Tønde, en. [ˈtønə] Høysg.Anh.23. flt. -r. (glda. tønne, tynne, tunne, æda. tynnæ, sv. tunna, no. tønne, sen. oldn. tunna; muligvis fra oeng. tunne (eng. ton, se u. I. Ton) ell. fra oldfris. tunne, mnt. tunne, tonne, jf. ty. tonne, holl. ton, fr. tonne (sml. Tonnage), mlat. tunna, vinfad; besl. m. Tunnel og muligvis m. I. Dunk; oprindelse omstridt) 1) en cylindrisk ell. mod den ene ende (se fx. Flødetønde; jf. Kar 1) ell. i alm. mod begge ender afsmalnende, med en flad bund ell. især to flade endestykker forsynet beholder, i alm. dannet af sammenføjede, ved (tønde)baand sammenholdte staver og beregnet til opbevaring, transport, bearbejdelse af et (delvis) flydende ell. af løse (smaa)dele bestaaende indhold (jf. ssgr. som Ajle-, Byge-, Kerne-, Krudt-, Mel-, Pak-, Salte-, Silde- (1), Svine- (1), Tjære- (1), Trantønde ofl.); ofte (som beholder til vand, øl osv.) forsynet med spuns- ell. taphul. 1.1) (jf. I. Fad 2) i al alm. *Gunnild . . midt i Gaarden fik den gode Doctor fat | (og) denne tappre Mand . . | Paa nogle Tønder falt, der Bulder gaf som Tromme. Holb. Paars.182. sa.11J.V.9. VSO. MO. Ludv. Kød- og Flæskeprovianten (blev efter 1730) medgivet Skibene i Tønder. Orlogsværft.37. styrte (smør i) en tønde, se u. II. styrte 1.1. om beholder til øl, vin olgn. (jf. Øltønde). Moth.T260. *Paa Gulvet sættes med Øl en Tønde. Oehl.Helge.(1814).20. *Du . . i din Kjelder sætte | Tønderne med Most. Winth. HF.324. Fra Vestindien hjemførte (købmanden) Fade med Sukker og Tønder med Rom. Pont.D.44. Nu var de endt i Tivolis Bodega, “ved Tønderne” (dvs.: vintønder brugt som serveringsborde), hvor man havde Overblik over den brede Folkestrøm. JacPaludan. UR.43. øllet smager af tønden, se u. Øl. om beholder til affald olgn. *naar nu Strømpen engang bliver vraget, | Kastet i Tønden (dvs.: skarnbøtten) til Sand og til Skaar. PMøll. (Brøndum-Nielsen.PM.54). spec. (jf. Latrin-, Potte-, Retiradetønde) om renovationstønde (til en ejendoms klosetter): “Tønder” . . fabrikeredes i ældre Tid altid af Træ; nu anvendes sædvanlig galvaniserede Jærntønder, der kunne lukkes med tætsluttende Laag. Sal.XIV.1039. Politivedtægt f.Kbh.1913.§102. Gersov.KL.69. 1.2) med mere spec. anv. d. s. s. Tobakstønde. SHeegaard.UT.393. om fastelavnstønde, i udtryk som støde (Jernskæg.D.67) ell. (jf. Tøndeslagning) nu alm. slaa katten af tønden (Cit.1739. (AarbFrborg.1909.105). se videre u. Kat 2.2, jf. Kat sp. 19556), slaa til tønden (PMøll. ES.III.328. Dragør.(1931).34) olgn.; uegl., m. h. t. Isted-løvens bortfjernelse fra Flensborg (1864): *I (dvs.: preusserne) red Fastelavn ad Kirkegaards-Port | og slog en Løve af Tønden – hvor stort! Ploug.NS.179. om (tom øl)tønde, hvorpaa en deltager i et fastelavnsoptog sidder, forestillende guden Bacchus; i udtr. Bacchus paa tønden (ogs. anv. med mere ubest. bet.). PJensen. Snesere.(1883).458. Skattegraveren.1886.I.225. om den tønde, som den græske filosof Diogenes fra Sinope (af den kyniske skole) if. antik tradition førte med sig som sit opholdsrum. Holb.Paars.258. Stub.122. Grønb.H.I. 257. løbe paa tønde(r), (l. br.) leg bestaaende i, at børn springer op paa liggende (tomme) tønder og staaende paa dem sætter dem i rullende bevægelse. Drachm.