II. Sekt, en. [sægd] (tidligere alm. Sek, Sæk. Holb.Ep.II.61. Æreboe.103.117. Anti-Spectator.14. Baud.KK.37. jf. Funke.(1801). II.584 samt u. Kanariesekt. – † m. sp.-ital. form Seco. JJuel.325). (ænyd. sec(t) og sæk (Kalk.IV.264); fra ty. sekt og ænht. sec(k), holl. sek (jf. eng. sack), af fr. (vin) sec, egl. “tør (vin)”, sp. (vino) seco, ital. (vino) secco, af lat. siccus, tør; især ⚚) betegnelse for forsk. meget søde vine; især: vin, tilberedt af druer, der er blevet soltørrede (enten hængende paa planterne ell. (jf. Halmvin) efter afplukningen). Holb.Ep.II.61. *Tokaier og Muskateller og Sekt! Drachm.M.229. Vare L.⁴758.   undertiden (jf. ty. sekt) som betegnelse for mousserende vine, navnlig for tyske hvide vine. Sal.²IV.760. BerlKonv.XIX.206.   (nu næppe br.) blandingsdrik af rødvin, (let varmt) vand og sukker. CollO.

II. Sæk, en. [sæg] (nu sj. (jf. u. Hængesæk) Sæg. SvGrundtv. Blaum.StS.59; maaske svarende til en ældre udtale m. lang vokal (og stød), jf. best. f. Sæken. JHLars.HA.I. 17). (ænyd. i ssg. hængesæk (s. d.); muligvis sammenfald af to forsk. ord, der foreligger i: 1. no. dial. sæk, fordybning i jorden, maaske besl. (ell. identisk) m. Sænk (jf. u. Hængesæk). 2. sv. dial. sägg, sumpet jordsmon (se ActaJutl.IX,1.346), vist besl. m. skaansk sögg, vaad, fugtig, isl. saggur, söggur, d. s., saggi, söggur, væde, fugtighed, shetl. sogg, sagg, tæt støvregn; i rigsspr. nu vist kun i ssg. Hængesæk (jf. ogs. Mosesæk)) fugtig, sumpet (oftest græsklædt) stykke eng ell. (især) mose, som hviler paa stærkt vandholdig bund og derfor fjedrer, giver efter ell. brister, naar det betrædes; gunge; hængedynd. *Der var ej Ande-Mad, som Vandet paa sig giør, | Ej Padde-Leg, ej Sæk, men lutter Sukker-Rør. Helt.Poet.21. OeconJourn. 1757.337 (se u. Jordgrøde). JHLars.HA.I. 16f. UfF. som (del af) stednavn: Stedn.V. 192.VI.355.

I. Sæk, en. [sæg] flt. -ke ell. (nu ikke i rigsspr.) -ker (Holb.Intr.I.204. LTid.1728. 261.297. JPJac.(1924).I.43 (arkais.). Feilb. jf. OrdbS.). (æda. sæc (AM.), oldn. sekkr, sideform til eng. sack (oeng. sacc og (i bet. 2.1) sæcc), ty. sack (jf. Sak), got. sakkus (i bet. 2.1); laant fra lat. saccus, gr. sákkos, der igen er laant fra semitiske spr.   sml. I. Bælg (2)) 1) større (langagtig) beholder af blødt (groft) materiale, fx. læder, papir ell. (nu oftest) jute, foroven dannende en aabning, som kan lukkes ved sammensnøring, -snoning af den øverste del (jf. Sækkemund), og i alm. beregnet til transport og opbevaring af tørre varer (jf. dog Læder-, Skind-, Vand-, Vinsæk); ogs. om en saadan beholder med indhold ell. spec. om selve indholdet.    1.1) i al alm. Joseph befalede, at man skulde fylde deres Poser (1931: Sække) med Korn, og give dem deres Penge igjen, hver i sin Sæk. 1Mos.42.25. 6 sække (dvs.: kartofler) fortærede vi . . selv. FarumEr.99. (han) tager Sækken paa Ryggen. Oehl.V.126. Grøden vilde slet ikke smage ham, og saa traadte han paa sin Pose, og den tørre Hud i Sækken knirkede ganske høit. HCAnd.