Makaroni, en. [magaˈrωni; dagl. ogs. magə-; især i bet. 2: -ˈro·ni] (ogs. skrevet Makkaroni. Hauch.MfU.116. m. ital. form: Maccheroni. EmilRasm.DL.336). flt. (i bet. 1) d. s. (Tode.V.228. Blich.(1920).XI.159. Hauch.MfU.116. VareL.²569) ell. (sj.) -er (Hauch.MfU.116. FrkJ.Kogeb.32. jf. Maccaroner. VareL.(1807).II.184). (gennem ty. makkaroni († macaron) fra ital. maccherone, flt. maccheroni (dial. macaroni); egl. sa. ord som Makron) 1) især koll., om (lange, tynde rør, bestaaende af en) dejg af hvedemel, anv. som fødemiddel (spec. i Italien). Jeg har ingen Tid, jeg skal koge Macaroni. Oehl.XVII.104. Italienerne kunde heller ikke spise deres Macaroni ifred. Det mægtige østerrigske Huus afbrød deres behagelige Siesta. Blich.(1920).XXVI. 165. FrkJ.Kogeb.70.   m. art. ell. attrib. ord i flt. han har spiist flere Macaroni end hans Mave kan taale. Tode.V.228. Blich. (1920).XI.159. han (lod) de lange Makkaronier glide ned i sit Svælg. Hauch.MfU. 116. VareL.⁴629. 2) (jf. makaronisk)   (kunstigt) blandingssprog (med tilsigtet komisk virkning), bestaaende af latinske og moderne (nysproglige) sprogformer (spec.: med latinske endelser). NMøll.N.259. (Grams) bedste Stil er det Macaroni af Dansk, Fransk og Latin, som han bruger i sine Breve. VilhAnd.Litt.II.113. i sa. bet.: Makaronisprog. NMøll.N.259. StSprO.Nr.135.5. jf. makaronisk: Makaronipoesien dyrkedes endel i Italien i 15de årh. NMøll.N. 259. flt. d.s. ell. (sj.) -er ell. -s (Macaronis. Blich.(udg.1920).XIX.105(år 1834 )).