(Ude og Hjemme.1877/78.249. jf. smst.264). PChristians.CT.53. 1.3) i sammenligninger. nu sidder jeg her . . som en tom Tønde, og har hverken faaet Vaadt eller Tørt. Ing.EM.II. 81. (jf. bet. 3.4) om meget tyk(mavet) person: være saa tyk som en tønde olgn. Hand er sâ tŷk . . som en bræmer tønde. Moth.T244. S&B.II.517. (l. br.:) Han er saa tæt som en Tønde. (siges om den, der kan bevare en Hemmelighed). Mau.II.482. (jf. Tønde-røst, -stemme) i udtryk som lyde, tale som ud af en tønde olgn., om kraftig, dyb, hul stemme(klang). Før var det, som om han talte ud af en Tønde . . Men nu talte han saa sagte, saa mat. Blich.(1920). VII.31. Ing.PO.I.37. hans Stemme lød hult og fjærnt, som om han talte paa Bunden af en Tønde. Wied.Silh.214. JVJens.RF.161. jf. bet. 2: staa som sild i en tønde, se Sild 2.1. 1.4) i (andre) talem.: tomme tønder buldre ell. (sjældnere) rumle (Kierk.V.19) mest, (jf. tilsvarende talem. u. I. Lyd 2.1, II. skrummel 1, Vogn) som udtryk for, at de dumme, ubetydelige, tanketomme personer ofte raaber højest op, gør sig mest gældende. Moth.T260. De tomme Tønder, siger Ordsproget, have meest Klang; og alle Nationers Erfarenhed er eenig deri, at det ikke ere de største Siele, som giøre meest Bulder. JSneed.V.57. en Ridder slaaer høit og taler sagte . . men tomme Tønder buldre meest. Ing.VS.1I.(1826).42. PalM.IL.I.489. sml.: den slags tøndebuldrende vers, som ogsaa Kaj Munk havde saa nemt til, med ivrig paaberaabelse af gud, konge og fædreland. Bogens Verden.1947.167. jf. PRMøll. MadsHansen.(1881).14. 2) (jf. bet. 4) spec. om en tønde (1(1)) med (et vist) indhold (navnlig: af drikkevarer). 2.1) i al alm. (hamborgerne) vænte . . Skipperne til . . at betale af Pakker og Tønder, som de inden deres Skibs-Bord hafde. Slange.ChrIV.443. jf. Smag 1.1: “Du kan ogsaa sætte Smag paa den anden Tønde”, sagde hun og gav ham en ny Øsefuld (dvs.: øl). Elkjær.NT.17. slaa, stikke, tage ell. sætte (se II. sætte 8.2) hul paa en tønde, egl.: bore hul paa, sætte tap i den for at kunne (begynde at) bruge dens indhold; ogs. (jf. I. Hul 4.5): begynde at bruge (tage noget af) dens indhold; tage fat paa den. VSO. (nu næppe i rigsspr.) med videre, uegl. anv.: Men (dvs.: naar) der er kommen hul på tønden, rekker det vel til almuen med. Siges om en pige, der lader sig besove, og siden bruger handverket. Moth.T260. jf. slaa hul paa tønden, gøre barsel. Feilb. jf. I. Hul 4.4 (og tilsvarende anv. af udtr. tage tappen af tønden u. I. Tap 1): (svenskerne) motte nu for saavidt slaae Bunden ud af Tønden (dvs.: sige rent ud), at Hendes Majestæt Dronningen af Sverrige sligt (dvs.: kongens højhed over Øresund) hverken kunde eller vilde holde for got længere. Slange.ChrIV.1324. slaa spunset (ud) af en tønde, se Spuns 3. sprætte en tønde, se sprætte 3.1. (jf. bet. 4.1) som udtryk for (folkelig) kraftprøve: løfte en tønde og drikke af spunshullet (jf. indløfte slutn.). Feilb. AarbFrborg.1918.8. drik, mens I lyster; tønden har en søster; se Søster 4.1. 2.2) i forb. m. Tap, se spec. u. I. Tap 1. naar det fryser fra sønden ell. naar vinden er sønden, fryser tappen af tønden, se fryse 1.2, I. Sønden 1, II. sønden 1, I. Tap 1 slutn. tip tap tønde (osv.), se IV. snip 1. 