(1919).I.23. Trækullene (laa) i store flettede Sække. JHelms. G.6. en Kludepiller med en Sæk. CHans.BK. 30 (jf. Kludesæk). (luftakrobaten) hvirvlende gennem Luften med tilbundne Øjne og med en Sæk over Hovedet. Pol.⁶/₆1941.1.sp.5.   om sæk, hvori et levende væsen, der skal druknes, indesluttes; spec. (jf. I. sække 1.2; foræld.) m. h. t. den tidligere anv. straf at anbringe visse misdædere (spec.: horkvinder ell. (i oldtidens Rom) fadermordere) i en sæk og drukne dem; ofte i forb. som putte (Baden.JurO. HCAnd.(1919).I.33. Kierk.VI.88), stikke (Holb.Bars.(1731).IV.5.6. jf. sa.DH.I.569. II.461), stoppe (DL.6–13–25) i en sæk. de i Forordningen (af 1574) fastsatte Straffe (for skøger) – Kagen, Øreafskæring og til Slut Død ved Drukning i en Sæk. HMatthiess. DK.94. Bagefter kommer (han) Dyret i en Sæk og drukner det. SorøAmtstid.¹¹/₅1944.6. sp.6.   m. henblik paa det forhold, at vindenes gud (Æolus) mentes at kunne indespærre vindene i en sæk. *fremmende venlig min (dvs.: Odysseus') Reise | Gav han (dvs.: Æolus) en Sæk mig af Hud . . | Hvori de susende Vinde han tvang, og spærred dem Udfart. Wilst.Od.X.v.19 (jf.: (i) Fredensborg (skal jeg) tilbringe Ferien. Maatte kun Himmelens Sluser og Boreas Sæk imidlertid lukke sig (dvs.: maatte vi undgaa regn og blæst)! Cit.1840. (Hjort.KritLit.III.199)).   m. angivelse af indholdet; dels v. hj. af direkte tilknyttet subst.: en stor Sæk Kul. Schousbølle.Saxo.169. At holde Dem under Armen er det Samme som at slæbe paa en Sæk Meel. Heib.Poet. II.370. 1 Sæk Kaffe. Hage.⁵1051. Abraham (tog) Brød og en Sæk (1871: Flaske) Vand. 1Mos.21.14(1931); dels i forb. m. med: *Paa Skulderen han lagde | Med Guld og Sølv en Sæk. Oehl.XXX.125. 1 Sæk . . m. Generatorbrænde. Pol.¹⁷/₁1944.14.sp.6; dels i forb. m. adj. som fuld (jf. Sækfuld), fyldt: husfolk, børn og andre . . løber iblant kornet, som står på marken, og bortfører hele poeser og secke fulde. Cit.1723.(Vider.III.207). 4 sække fulde (kartofler). FarumEr.99. *Paa Ryggen har han | En dygtig Sæk, propfuld af Kobberpenge. Oehl.V.135. et Læs af Sække, propfyldte med Klude. GyrLemche.S.III.26. uegl.: endeel af de Spanske Skribentere har begynt at sammen-væfve en Historie fra Syndflodens Tider, og gifvet os heele Secker fulde af Konger. Holb.Intr.I.204. jeg har lavet mig paa en heel Sæk fuld af Snak at holde ham . . op med. sa.Jul.2sc.    1.2) i sammenligninger. (en) troldkælling . . med brysterne kastet bag over nakken som to sække. AOlrE.NG.447. m. tanke paa en fyldt sæks massive tyngde, mangel paa elasticitet: *ned imod Bænkens Planke | han faldt saa tungt som en Sæk. Schand.SD.56. A. væltede som en sæk. Linnemann.LN.127.   (jf. bet. 3.2; dagl.) i forb. som tøjet, frakken osv. hænger (sidder. VSO.VI.201) (om (kring), paa ham) som en sæk, dvs.: er for stort, sidder, passer daarligt. Winth.VIII.80. Schand.TF.II.17. Korch.NielsDros.(1924).196. se ogs. u. Gærdestav og I. Staver 1. – om kraftesløs, slap person: falde sammen (KnudAnd.AR.104), hænge (Winth.HF.162. Elkjær.MH.72), synke sammen som en (død. Elkjær.RK. 183. slatten. sa.MH.72. vaad. ORung.PS. 118) sæk.   (jf. bet. 3.1 samt no. dial. sekkmyrk, sekkende myrk, bælgmørk) i udtr. for bælgmørke (som i en lukket sæk). Taagen . . kan lukke sig som en Sæk omkring Skibet. Pol.²²/₇1942.9.sp.1. *Der er saa sort som i en Sæk, | naar vi om Morgnen trasker væk | den kolde Vej til Pligten. MLorentzen. (Blækspr.1943.27).   jf. bet. 3.6: Søndre Grunden skyder ud fra Stauen (Stavn) og er dertil landfast, gaar som en Sæk ind til begge Sider af den. JensSør.II.94. da (de kejserlige) meente at hafve ham saasom i en Sæk indsluttet, var hand gaaen ofver Oder-Strømmen. Slange.ChrIV.889.   tale som i en sæk, (l. br.) tale for døve øren. VCavling.LFeilberg.(1915).19.    1.3) i andre faste forb. (se ogs. bet. 1.4).   fylde en sæk (med noget), stoppe en sæk (fuld), binde, lukke, snøre en sæk til olgn.    (tilsvarende udtr. i ty., eng., (gl)holl.; jarg., især haandv., ) i forb. som faa, give, tage sækken, (pludselig) faa sin afsked, resp. opgive sit tjenesteforhold, “rejse”, rømme (egl. m. tanke paa ranselen ell. køjesækken). OrdbS.   faa sin sæk malet, (nu ikke i rigsspr.) faa straf, revselse, haarde ord olgn. PSyv.I.416. Moth.¹S68. jeg maae altsaa vel vente, da jeg kjender hvor letfængt han (dvs.: en modstander i en polemik) er, at faae min Sæk malet, om et Udtryk tillades, som jeg troer ham bedst forstaaeligt. PolPhysMag.VIII. 596.   ryste sækken, (nu næppe br.) tvinge en til bekendelse; gaa en haardt paa klingen. VSO.   slaa paa sækken og mene æslet. Vogel-Jørg.BO.386. Brøndum-Nielsen.Da.Ordsprog.(1942).263. jf.: alle Forstandige er af den Meening, at Sækken ikke bør undgielde Asenets Feil. Biehl.DQ.IV.305.   i betegnelser for lege, se Krist.BRL.628. HjLegeb.73. SprKult.II.61.   efter præp. af: slippe katten af (ell. ud af) sækken, (efter eng. let the cat out of the bag) røbe en hemmelighed. Pol.³⁰/₁₁1940.13.sp.1. jf. Vogel-Jørg.BO.516.   efter præp. for: binde (til) for en sæk, spec.: binde for (en) fuld sæk, (nu sj.) have faaet nok; ikke ønske mere; spec.: ikke vise taalmodighed ell. overbærenhed længere. Moth.S104. Molb. Ordspr.356. Grundtv.Da.Ordsprog.²(1875).nr. 282. løse (op) for en sæk, løse det baand, hvormed sækkens aabning er snøret sammen. Wilst.Od.X.v.47. et Par Postbude . . løser forsigtigt op for Sække, som de kikker ned i. Thuborg.MadsSivkjær.(1940).84. billedl.: (aabenhjertigt) fremføre, hvad man har paa hjerte, higer efter at faa sagt. (at) hykle for (folk), og rose dem, at de skal løse reent for Sækken, og komme frem med all deres Daarlighed. Mossin.Term.754. Veed Du hvad, Karen, jeg faaer engang løse op for en fuld Sæk, som de siger . . skal jeg sige min Sandhed, saa er jeg intet tilfreds med Dig. Lodde.(Skuesp.IV.284).   efter præp. i (se ogs. u. Gris 1.1, II. Gæk 1.4, Kat 2.2, Latter 1.1, I. Pibe 1.4, I. Pose 1.2, II. Sand 1.3). bringe (Holb.Hh.I.152), faa (sa.DH. III.678), have, tage (sa.Heltind.I.124) i sækken, (nu sj.) (ved list) faa (have, skaffe) i sin magt. *(fogden) sig stilte an at være meget kiæck, | Og allerede Paars at have i sin Sæck. sa.Paars.99. de Kejserlige tænkte at have heele Dannemark i Sækken. sa.DH.II.727. At stikke ell. putte En i Sækken (behandle ham efter Behag; overvælde ham). Bresemann.Da.Ordsprog.