidlertid suer han (dvs.: en advokat) Dem ud, og giør sig tilgode med det, som vi skulde leve af. Skuesp.VI.5. Morderen . . sad og giorde sig tilgode ved Viin og Ostebrød. LSmith. DN.452. *Fiskene sig til Gode giør med Heltens Liig. Oehl.Aml.202. D&H. ogs. (nu næppe br.) om nydelse af andet end mad og drikke: (jeg) havde giort mig tilgode ved den skiønne Udsigt. Thiele.Breve.120. 2. †  gøre sig til af; prale af. imellem deres Kammerater . . gjør de sig tilgode med, at de har udført deres Skjelmstykke saa vel. PAHeib.Sk.II.11. † gøre sig til gode paa ens regning, gøre sig lystig paa ens bekostning; holde en for nar. VSO.   (sj.:) *tør vi vel formode, | Du legge vil et Ord tilgode (dvs.: lægge et godt ord ind) | For alle sex. Wess.71.   holde (en noget) til gode olgn. (jf. ty. einem etwas zu gute halten; sml. sv. hålla till godo, tage til takke) 1. (nu næppe br. i rigsspr.) forbeholde en noget (opbevare, varetage noget) som hans retmæssige ejendom (indtil han selv kan overtage det). hold mig de vare til gode til desember mâned. Moth.G204. hold mig en Plads tilgode ved Gildes-Bordet. Grundtv. Saxo.II.96. vi skal bestyre din Ejendom, mens du er borte, og holde dig den ærlig til Gode. sa.Snorre.III.170. 2. (især ; nu l. br.) bære over med, finde sig i, at en optræder paa en urigtig maade; ikke tage en en vis optræden ilde op; tilgive en noget. om hand mister forstand, da hold ham det til gode (1871: vær overbærende). Sir.3. 12(Chr.VI). denne Feyl bør med ald Billighed holdes dem til gode i Betragtning af saa mange andre herlige Dyder. Overs. af HolbLevned.49. Oehl.XV.100. Hun er nu et ungt Blod, som man maa holde saadanne Ønsker tilgode. Gylb.KV.75. man maa holde ham Lidt tilgode. Man kunde næppe vente Mere af en Bonde fra Thelemarken. Bergs.PP.134. Drachm.SB.124.      se til gode (ænyd. d. s., sv. se till godo; nu næppe br. i alm. talespr.) sørge for (med omsorg, pleje, føde osv.); tage sig af; gøre (en) til bedste (se bedst sp.74⁵⁹). Dersom Husbonden, eller Hustruen, bliver afsindig, da maa deris Egteskab derfor ikke adskillis, men den eene at see den anden til Gode, og hielpe hin anden. DL.3–16– 16–5. Holb.Jul.5sc. *Æd nu og drik og see din Bug tilgode. Bredahl.II.62. han passede Kongens Heste godt, men han glemte da ikke at se sin egen til gode. SvGrundtv.FÆ.II.5. (degnekonen) var paa Nippet til at se sin Næse til Gode med en Pris Tobak, da hun opdagede Drengen. Tilsk.1918.II.138. refl.: *Nu er det bleven til en yndig Sommer-Mode, | At uden Porten man skal see sig lidt til gode. Anti-Spectator.14. (jeg havde) det Forsæt at se mig til Gode i et af Kirsebærtræerne. ZakNiels.Fort.8.   have (noget) til gode (jf. sv. hava till godo, ty. zu gute haben) have krav paa ell. ret til (at faa) noget; dels m. h. t. pengeforhold (penge, som man har udlaant ell. leveret varer for, ell. varer, som man har betalt, men ikke modtaget, olgn.; jf. Tilgodehavende): en Skilling af hver Daler, som de da have til gode. Lavsartikler²⁵/₁1707.§25. du kommer til at tage for den anden Skilling med, du kand dog icke bringe den tilbage, uden du vil have et Glas Brendeviin til gode, naar du kommer igien; thi jeg har min Troe ingen eeneste Skilling. Holb.Jep. I.4. Men see! kommer der ikke den Viintapper-Svend, hvis Hosbond har tilgode (dvs.: har penge til gode) hos min Herre. Wiwet.D.4. Heib.Poet.VI.179. Ludv. dels m. h. t. hvad man har faaet løfte paa, har sikker udsigt til at faa, kan vente sig olgn.; især i talem. det er rart (ell. godt) at have noget til gode. Wadsk.150. Lieb.DQ.II.238. ogs. (spøg., iron.) m. h. t. fortjent straf olgn.: efter hans Tanker, havde (Harald) Noget tilgode, fordi han saa spottelig slog op med hans Daatter. Grundtv.Snorre.III.138.   † gøre noget (et beløb) til gode (jf. ovf. sp. 1180⁵⁸), faa krav paa ell. ret til; faa, erhverve som et tilgodehavende. MR.1792.506.   lægge sig (noget) til gode, (nu næppe br.) opspare; lægge sig til bedste (jf. bedst 5.2). Jeg har 3000 Rixdlr. paa Rente, som jeg har lagt mig til gode udi Herrens Tieniste. Holb.Stu.III.5. sa.Hh.I.247. gl. kasusform. (jf. Guttermand ).   1153,62 gut(t)en. jf. Brøndum-Nielsen.ST.186.    komp. -ere ( JPJac.1878.(Brandes.Br.II.313). Soya.S.I.75. – omskrevet mere god :    hans mere gode Egenskaber. JPJensen.Sjæll.Bondeliv.(1927).80). superl. -est   ( godeste Ven! Winth.Br.I.32(år 1823 )).    som adv. bruges ogs. (især ældre spr. ) vel , se II. vel sp.947,62ff.   1 mere ell. mindre fortrinlig ell. fuldkommen; “første klasses”. 1.1 alt godt fra havet, se Hav 1.1 S.   1.4 se godt ud. HCAnd.(se sp.1155,9 ). se ogs. se 12.2. iron. Det kunde se godt ud, hvis Lundegaard pludselig en dag flyttede hen paa et møbleret værelse. MKlitgaard.MS.155. være godt gående (: være god til at gå, have gode ben. Smeden.(1952).168 ) ell. kørende, ridende, se II. køre 8, II. ride 5.1.   1.7 han var god Kammerradt med alle .. Tigger-Drenge. Ew.(udg.1914).IV.164. en god sover, en god taber, se Sover 1, Taber. om dyr en god æggehøne, se Æggehøne. god (: m.h.t. parring) hane bliver aldrig fed, se Hane 1.   2 som fremkalder lystfølelse, behag, glæde olgn. 2.1 have en god klang, se I. Klang 2.2. det klinger godt i ens ører, se II. klinge 3.1.   1156,51 om madvarer Æblerne smager saa gode, – det hører man ganske almindeligt (hos børn). Hjortø.OS.49(jf. sp.1156,60 ).    i gadesælgeres råb. “Her er store, levende Aal! Aal er her! Aal og Godt!” Bergs.PP.273(jf. Sildegodt / Sild 1.2 ).    den er god med dig olgn., (dagl.) i afvisning af en andens udsagn, som udtr. for at man ikke tillægger dette nogen vægt, betvivler det. “Vi (: to unge betjente) springavancerer til Kommissærer en af Dagene.” – “ .. Den er god med Jer.” StephanVogelius.Det er Politiet.(1948).50. (to skoledrenge:) – Skrub så af med dig .. – Det er min plads. – Ja, det er godt med dig. Rifbjerg.Tak for turen.(1975).24.   1157,33 den bliver godere og godere *Den blir go're | og go're for hver Dag. VBarfoed.(NatTid.4/12 1926.5.sp.4).   2.2 ønske (en) god bedring, god fornøjelse, se Bedring 2, Fornøjelse 2 S og II.ønske 2.    ordspr. og talem. som det lader til er I af mit Slags Folk og saa er det Bedste ikke for godt (: at servere). Dodt.R.61. det skulle være så godt olgn. (efter refræn i vise af Sven Møller Kristensen i Kjeld Abells skuespil Melodien der blev væk). *Det sku vær' saa godt, og saa' det faktisk skidt. KAbell.M.14. Det kunde være så godt. (Beskatning af danske der rejser til Sverige). AvisKronikIndex.1954.316.    om tid. de gode gamle dage. *i de saakaldte gode gamle Dage. Kaalund.255. de fleste ældre mennesker .. holder af at fortælle om “de gode, gamle dage”. DetBedste.aug.1954.161.    nyttig; gavnlig. hvorfor skal jeg giftes, hvad skal det gjøre Godt for. TR.nr.43.3(jf. gøre sp.508,63ff.   2.5 om (godartet) sygdom. (l.br., læs: især ældre spr.). Han har faaet en god Knop i Panden. Langebek.Lex.K216a.   3 som udtr. for dygtighed, evne, skikkethed til noget. 3.1 som adv. skrive, tale godt for sig, se (ogs.) skrive 4.1, II. tale 6.4. forstå, gøre sine ting godt olgn., se I. Ting 2.3.   1160,33 godt som eksamenskarakter (jf. II. bene 2 ). Han havde faaet “godt” for sin Præstation. JacPaludan.F.51.   