2.3) m. præp. af, i udtryk for en tønde, der indeholder drikkevarer af en vis (god, ringe) art. alskens Drikke-Vahre udaf den bedste Tønde. Grundtv. Snorre.II.134. (dagl.) især overf., om ytring, beretning, underholdning olgn. af en vis art; dels (oftest nedsæt.) om noget af en før omtalt, velkendt, daarlig art, i forb. som (mere) af den ell. samme tønde, dels (især spøg.) om noget af en afvigende, ny (anden) art, i forb. som (noget) af en anden tønde (Blich.(1920).XXXI.117. PHans.KK.115). Mozart? . . lad os faae mere af den Tønde! Blich.(1920).XX.20. En Dag havde Anton læst høit for ham i Ariost . . “Det kan være nok af den Tønde!” – sagde den Gamle – “nu kan du tage fat paa Tasso og Dante.” Ing.L.II.140. Frøken Lene anmodede Fortælleren om at glæde Selskabet med Mere af samme Tønde. PalM.IL.II.344. Bogen (kommer) til at bestaae af to Partier, hvoraf den første skal hedde: “Ulykkelig Kjærlighed i Roeskilde” og den anden “Lykkelig Kjærlighed i Nøddebo” – saa faaer Publicum noget af begge Tønder. Scharling.N.270. “Vil Du ikke læse den (bog)?” – “Nej; jeg har sgu faaet tilstrækkelig af den Tønde.” Wied. Kna.107. (l. br.) om ting olgn.: *See, denne Luft er af en anden Tønde! | Udbrød (luftskipperen). PalM.Luftsk.53. det er dog mærkeligt, som det gaar Folk af den Tønde. KMunk.OS.49. jf.: “Giv mig en sund . . Roman, helst om en Proletardreng, der stiger tilvejrs. Der er stadig godt Salg i den Tønde,” (sagde) en Forlægger. JacPaludan.Markerne modnes.(1927).80. nu næppe br. (jf. I. Støvle 2.3 slutn.): Ja, du snakker af en god Tønde (dvs.: vaaser, vrøvler). KbhAftenp.1784. Nr.27.3.sp.1. 3) om hvad der (uden at bruges som beholder) i form minder om en tønde (1). (visse vaarfluelarver) føjer de enkelte Blade spiralformet sammen . . derved opstaar tykke, pølleformede Ruller eller Tønder, gennemborede af det Rør, hvori Dyrene sidder. WesenbL.Ins.144. spec. m. flg. (fagl.) anv.: 3.1) 
flydende tøndeformet sømærke (jf. ssgr. som Baake-, Fløjte-, Fyr- (2), Klokke-, Kugle-, Lys-, Mærke-, Pibe-, Spids-, Spir-, Stump-, Søtønde (1) ofl.). Jens Sør.II.17.92. SøkrigsA.(1752).§807. Tønder og Vaertegn til at vogte de Søefarende for . . Grunde og Skiær. Rahb.Tilsk.1797.632. SøLex.(1808). man var kommen klar af Tønden i Havneløbet. Drachm.VT.158. lægge Tønder ud til Afmærkning. Scheller.MarO. 3.2) tøndeformet udkigspost i et skibs takkelage. (hvalfangeren) stod klar ved Kanonen, en Mand i Tønden. Pol.23/41939.Sønd.2.sp.4. BMikkels.Jeg vil gøre alt for dig.(1945).30. 3.3) (zool.) tøndeformet dyr (tøndesnegl), se Hav-, Søtønde (2). 3.4) (jf. tyk som en tønde u. bet. 1.3; dagl.) menneske med tøndeformet krop; tyk person; tyksak. *Kroens smalle Daphne blev i det halve Aar | forvandlet til saa trivelig en Tønde. HSeedorf. H.116. *Løft din Dame som en Fjer, | Skønt hun nærmest er en Tønde. ChKjerulf.FE.60. Bl&T. 4) som (rum)maal; ofte skrevet forkortet Td. (Cit.1761.(Lyngby-Bogen.1935.210). Ugeskr.fRetsv.1946.A.1316), tidligere ogs.: T. (Weinwich.Stevns.2(1798).127), ell. i flt.: Tdr. (JensSør.II.23. LHøyer.G.40. JurFormularbog.1469). 