(1843).280. i forb. som fylde godt ell. lidt i sækken: Kornet fylder i Aar mere i Laden end i Sækken dvs.: har mere Straa end Kierne. VSO. D&H. billedl.: Langebek. Breve.160 (se u. skryde 2 slutn.). (dagl.) i udtr. for, at flere (uensartede) ting ell. forhold (overfladisk ell. med urette) behandles ens, bedømmes under eet, slaas i hartkorn; i forb. som slaa i een sæk, slaa i sæk med (noget). hvorfor skulde (sømændene) slaas i Sæk med Landjordens Arbejdere? JernbaneT.¹⁵/₅1934.8.sp.3. Man holder af at slaa alle Kapitalister i én Sæk. ChrReventlow. Af enEneboersBetragtninger.(1938).154. Priskontrolraadet har nu slaaet det hele (dvs.: forsk. slags oksekød) i én Sæk til en ensartet Pris. Pol.²⁷/₄1941.1.sp.6. det har været i sæk, før det kom i pose (dvs.: børn gentager de voksnes tale). Krist.Ordspr.nr.9040. Feilb. Brøndum-Nielsen.Da.Ordsprog.(1942). 240. OrdbS.(sjæll.). i en gl. juleleg: et barn i min sæk olgn. Cit.1708.(SprKult.II.22). JRPaulli.JM.10 (jf. smst.28). *Næstefter saa leeges: et Barn i min Pose, | Og før der kan raabes: et Barn i min Sæk, | Da . . gaar Mødommen vek. Tychon.Vers.203 (jf. SprKult.II.59f. samt KomGrønneg.IV.440f.).   efter præp. med, se I. Pak 1.1.    1.4) ordspr. (kun de mere alm. er medtaget; se ogs. ordspr. u. I. Herre 2.1, II. kæk 1 slutn., I. Mølle 1.2, I. Ost 2.2, Pung 1.2 slutn.). naar man ryster sækken, da ser (faar. Moth.S106) man, hvad der er i (den) olgn. Mau.7486 (jf. smst.937.2126). JLGottlieb.Fraseologi.² (1882).324.   efter præp. i: to store (dial. stive. Krist.Ordspr.323. Feilb.III.572) kan ikke rummes (være. Heib.Poet.VI.262) i een sæk, to indflydelsesrige personer ell. magter inden for samme omraade kan sjældent enes. Wess.31 (se rømme 3). HFEw. VT.I.439. Mau.9648. UfF. (nu l. br.:) naar man er i sækken, skal man ud af munden eller af bunden, i nødsfald maa man hjælpe sig, som man kan bedst. Mau.7484. VSO. HFEw.VT.I.218. i (nu sj.) udtr. for, at ord alene ikke gør det, at tomme løfter er værdiløse: (gode, mange, store, søde) ord fylder kun lidt i sæk(ke) (ell. fylder ej (ell. ingen) sæk(ke)) (men røber snarere mangen gæk). Mau.7256. Moth.O47.S105.840. VSO.IV.O213.VI.26. der gaar mange ord i en lang sæk. Mau.7252. PalM.IL.II.712. 2) (jf. Haarsæk 1; bibl.) egl.: groft stof, hvoraf sække laves; det mørke stof af gede- ell. kamelhaar, der af jøderne brugtes til sørgeklæder, bodsdragt; sørgeklæder osv. af saadant stof; ofte i forb. (klæde sig i) sæk og aske, se I. Aske 1. (Jakob) lagde (1931: bandt) Sæk om sine Lænder, og sørgede over sin Søn lang Tid. 1Mos.37.34. Israels Børn (forsamledes) med Faste og med Sæk (1931: i Sørgedragt) og med Jord paa sig. Neh.9.1. (de) overstrøede deres Hoveder med Aske og udbredte deres Sæk for Herrens Ansigt, og de lagde Sæk om Alteret. Jud.4.8. alle hans (dvs.: en græsk oprørers) Tilhængere maatte gaa for i Veyen med afragede Skæg, bare Føder og førdte i Sæker. Holb.Intr.I. 220. i sammenligning: Jeg klæder himmelen med sorthed; og giør dens tække, som en sæk (1871: Sørgedragt). Es.50.3 (Chr.VI). En qvindes ondskab forvender hendes aasyn, og formørker hendes ansigt, som en sæk (1871: Sørgedragt). Sir.25.18 (Chr.VI). 