3.2 være god for. m. flg. subst. (nu næppe br., udgår). (skibet) var god for en Topydelse paa 13 Knob. TeknVidundere.(1933-36).I.17. jeg er altid god for tre minutter af den slags underholdning. LeifEChristensen.Drejebogen.(1970).72.   3.3 tjenlig til noget. Naar man vil vide, hvor snart Farven er god (osv.). 1773.(se II.Lap sp.400,44 ).   4 som udtr. for en vis grad, værdi ell. gyldighed. 4.1 han beslog (templet) med got (1871: fiint, 1931: ægte) guld. 2Krøn.3.8(Chr.VI).    god mønt, se Mønt 1.2.    for godt. ogs. brugt uden for sø. drog man hans Navn ind i Skandaler .. pakkede han sin Kuffert for godt. JacPaludan.TS.211. Bliv ved! (råbte tilhørerne under et foredrag) Inden jeg standsede for godt, var der gaaet mere end to Timer. KMich.VV.III.40.   4.2 noget godt skidt, se (ogs.) I. Skidt 3.1.   4.3 (fuldt) betalingsdygtig. en god veksel, se Veksel 2.3.    det kan | blive | godt. Feilb., læs: Feilb.I.89. det er | godt gjort, (efter viserefræn 1911, se VogelJørg.BO.98; dagl.) iron., som udtr. for at noget føles urimeligt, irriterende, uretfærdigt. JVJens.OmSproget.(1942).93. så begyndte vi at fortælle, at vi havde fået lektier for til næste dag, og at det var åndssvagt og godt gjort. Rifbjerg.KU.34. Hul på strømpen – godt gjort .. kbh.sk slagord, opstået ca. 1920. Vogel-Jørg.BO.5 401.   4.5 om person m.h.t. økonomisk evne en kautionists økonomiske forhold er blevet så stærkt forringet, at han ikke længere kan anses god for beløbet. Hage.7 II.25.    Hans nei er sâ got som en andens ja. Moth.N55. dette er mig saa godt som 50 Rixdaler, (fr.:) cela me vaut 50 écus. vAph.(1759).376.    så god som ny. ældre: det er sâ got som nŷt. Moth.N84.   4.6 i høj grad; knyttet til verbum. jf., iron. du har godt passet paa (: ikke passet ordentlig på) Kassen i Nat. Ing.LB.I.43.    så godt som, næsten. den mesterligste historiske Overveielse (er) kun det mesterligste Saagodtsom, næstendeels. Kierk.VII.13.   5 som social bestemmelse. 5.1 (rigets) gode mænd, kongens mænd; rigets adel. Grundtv.(se sp.1168,2 ). se ogs. I. Mand 10.1.   6 som etisk (moralsk) bestemmelse. 6.1 om persons sindstilstand, handlinger osv. naar den gode Vilje (1907: Redebonheden) er til Stede. 2Cor.8.12(1948). det gode siger man, og gør ej (osv.), se gøre 9.8. kundskabens træ på godt og ondt, se Kundskab 1.   6.2 (jur.). Naar der i dansk Retssprog tales om en “god Mand”, sigtes der derved til en Person, mod hvis Paalidelighed og Indsigt ingen gyldig Indvending kan rejses. Sal.2 IX.847.   6.3 være så god, imp. vær så god, (dial., vulg.) væsgo ( se ogs. ndf.).   1171,26 uden så (og at ) OrdbS.(brugt 1895ff. i Statsbanernes telegrafsprog ).   1171,30 uden flg. afhængigt verballed *han gav Julius paa Snuden, væssego'. vise 1905.OrdbL. Har Du Lyst til at gaa paa (: angribe mig) , saa væsgo. Thorsen.Afh.III.188(år 1913 ). Værsegod, må jeg betale for den Whisky jeg fik. StDrewsen.K.69. Ellers lød kun (: under spisningen) de sædvanlige værsgoer og takker. Soya.S.I.194.    i ssg. Værsgostue (dial., om finere skænkestue i kro ell. stue i privat hjem (hvor gæster blev budt ind): KulsvierB.105. AarbHolbæk.1934.169. OrdbS.(sjæll., fynsk )).   6.4 om omdømme, omtale olgn. have gode tanker om en, se I. Tanke 6.2. tro godt om en, se III. tro 3.3. synes godt om olgn., se synes 4.    snakke godt for olgn. Arnesen slæbte af med ham (: den drukne kammerat) .. Dybæk talte godt for ham. JVJens.D.203. Simonsen snakkede godt for Rokken (: en bil) og fik igen Farten presset op til det utrolige. Duelund.N.85.   