4.1) (især foræld.) rummaal for (handels)vare (nu navnlig kartofler, korn (se ndf.), sild, æbler olgn.) af en vis (efter tid og sted samt varens art forskellig) størrelse (31/2, 41/2, 51/2 kubikfod olgn.), i alm. = 8 skæpper à 4 fjerdingkar osv. (se nærmere Harboe.MarO.105. Hage.51042. NordiskKultur.XXX.(1936).180.192.197f.201. 208ff. jf. Korn-, Kul- (2), Salt- (1), Smør-, Tjæretønde (2) ofl.). Her er Manden ude, Mutter, som skal have Penge for de 8 Tønder Kull, vi fick i gaar. Holb.Kandst. I.6. En Tønde af det nyelig hjemkomne Lammekjød. Høysg.S.32. *(ved efteraarstid) da styrter ned | Vel tusind Tønder Vand paa Mark og Skove. Kaalund.FD.82. 3 Tønder salt Oksekød. Scheller.MarO. En tønde æbler. De derovre.(1912).109. jf. IV. rulle 2.2: en Pris (for sild) af 11 Kr. minus 2 % (22 Øre) pr. rullende Tønde. Ugeskr.fRetsv.1915.A.621. hvor man lægger en tønde malt, behøver man ikke at lægge en skæppe rug, se Malt. (foræld.) d. s. s. Lasttønde. de store Fartøier paa 1000 til 1600 Tønder. Cit.1735. (Hübertz.Aarh.III.204). PEdvFriis.S.11. et Skib af 240 Tønder. FrSneed.I.484. især som kornmaal. en Tønde Bygg vil icke komme højere i Aar end til 5 Mark. Holb. Jep.I.8. det er knapt, at man vil give os en Rdlr. for Tønden paa Torvet. sa.Stu.I.6. PMøll.I.275 (se u. Himmelbyg). Tienden var fra gammel Tid bestemt at skulle ydes i Tønde og Skæppe (Natural - Ydelse) af Kornvarer. PhRDam.FI.60. Gravl.EP.179 (se u. I. Sæd 2). spec. (jf. Tøndetærsker og u. Tøndetal; især foræld.) i forb. tærske for, i ell. paa tønden, tærske paa akkord (med en vis løn, i penge ell. korn, pr. tønde af tærsket sæd). CReimer.NB.413. AarbVejle.1937. 238. Feilb.III.927. med overgang til bet. 4.2, dels i forb. m. Hartkorn (se u. Hartkorn 1), som udtryk for (jordejendom med) en vis skatteydelse, i naturalier (egl.: 1 tønde (hart)-korn) ell. penge, dels (nu ikke i rigsspr.) som udtryk for jordstykke, hvori der saas en tønde sæd; spec. i forb. m. I. Saad 3 (s. d.) ell. Sæd (Feilb.III.935) ell. Udsæd (s. d.). jf.: et nyt Stykke Ager paa nesten en Tøndens Sæd. Mall.SgH.532. 4.2) egl. (jf. bet. 4.1 slutn.) om jordstykke, hvori der saas en tønde korn (jf. Moth.T260. Feilb.; se videre u. Land 1.1); nu som fast arealmaal: 14000 kvadratalen; i forb. tønde land (flt. tønder land); ogs. (dial.) som ssg. i intk.: et Tøndeland, flt. d. s. (om man end udsaaede een eller fleere Fierdingkar Sæd mindre paa et Tøndeland. Agerdyrkningen efter de nyeste Erfaringer. (overs.1772).35. 24 Tønde-Land Bygjord. JPPrahl.AC.6. saaledes paa Bornholm og Lolland-Falster. jf. LollO. samt sv. tunn(e)land). KancSkr.24/111818. *Vi havde et Hus med et Par Tønder Land. ZakNiels.EM.3. en halv Tønde Engjord. Wied.MB.II.90. paa ti Tønder Vinland skal høstes en Bat. Es.5.10(1931). ti tønder sandjord. Gersov.KL.6. se videre u. Land 1.1. jf.: *Dovne sugede Jordens Marv . . | Tusind Tønder (dvs.: tønder land) til Taabers Tarv. Aakj.SV.I.263. han er ikke til at styre paa en tønde land olgn., se IV. styre 3.1. 4.3) en tønde guld, (ænyd. d. s.) ældre betegnelse for 100000 rigsdaler (200000 kr.); nu ogs. som ubestemt udtryk for en (overmaade) stor pengesum, stor rigdom (jf. Feilb.). hand er en Mand paa nogle Tønder Guld; og gaar dog ej anderledes Klæd, end en gemeen Skipper. Holb.11J.I.1. *Den, som beklager sin og selv sin Naboes Daler, | Udøser Tønder Guld, naar Staten kun betaler. Ew.