3) billedl. ell. overf. anv. af bet. 1, om ting ell. forhold (jf. ogs. Maddike-, Ormesæk).    3.1) i al alm., om hvad der ligner ell. sammenlignes med en sæk. En sidste Las Sejl hang byldtet i en Sæk om Storemærsraa. ORung.VS.5. “Sylte i Sæk”, (dvs.: sylte) presset i et linned Stykke med Mursten paa. Berl Tid.²/₁1944.Sønd.15.sp.3. om mørke, der omgiver ell. opsluger noget (jf. u. bet. 1.2): *I sorteste Sæk (dvs.: ved vintersolhverv) | vender Solen. JVJens.C.78. Haglbygen lukkede en Sæk af Mørke om Skibet. EBertels.MH.66.    3.2) (jf. u. Sække- i ssgr.; især dagl.) om løstsiddende, (for) vidt klædningsstykke. Paletot . . nymodens Klædningsstykke for Mandfolk, “Sæk”. Meyer.⁵601. den kjole er da en værre sæk! ┆ jf.: Haardnakket at beholde Sækken (dvs.: klæderne, “kludene”) paa har skaffet mangen Kvinde en Mand. JVJens.RF.79.    3.3) poselignende del af forsk. redskaber (jf. u. Skindsæk 1).   (fisk.) den sækformede (tætmaskede) del bagtil i et trawl ell. vod, hvori fiskene samles; hov (II.2.3); kalv (I.4). Cit.1700.(AarbFrborg.1913.14). Drechsel.Saltvfisk.11.17.51f. UfF.   ♫ del af sækkepibe, hvori luften opsamles. Moth.S107. MO. (u. Sækkepibe). Musikkat.20.   (jf. Sækvægt; smed.) det nederste rum i en smedebælg. UfF. (jy.).    om klyssæk. VSO.   (fagl.) om lille gummibeholder til blækket i en fyldepen; jf.: Inden i Beholderen (dvs.: fyldepennens) anbragte man en saakaldt “Gummisæk”, som kunde trykkes sammen ved Hjælp af en Klemmemekanisme. Togeby. SmaaOpfindelser.(1939).77.   (især ⚔) udvidelse af et skydevaabens løb, fx. foraarsaget ved, at mundingen har været (delvis) tilstoppet. MilTidsskr.1905.82. Bl&T.   (kog.) fordybning i kedel, kogekar, der gaar ned i et komfurs kogehul. SorøAmtstid.⁸/₃1945.7.sp.2.    3.4) (især zool. ell. med.) om forsk. organer i ell. bestanddele af et menneskes ell. dyrs legeme. Kroen er . . egentlig kun en stor Sæk, liggende i Forlængelse af den øvrige Tarmkanal. Bergs.MS.²I.111. om yver: *Tøm nu mellem Kløverblomster Koens spændte Mælkesæk! Holstein.MM.74. om en bis honningblære: *jeg (dvs.: Amor) (nød) den smeltende Honning, naar tidt jeg fanged i Haven | Mangen surrende Bi, røvende Sækken fra den. Heib.Poet. VIII.22. jf. Honningsæk. Morley.Bifolket. (overs.1911).24. om hylster, gemme for æg, larver, pupper: Sækedderkop . . har om Foraaret en hvid Sæk, hvori den bærer sine Æg. VSO. (u. Sækedderkop). DanmFauna. XXI.34. *Der hang paa et Straa en tør gul Sæk, | og pludselig fik denne Sæk en Læk – | og saa var en Sommerfugl født og væk. Holstein.SB.9. spec. om poselignende ud- ell. indkrængning, hudfold, omgivende hinde, (beklædning af) hulrum i legemet: en Absces (kan), naar dens Sæk tilintetgjøres, give Anledning til Infiltration af Pus i de omkringliggende Dele. ThBricka.AP.3. Den Sæk, der omgiver Fosteret og Fostervandet, bestaar af 3 Lag. LeopMeyer.S.10. Hannen (hos klapmydsen) er kendetegnet ved den ejendommelige Sæk, som den har paa Næsen, og som den kan puste op. Lieberkind.DV.XI. 383. ofte i ssgr., se fx. Blæk-, Brok-, Gift-, Haar- (2), Mave-, Slim-, Strubesæk.    