1173,43 et godt ord finder et godt sted. (ænyd. d.s., se Vogel-Jørg.BO.152).    godt ord igen. jf. Nyt fra Sprognævnet.1998,1.1ff.   7 som subjektiv bestemmelse, om person som den talende nærer visse (venlige) følelser over for. 7.2 i tiltale, m. bet. af indvending, irettesættelse olgn. (jf. II. kær 2.1 ). Vi vil ikke høre mere .. du snakker for meget, dit helbred, gode. FrankJæger.Iners.(1950).73.   7.3 i spøg., iron. omtale. (jf. II. kær 2.1 ). undertiden sover den gode Homer, se sove 4.1. de gode, gamle ægyptere, se Ægypter 1.    tryksvagt i formen go(d), got(t)en olgn. (jf. KMøller.Nord.Artikelproblemer.(1945).30ff.).   7.4 Du er ogsaa et godt Fjols! Du har ingen Karakter! KMich.PG.187. et godt stakkel, se I. Stakkel 2.   8 let; nem. 8.1 det er ikke godt at vide. Hvorledes man skal forklare sig denne underlige Praksis, er ikke godt at vide. OFriis.Litt.179. 8.2 have godt for ell. ved, læs: se IV. have 9.5.   9 som udtr. for udstrækning, omfang, mængde. 9.1 (mange måtte) bide i Græsset .. og mange, som blev paa Benene, havde ogsaa faaet en god Aareladning. Grundtv.Snorre.II.9.    ved målsbestemmelse. 1177,19 som adv. lønudgifterne (lå) mellem godt 45% .. og små 70%. Hage.7 I.554.    godt med, ell . (mindre br.) for ell. (jf. sv. gott om ) om.    der var blevet godt for alting. AOlr.DH.I.300. bruden lægger sølvskilling i sko, så får hun godt om penge. Feilb.ca.1910.(Feilb.IV.64a,41). se ogs. bet. 9.2 ndf. og IV. om 7.2.   9.2 1177,60 give sig gode stunder, god tid, læs: give sig ell. få, have gode stunder (til noget), se Stund 3. der er god tid, give, have ell. tage sig god tid (til noget), komme i god tid, se Tid 9og 20.1. godt om tiden, (jf. bet 9.1 ovf.). naar der var rigtig godt om Tiden. Bækgaard.Kunstnerliv i Hornbæk.(1922).12. Præsten .. lod til at have godt om Tiden. GyrLemche.S.I.101.   10 som udtr. for ubestemthed, uvished, indrømmelse olgn. 10.2 som udtr. for tilladelse. Hader du mig, siger du? Du maa godt, ja, du maa. JPJac.II.230. Maa jeg godt komme Penge i Musikken, Papa? FWerfel.JO.(overs.1946).136. Engang imellem gik vi oppe på kirkegården, men det måtte vi ikke godt for (læreren). AarbSkive.1956.69.    m.h.t. mulighed: gerne (4). det kan godt være, se II. være 1.3.   1179,17 objektivt bestemt Vikingerne .. kunde ikke godt komme ham (: kong Olav) til Livs, thi han havde lagt sig inde mellem Skiærene. Grundtv.Snorre.II.5. Jeg har ikke godt Tid til at komme ud til Dem imorgen Aften, eller rettere: jeg kan ikke godt gaa hjemme fra, da jeg venter en Svensker. VVed.Br.63.    godt nok, (1924: især dial., senere i alm. talespr., især m. indrømmende bet.: rigtignok (2.2)). Der hang godt nok en sær Lugt i Salonen. JVJens.III.196. Feddersen var stadig hans Overordnede, men ellers var det godt nok en fast Stilling han fik. Branner.L.208. det var godt nok en Halvgaard med kun tre Længer. AlbDam.MB.23.   11.3 med det gode. tage (en ell. noget) med det gode, se II. tage 9.1.   11.4 til gode . gøre (en) til gode. Jeg og voris Hofmester .. giorde denne fremmede til os komne danske Giest een Aften tilgoede (: trakterede ham). Æreboe.116. m. obj. og hensobj. *Jeg glemmer ey, hvad nogen giør | Mig nogen tiid til gode. Sort.(SamlDanskeVers.1 VI.194). m. tings-obj. Blyertserne blive .. gjorte tilgode (: udsmeltet) med Cooks (: koks). PhysBibl.XVII.133.    se til gode. (jf. tilgodese ).    føre sig (noget) til gode, drage nytte af. (den omtalte religionshistorie må) roses for den skønsomhed, hvormed den har ført sig de nyere fagundersøgelser af æmnet til gode. AOlrE.NG.28.    skrive en noget til gode, se skrive 3.3.