(1914).II.214. Byens Kroesus, Kjøbmand og Agent Frandsen, Manden paa de tre Tønder, som han kaldtes. Ing.L.I.44. Da han døde, var han . . Ejer af halvanden Tønde Guld. JPJac.II.79. Mourier . . tjente sine Par Tønder Guld om Aaret. Bang.L.324. ForrO. 5) (muligvis med underforstaaet djævle, eder olgn.; jf. sv. för tunnor tusan (eder) olgn., ty. mehr als 20 tonnen voll teufel, viel tonnen mit sacramenten (dvs.: eder) olgn.; sj.) anv. som ed: Kongen: *“Saa har Du ramt?” – Tordenskiold: *“Ja, tag mig nitten Tønder, | Det har jeg, min Monarch!” Oehl.XV.27.1.1 spec. om renovationstønde + Hos mange pæne familier fandtes dog tækkelige privatrum med lakeret låg på tøndebrættet. DaglDanm19og20årh.II.301. 4.1 + jf. Vintønde tønde (dansk) ufagmæssigt vinudtryk, bruges til sild, kartofler etc. Vinordbog.(1951).84. + hvor meget skylder du? Han svarede: Hundrede Tønder (1907: Maal) Hvede. Luc.16.7(1948).
flydende tøndeformet sømærke (jf. ssgr. som Baake-, Fløjte-, Fyr- (2), Klokke-, Kugle-, Lys-, Mærke-, Pibe-, Spids-, Spir-, Stump-, Søtønde (1) ofl.). Jens Sør.II.17.92. SøkrigsA.(1752).§807. Tønder og Vaertegn til at vogte de Søefarende for . . Grunde og Skiær. Rahb.Tilsk.1797.632. SøLex.(1808). man var kommen klar af Tønden i Havneløbet. Drachm.VT.158. lægge Tønder ud til Afmærkning. Scheller.MarO. 3.2) tøndeformet udkigspost i et skibs takkelage. (hvalfangeren) stod klar ved Kanonen, en Mand i Tønden. Pol.23/41939.Sønd.2.sp.4. BMikkels.Jeg vil gøre alt for dig.(1945).30. 3.3) (zool.) tøndeformet dyr (tøndesnegl), se Hav-, Søtønde (2). 3.4) (jf. tyk som en tønde u. bet. 1.3; dagl.) menneske med tøndeformet krop; tyk person; tyksak. *Kroens smalle Daphne blev i det halve Aar | forvandlet til saa trivelig en Tønde. HSeedorf. H.116. *Løft din Dame som en Fjer, | Skønt hun nærmest er en Tønde. ChKjerulf.FE.60. Bl&T. 4) som (rum)maal; ofte skrevet forkortet Td. (Cit.1761.(Lyngby-Bogen.1935.210). Ugeskr.fRetsv.1946.A.1316), tidligere ogs.: T. (Weinwich.Stevns.2(1798).127), ell. i flt.: Tdr. (JensSør.II.23. LHøyer.G.40. JurFormularbog.1469). 4.1) (især foræld.) rummaal for (handels)vare (nu navnlig kartofler, korn (se ndf.), sild, æbler olgn.) af en vis (efter tid og sted samt varens art forskellig) størrelse (31/2, 41/2, 51/2 kubikfod olgn.), i alm. = 8 skæpper à 4 fjerdingkar osv. (se nærmere Harboe.MarO.105. Hage.51042. NordiskKultur.XXX.(1936).180.192.197f.201. 208ff. jf. Korn-, Kul- (2), Salt- (1), Smør-, Tjæretønde (2) ofl.). Her er Manden ude, Mutter, som skal have Penge for de 8 Tønder Kull, vi fick i gaar. Holb.Kandst. I.6. En Tønde af det nyelig hjemkomne Lammekjød. Høysg.S.32. *(ved efteraarstid) da styrter ned | Vel tusind Tønder Vand paa Mark og Skove. Kaalund.FD.82. 3 Tønder salt Oksekød. Scheller.MarO. En tønde æbler. De derovre.