3.5) (bot.) poselignende dannelse, parti hos planter, bl. a. om sporesæk hos sæksvampe (HavebrL.⁴II.882) og om støvsæk (Drejer. BotTerm.91). jf. ogs. Kimsæk (1).    3.6) (især fagl.) om poselignende indbugtning i skyttekæde (VigMøll.HJ.163), militær front olgn. ell. (især) om sted, lokalitet, der ved sin form minder om en sæk; om vig, der skærer sig ind i landet, fordybning i havbunden olgn.: en Sæk el. Bugt ind i Sandkanten. JensSør.II.70. i best. f. som stednavn: smst.I.199 (jf. KayLarsen&LEGrandjean.SøkortetsStednavne.(1944).21.33). en lille Bugt ind mod Saltø kaldes . . Sækken. PEJensen. Gavnø.(1902).14.   om (paa siderne afgrænset, langagtigt) sted (i terrænet), der er saaledes beskaffent, at udgangen derfra kun kan ske ad een vej (og som derfor let kan spærres); især i udtr. for at indeslutte en modstander et saadant sted. de Svenske sluppe . . ud af Sækken (dvs.: Kiels havn), som Peder Galt var forordnet at holde tilbunden. Slange. ChrIV.1245. da Hertug Kasimir havde spærret denne Havarm i Nord og hans Broder Bugislav i Syd, syntes de Danske fangne i en Sæk. JohsSteenstr.(UnivProgr.1900.II. 115). paa begge Sider stod Modstanderne i tætte Fylker. Den Sæk bød de ham nu at gaa ind i, om han vilde frem til Tingstedet. Kyrre.(IslSagaer.III.211). om gryde (I.2.2), kedel (I.2.5) i (ræve)grav: i dette Tilfælde bliver Ræven (i graven) ofte mødt og forhindret i at komme ud; og gaaer han ind i Sækken, kan kun een Hund . . ligge for. Blich.(1920).XVI.90. i best. f. som gadenavn (jf. Sækkegade): HMatthiess.Gader.59. jf.: alle Forsøg herpaa fører i en Sæk (alm.: blindgade). LJac.Svenskevældets Fald.(1929). 121.    3.7) (nu især dial.) i forsk. udtr. for vejrforhold, i vejrregler olgn.   (jf. ænyd. se(c)k i lign. anv.) om den af- ell. tiltagende maanes konvekse side; i vejrspaadomme som fx.: Hvis Nyaarsny ligger meget “paa Sækken”, d. v. s. med Rundingen nedad, saa ansees det som Tegn paa et vaadt Aar. JKamp.Da.Folketro.(udg.1943).32. Når månen hænger med sin sæk, trækker den vandet af vor bæk. Krist.JyA.Till.1.Afd.49. Brøndum-Nielsen.Da.Ordsprog.(1942).327.   om (mørk) sky(banke) i horisonten, hvori solen tilsyneladende forsvinder ved sin nedgang; i forb. solen gaar ned i en sæk. VSO. AndNx.DM.I.102. Han saa Solen gaa ned i et graat Skylag, i en Sæk. Olesen Løkk.KB.36. vejrrim: naar solen gaar ned i en sæk, staar den op i en bæk olgn., solens nedgang i et skylag varsler regn den følgende morgen. Moth.S105. JKamp.Da.Folketro.(udg. 1943).32. UfF. sjældnere: naar solen gaar ned i en bæk ell. bænk (jf. Bænk 6), staar den op i en sæk ell. sænk. Feilb.III.454. jf.: Han gik (ud) for at se, hvad Vejr Dagen vilde bringe . . Solen (sad) og lurede inde i en rødulden Skysæk . . Naa, ja! . . Op i en Sæk og ned i en Bæk. Ja, hvorfor ikke. ErlKrist.St.86.    3.8) (l. br.) om hvad der rummer meget forskelligt; samling, indbegreb af forskelligt. Det gjør mig ondt, at Pal. Müller ikke vil med i Sækken (dvs.: repræsenteres i en antologi). Rich.(Brandes.Br.I.272). Man taler om at komme en Kat, en Hund og et Pindsvin i samme Sæk. En saadan Sæk fuld af Uforligelighed har jeg været. AndNx.LK.8.    3.9) (sport.-jarg.) om eftertrykkeligt nederlag i fodbold olgn. (der “slæbes hjem” af det tabende hold); ofte i forb. faa en sæk (UfF.). B.T.³⁰/₁₀1931.11. sp.1. En “Sæk” til B. 1908. B. 1909 vandt med 5–1. Pol.³⁰/₅1938.8.sp.5. 4) (jf. Sak 2) billedl. ell. overf. anv. af bet. 1, om levende væsen.    4.1) (sj.) i al alm., fx. om dyr, hvis skind er for stort p. gr. af kroppens magerhed: Det (dvs.: en udhungret ulv) var en mager Sæk. KnudAnd.HH.116.    4.2) (ænyd. d. s.; efter ældre ty. sack, mht. sac i sa. bet.) † skøge; hore (jf. Skandsæk). Moth.S104. Cit.beg.18.aarh.(Thott8°469.251).   ogs. som nedsæt. betegnelse for sladderagtig, ondskabsfuld kvinde. Moth.S104. jf. Skvaldersæk.    4.3) (jarg., vulg.) grim ell. kedelig udseende ung pige; ogs. i al alm. som skældsord til (ung) kvinde. Godt Skyts betyder søde Piger med sex-appeal, hvorimod Piger uden denne Egenskab betegnes som Sække. CH Clemmensen.MitKøbenhavn.(1939).231. Berl Tid.²⁵/₁₀1942.M.20.sp.2. dumme sæk! ┆1.3 få, give, tage sækken. Klokken 5.18/10 1929.8.   

III. Sæk, en. [sæg] (jf. ænyd. sækkebroder, svirebroder; fra ty. zeche, rækkefølge, selskab, drikkelag; jf. III. sække; foræld.) sviregilde, drikkelag, ell. hvad der drikkes, fortæres ved et saadant. *Hver vilde Sækken heel betale. ChrBorup.PM.148.   spec. i udtr. for, at hvad der blev nydt, betaltes af alle deltagerne i fællesskab, med ligelig fordeling; i forb. som drikke paa sæk, se CNyrop.Haandv.226. jf. smst.79.

IV. Sæk, en. se II. Sekt.

Sæk-, i ssgr. af I. Sæk 1 og (især) 3 (og I. sække); om vekslen ml. Sæk- og Sække- se u. Sække-.

I. sække, v. [ˈsægə] -ede. vbs. (l. br.) -ning (vAph.(1764). VSO.). (glda. d. s. (i bet. 1.2), sv. säcka, isl. sekkja, oldn. sekka, eng. sack, ty. sacken, säcken, holl. zakken, mlat. saccare, putte i en sæk, lat. saccare, filtrere (gennem en pose, sæk); afl. af I. Sæk; især fagl. ell. dial.) 1) komme i en sæk ell. sække.    1.1) (jf. omsække; fagl.) m. h. t. ting, især varer. Andre . . sælde og sække (frøet) tillige paa samme Seil det tærskes. OecMag.I.159. Sække Korn i. vAph.(1764). (de skulde) være ved Skibet, sætte det i Stand . . sække Varer, og sørge for hvad der ellers behøvedes. NMPet.IslFærd.III.330. (kulsvieren) havde faaet Kullet sækket og gjort klar til Salg. AarbFrborg.1940.10.   sække ud, komme (fordele, udveje) i sække. Sæden sorteres efter Størrelse og . . sækkes ud. LandmB.I.652. smst.II.131. jf. (m. sa. bet.): Melet afsækkes ved Haandkraft. FerdJensen.Mølleindustrien.(1893).192.    1.2) m. h. t. levende væsner, der druknes; dels (nu l. br.) m. h. t. dyr: at sække en Hund, en Kat dvs.: drukne den. VSO. D&H. dels (foræld.) m. h. t. person (jf. I. Sæk sp. 79^2ff.): TroelsL.XII.171. hun burde sækkes og druknes. Breum.FS.289. ThitJens. SK.II.203. 