(1912).109. jf. IV. rulle 2.2: en Pris (for sild) af 11 Kr. minus 2 % (22 Øre) pr. rullende Tønde. Ugeskr.fRetsv.1915.A.621. hvor man lægger en tønde malt, behøver man ikke at lægge en skæppe rug, se Malt. (foræld.) d. s. s. Lasttønde. de store Fartøier paa 1000 til 1600 Tønder. Cit.1735. (Hübertz.Aarh.III.204). PEdvFriis.S.11. et Skib af 240 Tønder. FrSneed.I.484. især som kornmaal. en Tønde Bygg vil icke komme højere i Aar end til 5 Mark. Holb. Jep.I.8. det er knapt, at man vil give os en Rdlr. for Tønden paa Torvet. sa.Stu.I.6. PMøll.I.275 (se u. Himmelbyg). Tienden var fra gammel Tid bestemt at skulle ydes i Tønde og Skæppe (Natural - Ydelse) af Kornvarer. PhRDam.FI.60. Gravl.EP.179 (se u. I. Sæd 2). spec. (jf. Tøndetærsker og u. Tøndetal; især foræld.) i forb. tærske for, i ell. paa tønden, tærske paa akkord (med en vis løn, i penge ell. korn, pr. tønde af tærsket sæd). CReimer.NB.413. AarbVejle.1937. 238. Feilb.III.927. med overgang til bet. 4.2, dels i forb. m. Hartkorn (se u. Hartkorn 1), som udtryk for (jordejendom med) en vis skatteydelse, i naturalier (egl.: 1 tønde (hart)-korn) ell. penge, dels (nu ikke i rigsspr.) som udtryk for jordstykke, hvori der saas en tønde sæd; spec. i forb. m. I. Saad 3 (s. d.) ell. Sæd (Feilb.III.935) ell. Udsæd (s. d.). jf.: et nyt Stykke Ager paa nesten en Tøndens Sæd. Mall.SgH.532. 4.2) egl. (jf. bet. 4.1 slutn.) om jordstykke, hvori der saas en tønde korn (jf. Moth.T260. Feilb.; se videre u. Land 1.1); nu som fast arealmaal: 14000 kvadratalen; i forb. tønde land (flt. tønder land); ogs. (dial.) som ssg. i intk.: et Tøndeland, flt. d. s. (om man end udsaaede een eller fleere Fierdingkar Sæd mindre paa et Tøndeland. Agerdyrkningen efter de nyeste Erfaringer. (overs.1772).35. 24 Tønde-Land Bygjord. JPPrahl.AC.6. saaledes paa Bornholm og Lolland-Falster. jf. LollO. samt sv. tunn(e)land). KancSkr.24/111818. *Vi havde et Hus med et Par Tønder Land. ZakNiels.EM.3. en halv Tønde Engjord. Wied.MB.II.90. paa ti Tønder Vinland skal høstes en Bat. Es.5.10(1931). ti tønder sandjord. Gersov.KL.6. se videre u. Land 1.1. jf.: *Dovne sugede Jordens Marv . . | Tusind Tønder (dvs.: tønder land) til Taabers Tarv. Aakj.SV.I.263. han er ikke til at styre paa en tønde land olgn., se IV. styre 3.1. 4.3) en tønde guld, (ænyd. d. s.) ældre betegnelse for 100000 rigsdaler (200000 kr.); nu ogs. som ubestemt udtryk for en (overmaade) stor pengesum, stor rigdom (jf. Feilb.). hand er en Mand paa nogle Tønder Guld; og gaar dog ej anderledes Klæd, end en gemeen Skipper. Holb.11J.I.1. *Den, som beklager sin og selv sin Naboes Daler, | Udøser Tønder Guld, naar Staten kun betaler. Ew.(1914).II.214. Byens Kroesus, Kjøbmand og Agent Frandsen, Manden paa de tre Tønder, som han kaldtes. Ing.L.I.44. Da han døde, var han . . Ejer af halvanden Tønde Guld. JPJac.II.79. Mourier . . tjente sine Par Tønder Guld om Aaret. Bang.L.324. ForrO. 5) (muligvis med underforstaaet djævle, eder olgn.; jf. sv. för tunnor tusan (eder) olgn., ty. mehr als 20 tonnen voll teufel, viel tonnen mit sacramenten (dvs.: eder) olgn.; sj.) anv. som ed: Kongen: *“Saa har Du ramt?” – Tordenskiold: *“Ja, tag mig nitten Tønder, | Det har jeg, min Monarch!” Oehl.XV.27.1.1 spec. om renovationstønde + Hos mange pæne familier fandtes dog tækkelige privatrum med lakeret låg på tøndebrættet. DaglDanm19og20årh.II.301. 4.1 + jf. Vintønde tønde (dansk) ufagmæssigt vinudtryk, bruges til sild, kartofler etc. Vinordbog.(1951).84. + hvor meget skylder du? Han svarede: Hundrede Tønder (1907: Maal) Hvede. Luc.16.7(1948). 