2) (næsten kun dial.) løfte, hale op i (og ryste) en sæk ell. foretage lignende bevægelser med andre ting.    2.1) (jf. III. pose 1.2) i egl. bet.: (gentagne gange) løfte op i en sæk (og vide dens munding ud) under ifyldningen og støde den mod underlaget, saa indholdet kommer til at ligge mere kompakt; nu (jf. VSO.) vist kun i forb. sække op (i en sæk) (nu sj. sække en sæk op. smst.). Moth.S106. Esp.490. Thorsen. 180. Feilb. UfF.    2.2) m. h. t. levende væsen: løfte op og ryste (som en sæk); bære paa noget, der ideligt lettes ell. rystes; ogs.: ruske i; knubse. at sække Svinet bag til, det er: ved at tage det i Bagbenene, hæve det op fra Jorden og ryste det. Viborg.S.62. gaae og sække med en Unge paa Armen. MDL. Jeg sækkede ham tilgavns. VSO.(jy.).    2.3) (jf. bet. 4) m. h. t. klædningsstykke, der truer med at glide ned: hale, løfte op i (for at holde det paa plads). Sække paa sine Buxer dvs.: lette ideligen i dem, for at holde dem oppe. VSO. (fynsk). især i forb. sække op (i bukserne, skørterne): smst. (han) sækkede Buksebagen op. HansPovls.HF.20. UfF. 3) (nt. dat sackt gout (Sprache undVolkstum. V.(1935).287); dial.) intr., om høst, avl: fylde godt i sækken, give stort udbytte; skæppe (II.1.1). Januar maa af Kulde knage, naar Høsten skal sække godt. CReimer.(FynsTidende.²⁷/₁₀1940.Sønd.6.sp.5). 4) (maaske delvis sa. ord som II. sække; dagl., delvis dial.) om klædningsstykke: være for vid og hænge i folder ell. hænge slapt ell. for langt ned; ikke slutte stramt ell. sidde (oppe) paa plads; pose (III.2.1); dryppe (4.1); pjokke (3); hænge og slaske. Mig synes, Kaaben sækker alt for meget. VSO. Kiolerne maae nuomstunder sække om Livet, istedetfor at de tilforn sluttede til det. smst. MO. Kjolelivet sækker alt for meget. D&H. Bukserne . . sækker . . hindrende ned om Haserne. Værløse.Jonna.(1938).76. Esp.491. UfF. der er noget, der sækker i siden paa kjolen. OrdbS. (kbh.).

II. sække, v. [ˈsægə] -ede. (vist afl. af sakke ell. egl. sa. ord som III. sikke; ogs. berøring m. I. sække (4); dial.) synke ned ell. tilbage; især (jf. Esp.471 samt u. I. sække 4) om levende væsen (person): (under gangen) synke ned i knæene ell. bevæge sig langsomt, besværligt (som svagelige, affældige personer, ell. fordi man slæber paa noget tungt); sjokke; ogs.: nøle; blive tilbage; sakke agterud. Rask.FynskeBS.61. de amerikanske Høns sækkede omkring, med Fjerene voksende lige ned til Fodledene. ThitJens.FS.182. Han sækker i Knæerne og lader Hovedet daske ned paa Brystet. HolgerRasmussen. “LilleVorherre.”(1907).39. UfF. † sække af, sakke af, agterud. VSO.I. 95. jf.: Alle de, som i Slaget fra Fienden vige, eller afsække, uden (tvingende aarsag), skulle . . derfor straffis paa Livet. FrIVsSiø-Artikler.§115.

III. † sække, v. -ede. (til III. Sæk; jf. ty. zechen) i forb. sække op, (egl. om deltagerne i et (drikke)gilde) gøre regnskabet op (ved at betale og fordele udgiften paa de enkelte deltagere). Land-Prang af . . unge Mennisker (som) betaler engang eller to for først (dvs.: straks), for at faae større Credit, sækker endelig op med Kræmmeren ved Bankerot. OecMag.VIII.245. jf.: naar der bliver opsekket med ham (dvs.: naar han har betalt sin gæld). Rostgaard.Lex.O41c. (sml.VSO.IV.O179.VI.28).